Ned på jor­den…

Oven­stå­en­de kun­ne for så vidt også være sagt af SUFOI’s Ole Hen­nings­en. Som Ole så glim­ren­de har doku­men­te­ret fle­re gan­ge her i UFO-Mail, så vil man­ge — også her i Dan­mark — helst tro, at de mili­tæ­re myn­dig­he­der skju­ler „sand­he­den“ om ufo­er­ne. Mær­ke­ligt nok har de selv sam­me per­so­ner været tem­me­lig tav­se i det for­gang­ne år, trods det, at det dan­ske fly­ve­vå­bens ufo­ar­kiv siden 28. janu­ar 2009 har lig­get frit til­gæn­ge­ligt på inter­net­tet. Hvor­for den­ne tavs­hed? Måske for­di kon­spira­tion­s­til­hæn­ger­ne ikke fandt, hvad de håbe­de på? Eller måske ved de bare bed­re og har helt opgi­vet at beskæf­ti­ge sig med noget så jord­nært som papi­rer med ufo­be­ret­nin­ger, for­di de ken­der den høje­ste sand­hed og bare ved, at det dan­ske for­svar til­ba­ge­hol­der de bed­ste rap­por­ter efter ordre fra det ver­den­s­oms­pæn­den­de, kon­spira­to­ri­ske net­værk, som sty­res af de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der?

Nå, lad os kom­me ned på jor­den igen og for­hol­de os til vir­ke­lig­he­den og ikke bru­ge kræf­ter på dem, der hel­le­re vil drøm­me og ønske­tæn­ke end at lave grun­dig efter­forsk­ning, eller dem, der hel­le­re vil være så „åben­sin­de­de“, at deres hjer­ne fal­der ud, i ste­det for at tæn­ke en selv­stæn­dig, kri­tisk tan­ke. Det kræ­ver nem­lig hårdt arbej­de, erfa­ring, viden, et varmt hjer­te og et køligt over­blik at få fri­gi­vet ufo­do­ku­men­ter og efter­føl­gen­de ana­ly­se­re dem.

For præ­cis et år siden for­tal­te vi her i UFO-Mail om Ole Hen­nings­ens ind­sats ifm. fri­gi­vel­sen af fly­ve­våb­nets ufo­ar­kiv bestå­en­de af en bre­v­ord­ner med 329 sider uforap­por­ter fra peri­o­den 1978–2002. I det kom­men­de num­mer af UFO-Nyt ser Ole Hen­nings­en nær­me­re på, hvad der egent­lig står at læse i arki­vet. Vi har ikke i SUFOI på nogen måde for­ven­tet, at fly­ve­våb­nets ufo­ar­kiv skul­le afslø­re epo­ke­gø­ren­de nyt eller sen­sa­tio­ner, men rap­por­ter­ne er alli­ge­vel inter­es­sant og lære­rigt læse­stof og har stor histo­risk betyd­ning.

Ale­ne igen?

Pro­fes­sor Paul Davies’ nye bog The Eerie Silen­ce: Are we alo­ne in the uni­ver­se? blev udgi­vet 5. marts 2010 og er meget anbe­fa­lel­ses­vær­dig for alle, der inter­es­se­rer sig for Search for Extra­ter­re­stri­al Intel­li­gen­ce (SETI) og ufo­er. Bogen er nu ble­vet anmeldt af Jon Ron­son i The Guar­di­an og af Lord Mar­tin Rees i The Times. Det er i sær­de­les­hed værd at læse Davies’ kom­men­ta­rer til ufo­er og rege­rings­slø­rin­ger (omtalt i kapi­tel 1). Som stu­de­ren­de ved Roy­al Hol­loway i 1970’erne tro­e­de Davies, at ufo­er var far­tø­jer fra andre ver­de­ner, som besøg­te Jor­den, og han var impo­ne­ret over de lan­ge rap­port­lis­ter med spor på jor­den og radar­re­gi­stre­rin­ger, som ufo­lo­ger­ne frem­lag­de som bevi­ser for, at far­tø­jer fra rum­met besø­ger Jor­den regel­mæs­sigt.

I sin anmel­del­se af bogen næv­ner Ron­son, at på den for nyligt afhold­te Roy­al Socie­ty kon­fe­ren­ce, som mar­ke­re­de SETI’s 50 års fød­sels­dag, rej­ste en mand med mør­ke bril­ler sig under spørgs­mål-svar-run­den og spurg­te Davies:

„Hvor­for igno­re­rer SETI det, som er tyde­ligt for os alle? De 6.000 bort­fø­rel­ser! De 10.000 kvæg­mis­hand­lin­ger!“

Paul Davies: »The Eerie Silen­ce: Are
We Alo­ne in the Uni­ver­se?«, 260 sider,
Allen Lane 2010. Ca. 13,00 £ på www.amazon.co.uk.

Davies’ kort­fat­te­de svar var: „At for­ven­te, at frem­med tek­no­lo­gi kun er nog­le få arti­er for­ud for vores, er for utro­lig til at bli­ve taget alvor­ligt.“. For Davies fører uni­ver­sets myste­ri­er og fun­da­men­tale fysik og astro­bi­o­lo­gi til langt mere til­freds­stil­len­de for­kla­rin­ger på natu­rens unde­re end ufo-bort­fø­rel­ses­in­du­stri­en, som blot er en moder­ne udga­ve af en mid­delal­der­lig dæmo­no­lo­gi.

Angå­en­de begre­bet ufo­er er Davies kom­met til den sam­me kon­klu­sion som andre, fx Jen­ny Rand­les, Paul Deve­reux og under­teg­ne­de, nem­lig at på trods af en sund skep­sis båret af de ind­hø­ste­de erfa­rin­ger med at efter­for­ske ufo-til­fæl­de:

„… så vil det ikke over­ra­ske mig, hvis en lil­le del af sager­ne dre­jer sig om et nyt eller meget lidt kendt atmos­fæ­risk eller psy­ko­lo­gisk fæno­men. Men uan­set, hvad der end lig­ger til grund for de sej­li­ve­de svæ­re-at-for­kla­re-til­fæl­de, så ser jeg ingen grund til at til­læg­ge dem akti­vi­te­ter udført af frem­me­de væse­ner, der besø­ger vores pla­net i fly­ven­de tal­ler­ke­ner. Ufo-beret­nin­ger er lige­som spø­gel­ses­hi­sto­ri­er sjove at læse, men kan ikke tages alvor­ligt som bevis for ikke-jor­di­ske væse­ner. De tje­ner ikke et nyt­tigt for­mål ud over, at de åbner et vin­due til, hvor­dan den men­ne­ske­li­ge hjer­ne fore­stil­ler sig ali­ens og ali­en-tek­no­lo­gi. Det slå­en­de ved dis­se beret­nin­ger er ikke deres mærk­vær­dig­hed og overjor­di­ske karak­ter, men deres tyde­li­ge jord­bund­ne og men­ne­ske­lig­nen­de kva­li­tet. Man kun­ne helt sik­kert for­ven­te noget mere ekstra­or­di­nært af de ikke-jor­di­ske end blot men­ne­ske­li­ge væse­ner, der fly­ver rundt i noget, der lig­ner sofi­sti­ke­re­de Ste­alth-bom­be­re.“ (side 22 i The Eerie Silen­ce).

Det­te er et syns­punkt, som er meget lig mit eget her efter 20 års beskæf­ti­gel­se med fly­ven­de tal­ler­ke­ner. Som jeg blev cite­ret for i The Times den 18. febru­ar 2010:

„Jeg tror, at enten ser ali­ens vores tv-udsen­del­ser og til­pas­ser deres far­tø­jer vores fly, eller også ople­ver folk dis­se ting i popu­lær­kul­tu­ren og til­pas­ser dem deres egen fan­ta­si.“

Kil­de:
http://drdavidclarke.blogspot.com
Over­sæt­tel­se: for & kmh

En mand fuld af num­re

Almiro Baraú­na var en fup­ma­ger. Det har været almin­de­lig kendt i man­ge år, at han frem­stil­le­de en del tri­ck­bil­le­der af fly­ven­de tal­ler­ke­ner, som blev trykt i tids­skrif­tet Mun­do Ilu­stra­do i 1954. Med hjælp fra histo­ri­ke­ren Rodolp­ho Gaut­hier har det nu ende­ligt været muligt at få den­ne arti­kel frem i dagens lys.

„Selv om der er taget man­ge af bil­le­der af ‚fly­ven­de tal­ler­ke­ner’ er de på inden måde bevi­ser for, at de fly­ven­de tal­ler­ke­ner eksi­ste­rer, da vi hjem­me hos mig også kan lave fly­ven­de tal­ler­ke­ner så let som ingen­ting. For at gøre det skal man blot kun­ne betje­ne et kame­ra, hvil­ket læser­ne vil erfa­re ud fra den­ne arti­kel, for det kan man lære af de bil­le­der, vi brin­ger her“, skrev Vini­ci­us Lima i Mun­do Ilu­stra­do, som brag­te en ræk­ke af Baraú­nas tri­ck­fo­to­gra­fi­er med en for­kla­ring på, hvor­dan de var lavet.

Side 38–39 i »Mun­do Ilu­stra­do« fra 1954.

Skat­te og kra­ni­er

Den 22. febru­ar 1958 skrev avi­sen Diário de Notíci­as:

„For nogen tid siden for­søg­te han sig med en histo­rie om et skib, der var sun­ket for fle­re hund­re­de år siden. Med kame­ral­in­sen anbragt over et styk­ke glas pla­ce­ret på bun­den af en kan­de foto­gra­fe­re­de Baraú­na et mini­a­tu­reskib, han selv hav­de frem­stil­let, så det så ud til at være sun­ket for man­ge år siden.“

Det var ikke den ene­ste avis, der skrev om hans fup­num­re. „En avis fra Rio de Janeiro har bragt en lang ræk­ke artik­ler om et usæd­van­ligt fund af en skat i Espi­ri­to San­to. Bil­le­der­ne viste en gam­mel skat­teki­ste og et kra­ni­um. Iføl­ge artik­len afslø­re­de Joaquim Simões, at bil­le­det fak­tisk var taget i Saco de São Fran­ci­sco nær Baraú­nas hjem.

De gen­stan­de, som skat­ten var lavet af, var et kra­ni­um lånt hos en lokal sko­le, og en gam­mel kiste som han sta­dig har. Dis­se gen­stan­de, som Simões for­mode­de skul­le bru­ges til kunst­ne­ri­ske bil­le­der og ikke til opdig­te­de nyhe­der, før­te ham selv og Baraú­na til Saco de São Fran­ci­sco. Bil­le­der­ne blev solgt til en avis, uden at han vid­ste det,“ bekræf­te­de Jor­nal do Bra­sil den 22. febru­ar 1958.

Næste dag inter­viewe­de Jor­nal do Bra­sil en grup­pe foto­gra­fer fra Niterói, „som kan lave hvad som helst fra fly­ven­de tal­ler­ke­ner, sput­niks, ja end­da sor­te spø­gel­ser, der duk­ker op i avi­ser­nes læsesa­le i fuldt dags­lys“.

Ud over Simões var der også en omta­le af Val­ter Quo­ta, Car­los Ruas, brød­re­ne Delio og João Limo­eiro, Lívio Cam­pos og end­da Geral­do, fra Poli­tiets Tek­ni­ske Insti­tut. Simões hæv­der, at Baraú­na ind­gik i den­ne foto­ma­ni­pu­la­tions­ban­de, og at Simões ikke var den ene­ste, der sat­te spørgs­måls­tegn ved Baraú­nas bil­le­der af påstå­e­de fly­ven­de tal­ler­ke­ner.

Almiro Baraú­nas num­mer med skat­teki­sten og kra­ni­et blev præ­sen­te­ret som ægte, og Baraú­na benæg­te­de alt om svin­del. Men han indrøm­me­de til sidst svin­delnum­me­ret med den fal­ske skat. Det tog ham imid­ler­tid 39 år.

I et bån­det inter­view med Marco Petit fra 1997 for­tæl­ler Baraú­na, at en „fru­stre­ret foto­graf“ (for­ment­lig Joaquim Simões), som han „hjalp en del“, lån­te noget mate­ri­a­le, „som han aldrig afle­ve­re­de igen“. Sand­syn­lig­vis var ved­kom­men­de mis­un­de­lig på Baraú­nas berøm­mel­se og brag­te der­for sagen om skat­teki­sten på banen over for pres­sen.

Baraú­na for­kla­rer, at han, Ubira­tan Fer­nan­des fra tids­skrif­tet Cruzeiro, Van­der­lei og andre ven­ner lave­de et num­mer for at nar­re Tri­bu­na da Imprensa og få dem til at tryk­ke et fup­num­mer — og de gjor­de det.

„Histo­ri­en med skat­teki­sten og kra­ni­et var et fup­num­mer“, indrøm­me­de Baraú­na til sidst. „Men den ene ting har ikke noget med den anden at gøre“, for­tal­te han Marco Petit. Den anden ting var selv­føl­ge­lig Trin­da­de-obser­va­tio­nen fra janu­ar 1958.

Baraú­na døde den 20. juli 2000 uden at have til­stå­et, at bil­le­der­ne taget ved Trin­da­de var fup.

Hans skat­teki­ste­num­mer blev alle­re­de omtalt af astro­no­men Donald Men­zel og i rap­por­ten fra den ame­ri­kan­ske flå­de­at­ta­ché i Rio kort efter Trin­da­de-hæn­del­sen for at så tvivl om Trin­da­de-bil­le­der­nes tro­vær­dig­hed.

Baraú­nas benæg­tel­se af skat­teki­stesvin­delnum­me­ret samt hans meget sene indrøm­mel­se i 1997 er ble­vet over­set af man­ge, hvil­ket den­ne arti­kel for­hå­bent­lig råder bod på.

Den 16. janu­ar 1958 befandt Almiro Baraú­na sig om bord på “Almiran­te Sal­danha”, som ved mid­dags­tid for­lod den lil­le klip­peø Trin­da­de for at sej­le til­ba­ge til Rio, da der angi­ve­ligt blev set et satur­n­for­met objekt over øen, hvil­ket Baraú­na nåe­de at tage fire bil­le­der af. Det viste foto er stil­let til rådig­hed af Ken­ta­ro Mori, som har mod­ta­get scan­nin­ger i høj opløs­ning fra Clau­deir Covo og Vicen­te-Juan Bal­le­ster Olmos. En sam­men­lig­ning mel­lem de fire bil­le­der, som Baraú­na tog fra ski­bet, skul­le afslø­re, at sky­for­ma­tio­ner­ne ikke ser ud til at være de sam­me på alle bil­le­der­ne. Iføl­ge vid­neud­sag­ne­ne gik der højst 30 sekun­der mel­lem før­ste og sid­ste bil­le­de i bil­led­se­ri­en. Under­sø­gel­ser af bil­le­der­ne tyder på, at der er gået 1–3 minut­ter. Men hvil­ken tek­nik, Baraú­na kan have anvendt for at lave de fire bil­le­der, er end­nu ikke afslø­ret.

Kil­de:
SUN­li­te vol. 2, no.1, Janu­ary-Febru­ary 2010
Over­sæt­tel­se: for
Bear­bej­del­se: kmh
Den­ne klas­si­ske hæn­del­se er detal­je­ret behand­let i UFO-Nyt nr. 1, 1982, og i sær­h­ef­tet UFO’er­nes ver­den.