Jor­den inva­de­res igen, igen…

Sci­en­ce fiction-film med væs­ner fra det ydre rum taler til vores frygt og håb — fryg­ten for at bli­ve rendt over ende af en over­le­gen race, og håbet om at vi ikke er ale­ne i det sto­re tom­me intet, men ind­går i et uni­ver­selt, kos­misk bro­der­skab. I nog­le spil­le­film er de frem­me­de onde, kol­de og skræm­men­de — i andre gode, nut­te­de eller måske end­da lat­ter­li­ge. Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les er klar i spyt­tet fra før­ste sekund: Kon­takt med frem­me­de kan bety­de men­ne­ske­he­dens uds­let­tel­se. Fil­men har dan­marks­pre­mi­e­re tors­dag den 31. marts 2011 og ind­skri­ver sig i den lan­ge ræk­ke af Jor­den-får-besøg-film og låner ele­men­ter fra for­gæn­ger­ne.

 

Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les er 116 minut­ters intens nær­kamp mel­lem hele den ame­ri­kan­ske krigs­ma­ski­ne og de vildt aggres­si­ve ali­ens, som effek­tivt dræ­ber alt på deres vej for at få fri adgang til Jor­dens sto­re res­sour­cer af vand.

Fil­men ind­le­des med beret­nin­ger om, hvad der ser ud til at være mete­o­r­svær­me, der styr­ter i havet ud for USA’s kyster, men som må have været far­tø­jer af en slags, for inden læn­ge er 20 stor­by­er ver­den over under angreb. Los Ange­les ser meget hur­tigt ud til at være tabt, men hel­dig­vis har USA slag­kraf­ti­ge og hel­te­mo­di­ge mari­ne­sol­da­ter, og især en lil­le (og poli­tisk kor­rekt sam­men­sat) deling anført af U.S. Mari­ne Staff Ser­ge­ant Micha­el Nantz (Aaron Eck­hart) bli­ver mil­li­onby­ens og for­ment­lig hele ver­dens red­ning.

Under mili­tær­de­lin­gens kamp for at brin­ge en lil­le grup­pe civi­le helskin­det fra punkt A til B, stø­der de til­fæl­dig­vis på inva­sions­styr­kens kom­man­do­cen­tral — hvor den så end lige kom fra?

Fra kom­man­do­cen­tra­len fjernsty­res tusind­vis af svært bevæb­ne­de robot­far­tø­jer, dro­ner. Da kom­man­do­cen­tra­len bli­ver sat ud af spil­let, mister inva­sions­styr­ken luft­her­re­døm­met, og så kan USA igen kom­me ind i kam­pen og iværk­sæt­te genero­brin­gen af Los Ange­les og nær­me­ste omegn.

Er man vild med eks­plo­sio­ner på sam­lebånd, hvis­len­de og hvid­g­lø­de­n­de pro­jek­ti­ler, bræn­den­de byg­nin­ger, hur­ti­ge klip og patri­o­ti­ske vio­li­ner i bag­grun­den er Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les det ret­te valg, for det er næp­pe muligt at prop­pe fle­re effek­ter og impo­ne­ren­de com­pu­te­rani­ma­tions­lir ind en film, end det er gjort her.

Ame­ri­ka­ner­ne ansku­er ofte ver­den gen­nem et sort-hvidt fil­ter. Der er de gode og de onde. Det gæl­der i den grad også i Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les. De gode er natur­lig­vis de ame­ri­kan­ske mari­ne­sol­da­ter, og man fri­stes næsten til at tro, at fil­men skal tje­ne som hver­ve­film for mari­ne­kor­p­set. De onde, som bru­ger klod­se­de, grim­me far­tø­jer, er også let­te at iden­ti­fi­ce­re. De er nem­lig grim­me og robo­t­ag­ti­ge væs­ner, som egent­lig er for­bav­sen­de men­ne­ske­lig­nen­de i deres ana­to­mi og anven­der meget jor­di­ske våben. Hel­dig­vis er de let­te at afli­ve, når bare man ken­der deres sva­ge punkt. I War of the Wor­lds måt­te rumvæs­ner­ne buk­ke under for jor­di­ske bak­te­ri­er. I Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les fin­der hel­ten ud af, at fjen­der­ne kan dræ­bes, hvis man sky­der dem til høj­re for hjer­tet! Og så er den jo kla­ret, hvis man alt­så ikke ryster for meget på hån­den under de vildt kao­ti­ske nær­kam­pe.

Et bidrag til ufo­myten

Fil­men til­fø­rer ikke gen­ren noget nyt, men giver sit bidrag til at fast­hol­de den del af ufo­myten, der siger, at hvis vi engang skul­le få besøg, så vil det være af den fjendt­li­ge slags.

Der fin­des utal­li­ge for­til­fæl­de, hvor film og tv-seri­er har for­stær­ket en tro eller over­be­vis­ning. I fx 1996 — da tv-seri­en X‑Files hav­de kørt på ame­ri­kansk tv i tre år og opbyg­get en stor fanska­re — viste en menings­må­ling fore­ta­get af maga­si­net Newswe­ek, at:

  • 48 % af ame­ri­ka­ner­ne tror, at ufo­er er vir­ke­li­ge
  • 29 % tror, at vi har haft kon­takt med frem­me­de væs­ner
  • 48 % tror, at myn­dig­he­der­ne skju­ler sand­he­den om ufo­er­ne.

Det vir­ke­li­ge „slag“

Tit­len Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les hen­vi­ser til en luf­ta­larm over Los Ange­les nat­ten mel­lem den 24. og 25. febru­ar 1942. Antil­uft­skyts affy­re­de mere end 1.400 gra­na­ter mod et eller fle­re ukend­te objek­ter, som i løbet af nat­ten blev obser­ve­ret og fan­get af søge­lys. Den dra­ma­ti­ske begi­ven­hed fandt sted min­dre end tre måne­der efter Pearl Har­bor og blot to dage efter, at en japansk ubåd hav­de beskudt en olie­in­stal­la­tion i San­ta Bar­ba­ra. Et japansk fly­an­greb kun­ne ikke ude­luk­kes, så det er en udbredt opfat­tel­se, at hæn­del­sen var udløst af krigs­nervø­si­tet og ikke angri­ben­de japa­ne­re eller andre frem­me­de. Hæn­del­sen er beskre­vet i UFO-Nyt nr. 4, 1984, med fokus på sel­ve begi­ven­heds­for­lø­bet og en dis­kus­sion af, hvad der kan have udløst de dra­ma­ti­ske begi­ven­he­der.

I ufokred­se er hæn­del­sen ble­vet kendt på grund af et vidt publi­ce­ret foto fra Los Ange­les Times. Det viser til­sy­ne­la­den­de et eller fle­re objek­ter oplyst af pro­jek­tør­lys. Under­sø­gel­ser fore­ta­get i avi­sens bil­le­d­ar­kiv har vist, at det berøm­te foto­gra­fi er kraf­tigt retou­che­ret, hvil­ket tid­li­ge­re var almin­de­lig prak­sis, når detal­jer på avi­sil­lu­stra­tio­ner skul­le frem­hæ­ves. Det er der­for langt fra sik­kert, at man­ge af de spæn­den­de detal­jer, som rum­skib­stil­hæn­ge­re mener at kun­ne se på foto­gra­fi­et, over­ho­ve­det er gen­gi­vel­ser af reel­le gen­stan­de.

Læs mere:

Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les: www.battlela.com og http://en.wikipedia.org/wiki/Battle:_Los_Angeles

Hvis du ønsker at læse mere om, hvor­dan ufo­er, ali­ens etc. igen­nem tider­ne er ble­vet skil­dret i spil­le­film, kan føl­gen­de artik­ler anbe­fa­les:

  • Søren Tho­mas: »De gode, de onde og de lat­ter­li­ge«, i UFO-Vision nr. 5, side 12–15
  • Søren Tho­mas: »May the Far­ce Be with You«, i UFO-Vision nr. 6, side 40–44
  • Nigel Wat­son: »Da de fly­ven­de tal­ler­ke­ner ind­t­og bio­gra­fer­ne«, i UFO-Vision 1988, side 16–21

Ana­ly­ser, omta­ler etc. af Los Ange­les 1942-hæn­del­sen:
http://framework.latimes.com/2011/03/10/the-battle-of-l-a-1942/#/0
www.youtube.com/watch?v=0JcCpUkZh6k
www.dailymotion.com/video/x7gg71_video-ufo-los-angeles-1942-ufo_news
http://brumac.8k.com/BATTLEOFLA/BOLA1.html

Uiden­ti­fi­ce­ret fly­tra­fik ved Oslos luft­havn

bt.dk skab­te en vis opmærk­som­hed med over­skrif­ten UFO lam­me­de al fly­tra­fik ved Oslo, men hvad ske­te der egent­lig ved Oslos luft­havn Gar­der­moen den 24. marts?

 

Det var en fæn­gen­de over­skrift, man på redak­tio­nen af bt.dk hav­de fun­det frem den 25. marts http://www.bt.dk/udland/ufo-lammede-al-flytrafik-ved-oslo. Kun få dan­ske og uden­land­ske medi­er omtal­te hæn­del­sen og i ret afdæm­pe­de toner.

Fly­tra­fik­ken på luft­hav­nen Gar­der­moen ved Oslo blev kraf­tigt for­styr­ret tors­dag efter­mid­dag den 24. marts.

UFO-Sve­ri­ges for­mand, jour­na­list Clas Sva­hn fik straks nys om og fulg­te per­son­ligt op på hæn­del­sen sam­me efter­mid­dag.
I sit før­ste refe­rat af begi­ven­he­den for­tæl­ler han bl.a.:

„Det var lige før klok­ken 16 tors­dag, at besæt­nin­gen på SAS fly på vej ind til lan­ding på Gar­der­moen luft­havn opda­ge­de et ukendt objekt, da de var min­dre end 60 km fra luft­hav­nen og befandt sig i 2400 meters høj­de. Besæt­nin­gen alar­me­re­de straks fly­ve­kon­trol­len i luft­hav­nen, og kort der­ef­ter luk­ke­de Gar­der­moen for al flyv­ning.

Luk­nin­gen berør­te tusind­vis af pas­sa­ge­rer. Et af de ram­te fly var en maski­ne fra Thai Airways flight nr. TG954, der lige før kl. 17 blev sat i ven­tepo­si­tion over Arvi­ka nord­vest for den sven­ske sø Vänern. Fly­et måt­te sene­re omdi­ri­ge­res til lan­ding i Sto­ck­holms luft­havn Arlan­da.

Et stort antal fly blev omdi­ri­ge­ret til luft­hav­ne­ne Ryg­ge, Kje­vik, Fager­näs og Torp.“

Den lil­la stri­be viser her Thai Airways flight nr. TG954 på vej mod Oslo bli­ve sat i ven­tepostion (den blå cir­kel) nord­vest for den sven­ske sø Vänern, inden kur­sen måt­te sæt­tes mod Arlan­da luft­havn ved Sto­ck­holm.
Illu­stra­tion: Flightradar24.com

„Vi ved end­nu ikke, hvad det var, der opholdt i sig luft­havns­om­rå­det“, siger infor­ma­tions­chef ved Gar­der­moen Jo Kobro kort efter til­dra­gel­sen til DN.se’s Clas Sva­hn.

„Besæt­nin­gen beskrev det som et drage­fly eller et ultra­let fly, men på trods af vores kon­trol med hang­g­li­der­for­e­nin­ger­ne, har vi ikke kun­net iden­ti­fi­ce­re, hvad det var.“

Objek­tet blev aldrig obser­ve­ret fra jor­den eller på luft­hav­nens radar. Fle­re poli­tik­red­se rundt om Gar­der­moen er ble­vet ind­dra­get i søg­nin­gen efter det ukend­te luft­far­tøj, men selv kl. 20:30 tors­dag aften var det ikke ble­vet iden­ti­fi­ce­ret.

„Luft­hav­nen blev genåb­net igen kl. 17.30 for nor­mal tra­fik“, oply­ser pres­se­me­d­ar­bej­der Sofie Bruun, Gar­der­moen Luft­havn til DN.se.

Men ved du, hvad det var, der blev iagt­ta­get over Gar­der­moen?

„Vi ved vi end­nu ikke med sik­ker­hed“, siger Sofie Bruun.

Infor­ma­tions­che­fen Jo Kobro for­tal­te, at luk­nin­gen påvir­ke­de luft­tra­fik­ken i sto­re dele af Nor­ge, og at luk­nin­gen i før­ste omgang resul­te­re­de i 96 for­sin­ke­de afgan­ge. „Omkost­nin­ger­ne vil belø­be sig til fle­re mil­li­o­ner“, siger SAS-infor­ma­tions­chef Knut Mor­ten Johan­sen til det nor­ske dag­blad Ver­dens Gang.

http://www.dn.se/nyheter/varlden/hangflygare-tvingade-oslo-flygplats-att-stanga

Den sven­ske pilot beret­ter

Clas Sva­hn fandt hur­tigt frem til den sven­ske pilot på SAS-fly­et, som hav­de rap­por­te­ret om det uiden­ti­fi­ce­re­de fly i nær­he­den af Oslo kort før kl. 16 tors­dag den 24. marts.

Pilo­ten Johan Kyl­born var sam­men med sin besæt­ning under ind­flyv­ning til Gar­der­moen Luft­havn ombord på et Boe­ing 737 pas­sa­ger­fly på vej fra Frank­furt til Oslo.

Fly­et var i ca. 2.400 meters høj­de min­dre end 60 km fra luft­hav­nen, da både pilot og styr­mand, der er tid­li­ge­re jager­pi­lot, læn­ge­re frem­me under deres bane fik øje på et grøn­ligt objekt.

Pilo­ten Johan Kyl­born for­tæl­ler:

- Vi kom fra Oslo fjor­den og fløj mod nord, vest for Oslo, hvor vi skul­le svin­ge rundt i syd­lig ret­ning for der­ef­ter at lan­de i Gar­der­moen.

- Jeg sid­der og kig­ger efter et andet fly, der skul­le kom­me ind fra nord, og plud­se­lig regi­stre­rer jeg et solg­limt i øjen­kro­gen. Så får jeg øje på far­tø­jet lidt til høj­re under os.

- Straks jeg får øje på det, mener jeg, at det må være et svæ­ve­fly eller en eller anden form for fly, og det i hvert fald ikke bør være på det­te sted. Så udpe­ger jeg det for min kol­le­ga, og han får også straks øje på det. Mens vi obser­ve­rer objek­tet, taler jeg med jord­kon­trol­len over radio­en og spør­ger, om der er et fly i områ­det, men det bør der ikke være, får vi at vide.

Hvor langt fra deres fly det ukend­te objekt befandt sig, ved John Kyl­born ikke. Hans styr­mand gæt­ter på 2–3 kilo­me­ter. Hvis man hav­de strakt armen ud for­an sig, så vil­le objek­tet være min­dre end et pege­fin­ger­negl.

- Så jeg for­sø­ger jeg at beskri­ve objek­tet for fly­ve­l­e­der­ne i Gar­der­moen. Det lig­ner et fly med en lime-lig­nen­de, lyse­grøn far­ve, og jeg kan se en vin­ge­pro­fil, og det kan styr­man­den også. Og jeg mener, at kun­ne se en hale på det. Jeg kan at føl­ge det i ca. 15 — 20 sekun­der.

- I løbet af den tid, hvor jeg obser­ve­rer det, lig­ger det i et kon­stant kon­trol­le­ret og snæ­vert høj­re­sving. Jeg kan se, hvor­dan objek­tet fore­ta­ger en næsten 360-gra­ders drej­ning, før jeg mister det af syne. Da vi med vort fly var dre­jet med kurs mod luft­hav­nen, hav­de vi solen i øjne­ne og kun­ne ikke læn­ge­re se objek­tet.

Har du set objek­tet mod him­len eller jor­den?

- Jeg så det lidt under hori­son­ten, det var ret nemt at se mod den sne­dæk­ke­de jord, og der var meget god sigt den pågæl­den­de dag. Vi kun­ne se Gar­der­moen.

Johan Kyl­born siger, at selv om han et øje­blik over­ve­je­de, om der kun­ne være tale om en hang­g­li­der, så tviv­ler han på det. Høj­den var lidt for stor, og vin­den var stærk den dag.

Hvad tror du, det kun­ne have været?

- Det lig­ne­de en fly­ve­ma­ski­ne eller et let­vægts­fly — mikro­fly. Men det vil­le være inter­es­sant at fin­de ud af, hvad det egent­lig var. Nu er det jo så en ufo, et uiden­ti­fi­ce­ret objekt. Det er jo ikke iden­ti­fi­ce­ret end­nu. Men vi var bag­ef­ter røren­de eni­ge i, at det var et fly, vi hav­de set.

Iføl­ge infor­ma­tions­che­fen for SAS i Nor­ge, Knut Mor­ten Johan­sen, er end­nu ikke fun­det nogen for­kla­ring på hæn­del­sen.

- Poli­ti­et har kon­trol­le­ret fly­ve­klub­ber rundt omkring i områ­det, men har ikke fun­det syn­de­ren. Men den, som fløj vil for­ment­lig ikke give sig til ken­de, siger Knut Mor­ten Johan­sen.

Johan Kyl­born for­tæl­ler, at han ikke tøve­de med at rap­por­te­re, hvad han og hans styr­mand så:

- Men jeg tro­e­de ikke, de af den grund vil­le luk­ke hele luft­hav­nen — men der tages ingen chan­cer i den­ne bran­che. Nu fik det uven­te­de kon­se­kven­ser, siger han.

http://www.dn.se/nyheter/varlden/okant-flyg-annu-okant

Plast­po­se?

Den såkaldt luftrumsansvar­li­ge i Nor­ges Luftsport­s­for­bund, John Eirik Laupsa, tror ikke, det kan have været et svæ­ve­fly der blev obser­ve­ret.

- Hvis du spør­ger mig, hvad jeg tror, så tror jeg ikke det har været en luftsport­s­u­dø­ver i det hele taget, siger han til den nor­ske avis, Dag­bla­det.

Svæ­ve­fly­mil­jø­et er lil­le og over­sku­e­ligt, og der var ingen svæ­ve­fly i luf­ten på det tids­punkt. Vind­for­hol­den­de var sam­ti­dig for dår­li­ge til at fly­ve med mikro­fly eller hang­g­li­der. Der­for tror John Eirik Laupsa ikke der kan være tale om et sport­s­fly. I ste­det har han en anden teo­ri.

- Jeg har selv både mødt pla­stikpo­ser og andre pla­stik­gen­stan­de i 2.000 meters høj­de, så det er ikke utæn­ke­ligt, at det var sådan noget, pilo­ten så, siger han.

Pilo­ten fast­hol­der dog, at det var et fly han så.
http://gonews.dk.msn.com/udland/artikel.aspx?cp-documentid=156683979

End­nu ikke iden­ti­fi­ce­ret

Ole Jon­ny Bræn­ne fra UFO-Nor­ge oply­ser til ufo-mail, at der i skri­ven­de stund end­nu ikke er nyt om objek­tets oprin­del­se.
Hver­ken poli­ti eller luft­havnsmyn­dig­he­der har fun­det den skyl­di­ge og der­med iden­ti­fi­ce­ret objek­tet.

„I den for­bin­del­se for­try­der poli­ti­et, at de ikke fik opsendt en heli­kop­ter.

Hvis det var et svæ­ve­fly eller mikro­fly, så er det sand­syn­lig­vis kom­met ud af kurs på grund af stærk vind. Det er ikke sær­ligt sand­syn­ligt, at den ansvar­li­ge per­son vil mel­de sig fri­vil­ligt“, mener Ole Jon­ny Bræn­ne — „de muli­ge øko­no­mi­ske kon­se­kven­ser taget i betragt­ning“.

 

Se inter­view med den sven­ske SAS-pilot:

 

 

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.