Lysfænomener observeret og fotograferet fra Ebeltoft
Kort efter observationen af ejendommelige lysfænomener på himlen, underrettede en 24-årig journaliststuderende Skandinavisk UFO Information, om sine iagttagelser den 31. juli 2004.
Han fortæller om oplevelsen:
- Vi sidder 5 mennesker samlet, da min mor ser et orange lys der kommer skråt ind fra nordlig retning og ser ud som om det er dalende. Jeg tror først det er et stykke komet(sten) der brænder op i atmosfæren og får de andre til at tro på det.
- Umiddelbart bagefter kommer der 3 fuldstændigt identiske fænomener, som jeg vil skyde på har været næsten lodret over et punkt lidt sydvestligere end Århus. Farven var orange, som et legeme med ild, men der var ingen hale, som forventet ved f.eks. en komet. (en komet ses dog ikke umiddelbart at bevæge sig på himlen, set med det blotte øje. OH).
- Den 4. „kugle“ blev opløst/delt i to, hvor den ene del styrtede mod jorden klokken præcis 22.26 og derefter brændte den anden halvdel ud — selvom den fortsatte lidt i den samme bane. Der var ingen lyde overhovedet, og banen som de fløj i var ikke helt ens, men dog nogenlunde ens i retningen.
Denne udgave af et af fotografierne er gjort lysere, så silhuet af hus og
træer dukker op fra „mørket“.
- Vi har kontaktet vagthavende på DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, som kunne sige at vejret ikke var af nogen specielt karakter på nogen måde. Vagthavende sluttede af med at sige: „Og ufo’er, det jo ikke mit bord“.
Observatøren efterlyser en rationel forklaring og oplyser samtidig, at han tog en række fotos af lysfænomenerne med sit digitale kamera. Disse billeder er i øjeblikket ved at blive nærmere undersøgt af SUFOIs fotokonsulent Dan Frederiksen.
Efter at have set en første behandling af de meget mørke billeder, siger observatøren:
- Egentligt overraskende så meget disse billeder kunne „lysnes“. Man får virkelig den fornemmelse, som vi havde. At det var noget „rundt“ der brændte inde i midten og nærmest lyste en sfære op omkring selve kernen.
på de indsendte fotografier.
- Det var 100% sikkert IKKE jetturbinefly med afterburner. Dels pga. der ikke var nogen lyd overhovedet, og dels fordi de ikke kan flyve med afterburner i mere end 10 minutter og dels fordi den ene „gik i to stykker“ og desuden havde SOK jo nok haft de informationer hvis det var. (Observatøren kontaktede også SOK, Søværnets Operative Kommando, der ikke havde kendskab til øvelser, nødblus eller lignende, der kunne have forårsaget lysfænomenerne. OH)
- Det var ikke muligt at se en hale, eller andet efter objekterne. Det var som om at de lyste, glødede orange, farverne på kameraet er meget nær det oprindelige på himlen. Der var ikke mulighed for at se nogle „små“ bevægelser. Et af billederne må helt sikkert være rystet, for der er de samme bevægelser på begge objekter. Det må være lukketiden der har været for sløv.
- Alle sammen så ud til at være kugleformede. Uden hale eller noget, men det var som om at de oplyste luften omkring sig. Altså en meget orange kerne, og et lidt blafrende lys lige rundt om. Ulmende.
- De var på himlen ca. 4 minutter (det vi kunne se) og der var ingen tegn på acceleration, decelleration eller kursændringer.
- De blev synlige ude i horisonten mod nord, kørte i en „bue“ op ca. 20 grader over horisonten, for derefter at forsvinde enten væk fra os, eller ned under horisonten langt ude.
- Svært at definere, da man absolut IKKE kan afstandsbedømme lysende objekter på en mørk nattehimmel.
Observationsstedet er fra Ebeltoft Vig mod vest, startende ved et lidt nordligt punkt, og nærmest i en bue mod sydvest.
Kompasretning ved tilsynekomst: N‑NV
Kompasretning forsvinden: V‑SV
Højde over horisonten ved forsvinden: 15–20 grader
Varighed ialt: ca. 10 minutter.
SUFOI har forelagt rapporten for Astronomisk Selskabs Meteorsektion, hvis leder, Lars Bakmann, oplyser, at man ikke har fået andre indberetninger fra pågældende tidspunkt.
Hvis der er læsere, der har yderligere oplysninger, der kan kaste lys over denne observation, hører vi meget gerne snarest muligt herom. Send en mail til info@sufoi.dk.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.