Godt og skidt

For­å­ret bød på to nyhe­der, som fik en del opmærk­som­hed i pres­sen: En mil­li­ar­dær done­re­de 80 mio. kr. til jagt på mars-mænd, og ver­dens stør­ste ufo-blad dre­je­de nøg­len om.

Paul Allen, der til­ba­ge i 70’erne var med til at grund­læg­ge Micro­soft, har i dag en for­mue på omkring 130 mia. kr. Den 22. marts kun­ne alver­dens pres­se­bu­reau­er for­tæl­le, at Paul Allen har foræ­ret 80 mio. kr. til SETI Insti­tu­te i Cali­for­ni­en.

SETI Insti­tu­te vil nu opret­te en radi­o­te­leskopkæ­de med 200 satel­lit­mod­ta­ge­re, der skal skaf­fe nye data fra him­mel­rum­met til bear­bej­del­se på man­ge hund­re­de pri­va­te com­pu­te­re ver­den over.

I sam­me måned erfa­re­de vi, at det engel­ske ufo-blad »UFO Maga­zi­ne« var gået ind.
Bla­det blev star­tet i 1981 af Gra­ham Birds­all og bro­de­ren Mark. Som åre­ne gik — og i takt med at histo­ri­er­ne blev vil­de­re og vil­de­re — steg oplagstal­let på »UFO Maga­zi­ne«. Bla­det hav­de, da det gik bedst, et oplag på 35.000 ex.! Siden midt i 1990’erne er oplagstal­let imid­ler­tid fal­det år for år, og da Gra­ham Birds­all døde i sep­tem­ber 2003, beslut­te­de hans enke at luk­ke bla­det.

I Dan­mark vil vi også snart se blad­dø­den bre­de sig — det gæl­der dog ikke UFO-Nyt.

Fol­ke­tin­get har beslut­tet at ophæ­ve bladtilskud­det, hvil­ket gør det meget dyrt for hund­red­vis af dan­ske for­e­nin­ger at udsen­de bla­de til abon­nen­ter­ne. Man­ge tvin­ges gan­ske enkelt til at indstil­le udgi­vel­sen.

UFO-Nyt ram­mes også af bladtilskud­dets bort­fald. Tid­li­ge­re fik abon­nen­ter­ne bla­det via Avis­post­kon­to­ret.

Nu skal vi selv sen­de UFO-Nyt ud — der­for har bag­si­den også fået nyt udse­en­de — og til en langt høje­re pris end før.

SUFOI kan bære den­ne mer­ud­gift på UFO-Nyt i inde­væ­ren­de år, så først i 2005 bli­ver vi nødt til at for­hø­je abon­ne­ments­pri­sen, så de øge­de por­toud­gif­ter ikke slår bun­den ud af for­e­nin­gens øko­no­mi.
I UFO-Nyt nr. 1, 2004, tog vi hul på ufo-bort­fø­rel­ses­te­ma­et.

I UFO-Nyt nr. 2 afslut­ter vi tema­et med to artik­ler om de for­mode­de fysi­ske bevi­ser. Det dre­jer sig om en ana­ly­se af kjo­len, som Bet­ty Hill hav­de på under sin klas­si­ske bort­fø­rel­ses­op­le­vel­se i 1961 — og en ana­ly­se af det bed­ste fysi­ske bevis, som den omdis­ku­te­re­de implan­tat-for­sker Roger K. Leir kan frem­vi­se.

• Klaus Aars­l­ef­fs flot­te ind­bund­ne og velil­lu­stre­re­de bog »Myste­ri­er i for­ti­den« med til­hø­ren­de DVD.
  På DVD’en er der 8 tv-udsen­del­ser, hvor Klaus Aars­l­eff føjer nye, spæn­den­de detal­jer til bogens kapit­ler.

• Pal­le Vibes ind­bund­ne og illu­stre­re­de bog »Gen­færd, gra­ve og onde ånder«.
  Til bogen er knyt­tet en hjem­mesi­de med gode gys.

• En ny udgi­vel­se i seri­en UFO Docu­ment: »The Nazi UFO Myt­hos«.
  Under Anden Ver­denskrig sat­te glø­de­n­de kug­ler — kendt som foo figh­ters — gang i ryg­ter­ne om et hem­me­ligt våben hos beg­ge par­ter af kon­flik­ten.
  Da de fly­ven­de tal­ler­ke­ners æra begynd­te, var man­ge hur­ti­ge til at knyt­te de to ting sam­men. Det før­te til histo­ri­er om nazi-skab­te fly­ven­de tal­ler­ke­ner under­byg­get af skrift­li­ge bevi­ser og øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger.
  Er der noget hold i alle dis­se ryg­ter og histo­ri­er, som gang på gang føres frem i tids­skrif­ter og på inter­net­tet? Kevin McClu­re har spo­ret nazi-ryg­ter­ne helt til­ba­ge til deres kil­der og fun­det frem til, hvad der ser ud til at være den ulti­ma­ti­ve sand­hed bag histo­ri­er­ne. Resul­ta­tet kan du læse i Kevin McClu­res spæn­den­de, engelsk­spro­ge­de rap­port »The Nazi UFO Myt­hos«.

God for­nø­jel­se med UFO-Nyt nr. 2, 2004!

UFO

Det­te spæn­den­de foto er taget fra et ledsa­ger­fly den 16. juli 1988 over Hemet i Cali­for­ni­en. Bil­le­det er først duk­ket op fra gem­mer­ne i janu­ar 2001 og har nu været igen­nem en grun­dig ana­ly­se fore­ta­get af Richard Hai­nes, som har spe­ci­a­li­se­ret sig i ufo-obser­va­tio­ner gjort af pilo­ter. Man­ge læse­re husker sik­kert, at Hai­nes holdt et spæn­den­de fored­rag om net­op det­te emne på SUFOI’s kon­gres i Lyng­by i novem­ber 1997. Hai­nes ude­luk­ker dob­bel­t­eks­po­ne­rin­ger og andet fup. Det ukend­te objekt har sand­syn­lig­vis pas­se­ret svæ­ve­fly­et på nog­le få sekun­der med en hastig­hed under lydens. På nuvæ­ren­de tids­punkt kan Hai­nes ikke for­kla­re det foto­gra­fe­re­de fæno­men, som der­for må kal­des et ufo.

Richard F. Hai­nes (tv.) og Ole Hen­nings­en i sam­ta­le under en pau­se ved SUFOI’s kon­gres i Lyng­by i novem­ber 1997. Foto: Kim Møl­ler Han­sen

Kil­de: UFO-Aktu­el­lt, nr. 1, 2004/ kmh

Arti­kel fra ufo-nyt nr. 2, 2004 – Sagen om klo­en

Det ame­ri­kan­ske tids­skrift MUFON UFO Jour­nal har i de sene­ste num­re bragt en del artik­ler om ufo-bort­fø­rel­ses­fæ­no­me­net. I decem­ber­num­me­ret var det så dr. Roger Leirs tur til at for­tæl­le om sine erfa­rin­ger på områ­det.

Dr. Roger K. Leir er
en flit­tig taler ved ufo-
kon­fe­ren­cer ver­den over.

Leir er kirurg og i ufo-kred­se mest kendt for sit arbej­de med at fjer­ne gen­stan­de, som ali­ens menes at have implan­te­ret i bort­fø­rel­ses­of­re. Til dato har Roger Leir fore­ta­get 10 ope­ra­ti­ve ind­greb og fjer­net 11 gen­stan­de. Han indrøm­mer, at en af dis­se gen­stan­de var noget så jord­nært som et styk­ke glas fra en fla­ske. Men de øvri­ge gen­stan­de er efter hans mening mysti­ske og bevi­ser, at ali­ens pla­ce­rer små sen­de­re, „hjer­ne­kon­tro­lud­styr“ og lig­nen­de i bort­fø­rel­ses­of­re. Andre for­ske­re siger, at for dem lig­ner de bor­to­pe­re­re­de gen­stan­de små spl­in­ter almin­de­ligt metal, pla­stic eller glas.

Roger Leir under­sø­ger også bort­fø­rel­ses­sa­ger gene­relt og i sin lan­ge arti­kel i MUFON UFO Jour­nal for­tæl­ler han net­op om en af de bort­fø­rel­ses­sa­ger, som har inter­es­se­ret ham og hans kol­le­ger mest. Sagen omta­les som Gary Lowe­ry-sagen. Roger Leir mener, at den­ne sag er en af de mest tro­vær­di­ge sager, da den rum­mer man­ge fysi­ske bevi­ser.

Gary og hans fami­lie i Baker­s­fi­eld, Cali­for­ni­en, har været på banen i man­ge år med en meget klar erin­dring om man­ge ople­vel­ser.

Lige fra begyn­del­sen har Roger Leir anset Gary for at være en ærlig og oprig­tig mand. Gary har gen­nem­gå­et en løg­ne­de­tek­tor-under­sø­gel­se, som han bestod med glans. Han gen­nem­gik også to regres­sions­hyp­no­se-ses­sio­ner. Den ene fore­ta­get af en eks­pert i stres­sa­na­ly­se, den anden af Budd Hopkins (bil­led­hug­g­ger og for­fat­ter), som også fandt Gary meget tro­vær­dig.

Gary har opta­get sine bort­fø­rel­ses­op­le­vel­ser på video. Via et video­ka­me­ra i en clo­c­k­ra­dio i sit sove­væ­rel­se kun­ne han opta­ge nat­tens begi­ven­he­der. I en peri­o­de ind­sam­le­de han en stor mæng­de video­ma­te­ri­a­le.

Han gen­nem­så samvit­tig­heds­fuldt alt mate­ri­a­let både med nor­mal hastig­hed og i slo­w­mo­tion time efter time. Nog­le gan­ge så han ét bil­le­de ad gan­gen. Han fandt frem til nog­le usæd­van­li­ge bil­le­der, som blev sendt til Roger Leir. Den­ne send­te mate­ri­a­let vide­re til fle­re for­skel­li­ge eks­per­ter i ana­ly­se af video­film. Der var på ét af enkelt­bil­le­der­ne noget, der tyde­de på, at der var et væsen til ste­de. Men hvad, mel­der histo­ri­en i MUFON UFO Jour­nal ikke noget om. Video­op­ta­gel­ser­ne skul­le også vise nog­le små lyskug­ler, som svæ­ver rundt i loka­let — orber måske? (se også artik­len i UFO-Nyt, nr. 1, 2004, side 15–20).

Som det næste for­søg­te Gary at ind­sam­le fod­spor fra et væsen, som han om nat­ten gen­tag­ne gan­ge hav­de set kom­me ind gen­nem muren fra væg­s­ka­bet. Han brug­te et bade­hånd­klæ­de med sam­me far­ve som gulv­tæp­pet og anbrag­te et lil­le styk­ke metal­fo­lie på bag­si­den.

Om afte­nen anbrag­te han hånd­klæ­det på tæp­pet for­an det områ­de, hvor han hav­de set væse­net kom­me igen­nem muren. Den føl­gen­de mor­gen så han to fod­af­tryk på metal­fo­li­en. Han brug­te gips til at sik­re aftryk­ke­ne og fik på den måde en kopi af foden.

Roger Leir har set både aftryk­ket og kopi­en. Fød­der­ne var for­skel­li­ge fra et men­ne­skes, da de var små og meget smal­le ved fodens mid­te og svang. Foden hav­de kun tre tæer. De lig­ne­de ikke men­ne­ske­tæ­er, da de var bre­de og kød­ful­de.

I løbet af de måne­der, der fulg­te, besøg­te Roger Leir utal­li­ge gan­ge Garys hjem for at se på de fysi­ske bevi­ser. Han tog prø­ver fra et fluo­re­s­ce­ren­de områ­de på væg­ge­ne ved et skab og i sove­væ­rel­set.

I for­ha­ven var der et områ­de på Garys græs­plæ­ne, hvor intet vil­le gro. Områ­det var cir­ku­lært og kun­ne lig­ne et sted, hvor et far­tøj var lan­det. Roger Leir opda­ge­de des­u­den nog­le områ­der på yder­mu­re­ne, hvor der var et usæd­van­ligt mag­net­felt. Inde i ska­be­ne i Garys sove­væ­rel­se var der også usæd­van­li­ge mag­net­fel­ter omkring metal­bøj­ler­ne. Det sam­me gjaldt to af metal­hængs­ler­ne på ska­be­nes døre.

Gary for­tal­te, at hans arm­båndsur, som hav­de være for­s­vun­det i to uger, plud­se­lig var duk­ket op dæk­ket med et grå­ligt pul­ver.

I den peri­o­de, hvor Gary ind­sam­le­de bevi­ser på fod­af­tryk, opda­ge­de han en mor­gen noget, der viste sig at være en lil­le sort gen­stand stuk­ket ind i et af hånd­klæ­dets fol­der. Både han og konen var sik­re på, at den ikke hav­de været der den fore­gå­en­de aften.

Da Leir under­søg­te gen­stan­den, så han, at det var en „klo“. Leir beslut­te­de at under­sø­ge klo­en, for­di den kun­ne bli­ve et af de vig­tig­ste bevi­ser på, at ali­ens vir­ke­lig fore­ta­ger bort­fø­rel­ser.

I artik­len i MUFON UFO Jour­nal gør Leir der­ef­ter rede for alle de viden­ska­be­li­ge under­sø­gel­ser, som klo­en i en to-årig peri­o­de har gen­nem­gå­et. Under­sø­gel­ser­ne gjor­de Leir mere og mere over­be­vist om, at det dre­je­de sig om en ikke-jor­disk, bio­lo­gisk gen­stand. For at få klar­hed over det­te, måt­te der efter Leirs mening fore­ta­ges en DNA-ana­ly­se af klo­en.

Med støt­te fra fle­re fon­de blev det muligt at få fore­ta­get en DNA-ana­ly­se af klo­en. De før­ste data var over­ra­sken­de, da de viste, at DNA’et var for­skel­lig fra DNA her på Jor­den! Sen­sa­tio­nen lure­de lige om hjør­net, men ude­blev. En kon­tro­lun­der­sø­gel­se viste nem­lig, at klo­en kun­ne være en art blød­dyr.

En ph.d. med spe­ci­a­le i gastro­po­do­lo­gi — stu­di­et af sneg­le — kun­ne ale­ne ud fra et foto af gen­stan­den iden­ti­fi­ce­re dyret, før han fik til­sendt DNA-data­e­ne. Den såkald­te ikke-jor­di­ske „klo“ var blot en gan­ske almin­de­lig jor­disk snegl.

Man kan spør­ge sig selv om, hvor­for stu­di­et af gen­stan­dens DNA led­te så meget på vildspor, så det først blev kon­klu­de­ret, at det var ikke-jor­disk DNA. Sva­ret er gan­ske lige til. Sneg­le udskil­ler en sub­stans, som de bru­ger til for­svar. Den­ne sub­stans består af enzy­mer, der bry­der DNA-kæden — en opbrudt DNA-kæde som ikke mat­cher noget i data­ba­sen.

Det, som man tro­e­de var hår, der vok­se­de på klo­en, viste sig at være størk­net sekret fra cel­ler kal­det gastro­cy­ster. De lig­ner hår.

Man skul­le mene, at når det vig­tig­ste „bevis“ for et rumvæ­sens til­ste­de­væ­rel­se viser sig at have en meget jord­nær for­kla­ring, vil de fle­ste miste lidt af gej­sten og tro­en — og måske begyn­de at tviv­le på Gary Lowe­ry-sagens betyd­ning. Men ikke Roger Leir. Han kæm­per vide­re. For ham er der sta­dig man­ge inter­es­san­te, ube­sva­re­de spørgs­mål, fx:

• Hvor­dan kom den­ne snegl ind hånd­klæ­det, når Gary og hans kone hæv­der, at hånd­klæ­det var nyva­sket og først blev taget frem den fore­gå­en­de aften?
• Hvor­dan kun­ne dyret være mumi­fi­ce­ret, som det var, da det blev fun­det, når under­sø­gel­ser viser, at dyret nor­malt går i opløs­ning og ikke størk­ner, når det udtør­rer?
• Den kor­te tid, som mumi­fi­ce­rin­gen tog, er også et myste­ri­um iføl­ge Leir. Viden­ska­be­li­ge under­sø­gel­ser viser, at det vil tage mindst 24 timer, før det sker.
• Iføl­ge Leir, har man fun­det ud af, at sneg­le, der lig­ner „klo­en“, ikke fin­des i områ­det omkring Baker­s­fi­eld, Cali­for­ni­en.

Ved at foku­se­re på dis­se spørgs­mål, som jo selv­føl­ge­lig kan være inter­es­san­te nok for en bio­log eller zoo­log, hol­der Leir liv i sagen og efter­la­der folk det ind­tryk, at der er „noget om snak­ken“ i Gary Lowe­ry-sagen. At det så for­ment­lig intet har med ali­ens at gøre, druk­ner i „støj­en“.

Gary er uden tvivl en ærlig og hæder­lig mand, som vir­ke­lig tror, at han har haft besøg af ali­ens. Ople­vel­ser­ne i sove­væ­rel­set er „vir­ke­li­ge“ for ham. Men som psy­ko­lo­gen Sus­an Bla­ck­mo­re skrev i UFO-Nyt nr. 1, 2004 (se også http://www.sufoi.dk/sidstnyt/bortf-01.php), så kan sådan­ne ople­vel­ser sag­tens udlø­ses af søvn­lam­mel­se. Den­ne mulig­hed næv­ner Roger Leir slet ikke. Han hæf­ter sig i ste­det ved sagens fysi­ske „bevi­ser“, som fx:

• Unor­ma­le mag­ne­ti­ske eller elek­tro­mag­ne­ti­ske fæno­me­ner på obser­va­tions­ste­det.
• Jord­bund­sprø­ver taget fra for­ha­ven, som er et muligt lan­dings­sted.
• Den pul­ver­ag­ti­ge sub­stans på arm­båndsu­ret.
• Prø­ver af noget fluo­re­s­ce­ren­de fun­det på ska­bet og i sove­væ­rel­set.
• Fod­af­tryk­ke­ne.
• Video­op­ta­gel­ser­ne.

Til­fæl­di­ge (og måske helt natur­li­ge) hæn­del­ser og fak­ta for­sø­ges her pres­set ind i en sam­men­hæng for at „bevi­se“ en tro på frem­me­de væs­ners besøg. Man fri­stes til at sige: „Søg — og du skal fin­de…“

Set her fra et skri­ve­bord i Dan­mark må man sige, at hvis Gary Lowe­ry-sagen er en af de mest tro­vær­di­ge sager, bort­fø­rel­ses-for­sker­ne har på pro­gram­met, så har de i sand­hed et pro­blem.

Kil­de: MUFON UFO Jour­nal, decem­ber 2003/-for

Læs mere om ufo-bort­fø­rel­ser i UFO-Vision 8 (se UFO-Vision nr. 8)

Rap­port fra Søn­derjyl­land

Fra Mete­o­r­sek­tio­nen under Astro­no­misk Sel­skab har vi i SUFOI, Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, fået vide­re­sendt en beret­ning om obser­va­tion af et lys­fæ­no­men den 21-04-2004 kl. ca. 22.55.

Sam­me dag om mor­ge­nen kl. ca. 04.35/04.42 modt­og SUFOI fle­re ind­be­ret­nin­ger, der er vide­re­sendt til Astro­no­misk Sel­skab og Geo­lo­gisk Muse­um, idet der helt sik­kert er tale om obser­va­tion af et meteor over Nord­s­ø­en.

Men neden­stå­en­de mod­tag­ne obser­va­tions­rap­port adskil­ler sig på væsent­li­ge punk­ter, bl.a. læng­den af obser­va­tio­nen (3 minut­ter pas­ser ikke på et meteor/ildkugle) og de obser­ve­re­de „lys­bu­er“.

Rap­por­tø­ren, AM, fra Tørs­bøl ved Grå­sten for­tæl­ler i sin ind­be­ret­ning:

„Ons­dag aften d.21.04 kl.22.50 kom jeg køren­de i bil fra Grå­sten mod Feld­sted i Søn­derjyl­land. Jeg dre­je­de af ved Snu­rom og kør­te mod Kværs ad Avn­toft­vej.

Ude i hori­son­ten mel­lem Lade­gårds­vej og Kvær­sløk­ke på min høj­re side, obser­ve­re­de jeg tre lys­bu­er i ca.12- 14 meters høj­de og 300- 500 m i bred­den i alt, da buer­ne gik ind over hin­an­den. Lys­bu­er­ne blin­ke­de meget kraf­tigt som når det lyner, bort­set fra at inter­val­ler­ne mel­lem blin­ke­ne var meget kor­te­re end lyn.

Da jeg kom­mer læn­ge­re ind mod Kværs lidt før hvor side­vej­en mod Kvær­sløk­ke går, sker der en eks­plo­sion oppe i luf­ten — nær­mest som en raket.

Ud af den eks­plo­sion er der en ild­kug­le, som tager kurs mod vest i ret­ning af Søgård.
Jeg kan føl­ge kug­len ind­til den, hvad jeg tror, er slå­et ned bag­ved Kværs sko­le.

Der dan­nes igen en lys­bue magen til de tre jeg lige hav­de set lidt før til høj­re for mig. Igen kom der kraf­ti­ge blink fra det­te lys.

Lys­skæ­ret kan beskri­ves som når man ser lys­skæ­ret oppe i him­len, fra pro­jek­tø­rer der er på jor­den. Fra jeg så ild­kug­len til det hele var slut er der nok gået ca. 3 min.

Men alt­så, jeg sad i min bil hvor­ved jeg fulg­te den på min høj­re side. Jeg kør­te 30–35 km/t. Jeg kun­ne føl­ge den ind­til nedsla­get. Nedsla­get fandt sted lige bag ved Kværs Sko­le. Idet den lan­de­de, stod der et meget kraf­tigt lys­skær i en halv­må­ne og ca. i 50m i bred­de over ste­det som blin­ke­de med meget kor­te inter­val­ler.

Lyset kan beskri­ves som hvis man ser skæ­ret fra pro­jek­tør­lys på him­len“, slut­ter AM sin ind­be­ret­ning.

SUFOI har fore­s­purgt Fly­vertak­tisk Kom­man­do i Karup om even­tu­el fly­ve­ak­ti­vi­tet i områ­det på det pågæl­den­de tids­punkt, men har i skri­ven­de stund end­nu ikke mod­ta­get svar på den­ne fore­spørgsel.

Men kan læser­ne af ufo-mail bidra­ge med yder­li­ge­re oplys­nin­ger til sagen, så skriv til os på info@sufoi.dk.