Møder i Lokal­grup­pen »Stor­kø­ben­havn«

Har du lyst til at mødes med lige­sin­de­de i en lokal grup­pe af Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion i Køben­havn, spør­ger Sus­an­ne Sko­vlund, der er møde­le­der for en lil­le flok men­ne­sker, som i vin­ter­hal­vå­ret mødes en gang om måne­den til fored­rag, snak, hyg­ge og diver­se ople­vel­ser om nog­le af de emner, som de fin­der spæn­den­de.

 

Det kan være ufo­er, kor­n­cirk­ler, stjer­ne­him­len, kon­spira­tions­te­o­ri­er, kryp­tozoo­lo­gi, ja sågar spø­gel­ser har vi hørt om, oply­ser Sus­an­ne Sko­vlund vide­re til ufo-mail.

UFO­er på radar

Næste møde i Lokal­grup­pen »Stor­kø­ben­havn« fin­der sted

tors­dag den 11. novem­ber kl. 19

i Van­lø­se Med­bor­ger­hus, Lin­der­s­vold, Jyl­lin­ge­vej 77, 2720 Van­lø­se.

Den­ne aftens spæn­den­de dis­kus­sions­em­ne er Rada­rob­ser­va­tio­ner af ufo­er, og afte­nens ind­læg hol­des af SUFOIs tid­li­ge­re næst­for­mand, astro­fy­si­ker Micha­el Lin­den-Vørn­le, Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um.

Der er adgang for alle inter­es­se­re­de. Til dæk­ning af lokal­grup­pens udgif­ter, admi­ni­stra­tion, por­to, kaf­fe, te, småka­ger med vide­re, beta­les 35 kr. pr. per­son.

Har du lyst til at del­ta­ge i lokal­grup­pens møder, så følg med efter­hån­den som grup­pens pro­gram opda­te­res på adres­sen www.ufo.dk — Akti­vi­te­ter — Arran­ge­men­ter — Med­lem­s­mø­der i Køben­havn. Du er også vel­kom­men til at fore­slå nye emner eller arran­ge­men­ter.

Du kan også sen­de din email-adres­se til Bjar­ne Hil­mar Han­sen

Med­lem­mer­ne af lokal­grup­pen »Stor­kø­ben­havn« glæ­der sig til at se dig!

Ufo­er på radar

Hvis man vil læse mere om tid­li­ge­re årti­ers rap­por­ter om ufo-fæno­me­ner på radar, så har UFO-Nyts med­ar­bej­der Ole Hen­nings­en genop­trykt et min­dre oplag af den spæn­den­de rap­port, UFO­er på radar, som SUFOI udgav i 1974.

Rap­por­ten inde­hol­der en sam­ling af de mest omtal­te ufo-fæno­me­ner (frem til 1974) obser­ve­ret på mili­tæ­re og civi­le radarskær­me. Pro­fes­sor i atmos­fæ­risk fysik, James E. McDo­nald, beskæf­ti­ger sig i rap­por­tens cen­tra­le afsnit ind­gå­en­de med tre spe­ci­el­le hæn­del­ser, hvor ukend­te fæno­me­ner er regi­stre­ret på radar. Der er des­u­den et afsnit om NATO’s radar­sy­stem NADGE og dets davæ­ren­de funk­tion.

UFO­er på radar er på 60 sider og koster kr. 29,00.

En opsigtsvæk­ken­de radar-visu­el obser­va­tion blev fore­ta­get fra en Boe­ing 747 fra Japan Air Lines den 16. novem­ber 1986. Fly­et var let­tet fra Reykjavik for at fly­ve til Tokyo over Grøn­land og Ala­ska. Læs selv den japan­ske luft­kap­ta­jns beret­ning om sit møde med ufo-fæno­me­ner.

Den kend­te ame­ri­kan­ske ufo­for­sker Bru­ce S. Mac­ca­bee har under­søgt sagen og har udar­bej­det en beret­ning (på engelsk), som den blev for­talt til Fede­ral Avi­a­tion Admi­ni­stra­tion.
Bogen er udsolgt.

Måne- og Mars-pla­ner­ne frem­mes måske af USA-val­get

Rum­fart­s­eks­per­ter mener, at gen­val­get af Geor­ge W. Bush vil frem­me hans nye ambi­tiø­se pla­ner for beman­de­de rej­ser til Månen og Mars. Spe­ci­elt for­ven­tes der at kom­me gang i byg­ning af de nye beman­de­de far­tø­jer til rejserne.B‑38

 

De nye Måne- og Mar­s­pla­ner kan nu for alvor sæt­tes i gang efter Bus­hs gen­valg.
Gra­fik: NASA

 

Det skri­ver Tho­mas A. E. Ander­sen i Nyheds­brev fra Inge­ni­ø­ren 06.11.04 og for­tæl­ler vide­re, at fle­re rum­fart­s­eks­per­ter er eni­ge om, at de pla­ner som Bush frem­lag­de i sta­ren af år 2004 nu vil bli­ve udmønt­et i seri­ø­se kon­trak­ter. NASA har nu ind­til 2008 til at få sat så meget skub i Måne- og Mars-pla­ner­ne, at de vil være så langt frem­me, at en ny præ­si­dent ikke vil kun­ne smi­de hele pro­jek­tet væk.

Det er bl.a. Howard McCur­dy, pro­fes­sor ved Ame­ri­can Uni­ver­si­ty i Was­hin­g­ton, som mener at grun­den er lagt for at sæt­te de nye visio­ner i gang. Han mener, at næsten alt som har været i gang i fire år er svært at skrot­te på grund af de sto­re inve­ste­rin­ger som føl­ger med. De nye Måne- og Mar­s­pla­ner kan nu for alvor sæt­tes i gang efter Bus­hs gen­valg.

Bush præ­sen­te­re­de i janu­ar sin nye vision for NASA. Den omfat­ter en afslut­ning af invol­ve­rin­gen i Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion og pen­sion af rum­fær­ger­ne omkring 2010. Sam­ti­dig skal der udvik­les et nyt far­tøj, kal­det »Crew Expl­ora­tion Vehi­c­le« (CEV), der kan bru­ges til trans­port til og fra rum­met.

Fle­re oplys­nin­ger kan fin­des i Tho­mas A. E. Ander­sens arti­kel hos Ingeniøren.dk på adres­sen: http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=200441105015&NL=1#

Euro­pas rum­son­de tæt på Månen

Nat­ten mel­lem 15. og 16. novem­ber når det euro­pæ­i­ske rum­sam­ar­bej­de ESAs SMART‑1 måne­son­de sin før­ste tæt­te kon­takt med Månen efter en 13 måne­der lang rum­rej­se.

 

Euro­pas nye måne­son­de SMART‑1.
Gra­fik: ESA

 

Her­ef­ter begyn­der rum­son­den at ændre sin bane om Månen som for­be­re­del­se til den viden­ska­be­li­ge udforsk­ning af måne­over­fla­den, der efter pla­ner­ne vil star­te i janu­ar 2005.

Det er en spiral­ba­ne, der har bragt SMART‑1 ud til det punkt, hvor den ind­fan­ges af Månens til­træk­nings­kraft. Og på den­ne før­ste del af sin færd gen­nem rum­met har son­den nået alle de tek­no­lo­gi­ske mål­sæt­nin­ger, der på for­hånd var opstil­let.

Den euro­pæ­i­ske måne­son­de SMART‑1 blev opsendt den 27. sep­tem­ber 2003 fra den euro­pæ­i­ske rum­ba­se i Kou­rou i Fransk Gui­a­na, og alle instru­men­ter har hidtil fun­ge­ret efter pla­ner­ne.

Den lan­ge rej­se i rum­met er bl.a. anvendt til at afprø­ve son­dens ion-motor, der giver en gan­ske let, men til gen­gæld lang­va­rig frem­drift i rum­met.

På det­te før­ste foto af Jor­den, taget af SMART‑1 den 21. maj 2004
på en afstand af 70.000 km., ses Skan­di­navi­en øverst i bil­le­det.
Foto: ESA
 
I kredsløb om Månen vil SMART‑1 blandt fle­re viden­ska­be­li­ge opga­ver kort­læg­ge Månens over­fla­de med opta­gel­ser i det syn­li­ge og nær-infrarø­de spek­trum for at frem­skaf­fe end­nu mere viden om Måne-over­fla­dens kemi­ske sam­men­sæt­ning og geo­lo­gi­ske histo­rie.

SMART‑1 er en for­kor­tel­se for „Small Mis­sions for Advan­ced Research in Tech­no­lo­gy“, og son­den er led i ESAs udvik­ling af min­dre og bil­li­ge­re rum­son­der, hvor man bl.a. kan teste udstyr til even­tu­el­le sene­re stør­re pro­jek­ter.

Under­vejs har den euro­pæ­i­ske rum­son­de SMART‑1 sendt bil­le­der til­ba­ge til kon­trol­cen­tret på Jor­den.

Den­ne type opta­gel­ser vil sene­re bli­ve anvendt til sam­men­lig­ning med de geo­fy­si­ske pro­ces­ser, der skal regi­stre­res på Månen, for­tæl­ler Ber­nard Foing, der viden­ska­be­lig pro­jek­t­me­d­ar­bej­der ved ESA.

Det er før­ste gang, Euro­pa sen­der en son­de mod Månen, hvor SMART‑1 efter pla­ner­ne for­ven­tes at være i kredsløb i 6 måne­der.

Kil­de: ESA

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.