Når Jor­den er flad – og andre skø­re ide­er

Flat Eart­hers — Con­spira­cy Cul­tu­re and Why Peop­le Will Belie­ve Anyt­hing er en ret god bog. Den vil­le have været end­nu bed­re, hvis den hav­de været to bøger, og i høj grad også, hvis for­fat­te­ren hav­de kig­get sig lidt læn­ge­re omkring end bare USA. Gan­ske vist er Ame­ri­ka vel nok kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes sto­re moder­land, men det hav­de ikke gjort noget, hvis man fik et lidt bre­de­re bil­le­de.
 
 
(Illu­stra­tion: JooJoo41/Pixabay)

 

Der er ingen tvivl om, at for­fat­te­ren til Flat Eat­hers, Kel­ly Weill, har en stor viden, og jeg fri­stes til at sige også stor kær­lig­hed, eller måske næsten ømhed over for hele Flat Earth-bevæ­gel­sen og dens til­hæn­ge­re, så hvis man er sær­ligt inter­es­se­ret i det­te spe­ci­el­le fæno­men, fin­der man næsten ikke noget bed­re. Især for­di for­fat­te­ren har eller har haft et nært for­hold til man­ge af bevæ­gel­sens sto­re per­son­lig­he­der, blandt andet ame­ri­ka­ne­ren Mike Hug­hes, der arbej­de­de i åre­vis på at byg­ge sin egen raket, så han kun­ne kom­me op i rum­met og se, hvor­dan Jor­den så ud med egne øjne. Det end­te så med, at raket­ten styr­te­de ned kort efter affy­rin­gen i slut­nin­gen af febru­ar 2020, og Hug­hes blev slå­et ihjel. (Se fx „Dare­de­vil ‚Mad’ Mike Hug­hes Kil­led In Crash Of Homema­de Rock­et“)

Flat Earth-bevæ­gel­sens histo­rie er lang og bro­get og fyldt med en skøn­som blan­ding af ori­gi­na­ler, reli­gi­øse fana­ti­ke­re og gan­ske almin­de­li­ge svind­le­re.

Det hele begynd­te med den engel­ske for­fat­ter Samu­el Row­bo­t­ham, som i 1849 udgav en i egne øjne bane­bry­den­de pam­flet med tit­len Zete­tic Astro­no­my, hvor han beskri­ver sin opfat­tel­se af Jor­dens udform­ning.

Zete­tic Astro­no­my er udgangs­punk­tet for alle sene­re teo­ri­er og bevæ­gel­ser om den fla­de jord. Nog­le af dis­se tog form af egent­lig reli­gi­øse kul­ter. Til­hæn­ger­ne var i enkel­te til­fæl­de i stand til at opbyg­ge hele sam­fund, hvor tro­en på den fla­de jord var grund­la­get for al tænk­ning og under­vis­ning.

Man­ge af de sto­re per­son­lig­he­der inden for Flat Earth-bevæ­gel­sen er på en gang fasci­ne­ren­de og tragi­ske. Jeg kan på ingen måde yde dem ret­fær­dig­hed i en kort anmel­del­se, så her kan jeg kun anbe­fa­le, at man kaster sig ud i at læse bogen.

For at kun­ne fast­hol­de en tro på en flad jord er til­hæn­ge­re af teo­ri­en natur­ligt nok også nødt til at være til­hæn­ge­re af for­skel­li­ge kon­spira­tions­te­o­ri­er (myn­dig­he­der­ne skju­ler sand­he­den for os, etc.). Det er den ene­ste måde, man kan fortræn­ge de man­ge oplys­nin­ger og fak­ta, der viser, at Jor­den ikke er flad.

Og så er vi endt på det sted, hvor det begyn­der at kik­se for bogen, for Kel­ly Weill mener, at Flat Earth-bevæ­gel­sen er, skal vi sige, alle kon­spira­tions­te­o­ri­ers moder­dyr, og at alle andre teo­ri­er, hele vej­en op til Trump og QAnon, er udsprun­get af den.

Ide­en om en hem­me­lig rege­ring, som sid­der i mør­ket og sty­rer ver­dens gang, er driv­kraf­ten i vore dages kon­spira­tions­te­o­ri­er.
(Foto: MG-Pho­tos/Pixa­bay)

 

Kel­ly Weill: „Off the Edge — Flat Eart­hers,
Con­spira­cy Cul­tu­re, and Why Peop­le Will
Belie­ve Anyt­hing“, 256 sider, Algo­nquin Books
2022.

 

Det er for det før­ste histo­risk for­kert: Man kan fin­de kon­spira­tions­te­o­ri­er, der går mindst til­ba­ge til mid­delal­de­ren. For det andet har Flat Earth-bevæ­gel­sen, selv­om den har fået lidt af en renæs­san­ce i de sene­re år, fle­re gan­ge været tæt på helt at for­svin­de. Så det er svært at fore­stil­le sig, hvor­dan den skul­le bli­ve ved med at være brænd­stof for nye kon­spira­tions­te­o­ri­er og ikke mindst være ophav til den kon­spira­tions­te­o­ri, der i dag dan­ner fun­da­men­tet for rig­tigt man­ge alter­na­ti­ve ide­er og vir­ke­lig­he­der, nem­lig ide­en om en New Wor­ld Order eller hem­me­lig rege­ring, som sid­der i mør­ket og sty­rer ver­dens gang.

Tan­ke­gan­gen bag kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne kan man der­i­mod sag­tens sam­men­lig­ne, men desvær­re gør Kel­ly Weill ikke så meget ud af det, som man kun­ne ønske. Hun har også meget svært ved at kig­ge ud over USA’s græn­ser, hvil­ket godt kan få spe­ku­la­tio­ner­ne omkring kon­spira­tio­ner til at vir­ke en smu­le påkli­stre­de. Men der er gode ting i det, og de er værd at læg­ge sig på sin­de, når man arbej­der med mysti­ske fæno­me­ner under en eller anden form, det være sig ufo­er, kryp­tozoo­lo­gy, spø­gel­ser eller noget helt andet.

Men hvor­for opstår alle dis­se „skø­re“ ide­er så nemt, og hvad er det egent­lig, vi får ud af dem? Det vig­tig­ste er nok først og frem­mest, at vi får en slags for­kla­ring, en for­kla­ring på ting vi ikke kan for­stå eller en for­kla­ring på alle vores pro­ble­mer.

Det er ikke rart at tro, at man måske selv er skyld i, at tin­ge­ne ikke går, som de skal. Der­for er det nem­me­re at ska­be en histo­rie om den vir­ke­li­ge årsag. Men­ne­sker er gode til at se syste­mer og møn­stre i sto­re mæng­der data, men det er desvær­re også ens­be­ty­den­de med, at vi nog­le gan­ge ser møn­stre, som ikke er der. Men det gør ikke noget. Hvis man får en for­nem­mel­se af, at man har fået en sær­lig viden, adgang til en inder­kreds, kan man få en helt sær­lig, nær­mest reli­gi­øs ro, hvor fak­ta bli­ver lige­gyl­di­ge. Det er nem­me­re og tryg­ge­re at være sik­ker, selv­om man på et eller andet plan måske godt kan for­nem­me, at tin­ge­ne ikke hæn­ger ordent­ligt sam­men, og at den teo­ri, man beken­der sig til, er for­kert.

Kel­ly Weill skri­ver for „The Daily Beast“ og har bl.a. været gæst hos „Skep­ti­cs in the Pub Onli­ne“.

 

Kon­spira­tions­te­o­ri­er her og der og alle veg­ne

 
(Foto: RJA1988/Pixabay)
 

Kon­spira­tions­te­o­ri­er på ufo.dk

På ufo.dk sam­ler vi alle vores artik­ler og bogan­mel­del­ser om kon­spira­tions­te­o­ri­er under kate­go­ri­en Kon­spira­tions­te­o­ri­er. Her er rige­ligt med læse­stof at gå på opda­gel­se i.

Alter­na­ti­ve fak­ta

Åsa Wik­forss er pro­fes­sor i teo­re­tisk filo­so­fi ved Sto­ck­holms Uni­ver­si­tet og har skre­vet den frem­ra­gen­de og let­til­gæn­ge­li­ge bog Alter­na­ti­ve fak­ta — om viden og dens fjen­der. Bogen udkom på norsk i 2017 og er siden nået bre­de­re ud med filo­so­fi­en end blot til den aka­de­mi­ske ver­den.

Det er en let­læst bog med kla­re kon­klu­sio­ner fra viden­ska­be­li­ge under­sø­gel­ser, præ­ci­se defi­ni­tio­ner og lære­ri­ge eksemp­ler. Alter­na­ti­ve fak­ta — om viden og dens fjen­der er det rig­ti­ge sted at begyn­de, hvis man har behov for en grund­bog eller manu­al til at for­stå fake news, pro­pa­gan­da, fakta­re­si­stens o.lign. — og vil for­sø­ge at gøre noget ved det.

„Vi har en ten­dens til at over­vur­de­re vores evner, hvad angår ting, vi ikke ved noget om.“ — Åsa Wik­forss

Åsa Wik­forss: „Alter­na­ti­ve fak­ta -
om viden og dens fjen­der“, 277 sider,
Tur­bi­ne 2020.

 

De nye kæt­te­re

Kon­spira­tions­te­o­re­ti­ke­re bli­ver stemp­let som vores tids num­mer-ét-fjen­der — de nye kæt­te­re. De tru­er sel­ve det moder­ne sam­funds struk­tur og spre­der tvivl og frygt, der for eksem­pel resul­te­re­de i stormen på den ame­ri­kan­ske Kon­gres i janu­ar 2021 eller spred­ning af anti­vac­ci­na­tions­in­for­ma­tion. De kal­der sig selv for „sand­heds­sø­ge­re“ og ser main­stream-etablis­se­men­tet som den vir­ke­li­ge skurk, der vil ind­fø­re cen­sur.

Det sta­digt sti­gen­de antal nye kæt­te­re er et symp­tom på en bre­de­re pola­ri­se­ring, der split­ter meget af ver­den fra hin­an­den i ide­o­lo­gi­ske opde­lin­ger. Man­ge har mistet til­li­den til poli­ti­ke­re, eks­per­ter og medi­er, mens nuan­ce­ret debat knu­ses, og infor­ma­tions­over­be­last­ning og mani­pu­la­tion affø­der usik­ker­hed, civil uro og psy­ki­ske pro­ble­mer.

Andy Tho­mas ana­ly­se­rer i The New Her­e­ti­cs: Under­stan­ding the Con­spira­cy The­o­ri­es Pola­rizing the Wor­ld den­ne pola­ri­se­ring og prø­ver at fin­de veje til at byg­ge bro over de pola­ri­se­re­de skel og ska­be en bed­re vej frem.

Det er en meget grun­dig ana­ly­se (med megen fokus på COVID-19-pan­de­mi­en) og kræ­ver en tål­mo­dig læser, men tek­sten er hel­dig­vis velskre­vet og vid­ner om en for­fat­ter med stor ind­sigt på områ­det.

Du kan læse mere om Andy Tho­mas, hans artik­ler, bøger og fored­rag på Truth Agen­da og hans YouTu­be­ka­nal.

Andy Tho­mas: „The New Her­e­ti­cs -
Under­stan­ding the Con­spira­cy The­o­ri­es
Pola­rizing the Wor­ld“, 431 sider,
Wat­kins 2021. Kan bl.a. købes på Saxo.

 

Den­gang for 75 år siden

I den kom­men­de som­mer er det 75 år siden, at Ken­neth Arnold fra sit pri­vat­fly så ni sølvskin­nen­de objek­ter på en krystal­klar him­mel, og far­me­ren Mack Bra­zel sam­men med søn­nen Ver­non fandt træpin­de, alu­mi­ni­ums­fo­lie, papir og tape på en mark. Først­nævn­te begi­ven­hed fandt sted den 24. juni 1947 og fik efter­føl­gen­de i tusind­vis af ame­ri­ka­ne­re til at ind­be­ret­te ufoop­le­vel­ser til myn­dig­he­der­ne. Avi­ser­ne fyld­te spal­ter­ne med histo­ri­er om fly­ven­de tal­ler­ke­ner, og virak­ken før­te til, at det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben blev tvun­get til at tage ople­vel­ser­ne alvor­ligt og bru­ge res­sour­cer på at under­sø­ge dem. Fami­li­en Bra­zels opda­gel­se af vra­gre­ster på mar­ken fandt sted den 14. juni 1947, men blev først kendt af andre den 7. juli, da Mack Bra­zel tog ind til Roswell og for­tal­te she­riff Geor­ge Wilcox, at han måske hav­de fun­det en af de fly­ven­de skri­ver, som avi­ser­ne var begyndt at skri­ve så meget om. I dag har Bra­zels histo­rie og ikke mindst medi­er­nes og utal­li­ge for­fat­te­res vide­re­digt­ning på hans for­tæl­ling for læn­ge siden over­skyg­get Ken­neth Arnolds ople­vel­se og vil helt sik­ket bli­ve mar­ke­ret i Roswell i den kom­men­de som­mer, med ufo­kon­fe­ren­cer og nye bog­ud­gi­vel­ser.
 
 
 
 
(Foto: Peter-Lomas/Pixa­bay)

 

Roswell-sagen er grun­digt behand­let på dansk i SUFOI’s udgi­vel­se Pro­jekt UFO — Tro, løg­ne og kold krig og i et væld af uden­land­ske tit­ler. Man fri­stes til at spør­ge, om der er plads til fle­re udgi­vel­ser om sagen, og om de kan bidra­ge med noget inter­es­sant. Og ja, der udgi­ves fak­tisk sta­dig læse­vær­di­ge bøger om Roswell. Her vil jeg kort omta­le tre af de sene­ste, som jeg har læst med stor for­nø­jel­se.

Dis­se tre bøger hand­ler om det sam­me, men er meget for­skel­li­ge og værd at bru­ge tid på. Det er et fak­tum, at der styr­te­de noget ned i Roswell i 1947, og at en ræk­ke begi­ven­he­der i peri­o­den 14. juni‑9. juli 1947 mere end 30 år sene­re smel­te­de sam­men til Roswell-myten, der lever og udvik­les i bed­ste vel­gå­en­de, men de tre for­fat­te­re ind­ta­ger tre for­skel­li­ge posi­tio­ner, når det skal kon­klu­de­res, hvad det nedstyr­te­de egent­lig var. Deres til­gang til sagen er også meget for­skel­lig.
(Foto: Kim Møl­ler Han­sen)
 

Bag kulis­sen

Richard L. Wea­ver er fhv. oberst i det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben. Han er gået på pen­sion efter en 28-årig kar­ri­e­re som spe­ci­a­la­gent hos Air For­ce Offi­ce of Spe­ci­al Inve­sti­ga­tions (AFOSI).

Viking-rum­son­de under test i New Mexi­cos ørken.
(Foto: The Roswell Report — Fact ver­sus Fiction in the New Mexi­co Desert)

 

I 1994 befandt Wea­ver sig efter eget udsagn på det for­ker­te sted på det for­ker­te tids­punkt. På davæ­ren­de tids­punkt hav­de han meget lidt viden om ufo­er og vid­ste intet om Roswell-hæn­del­sen, men den 14. janu­ar 1994 fik han under sin ansæt­tel­se i Pen­ta­gon plud­se­lig til hoved­op­ga­ve at efter­kom­me en anmod­ning fra GAO og det repu­bli­kan­ske kon­gres­med­lem Ste­ven Schiff (1947–98) fra New Mexi­co, som hav­de bedt GAO (den ame­ri­kan­ske udga­ve af Rigs­re­vi­sio­nen) om at frem­skaf­fe doku­men­ter i diver­se arki­ver, som kun­ne kaste lys over for­svars­mi­ni­ste­ri­ets „poli­tik­ker og pro­ce­du­rer for erhver­vel­se, klas­si­fi­ce­ring, fast­hol­del­se og bort­skaf­fel­se af offi­ci­el­le rege­rings­do­ku­men­ter, der omhand­ler vej­r­bal­lo­ner, fly og lig­nen­de ulyk­ke­stil­fæl­de“. Opga­ven gik ikke ud på at under­sø­ge alle påstan­de om Roswell-hæn­del­sen, men at frem­læg­ge alle arki­va­li­er om sagen i myn­dig­he­der­nes besid­del­se.

Resul­ta­tet af Wea­vers efter­forsk­ning blev afle­ve­ret til hans over­ord­ne­de i juli 1994 og udgi­vet som bog i 1995 i det tusind sider sto­re værk: The Roswell Report — Fact ver­sus Fiction in the New Mexi­co Desert med pre­mi­er­løjt­nant James McAn­drew som med­for­fat­ter. Sidst­nævn­te udar­bej­de­de et par år sene­re den opføl­gen­de rap­port: The Roswell Report — Case Clo­sed (231 sider, Headquar­ters Uni­ted Sta­tes Air For­ce 1997).

„Bevi­ser de to rap­por­ter fra fly­ve­våb­net, at det nedstyr­te­de mate­ri­a­le i ørke­nen ved Roswell stam­me­de fra Pro­ject Mogul? Nej, hvad de fak­tisk viste, var, at fly­ve­våb­net ikke lig­ger inde med arki­va­li­er, der peger på eller bare anty­der, at det var noget som helst andet.“ — Richard L. Wea­ver

Richard L. Wea­ver: „Back­story: Roswell -
Exclu­si­ve Untold Disclo­su­res About The
1994 Air For­ce Roswell Report Told By
the Man Who Led the Inquiry“,
357 sider, Inde­pen­dent­ly publis­hed 2020.

 

Wea­ver er gen­nem åre­ne adskil­li­ge gan­ge ble­vet opfor­dret til at skri­ve sin egen ver­sion af, hvor­dan det var at udar­bej­de fly­ve­våb­nets rap­port, og i 2020 udgav han ende­lig den selv­pu­bli­ce­re­de bog Back­story: Roswell — Exclu­si­ve Untold Disclo­su­res About The 1994 Air For­ce Roswell Report Told By the Man Who Led the Inquiry, som er både velskre­vet, humo­ri­stisk og brin­ger ny viden frem i lyset — og bør være obliga­to­risk læs­ning for alle med inter­es­se for Roswell-hæn­del­sen.

Back­story: Roswell er dej­ligt fri for spe­ku­la­tio­ner, gæt­te­ri­er og per­so­nan­greb og hol­der sig strengt til fak­ta, som jo i vir­ke­lig­he­den er gan­ske få og meget enk­le.

Det er også tan­ke­væk­ken­de at læse, hvor­dan ame­ri­kan­ske ufo­in­ter­es­se­re­de på for­skel­lig vis den­gang prø­ve­de at påvir­ke Wea­vers efter­forsk­ning, fx duk­ke­de der plud­se­lig nye (og igen for­fal­ske­de) MJ-12-doku­men­ter op, som hav­de til hen­sigt at for­plum­re arbej­det.

Wea­ver afslut­ter bogen med orde­ne: „På trods af mit håb om, at der fin­des andre civi­li­sa­tio­ner på andre pla­ne­ter, kan jeg med 99,999 pro­cents sik­ker­hed sige, at ingen af dem styr­te­de ned med et rum­skib i ørke­nen nær Roswell i New Mexi­co i juli 1947. Bevi­ser­ne peger på, at et nedstyr­tet rum­skib byg­ger på spe­ku­la­tio­ner, fan­ta­si, ønske­tænk­ning og for­mod­nin­ger skabt af men­ne­sker på den­ne pla­net.“

Richard L. Wea­ver har ikke siden 1994 (og det sene­re arbej­de med Back­story: Roswell) beskæf­ti­get sig med Roswell-sagen eller ufo­myten gene­relt, men bli­ver af og til inter­viewet ifm. hans rol­le ved udar­bej­del­sen af fly­ve­våb­nets rap­port The Roswell Report — Fact ver­sus Fiction in the New Mexi­co Desert — se fx artik­len „Fact vs Fiction in Cyber­s­pa­ce: An inter­view with Col. Richard Wea­ver (Ret).“.

Som en kri­mi­nal­gå­de

Det siges, at mere end 700 per­so­ner gen­nem åre­ne er ble­vet inter­viewet, for­di de angi­ve­ligt skul­le vide noget om Roswell-hæn­del­sen. Kun gan­ske få af dem har været direk­te invol­ve­ret i hæn­del­sen, og end­nu fær­re har set vrag­de­le­ne. Man­ge har opfun­det deres egen histo­rie for at få opmærk­som­hed eller har bare gen­for­talt, hvad de har hørt andre for­tæl­le, gen­gi­vet ryg­ter eller gen­for­talt histo­ri­er om hæn­del­ser, som sene­re har vist sig ikke at have noget med Roswell at gøre. Der­for er det for­fri­sken­de at læse Roswell — The After-Action Report, hvor Greg Law­son net­op for­sø­ger at kon­cen­tre­re sig om de cen­tra­le vid­neud­sagn og ana­ly­se­rer dem på sam­me måde, som om det var en poli­ti­mæs­sig efter­forsk­ning.

Greg Law­son beskri­ver ram­men­de Roswell-hæn­del­sens sam­funds­mæs­si­ge og histo­ri­ske kon­tekst — en efter­krigs­tid præ­get af Den Kol­de Krig, mistro og para­noia. Han giver et godt tids­bil­le­de, har viden om det kul­tu­rel­le kli­ma og ken­der også ruti­ner­ne inden for det mili­tæ­re system, hvil­ket nuan­ce­rer de gode beskri­vel­ser af de invol­ve­re­de per­so­ners hand­le­må­der. Han fal­der dog i den gam­mel­kend­te fæl­de at tro, at bare for­di en per­son har arbej­det i USA’s væb­ne­de styr­ker, så gør det også auto­ma­tisk ved­kom­men­de til ufo­eks­pert.

Greg Law­son: „Roswell — The After-
Action Report“, 199 sider,
Bey­ond The Fray Publis­hing 2021.

 

Bogens kil­de­li­ste er frem­ra­gen­de, når man selv vil udfor­ske Roswell-ufo­myten, men et sti­kord­s­re­gi­ster sav­nes.

Greg Law­son tror, at det er ret tvivl­s­omt, at de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der bjær­ge­de en nedstyr­tet fly­ven­de tal­ler­ken og fire væs­ner fra en frem­med pla­net og gem­te dem væk et hem­me­ligt sted. På den anden side skri­ver han også: „Jeg ved ikke præ­cist, hvad der ske­te der­u­de i ørke­nen. Men jeg er en per­son, som tror på mulig­he­der­ne“.

Greg Law­son er poli­tisko­le­in­struk­tør og en inter­na­tio­nalt kendt fored­rags­hol­der om para­nor­ma­le emner. På Greg Law­sons hjem­mesi­de „The Para­nor­mal Detecti­ve“ kan man læse om hans man­ge bog­ud­gi­vel­ser og tv-udsen­del­ser.
 

Den sto­re for­tæl­ling om Roswell

Kevin D. Rand­le er vel­kendt i ufokred­se og har den gode blog „A Dif­fe­rent Per­specti­ve“. Rand­le er også en flit­tig for­fat­ter med over 100 tit­ler — her­af adskil­li­ge om Roswell. Se også „Det ægte Area 51?“ og „UFO-bogen med det hele?“.

Rand­le har siden 1988 inter­viewet man­ge per­so­ner ifm. Roswell, og det præ­ger sto­re dele af hans sene­ste og velskrev­ne bog Under­stan­ding Roswell — The True Story of What Hap­pe­ned in Roswell in July 1947. Det er selv­føl­ge­lig ærger­ligt, hvis man som for­fat­ter ikke anven­der inter­views, der har kostet man­ge kræf­ter at ind­hen­te gen­nem åre­ne, men de man­ge vid­neud­sagn, hvoraf fle­re stam­mer fra svind­le­re, stø­jer lidt vel rige­ligt og fjer­ner fokus fra hoved­hi­sto­ri­en. Rand­le vil ger­ne have dis­se inter­views med i bogen sam­men med de man­ge andre side­hi­sto­ri­er for at vise, hvor stor, kom­pli­ce­ret og for­vir­ren­de sagen kan være, og hvad der kan øde­læg­ge den. Det er både for­stå­e­ligt og sym­pa­tisk at for­sø­ge at rum­me alle histo­ri­er­ne, men det risi­ke­rer at bli­ve for anek­do­tisk, og ska­ber mere mystik, end godt er. Her kun­ne Rand­le have gjort, som Law­son gør i Roswell — The After-Action Report, nem­lig fra­væl­ge alle de per­so­ner, der bevis­ligt er svind­le­re.

Vis­se ste­der er Rand­le ikke kri­tisk nok mht. kil­de­valg, fx bru­ger han Bill Moo­re som kil­de, når den­ne har skre­vet noget, som støt­ter rum­skibs­hy­po­te­sen eller peger på noget mystisk. Rand­le ved lige såvel som de fle­ste andre ufo­in­ter­es­se­re­de, at Bill Moo­re i åre­vis spil­le­de et dob­belt­spil, spred­te mis­in­for­ma­tion i ufokred­se og med held afspo­re­de seri­øst efter­forsk­nings­ar­bej­de.

Kevin D. Rand­le er fak­tisk i sto­re træk enig med Richard L. Wea­ver i de kon­klu­sio­ner, som Wea­ver nåe­de frem til i 1994, bort­set fra et afgø­ren­de punkt: Rand­le mener ikke, at vra­gre­ster­ne i ørke­nen uden for Roswell kun­ne stam­me fra Pro­ject Mogul.

Kevin D. Rand­le: „Under­stan­ding Roswell -
The True Story of What Hap­pe­ned in Ros-
well in July 1947“, 362 sider, FLYING DISK PRESS
2022. Bogen har en fyl­dig bibli­o­gra­fi, et brug­bart
sti­kord­s­re­gi­ster, og man­ge s/h‑illustrationer,
desvær­re en del pixe­le­re­de.

 

Efter­ret­nings­of­fi­ce­ren major Jes­se A. Mar­cel, Sr. (1907–86) og pres­seof­fi­ce­ren pre­mi­er­løjt­nant Wal­ter Haut (1922–2005) er to cen­tra­le per­so­ner i Roswell-saga­en. Rand­les bog og man­ge andre bøger om Roswell afslø­rer detal­jer, der stil­ler sto­re spørgs­måls­tegn ved de to offi­ce­rers tro­vær­dig­hed. Jes­se Mar­cel ændre­de med tiden på sin for­tæl­ling om de begi­ven­heds­ri­ge juli­da­ge i 1947, lige­som han af ufor­klar­li­ge årsa­ger pyn­te­de geval­digt på sit cv, hvil­ket på et falsk grund­lag gjor­de ham til både krigs­helt og fly­ver-es. Wal­ter Hauts ver­sion af Roswell-for­tæl­lin­gen blev også med åre­ne sta­dig mere fan­ta­stisk og fyldt med selv­mod­si­gel­ser.

Wal­ter Haut blev, men hans var aktiv på Inter­na­tio­nal UFO Muse­um and Research Cen­ter i Roswell (som han opret­te­de sam­men med Max Lit­tell og Glenn Den­nis), også beryg­tet for at pege på andre vid­ner, der sene­re viste sig at være svind­le­re.

Det vir­ker, som om Mar­cel og Haut blev gre­bet af Roswell-for­tæl­lin­gens udvik­ling og den medi­e­skab­te hype, og det fjer­ner desvær­re fokus fra deres udsagn til­ba­ge i 1947. Deres histo­ri­er var den­gang enk­le, jord­bun­de og udra­ma­ti­ske, lige­som der i øvrigt hel­ler ikke var noget ikke-jor­disk ved de gen­stan­de, som Mack Bra­zel og søn­nen Ver­non sam­le­de op ude i ørke­nen.

De før­ste vid­neud­sagn, tele­gram­mer og avis­ar­tik­ler fra juli 1947 udgør Roswell-sagens ker­ne, men også en kede­lig en af slagsen uden mystik, ali­ens og mørklæg­ning af sand­he­den.

Kevin D. Rand­le skri­ver i Under­stan­ding Roswell — The True Story of What Hap­pe­ned in Roswell in July 1947: „Hav­de nogen spurgt mig for 25 år siden om min mening om Roswell-sagen, vil­le jeg have sva­ret, at jeg var helt over­be­vist om, at det var et nedstyr­tet frem­med rum­skib“.

I dag er Rand­le mere i tvivl og håber på, at sva­ret lig­ger et eller andet sted i arki­ver­ne. Pro­ject Mogul-løs­nin­gen tror han ikke på. Det var en util­freds­stil­len­de løs­ning og en belej­lig bort­for­kla­ring.

Rand­le skri­ver til sidst i bogen: „Så jeg står på den side af heg­net, der fore­slår en ikke-jor­disk for­kla­ring, men jeg står meget tæt på heg­net … og hvis vi har lært noget af Roswell-sagen, så er det, at vi ikke har noget svar, udover det ikke-jor­di­ske.“

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.