Langt fra hjem­met…

Astro­nau­ter­ne Leroy Chi­ao og Salizhan Sha­ripov om bord på den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS fik nat­ten mel­lem 1. og 2. jule­dag nye for­sy­nin­ger af mad, ilt, vand og reser­ve­de­le med det rus­si­ske for­sy­nings­skib Pro­g­ress 16. Selv om der også var jule­ga­ver med, lig­ger det vist helt fast, at det IKKE var jule­man­den, der per­son­ligt kom op med de godt 2 tons varer til rum­sta­tio­nen.

 

Maden var så småt ved at slip­pe op og kun­ne have bety­det en tid­li­ge­re udskift­ning af den amerikansk/russiske besæt­ning end plan­lagt. Alle­re­de i star­ten af decem­ber måned tog de hul på de sid­ste halvan­den måneds reser­ver.

Astro­nau­ter­ne Leroy Chi­ao (tv) og Salizhan Sha­ripov fejrer nytår
om bord på den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS.
Foto: NASA

 

Det var ikke den nuvæ­ren­de besæt­ning, men åben­bart den for­ri­ge, der hav­de taget lidt for godt for sig af de fryse­tør­re­de ret­ter.

Det var der­for nød­ven­digt med de nye for­sy­nin­ger for at kun­ne opret­hol­de det nor­ma­le for­sy­nings­mæs­si­ge bered­skab.

Astro­nau­ten Leroy Chi­ao blev des­u­den den før­ste ame­ri­ka­ner i rum­met, der stem­te til et præ­si­dentvalg, da han i star­ten af novem­ber send­te en kryp­te­ret e‑mail med sin stem­me til rum­fart­s­cen­tret i Hou­ston.

Den 8. novem­ber fejre­de man i øvrigt 4 års jubilæum på ISS, da det var 4 år siden, at de før­ste astro­nau­ter flyt­te­de per­ma­nent ind på rum­sta­tio­nen.

Da man på rum­sta­tio­nen af prak­ti­ske hen­syn tids­mæs­sigt anven­der GMT, fejrer besæt­nin­gen nytår lør­dag mor­gen kl. 01.00 dansk tid. Men ISS vil ikke på det­te tids­punkt kun­ne ses fra Dan­mark.

Rum­sta­tio­nens besæt­ning vil star­te 2005 med en fri­dag med kun få ruti­ne­mæs­si­ge opga­ver. Så på det felt lig­ner de for­ment­lig ret man­ge af os andre.

ISS ses igen på him­len fra dan­ske bred­degra­der efter den 12. janu­ar. Vi vil i en ny ufo-mail med­dele de nøj­ag­ti­ge obser­va­tion­s­tids­punk­ter, som den­ne gang fal­der ved aften­s­tid.

Ny komet på syd­him­len

Kome­ten hed­der Machholz efter sin opda­ger, den ame­ri­kan­ske ama­tøra­stro­nom Donald Machholz, for­tæl­ler astro­fy­si­ke­ren Micha­el Lin­den-Vørn­le fra Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um i en med­del­el­se, der i sin ful­de udstræk­ning kan ses på adres­sen: http://www.tycho.dk/article/view/2615/1/32/.
Kome­ten er så småt på vej op på him­len, og dens bane kan ses på oven­stå­en­de Star­ry Night gra­fik udfor­met af Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um

Kome­ten kan under gode obser­va­tions­for­hold skim­tes med det blot­te øje som en lil­le ulden lys­plet på him­len, men det anbe­fa­les at anven­de en hånd­kik­kert.

Som det ses på gra­fik­ken, kan man fin­de kome­ten vest (dvs. til høj­re) for stjer­ne­bil­le­det Orion på syd­him­len.

Nær­gå­en­de aste­roi­de alli­ge­vel for­bi

En „lil­le“ aste­roi­de, der nu har fået nav­net 2004 MN4, blev opda­get den 19. juni i år.

Aste­roi­den 2004 MN4s bane i rum­met, og dens posi­tion i
for­hold til Jor­den den 23. decem­ber 2004
 

Der opda­ges og regi­stre­res til sta­dig­hed nye aste­roi­der, og nog­le af dem kom­mer betæn­ke­ligt nær Jor­den.

For­sker­ne var i en kort peri­o­de bekym­re­de over, at det 400 meter sto­re him­mel­le­ge­me i sin bane om Solen hav­de risi­ko for at være på direk­te kol­li­sions­kurs med Jor­den den 13. april 2029. Den vil­le i givet fald med sin anslå­e­de vægt på ca. 80 mil­li­o­ner tons kun­ne for­år­sa­ge omfat­ten­de øde­læg­gel­ser ved et even­tu­elt nedslag.

Men, bare rolig, kære læser, efter de sene­ste bereg­nin­ger har for­sker­ne nu fjer­net den­ne aste­roi­de fra listen over poten­ti­el­le farer fra rum­met — den såkald­te Tor­i­no-ska­la.

Yder­li­ge­re bereg­nin­ger har net­op godt­gjort, at aste­roi­dens bane IKKE vil kom­me os på tværs i 2027, så den­ne bekym­ring er umid­del­bart fejet af bor­det igen. Dog vil man ikke und­la­de i slut­nin­gen af janu­ar eller star­ten af febru­ar at fore­ta­ge nye radar­må­lin­ger af aste­roi­den 2004 MN4s bane i rum­met.

Læs astro­fy­si­ke­ren Micha­el Lin­den-Vørn­les artik­ler (på dansk) og hen­vis­ning til NASAs mere detal­je­re­de pres­se­med­del­el­ser (på engelsk) om den nær­gå­en­de aste­roi­de og dens bane på adres­sen:
http://www.tycho.dk/article/articleview/2633/1/32/

Vin­du­es­pud­ser på spil?

En af ufo-mails læse­re gjor­de opmærk­som på, at Mars­rove­ren Opportu­ni­ty iflg. medi­er­ne til­sy­ne­la­den­de hav­de haft besøg af en vin­du­es­pud­ser, der har efter­ladt den lil­le flit­ti­ge bils sol­pa­ne­ler i en langt rene­re til­stand end sol­pa­ne­ler­ne på NASAs tvil­lin­ger­over Spi­rit.

 

Det vil­le i hvert fald kun­ne for­kla­re, hvor­for mars­rove­rens sol­pa­ne­ler, der dri­ver moto­ren, lige plud­se­lig afgi­ver langt mere strøm end for et halvt år siden. For­sker­ne har i hvert fald ingen for­kla­ring på fæno­me­net, skri­ver tids­skrif­tet New Sci­en­tist.

De to rove­re lan­de­de i janu­ar 2004 på Mars og har som for­ven­tet med tiden beg­ge haft en ned­sat strøm­pro­duk­tion, for­di støv fra Mars-over­fla­den læg­ger sig på sol­pa­ne­ler­ne og blo­ker for sol­ly­set.

I løbet af de sene­ste par måne­der har Opportu­ni­tys sol­pa­ne­ler nu pro­du­ce­ret mere og mere strøm, hvil­ket i høj grad har over­ra­sket for­sker­ne hos NASA.

En „lil­le“ aste­roi­de, der nu har fået nav­net 2004 MN4, blev opda­get den 19. juni i år.

Til­sy­ne­la­den­de er ren­gø­rin­gen fore­gå­et om nat­ten, og for­sker­ne spe­ku­le­rer nu bl.a. på, om det kan være mar­svind, der har blæst stø­vet af, eller at frost måske har sam­let stø­vet i klum­per, hvor­ved sol­pa­ne­ler­ne har fået mere lys.

Måske har helt spe­ci­el­le vind­for­hold i det kra­ter, som Opportu­ni­ty har under­søgt, været i stand til at fjer­ne en del af stø­vet.

Det bekræf­tes fra rove­rens inspek­tions­ka­me­ra, at støv der er fjer­net fra sol­pa­ne­ler­ne, men bil­le­der­ne for­tæl­ler intet om årsa­gen.

- En tred­je teo­ri kun­ne dog også være den, vi alle spe­ku­le­rer lidt på, skrev Niels-Peter Gran­zow Busch i Poli­ti­ken 23. decem­ber, og slut­te­de:

- Nem­lig, at en ven­lig mars­bo­er fra tid til anden lige pud­ser Opportu­ni­tys sol­pa­ne­ler som en ven­lig gestus over for den lil­le bud­brin­ger fra den fjer­ne blå pla­net.

Men det er jo nok en and!

Opportu­ni­ty har nu efter seks måne­der for­ladt Endu­ran­ce-kra­te­ret, hvor den har fun­det vig­ti­ge spor efter pla­ne­tens våde for­tid. Så nu tril­ler bilen vide­re over Mars’ fla­de slet­ter.!

Mystisk lys i Ark­tis

Både eski­mo­er og for­ske­re i Cana­da rap­por­te­rer i den­ne tid om et mystisk lys ved mid­dags­tid i det ellers polar­nat­mør­ke Ark­tis, for­tæl­ler DMIs nyheds­brev Ugens Vejr i Ver­den for uge 52. Lyset er blandt andet obser­ve­ret fra en stats­lig vej­r­sta­tion ved Reso­lu­te Bay ca. 1.600 kilo­me­ter fra Nord­po­len. I søn­dags­ud­ga­ven af The Inde­pen­dent giver sta­tio­nens besty­rer Way­ne David­son sin for­kla­ring. Han mener, at fæno­me­net skyl­des varm luft, der over­lej­res af kold luft og der­ved ska­ber et atmos­fæ­risk spejl, som reflek­te­rer sol­lys fra syd­li­ge­re bred­degra­der.

Ufo-und­skyld­ning

En engelsk bilist har nok leve­ret årets bed­ste und­skyld­ning for at køre for stærkt. Han påstod nem­lig over for det engel­ske færds­elspo­li­ti, at han ikke hav­de haft øje for sit spe­edo­me­ter, da han var stærkt opta­get af at hol­de øje med en ufo, for­tal­te fle­re nyheds­grup­per på inter­net­tet i mid­ten af decem­ber.

 

- Jeg besvi­me­de efter at have set blin­ken­de lys i det fjer­ne, som jeg mener stam­me­de fra ufo­er. Fart­ka­me­ra­ets blitz brag­te mig ud af min tran­ce, påstår bili­sten i et brev til fart­ka­me­ra­myn­dig­he­den Nort­hum­bria Safe­ty Came­ra Part­ners­hip.

Desvær­re for bili­sten — og ufo-entu­si­a­ster ver­den over — foto­gra­fe­re­de fart­ka­me­ra­et kun den hur­tig­kø­ren­de bil og ikke ufo­en, så syn­de­ren måt­te af med en bøde.

Und­skyld­nin­gen er blot en af de man­ge uhyr­li­ge af slagsen, som myn­dig­he­der­ne mod­ta­ger fra bili­ster, der for­sø­ger at slip­pe for den uøn­ske­de udgift.

Kim Wie­se­ner, Lon­don, har i Poli­ti­ken (For­stå­e­ligt nok på Bag­si­den!) den 14. decem­ber nævnt den­ne og andre utro­li­ge og fan­ta­sti­ske und­skyld­nin­ger fra bili­ster, der ikke mener sig beret­ti­ge­de til en fartbø­de.

Men skul­le ufo-mails læse­re lig­ge inde med et af deres egne fotos (eller fra fart­kon­trol­len?) med mysti­ske ting på, er vi i SUFOI meget inter­es­se­re­de i at høre nær­me­re.

Send en mail til info@sufoi.dk.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.