En for­kla­ring på kvæg­mis­hand­lin­ger­ne?

Fjer­ner frem­me­de væs­ner orga­ner fra kvæg for at ska­be en slags bio­lo­gi­ske hybri­der? Eller er der en mere jord­nær for­kla­ring? Måske — og den er rig­tig grum!

Som poli­ti­be­tjent i Fyf­fe i Ala­ba­ma under­søg­te Ted Olip­hant mere end 30 til­fæl­de af kvæg­mis­hand­lin­ger fra okto­ber 1992 til maj 1993. Olip­hant for­tæl­ler, at der i man­ge af dis­se sager blev fun­det medi­cin­re­ster i køer­nes blod, der­i­blandt sove­me­di­cin, blod­for­tyn­den­de medi­cin og syn­te­ti­ske amfe­ta­mi­ner. Det var ikke vete­ri­næ­re pro­duk­ter, under­stre­ger Olip­hant, men medi­cin bereg­net til men­ne­sker. Blandt de per­so­ner, der under­søg­te sager­ne, er hold­nin­gen iføl­ge Olip­hant, at der fin­der medi­cin­ske for­søg sted.

Illu­stra­tion: Bo Møl­ler Han­sen

Olip­hant har gjort den erfa­ring, at det er i kæben, som ofte er fjer­net fra dyre­ne, at enzy­mer­ne pro­du­ce­res. Han bemær­ke­de også, at for­dø­jel­ses­ka­na­len vir­ker som et fil­ter, der absor­be­rer, sam­ler og opbe­va­rer alle kemi­ske stof­fer og gift­stof­fer. Ende­tar­men og ører­ne gem­mer spor af alle gift­stof­fer og andre kemi­ske stof­fer lige­som et bibli­o­tek. Da man­ge syg­dom­me som fx Creutz­feldt-Jakob (CJD) og kogal­skab (BSE) kan være alvor­li­ge, er der en god grund til at se på for­plant­nings­sy­ste­met for at se efter tegn på, om syg­dom­me­ne gives vide­re til næste gene­ra­tion, siger Olip­hant.

„Med BSE og CJD som meget alvor­li­ge nye syg­dom­me er det vel meget muligt, at man­ge af de omtal­te kvæg­mis­hand­lin­ger er fore­ta­get for skat­tey­der­nes pen­ge“, siger han.

Kan det vir­ke­lig være til­fæl­det, at de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der er bekym­re­de og der­for hol­der et vågent øje med udbre­del­sen af fryg­te­de syg­dom­me som BSE og CJD blandt de dyr, som vi bru­ger som føde? Det vil­le for­kla­re hem­me­lig­heds­kræm­me­ri­et omkring kvæg­mis­hand­lin­ger­ne.

Vi har ople­vet, at mili­tæ­ret har benyt­tet sig af ufo-myste­ri­et som et dæk­ke over for­søg med egne fly­ven­de tal­ler­k­ner. Der er der­for ikke usand­syn­ligt, at ufo-rela­te­re­de beret­nin­ger om kvæg­mis­hand­lin­ger bli­ver brugt for at dæk­ke over sand­he­den om mis­hand­lin­ger­ne.

Skif­ten­de rege­rin­ger har fryg­tet, at lan­dets kvæg­be­sæt­nin­ger skul­le ram­mes af smit­som­me syg­dom­me. Super­hem­me­li­ge doku­men­ter, der er kom­met til offent­lig­he­dens kend­skab som føl­ge af loven om offent­lig­hed i for­valt­nin­gen, viser, at myn­dig­he­der­ne i USA for mere end 50 år siden var ban­ge for, at et fjendt­ligsin­det land skul­le for­sø­ge at lam­me føde­va­re­pro­duk­tio­nen ved at infi­ce­re kvæg­be­sæt­nin­ger­ne med mund- og klovsy­ge og andre syg­dom­me.

Efter ønske fra rege­rin­gens Forsk­nings- og Udvik­lings­råd udfær­di­ge­de Rådet for Bio­lo­gisk Krig­fø­rel­se et 50 sider langt doku­ment i peri­o­den marts 1947 til sidst i 1948. Det er foru­ro­li­gen­de læs­ning, ud fra hvad vi i dag ved om kvæg­mis­hand­lin­ger­ne.

I sep­tem­ber 1947 udar­bej­de­de Forsk­nings- og Udvik­lings­rå­det en dybt­gå­en­de rap­port, som blev klas­si­fi­ce­ret yderst hem­me­lig, da den dre­je­de sig om bio­lo­gisk krigs­fø­rel­se:

For­be­re­del­ser­ne til bio­lo­gisk krigs­fø­rel­se kan skju­les på man­ge måder. Der for­skes i bio­lo­gi­ske våben i man­ge lan­de, da de mid­ler, man skal bru­ge, kan for­år­sa­ge syg­dom­me blandt men­ne­sker, dyr og plan­ter. De tek­nik­ker, der bru­ges til udvik­lin­gen af bio­lo­gi­ske våben, er meget lig med de tek­nik­ker, man bru­ger til almin­de­lig forsk­ning i bak­te­ri­er, gift­stof­fer, vac­ci­ner og andre nyt­ti­ge pro­duk­ter.

I slut­nin­gen af 1948 men­te Forsk­nings- og Udvik­lings­rå­det, at der var stor fare for, at USA vil­le bli­ve angre­bet med bio­lo­gi­ske våben. I offi­ci­el­le kred­se fryg­te­de man, at et fjendt­ligsin­det land vil­le for­sø­ge at øde­læg­ge USA’s føde­va­re­pro­duk­tion ved at infi­ce­re kvæg­flok­ke med syg­dom­me som mund- og klovsy­ge. I et doku­ment fra 1948 står der:

Det er svært at fore­byg­ge et angreb med bio­lo­gi­ske våben, da det er van­ske­ligt at opspo­re sådan­ne ope­ra­tio­ner, især da der er så man­ge for­skel­li­ge måder, dis­se ope­ra­tio­ner kan udfø­res på. Inden for de sene­ste år har der været udbrud af frem­me­d­ar­te­de syg­dom­me og insek­tan­greb, som man tror er spredt ved uheld eller med fuldt over­læg. Bru­gen af snyl­te­dyr som en slags sabo­ta­ge mod vores hus­dyr er ikke helt utæn­ke­lig og er der­for en umid­del­bar fare. Mund- og klovsy­ge og kvæg­pe­st er blandt de syg­dom­me, som kan spre­des hur­tigt, og hvis der ikke gøres noget fore­byg­gen­de, vil det have en meget stor effekt på føde­va­re­for­sy­nin­gen.

Da der for tiden er udbrud af mund- og klovsy­ge i Mexi­co, vil­le det være let for sabo­tø­rer at føre syg­dom­men ind i USA og få det til at se ud som om, at der er sket en natur­lig spred­ning fra Mexi­co. Da der på nuvæ­ren­de tids­punkt hver­ken er kvæg­pe­st eller mund- og klovsy­ge i USA, er vores kvæg­be­sæt­nin­ger sår­ba­re over for dis­se angreb.

Doku­men­tet afslø­rer, at USA ikke vil­le have været i stand til at afvær­ge et mas­ssivt bio­lo­gisk angreb på kvæg­be­sæt­nin­ger­ne, hvis det hav­de fun­det sted:

USA er fak­tisk meget sår­bart over for den slags angreb. Opfat­tel­sen er, at spio­ner fra lan­de, som er muli­ge fjen­der, alle­re­de er i lan­det. Der er god grund til at tro, at det ikke er muligt at for­hin­dre dis­se spio­ner i at kom­me ind i lan­det og udfø­re deres arbej­de. Nor­da­me­ri­ka er et iso­le­ret lan­d­om­rå­de, og der­for er udvalg­te områ­der muli­ge mål for fjendt­li­ge lan­des angreb, da risi­ko­en for et gen­gæl­del­ses­an­greb er meget begræn­set.

De mest foru­ro­li­gen­de frem­tids­ud­sig­ter var dog risi­ko­en for, at USA skul­le ople­ve et lands­dæk­ken­de angreb på kvæg­flok­ke­ne:

Natio­nens føde­va­re­for­sy­ning vil lide svæ­re tab, hvil­ket vil for­rin­ge lan­dets mulig­hed for at for­sva­re sig og føre krig. Alvor­li­ge syg­doms­ud­brud blandt men­ne­sker, dyr og plan­ter vil også give meget sto­re psy­ko­lo­gi­ske pro­ble­mer.

Men hvor­dan vil­le et bio­lo­gisk angreb på føde­kæ­den fin­de sted? Rådet kom med fle­re mulig­he­der: via „vand­foru­re­ning“, „foder og mad“, „infi­ce­ret lok­kemad“, „foru­re­ning af land­brugs­jord“, „bio­lo­gi­ske våben i form af aero­so­ler“ og „foru­re­ning af vete­ri­nært, medi­cinsk udstyr“.

I lyset af det­te alvor­li­ge sce­na­rio begynd­te den ame­ri­kan­ske rege­ring omhyg­ge­ligt at iværk­sæt­te vis­se til­tag, som skul­le kun­ne afslø­re den slags angreb. Blandt til­ta­ge­ne var, at ven­ti­la­tions­sy­ste­mer, under­grunds­ba­ner og vand­for­sy­nin­ger over hele lan­det skul­le over­vå­ges. Sam­ti­dig anbe­fa­le­de man, at der skul­le tages for­holds­reg­ler med hen­syn til at kon­trol­le­re, om det var muligt for fjendt­ligsin­de­de at foru­re­ne fri­mær­ker, kon­vo­lut­ter, pen­ge, kos­me­tik, føde­va­rer og drik­ke­va­rer.

Rådets kon­klu­sion med hen­syn til bru­gen af syg­dom­me som bio­lo­gisk våben var, at man ikke hav­de et for­svar mod sådan­ne angreb:

„Det er kon­klu­sio­nen at:

1. Bio­lo­gi­ske våben vil være til­pas­se­de den spe­ci­fik­ke anven­del­se.
2. USA kan ikke for­hin­dre et angreb med bio­lo­gi­ske våben.
3. En mulig fjen­des brug af bio­lo­gi­ske våben for­ud for en krig­ser­klæ­ring er en alvor­lig trus­sel for USA.
4. Forsk­nin­gen og udvik­lin­gen af bio­lo­gi­ske våben­pro­gram­mer er end­nu ikke på et sta­de, hvor det er muligt at bru­ge den opnå­e­de viden som et for­svar mod et fjendt­ligt angreb.“

Der var fak­tisk så sto­re bekym­rin­ger vedr. et bio­lo­gisk angreb, at FBI gik ind i sagen. Et for­tro­ligt memo til J. Edgar Hoover, chef for FBI, date­ret den 9. maj 1950 fra Ray­mond P. Whear­ty, for­mand for Inter­de­part­men­tal Com­mit­tee on Inter­nal Securi­ty, med tit­len »Advar­sel til sund­hedsmyn­dig­he­der­ne om faren for et bio­lo­gisk angreb« gav tyde­ligt udtryk for den­ne bekym­ring:

Sund­heds­sty­rel­sen skal være den øver­ste myn­dig­hed, som NSRB (Natio­nal Securi­ty Resour­ces Board) skal hen­ven­de sig til i til­fæl­de af for­mode­de angreb på befolk­nin­gen. Dre­jer det sig om angreb på dyr, skal NSRB hen­ven­de sig til Bureau of Ani­mal Indu­s­try, BAI. NSRB infor­me­rer løben­de Sund­heds­sty­rel­sen om nye for­holds­reg­ler i til­fæl­de af et bio­lo­gisk angreb. For at udvik­le dis­se for­holds­reg­ler dan­nes NSRB Inter­de­part­men­tal Com­mit­tee on Defen­se Against Bio­lo­gi­cal War­fa­re. Sund­heds­sty­rel­sen og BAI skal selv­føl­ge­lig repræ­sen­te­res i den­ne komi­te. De ende­li­ge pla­ner på det­te områ­de står i to klas­si­fi­ce­re­de doku­men­ter. Sund­heds­sty­rel­sen og BAI har plan­lagt at hol­de kur­ser for civilt for­svar mod bio­lo­gi­ske angreb og vil gen­nem­fø­re dem så snart, det er muligt. Omkring 50 topem­beds­mænd i Sund­heds­sty­rel­sen opholdt sig for nylig en uge på Camp Detri­ck for at bli­ve ori­en­te­ret om de kur­ser om for­svar mod bio­lo­gi­ske angreb, som Sund­heds­sty­rel­sen vil hol­de for ansat­te i Sund­heds­sty­rel­sen med ansvar for det­te sær­li­ge områ­de.

Det­te doku­ment viser meget tyde­ligt, at man­ge af den ame­ri­kan­ske rege­rings insti­tu­tio­ner i slut­nin­gen af 1940’erne og begyn­del­sen af 1950’erne beskæf­ti­ge­de sig med emnet bio­lo­gisk krigs­fø­rel­se, hvor måle­ne var dyr og især kvæg. Men det er ikke alt. I det fri­giv­ne mate­ri­a­le er der også „til­ba­ge­hold­te noter“, dvs. at dele af doku­men­tet ikke kan offent­lig­gø­res af hen­syn til den natio­na­le sik­ker­hed. Mere end et halvt århund­re­de sene­re ser det ud til, at nog­le af den ame­ri­kan­ske rege­rings oplys­nin­ger om bio­lo­gi­ske våben til brug mod dyr og især kvæg sta­dig er klas­si­fi­ce­re­de.

I slut­nin­gen af 1940’erne, da den ame­ri­kan­ske rege­ring fryg­te­de, at bio­ter­r­o­ri­ster skul­le fore­ta­ge et angreb på natio­nen, var pla­nen, at man både offi­ci­elt og i det skjul­te i åre­ne frem­over skul­le kon­trol­le­re kvæg­be­sæt­nin­ger­ne. Dis­se kon­trol­ler kan meget vel have fun­det sted i årti­er og helt op til i dag.

Der har været udbrud af især CJD — den men­ne­ske­li­ge vari­ant af kogal­skab. Uan­set om syg­dom­men så er spredt ved et uheld, eller det er sket med vil­je, har udvik­lin­gen stor betyd­ning for men­ne­skets frem­tid som art. Hvis målet er kvæg­be­sæt­nin­ger­ne, må man indrøm­me, at nye for­mer for død­brin­gen­de syg­dom­me er begyndt at duk­ke op. Hvis foku­se­rin­gen på kvæg­be­sæt­nin­ger — for at kon­trol­le­re om nye stam­mer af dræ­ber­syg­dom­me begyn­der at duk­ke op — skal ret­fær­dig­gø­res, hvor­dan kan det så gøres bed­re end ved at give enten rov­dyr eller ufo­er skyl­den?

Kil­de:
Stran­ge Secrets. Real Gover­n­ment Files on The Unk­nown, Paraview Pock­et Books 2003.

Gra­tis gui­de til him­len

Mini­ni­ste­ri­et for Viden­skab, Tek­no­lo­gi og Udvik­ling har støt­tet SUFOI’s udgi­vel­se »Når du ser et stjer­neskud — gui­de til iden­ti­fi­ce­ring af him­lens fæno­me­ner«.

Sagen om san­da­ler­ne

Det var en som­mer­dag for 20 år siden. Jeg sad i haven ved vores hus i Svebøl­le. Min davæ­ren­de kone, Jyt­te, hav­de en venin­de på besøg, og vi snak­ke­de om lidt af hvert, mens vi nød solen, som for en gangs skyld viste sig fra sin mest frem­kom­me­li­ge side.

Af en eller anden for­længst glemt årsag begynd­te snak­ken at hand­le om over­na­tur­li­ge kræf­ter og fæno­me­ner.

På et tids­punkt så Jyt­te drilsk på mig.

„Hvis du vir­ke­lig tror, at tan­ke­over­fø­ring kan fin­de sted, må du vel også kun­ne sige mig, hvor meget jeg betal­te for de san­da­ler, jeg køb­te i for­mid­dags til Esben!“

Jyt­te hav­de nog­le timer for­in­den købt nog­le san­da­ler til vores søn på 6 år. Jeg vid­ste godt, at den slags mini-fodtøj sag­tens kan koste en her­re­gård, men jeg hav­de ingen anel­se om, hvor meget hun rent fak­tisk hav­de betalt.

Alli­ge­vel fløj et beløb ud af mun­den på mig.

„84,30 kr.“, sag­de jeg. I vir­ke­lig­he­den et usand­syn­ligt beløb. Dels koste­de sko alle­re­de den­gang nor­malt en del mere. Og dels var øre­be­lø­bet usæd­van­ligt. En pris på fx 84,95 vil­le have været langt mere sand­syn­lig.

Jyt­te tab­te under­kæ­ben.

Det viste sig, at da hun hav­de prø­vet san­da­ler­ne på Esbens fød­der, hav­de hun også læst pris­mær­ket. Og hun hav­de set belø­bet: 84,30 kr. Til­fæl­dig­vis hav­de hun en hel del mønt­er i teg­ne­bo­gen (den­gang fand­tes der både 5- og 10-ører), så hun tal­te lige pen­ge op og lag­de dem på disken.

„Und­skyld frue, der mang­ler 65 øre“, sag­de eks­pe­di­en­ten. „San­da­ler­ne koster jo 84,95.“

Jyt­te så nu efter én gang til. Og gan­ske rig­tigt. Der stod — som natur­ligt var — 84,95 kr. på pris­mær­ket. Let­te­re for­vir­ret måt­te hun der­for fin­de de mang­len­de mønt­er frem.
Hvad ske­te der egent­lig den­ne som­mer­dag? Fandt der rent fak­tisk en slags tan­ke­over­fø­ring sted mel­lem mig og Jyt­te — og kom hun til at „sen­de“ den for­ker­te pris, som hun i før­ste omgang hav­de set? Eller rej­ste min ind­sky­del­se til­ba­ge i tiden, så den påvir­ke­de Jyt­te, da hun aflæ­ste pris­mær­ket fle­re timer før?

Eller var det hele blot en for­bløf­fen­de til­fæl­dig­hed?

Langt de fle­ste har sik­kert i tidens løb ople­vet til­sva­ren­de mærk­vær­di­ge hæn­del­ser. Man kom­mer fx til at tæn­ke på en ven, som man ikke har talt med i lang tid, og net­op som man ræk­ker ud efter tele­fo­nen, rin­ger den. Og den pågæl­den­de er i røret. Eller man har en drøm eller en for­u­da­nel­se, som der­ef­ter går i opfyl­del­se til punkt og prik­ke. (Jeg drøm­te fx engang, at der vok­se­de grønt­sa­ger ud af bene­ne på mig. Da jeg våg­ne­de, huske­de jeg end­nu tyde­ligt den under­li­ge for­nem­mel­se det var, at pluk­ke gule­rød­der ud af bene­ne. Sam­me for­mid­dag lå der et ita­li­ensk tids­skrift til mig i posten, og i det­te var der bl. a. en gam­mel teg­ning af en mand, der våg­ne­de for­skræk­ket i sen­gen, mens grønt­sa­ger strit­te­de ud af krop­pen på ham).

Når vi ople­ver den slags, siger vores snus­for­nuft (og i øvrigt også vores viden­skabs­mænd) os, at det må være pud­si­ge til­fæl­dig­he­der. Tan­ke­over­fø­ring og tan­ker, der rej­ser i tiden, er nem­lig ikke noget, man bør tro på, hvis man vil tages alvor­ligt.

Men hvad nu, hvis det ikke er til­fæl­dig­he­der? Hvad nu, hvis dis­se besyn­der­li­ge hæn­del­ser i vir­ke­lig­he­den er små glimt eller små gen­nem­brud fra en langt stør­re og langt mere omfat­ten­de vir­ke­lig­hed, end den vore san­ser nor­malt opfat­ter?

Måske er dis­se spon­ta­ne ople­vel­ser vig­ti­ge gaver til os, som vi bør værds­æt­te og hol­de fast i, for­di de viser os, at livet og uni­ver­set rum­mer sam­men­hæn­ge og kræf­ter, der er langt mere kom­pli­ce­re­de og finur­li­ge, end vi almin­de­lig­vis fore­stil­ler os.
Jeg fin­der det trods alt svært at tro, at det blot var en til­fæl­dig­hed, at jeg lige net­op kom til at tæn­ke på 84,30 kr. da jeg skul­le gæt­te, hvad Esbens san­da­ler hav­de kostet. Og jeg synes også, at det er en tan­ke­mæs­sig fal­li­ter­klæ­ring at afskri­ve min “grønt­sags­drøm” og den efter­føl­gen­de illu­stra­tion som et pud­sigt sam­men­træf.

I sin bog The Occult skri­ver den engel­ske for­fat­ter Colin Wil­son:

„Pro­ble­met er, at vores bevidst­hed ople­ver ting meget snæ­vert. Det er, som om vi prø­ver at se et panora­ma gen­nem hul­ler i et plan­ke­værk, og af en eller anden grund løf­ter vi os aldrig op, så vi kan se over plan­ke­vær­ket. Det­te snæv­re ople­vel­ses-felt får os til at fal­de i en per­ma­nent til­stand af sløv­hed, så vi nær­mest er halvvejs bedø­ve­de og mister kraf­ten til at afprø­ve vore evner til deres yder­ste.“

Colin Wil­son mener, at vi til dag­lig lever i en sløv­heds­til­stand, og at vi nor­malt slet ikke evner at opfat­te, hvor stor og mærk­vær­dig vir­ke­lig­he­den er bag det, vi umid­del­bart san­ser. Vore nor­ma­le san­ser kan udmær­ket være ufuld­kom­ne bio­lo­gi­ske red­ska­ber, som blot tje­ner til over­le­vel­se. Men nu og da skin­ner brud­styk­ker af en stør­re vir­ke­lig­hed igen­nem. Vore san­ser og vores bevidst­hed får kortva­rigt tur­bo på, og plud­se­lig i en brøk­del af et sekund opda­ger vi, at der er noget langt, langt stør­re bag plan­ke­vær­ket.

Det kan fx være det, der sker, når vi ople­ver noget såkaldt „over­na­tur­ligt“.
Jeg tror det. Jeg er over­be­vist om, at der er en for­bløf­fen­de vir­ke­lig­hed bag dag­lig-san­ser­nes og vane­tænk­nin­gens plan­ke­værk.

Lad os krav­le op og tage et kig over heg­net.