UFO-histo­ri­en over dem alle

„De man­ge ryg­ter om fly­ven­de ski­ver blev i går bekræf­tet, da efter­ret­ning­s­tje­ne­sten ved Otten­de Luft­styr­kes 509’ende (atom)bombereskadrille på Roswell Army Air Field var hel­dig at kom­me i besid­del­se af en ski­ve i sam­ar­bej­de med en af de loka­le fåreav­le­re og she­rif­fen i Cha­ves Coun­ty …“

Sådan lyder ind­led­nin­gen til en af ufo­hi­sto­ri­ens mest sen­sa­tio­nel­le pres­se­med­del­el­ser. Det skul­le bli­ve fød­sel­sat­te­sten på en myte, der næg­ter at dø: Et frem­med rum­skib styr­te­de ned i som­me­ren 1947 ved byen Roswell i New Mexi­co, og det ame­ri­kan­ske mili­tær mør­ke­lag­de øje­blik­ke­ligt hæn­del­sen.

Hvad var det egent­lig, som styr­te­de ned? Og hvor­dan har Roswell-myten udvik­let sig? Det bely­ser SUFOI’s for­mand, Kim Møl­ler Han­sen, i den­ne bog, som kun­ne have fyldt man­ge hund­re­de sider, hvis alle aspek­ter, vildspor, ryg­ter og gæt­te­ri­er skul­le næv­nes. Men bogens ambi­tion er at skæ­re helt ind til benet og foku­se­re på de væsent­lig­ste pro­blem­stil­lin­ger og afdæk­ke, hvad der er fak­ta og myter.

Roswell er på 59 illu­stre­re­de sider i A4-for­mat og koster blot kr. 89,-

Roswell kan kun købes i SUFOI Butik­ken.

Læs her bogens før­ste 10 sider.

Et evt. over­skud fra sal­get af Roswell går til drif­ten af ufo.dk.

Roswell er den anden titel i seri­en Fak­ta & Myter. Bog­se­ri­en behand­ler tema­er, pro­blem­stil­lin­ger og ople­vel­ser til­knyt­tet ufo­myten. Det er ambi­tio­nen med Fak­ta & Myter, at hver titel bli­ver læse­rens jord­bund­ne gui­de i en fasci­ne­ren­de, men for­vir­ren­de ver­den domi­ne­ret af mysti­ske beret­nin­ger, kon­spira­tions­te­o­ri­er og hal­ve sand­he­der.

Seri­ens før­ste titel var Area 51.

Hvad mener du om Roswell-hæn­del­sen?

Ufo­myten har aldrig sav­net pres­se­tæk­ke, spe­ci­elt ikke i peri­o­der hvor der har været lavvan­de i nyheds­strøm­men. Medi­er­ne har igen­nem åre­ne bragt resul­ta­ter­ne af tal­ri­ge menings­må­lin­ger om emnet — og spe­ci­elt om Roswell og ufo­re­la­te­re­de kon­spira­tions­te­o­ri­er. Den mest seri­ø­se og viden­ska­be­ligt base­re­de menings­må­ling vedr. Roswell har dog end­nu ikke fun­det vej til medi­er­ne. Under­sø­gel­sen er gen­nem­ført af Frank Borzel­li­e­ri som led i hans afslut­ten­de maste­ro­p­ga­ve på Ford­ham Uni­ver­si­ty i New York.

 

I peri­o­den sep­tem­ber-decem­ber 2009 besva­re­de 1.066 per­so­ner 43 spørgs­mål, der skul­le give Borzel­li­e­ri et bil­le­de af de per­so­ner, som tror på Roswell-hæn­del­sen. Han vil­le under­sø­ge, hvor­dan fak­to­rer som fx køn, race, tro, poli­tisk til­hørs­for­hold og uddan­nel­se karak­te­ri­se­rer den Roswell-tro­en­de. Alle svar­per­so­ner fik på skrift præ­sen­te­ret Roswell-myten så objek­tivt, som det nu kan gøres, inden de skul­le sva­re på de man­ge spørgs­mål.

Under­sø­gel­sens resul­tat er offent­lig­gjort i 2011 i bogen Who Belie­ves in Roswell? Discove­ring the Pro­fi­le of the Roswell Belie­ver. Hvad kan man så sige om de per­so­ner, der tror på Roswell-myten? Borzel­li­e­ris bog fortje­ner at bli­ve læst i sin hel­hed, så man får alle nuan­cer og for­be­hold med, men noget for­enk­let har den Roswell-tro­en­de føl­gen­de pro­fil:

Den Roswell-tro­en­de er en hvid ame­ri­kansk, ufo­in­ter­es­se­ret mand eller kvin­de over 30 år uden en vide­re­gå­en­de uddan­nel­se. Ved­kom­men­de har hørt om Roswell-hæn­del­sen før under­sø­gel­sen og hørt om Roswell tv-seri­en, men er ikke spe­ci­elt inter­es­se­ret i sci­en­ce fiction. Han/hun tror på liv i uni­ver­set, og at det har besøgt Jor­den og kon­tak­tet men­ne­sker, men har ikke selv mødt ali­ens og ken­der hel­ler ikke per­son­ligt nogen, som har. Per­so­nen tror på en per­son­lig Gud, liv efter døden, psy­ki­ske kræf­ter, ånder og det para­nor­ma­le — og er også til­bø­je­lig til at tro, at mor­det på præ­si­dent John F. Ken­ne­dy var en del af en kon­spira­tion.

En af de meget kla­re kon­klu­sio­ner i Borzel­li­e­ris under­sø­gel­se er, at jo mere men­ne­sker ved om Roswell-hæn­del­sen, jo mere til­bø­je­li­ge er de også til at tro, at et rum­skib med ali­ens styr­te­de ned. Det kan måske umid­del­bart lyde over­ra­sken­de, men kan måske for­kla­res ved, at langt de fle­ste bøger, artik­ler og tv-pro­gram­mer om Roswell tager udgangs­punkt i rum­skibs­hy­po­te­sen og for­hol­der sig sjæl­dent sær­ligt kri­tisk til data. Kri­ti­ske eller skep­ti­ske bøger (der for­kla­rer hæn­del­sen som for­år­sa­get af Pro­ject Mogul) er langt fær­re i antal og sæl­ger i øvrigt dår­ligt. Og så er der dilem­ma­et med hønen og ægget: Vi ved ikke, hvad der kom først. Var de pågæl­den­de Roswell-tro­en­de alle­re­de tro­en­de, inden de begynd­te at læse mere om hæn­del­sen (og under læs­nin­gen for­trins­vis har fun­det Roswell-pro argu­men­ter), eller er de først ble­vet tro­en­de, efter at bøger­nes ind­hold har over­be­vist dem?

I bogen „Who Belie­ves in Roswell“ lader Frank Borzel­li­e­ri fire per­so­ner kom­men­te­re resul­ta­ter­ne, og hvor­dan de kan tol­kes: skep­ti­ker­ne Micha­el Sher­mer og Joe Nick­ell og Roswell-til­hæn­ger­ne Stan­ton Fri­ed­man og Tho­mas J. Carey. Frank Borzel­li­e­ri har skre­vet i alt seks bøger og under­vi­ser i jour­na­li­stik på St. John’s Uni­ver­si­ty i New York City. Hans under­sø­gel­se af, hvem der tror på Roswell-hæn­del­sen, er den hidtil ene­ste af slagsen. „Who Belie­ves in Roswell? Discove­ring the Pro­fi­le of the Roswell Belie­ver“ er på 160 sider og udgi­vet af Western Aca­de­mic Press i 2011 og kan bl.a. købes hos Cul­tu­ral Stu­di­es Press.

Fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

4390 Vip­pe­rød 1. maj 2012

En 44-årig obser­va­tør fra Vestsjæl­land for­tæl­ler i sin ind­be­ret­ning om obser­va­tio­nen og sine to video­op­ta­gel­ser bl.a.:

„Jeg har igen­nem de sid­ste 2–3 år obser­ve­ret dis­se lys omkring 8–10 gan­ge på vej til arbej­de i Køben­havn. Altid på ca. sam­me tids­punkt — omkring 22.40 til 23.10, hvor jeg så ikke har kun­net se dem mere. Det er fore­gå­et på stræk­nin­gen rute 155 og rute 21, fra Svin­nin­ge til ca. Taa­strup.
Jeg har et par gan­ge stop­pet op, og én gang kig­get på dem i en kik­kert, og her ved den omtal­te epi­so­de den 1. maj 2012, fil­met dem med min iPho­ne.“

For­stør­ret scre­en­print fra en af de to mod­tag­ne video­se­kven­ser med ændre­de lys- og kon­trast­for­hold. På bil­le­det anes vejens autoværn under de to lys.

 

Foto­gra­fen for­tæl­ler: „I den før­ste af video­er­ne ser
man på et tids­punkt tyde­ligt et lys­glimt ved jor­den,
og to sekun­der sene­re en lyskug­le kom­me til syne. Det
har jeg ikke bemær­ket før, og hel­ler ikke ved sel­ve
obser­va­tio­nen. Det så jeg først på sel­ve video­en sene­re.
Det ses dog kun én gang.“

For­stør­ret scre­en­print fra en af de to mod­tag­ne video­se­kven­ser med ændre­de lys- og kon­trast­for­hold. På bil­le­det ses vejens autoværn del­vist oplyst af lyg­ter­ne fra for­bi­pas­se­ren­de bil (th.).

 

Kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se af en video­se­kvens
med to lys, det ene lidt sva­ge­re end det andet.

„Sel­ve lyse­ne ser ens ud fra gang til gang, og befin­der sig også sam­me sted. Det er 1–3 kraf­ti­ge gule lys, som skif­tes til at lyse op, 1, 2 eller 3 ad gan­gen. Det ser ikke ud som om de bevæ­ger sig, hel­ler ikke ind­byr­des imel­lem. Inten­si­te­ten ser ud til at være kon­stant. På video­er­ne ser det godt nok ud som om, inten­si­te­ten vari­e­rer meget, men det ser ikke sådan ud, når man obser­ve­rer dem med det blot­te øje. Og hel­ler ikke den ene gang, hvor jeg kig­ge­de i kik­kert.

Afstan­den er umu­lig at sige, men de befin­der sig langt væk, da jeg de fle­ste gan­ge har obser­ve­ret dem fra omkring Svinninge/Tuse til Roskilde/Taastrup.

Obser­va­tio­ner­ne har kun fun­det sted i de mør­ke måne­der, og når vej­ret har været klart, og ikke over­sky­et.

Jeg har egent­lig vil­let se, om jeg ikke har kun­net få en bed­re opta­gel­se med et bed­re video­ka­me­ra med optisk zoom og bil­ledsta­bi­li­se­ring, inden jeg kon­tak­te­de jer. Men jeg har desvær­re ikke obser­ve­ret lyse­ne siden 1. maj 2012 og er nu skif­tet til dag­vagt. Så jeg kom­mer for­ment­lig ikke til at se dem igen, med­min­dre de også fore­kom­mer tid­ligt om mor­ge­nen.

Jeg har spe­ku­le­ret rig­tig meget over, hvad det kan være. Jeg er over­be­vist om, at det ikke er rum­ski­be, fly, varm­luft­bal­lo­ner, astro­no­mi­ske fæno­me­ner, gade­lam­per, fyr­vær­ke­ri, nød­blus, laser­lys osv., da lyse­nes karak­te­ri­stik ikke pas­ser med nog­le af dis­se.

Jeg har pej­let ret­nin­gen løse­ligt ind, via for­skel­li­ge ste­der jeg har obser­ve­ret lyse­ne, og Goog­le Maps, og har fået en ret­ning omkring Fre­de­riks­værk. Men jeg er langt­fra sik­ker på det præ­cis er der.

Jeg har dog tænkt på, om der lig­ger noget mili­tær i den ret­ning, og det kan være fla­res i for­bin­del­se med øvel­se f.eks. Det undrer mig, at lyse­ne så befin­der sig sam­me sted hver gang.

Men i den før­ste af video­er­ne ser man tyde­ligt et lys­glimt ved jor­den, og to sekun­der sene­re en lyskug­le kom­me til syne. Det har jeg ikke bemær­ket før, og hel­ler ikke ved sel­ve obser­va­tio­nen. Det så jeg først på sel­ve video­en. Det ses dog kun én gang.

Jeg ved ikke om det er noget SUFOI har tid, og lyst, til at gå ind i, men min nys­ger­rig­hed er vakt, og det kun­ne jo være, det var noget I hav­de hørt om før.“

Kom­men­tar fra Toke Haun­strup, SUFOI’s Rap­port­ar­bej­de

Da rap­por­ten blev vide­re­sendt til Foto­af­de­lin­gen, var det med føl­gen­de kom­men­tar fra Toke Haun­strup, SUFOI’s Rap­port­ar­bej­de:

„Det skal bemær­kes, at jeg selv med jæv­ne mel­lem­rum har obser­ve­ret nog­le meget kraf­ti­ge, gul­li­ge lys fra Sær­s­lev i en ret­ning, som pas­ser meget godt med ret­nin­gen til Frederiksværk/Frederikssund. Det ses ofte som et antal stær­ke lys, der synes at kom­me op over hori­son­ten og hæn­ge lavt over hori­son­ten i et styk­ke tid (typisk i ca. 3–5 minut­ter), mens de lang­somt daler ned. Der kom­mer ofte en ræk­ke af lys over en tids­pe­ri­o­de på måske sam­let 10–15 minut­ter. Lyse­ne ses ger­ne et par styk­ker ad gan­gen.

Det er helt klart min for­nem­mel­se, at der er tale om nog­le mar­ke­rings­lys af en art, der sen­des op i for­bin­del­se med noget mili­tært. Det kun­ne fx pas­se nogen­lun­de med ret­nin­gen til Jæger­spris lej­ren. Om der er andre mili­tæ­re anlæg i den ret­ning, har jeg desvær­re ikke helt styr på.“

Goog­le-kort med angi­vel­se af omtrent­li­ge posi­tio­ner for video­film­ning og Jæger­spris­lej­ren.
Ret­ning ca. NNØ, rød pil, som angi­vet i den mod­tag­ne obser­va­tions­rap­port.

Kon­takt til Jæger­spris­lej­ren

Jæger­spris­lej­ren er belig­gen­de i Fre­de­riks­sund kom­mu­ne i den nord­li­ge del af Horns­her­red mel­lem Isefjord og Roskil­de fjord. Jæger­spris­lej­ren består af et 1531 hektar stort områ­de, der anven­des af for­skel­li­ge mili­tæ­re enhe­der her­un­der Hjem­me­vær­net, poli­ti og civi­le­skyt­te­for­e­nin­ger m.fl.

Da ret­nin­gen for obser­va­tio­nen peger i ret­ning af oven­nævn­te mili­tæ­re øvel­ses­om­rå­de, var det nær­lig­gen­de at kon­tak­te lej­ren for at høre deres kom­men­ta­rer.

Der kom omgå­en­de svar til­ba­ge fra kap­ta­jn Mor­ten Malt­he Peder­sen:

„Jeg hav­de selv vag­ten pågæl­den­de aften, og kan der­med bekræf­te, at der var akti­vi­tet i ter­ræ­net.

De lyskug­ler, der er ble­vet fil­met, er højst sand­syn­ligt lys­ra­ket­ter, som enhe­der­ne benyt­ter i stor stil, når de sky­der om afte­nen. Oftest hæn­ger de i en kæde af tre til fem stk. ad gan­gen. Nog­le gan­ge får de lov til at gå helt ud, inden der bli­ver sendt nye op, og andre gan­ge hol­der man lyset ved lige, så læn­ge skyd­nin­gen pågår.

Vi bli­ver i øvrigt ofte kon­tak­tet af poli­ti­et, der skal høre om vi har obser­ve­ret nødra­ket­ter ud over Isefjor­den. Da vi har radar­po­ster med kystud­kig over fjor­den, kan vi med sik­ker­hed mel­de til­ba­ge, at det kun er lys­ra­ket­ter. Lyset kan ses tyde­ligt fra lang afstand, og anmel­del­ser­ne kom­mer ofte fra Roskil­de­om­rå­det.

Hvis der hav­de været andre lyskug­ler over fjor­den den pågæl­den­de aften, er jeg sik­ker på, at poster­ne vil­le have meldt det ind, da der kun­ne være en sky­de-sik­ker­heds­mæs­sig risi­ko ved at fort­sæt­te skyd­nin­ger­ne — f. eks. ved at der kun­ne være kom­met per­so­ner ind i fare­om­rå­det.

Jeg håber, det­te var svar nok — ellers er SUFOI vel­kom­men til at ven­de til­ba­ge.“

Med ven­lig hil­sen

Mor­ten Malt­he Peder­sen

Kap­ta­jn, Leden­de Sky­deof­fi­cer

Ingen tvivl: Lys­ra­ket­ter

Efter mod­ta­gel­sen af det­te svar er der ingen tvivl om, at det er de omtal­te lys­ra­ket­ter anvendt i øvel­se­s­ø­je­med, der er obser­ve­ret og video­fil­met.

Så foto­gra­fens bemærk­nin­ger om mulig­he­den for en mili­tær akti­vi­tet viser sig i høj grad at være den kor­rek­te for­kla­ring på obser­va­tion og video­op­ta­gel­ser, sup­ple­ret af kom­men­ta­rer­ne fra Toke Haun­strup, SUFOI’s Rap­port­ar­bej­de.

I det hele taget er foto­gra­fens meget detal­je­re­de bemærk­nin­ger i høj grad med­vir­ken­de til opkla­rin­gen af den­ne sag.

Foto­gra­fens reak­tion

Efter at foto­gra­fen hav­de mod­ta­get en kopi af den 18 sider lan­ge rap­port om sagen, der er udar­bej­det til SUFOI’s Foto­af­de­lings arkiv, fik vi den­ne til­ba­ge­mel­ding:

„Tak for jeres rap­port, og tak for­di I tog jer tid til at under­sø­ge sagen. At det tog sin tid, bety­der intet, da det er fle­re år siden, jeg obser­ve­re­de lyse­ne før­ste gang, så der var abso­lut intet hast­værk.

Jeg er glad for I fandt en god for­kla­ring på lyse­ne, da de vir­ke­ligt har pir­ret min nys­ger­rig­hed. Umid­del­bart lig­ner det (meget kla­re) gade­lam­per, men de var bare alt for kraf­ti­ge, i for­hold til den, for­mode­de, sto­re afstand, de befandt sig på.

Jeg hav­de godt på for­nem­mel­sen, at det kun­ne hæn­ge sam­men med mili­tær akti­vi­tet, men var også inde på akti­vi­tet på stå­lval­se­vær­ket i Fre­de­riks­sund, (men det er vist luk­ket), eller på Kynd­by­vær­ket, som, så vidt jeg har for­stå­et, er et reser­ve­kraft­værk, som kun bli­ver star­tet op, når beho­vet er der.

Da lyse­ne er meget kraf­ti­ge, og kan ses vidt omkring, reg­ne­de jeg med, at det måske var noget, I hav­de hørt om før.

Jeg er tak­nem­me­lig for den detal­je­re­de rap­port, I har frem­sendt, det er inter­es­sant læs­ning.“

Foto­af­de­lin­gen tak­ker for de var­men­de ord. Det er i sig selv en stor til­freds­stil­lel­se at have med­vir­ket til opkla­rin­gen af den­ne type myste­ri­er.

5300 Ker­te­min­de 24. marts 2013

En 57-årig obser­va­tør fra Ker­te­min­de frem­sen­der foto­gra­fi­er og næv­ner i sin hen­ven­del­se bl.a.:

„Det­te bil­le­de er taget ud af mit vin­due. De 2 sor­te plet­ter sid­der på mit vin­due, men ‚den gyld­ne dims’ imel­lem dem (man kan se solen skin­ner på den) er set af mig og en ven. Jeg er dog ikke sik­ker på, hvad det kan være, men mær­ke­lig var den. Bil­le­de er taget den 24. marts 2013.“

Udsnits­for­stør­rel­se med ændring af lys- og kon­trast­for­hold af det mod­tag­ne foto.

Kraf­ti­ge­re udsnits­for­stør­rel­se med
ændring af lys- og kon­trast­for­hold.

Foto­af­de­lin­gens kon­klu­sion

Ved at gen­nem­gå de mør­ke afteg­nin­ger med bl.a. fil­tre i bil­led­re­di­ge­rings­pro­gram og sam­men­hol­de dem med hin­an­den, ses ikke nogen udpræ­get for­skel på de tre afteg­nin­ger, der efter Foto­af­de­lin­gens opfat­tel­se alle tre skyl­des de uren­he­der på vin­du­et, som foto­gra­fen selv næv­ner i en af de mod­tag­ne mails.

Dvs. det kan ikke kon­sta­te­res, at den mid­ter­ste afteg­ning på nogen måde adskil­ler sig fra de to andre.
Ved at ændre på lys- og kon­trast­for­hold m.v. på det ori­gi­na­le foto ses der adskil­li­ge andre uren­he­der. De optræ­der mør­ke, når de ses på lys bag­grund, og lyse, når de ses på den mør­ke bag­grund.

Det lyse par­ti tv. i afteg­nin­gen skyl­des efter Foto­af­de­lin­gens opfat­tel­se hul i sky­en (mere gen­nem­skin­ne­ligt sted) med bag­ved­lig­gen­de belys­ning fra Solen.

Foto­gra­fen næv­ner i sine mails en obser­va­tion af et lys i for­bin­del­se med foto­gra­fe­rin­gen. Det er Foto­af­de­lin­gens opfat­tel­se ud fra det mod­tag­ne mate­ri­a­le, at det desvær­re ikke er lyk­ke­des at foto­gra­fe­re det fæno­men på him­len, som foto­gra­fen næv­ner, og som skul­le kun­ne bekræf­tes af det andet vid­ne.

Foto­gra­fen bemær­ker bl.a. efter at have mod­ta­get Foto­af­de­lin­gens gen­nem­gang af sagen:

„1000 tak for gen­nem­gan­gen. Det løser også pro­ble­met med, hvad vi så for det en ‚mørk’ ting, der lige­så godt kan være et fly. Jeg tro­e­de bare, at jeg fan­ge­de det med ‚lys’ på.“

2100 Køben­havn Ø 25. febru­ar 2013

I for­ri­ge udga­ve af UFO-Mail omtal­tes en obser­va­tion fra Øster­bro i Køben­havn den 25. febru­ar, hvor der sam­ti­dig var opta­get en video. Sagen blev opkla­ret og omtalt som væren­de en lil­le varm­luft­bal­lon.

Efter at have læst her­om i UFO-Mail har en læser nu hen­vendt sig og bekræf­tet, at der var tale om varm­luft­bal­lo­ner, der blev opsendt et sted fra den nær­lig­gen­de Fæl­led­par­ken og fløj paral­lelt med Borg­me­ster Jen­sens Alle i nord/øst ret­ning. Hans obser­va­tion er sket ved Ove Rodes Plads, hvor­fra han hav­de et klart udsyn til Fæl­led­par­ken.

SUFOI’s Foto­af­de­ling siger tak for bekræf­tel­sen på den for­kla­ring, der var nået frem til.

Løst og facts

FBI-doku­men­tet set af en mil­li­on

I slut­nin­gen af marts måned 2013 duk­ker et gam­melt FBI-doku­ment igen op i medi­er­nes over­skrif­ter.

Den­ne gang duk­ker memo­et op, for­di det væk­ker opsigt som det mest søg­te doku­ment i arki­ver­ne på FBI’s site, hvor det nu har været set af op mod en mil­li­on men­ne­sker.

I det aktu­el­le doku­ment refe­re­res blot, hvad en agent — her godt nok en leden­de FBI Spe­ci­al Agent i Was­hin­g­ton, Guy Hot­tel — har hørt en anden per­son for­tæl­le om en spæn­den­de histo­rie og der­for har bedømt, at den­ne infor­ma­tion skul­le vide­re til che­fen for FBI. Oplys­nin­ger­ne adskil­ler sig ikke fra de øvri­ge histo­ri­er, der var i omløb på davæ­ren­de tids­punkt man­ge ste­der, og ingen andre i FBI til­lag­de doku­men­tet nogen sær­lig betyd­ning.

Aztec, New Mexi­co

Det er den påstå­e­de „rum­skibs­nød­lan­ding“ ved Aztec, New Mexi­co i 1948, der er bag­grun­den for udar­bej­del­sen af det­te FBI-memo­et fra 1950.

Næst efter den såkald­te Roswell-hæn­del­se i juli 1947, er „Aztec-hæn­del­sen“ det mest omtal­te, dis­se­ke­re­de, for­fæg­te­de, prom­ove­re­de og miskre­di­te­re­de UFO-nedstyrt­nings­til­fæl­de af alle. Det påstås at have fun­det sted i nær­he­den af Aztec, New Mexi­co, i 1948.

Der er ingen tvivl om, at sel­ve doku­men­tet er ægte og udar­bej­det som anført, men det siger jo intet om sel­ve ind­hol­dets sand­heds­vær­di.

FBI næv­ner i øvrigt selv i en såkaldt „disclai­mer“ på deres hjem­mesi­de, at ind­hol­det af sådan­ne offent­lig­gjor­te doku­men­ter ikke nød­ven­dig­vis afspej­ler FBI’s nuti­di­ge opfat­tel­ser og poli­tik m.v. på de omhand­le­de områ­der i ældre doku­men­ter.

Så hvis man tror, at FBI-doku­men­tet kan anven­des som bevis for, at der er fun­det nedstyr­te­de rum­ski­be i USA, så er man vir­ke­lig på afve­je.

FBI-doku­men­tet fra 22. marts 1950 har i øvrigt været fri­gi­vet og der­med offent­lig­gjort i man­ge fora siden 1977, så det bur­de egent­lig ikke kun­ne være årsag til det medi­epostyr, det vak­te i 2011, hvor eb.dk anvend­te den­ne over­skrift:

I Dan­mark hav­de Ekstra Bla­det den­ne over­skrift frem­me på eb.dk den 11. april 2011. BT hav­de en over­skrift i sam­me stil, men de hidtil hem­me­li­ge doku­men­ter hav­de da fak­tisk været kendt i mindst 34 år.

Man kan få mere bag­grund i artik­len FBI doku­men­tet og Aztec histo­ri­en i nyheds­bre­vet UFO-Mail nr. 132, juli 2011: http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2011/um11-132.php.

Doku­men­tet set af en mil­li­on

På trods af doku­men­tets tvivls­om­me ufo-rele­van­te vær­di, har det sta­dig stor offent­lig inter­es­se, og FBI oply­ser 24. marts 2013, at næsten en mil­li­on men­ne­sker nu har kig­get på doku­men­tet, der er det mest søg­te i deres arkiv.

Det undrer FBI, der gør opmærk­som på, at deres arki­ver jo inde­hol­der oplys­nin­ger om kend­te nav­ne som eksem­pel­vis Al Capo­ne, Bon­nie og Cly­de samt John Dil­lin­ger. I arki­ver­ne optræ­der også folk fra under­hold­nings­bran­chen som f.eks. Marilyn Mon­roe og Frank Sina­tra, men det er åben­bart ikke af sam­me inter­es­se.

Se CNN’s beret­ning om sagen:
http://edition.cnn.com/2013/03/28/us/fbi-flying-saucers-memo/index.html
https://www.youtube.com/watch?v=53s8amrBfMs

Se memo­et og søg selv i FBI’s arki­ver:
http://www.fbi.gov/news/news_blog/ufos-and-the-guy-hottel-memo.

Sol­søj­ler i Bel­gi­en

Dis­se opta­gel­ser af „sol­søj­ler“ stam­mer fra Huy i det øst­li­ge Bel­gi­en.

 

Som omtalt i UFO-Mail nr. 153 http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-153.php er en sol­søj­le en lodret lys­stri­be, der i hel­di­ge til­fæl­de kan ses over eller under Solen ved op- eller ned­gang. Den opstår ved spej­ling (reflek­sion) af lys i — eller på — de iskrystal­ler som høje sky­er (cir­rus­sky­er) består af. Sol­søj­ler kan kun ses, hvis sky­er­ne befin­der sig mel­lem iagt­ta­ge­ren og lyskil­den.

Mere viden om sol­søj­ler:
http://www.dmi.dk/dmi/hvad_er_solsoejler og
http://www.dmi.dk/dmi/popup_-_solsoejlegalleri.htm.

En bog, som lover for meget

I april 2013 udkom bogen Ali­en Myste­ri­es, Con­spira­cies and Cover-Ups skre­vet af den meget kend­te, ame­ri­kan­ske ufo­log Kevin D. Rand­le. Jeg har ikke tid­li­ge­re læst noget af Rand­le, selv om der ellers skul­le have været rig mulig­hed for det, da han er for­fat­ter til ikke min­dre end 80 bøger — de fle­ste sci­en­ce fiction-histo­ri­er eller bøger af histo­risk karak­ter.

Kevin D. Rand­le (f. 1949) lod sig i 2009
pen­sio­ne­re som ober­st­løjt­nant efter en
lang mili­tær­kar­ri­e­re. Han har en flot
uddan­nel­ses­mæs­sig bag­grund, bl.a. i
jour­na­li­stik og en ph.d. i psy­ko­lo­gi.

Mit kend­skab til Rand­le begræn­se­de sig inden læs­nin­gen af den nye titel til det, jeg har læst og hørt om hans Roswell-bøger. På net­tets man­ge sites om Roswell-hæn­del­sen cite­res hans bøger flit­tigt, og selv om han efter sigen­de skul­le være ble­vet min­dre aktiv på det­te områ­de, kan man på hans blog A Dif­fe­rent Per­specti­ve jævn­ligt læse om hans fort­sat­te research i sagen.

Rand­les to klas­si­ske bøger om Roswell-hæn­del­sen — UFO Crash at Roswell og The Truth about the UFO Crash at Roswell — har givet ham nog­le alvor­li­ge rid­ser i lak­ken, efter afslø­rin­gen af at hans medskri­bent Donald Sch­mitt i sin tid (og uden Rand­les viden­de) pyn­te­de sig med aka­de­mi­ske tit­ler, men i vir­ke­lig­he­den var post­bud. Det er jo ingen ulyk­ke, langt vær­re er det, at Donald Sch­mitt under arbej­det med bøger­ne sju­ske­de og fuske­de så meget med resear­chen, at Rand­le efter­føl­gen­de har måt­tet skri­ve et par Roswell-bøger yder­li­ge­re for at ret­te op på de man­ge fejl og mang­ler, fx Sch­mitts opdig­te­de vid­ner. Den­ne pro­ble­ma­tik kan man læse mere om på det glim­ren­de site The Roswell Files.

Ali­en Myste­ri­es, Con­spira­cies and Cover-Ups er ikke nogen Roswell-bog som sådan, selv om hæn­del­sen fyl­der en del i den. Bogen er en velskre­vet og nogen­lun­de kro­no­lo­gisk gen­nem­gang af ufo­hi­sto­ri­en fra Ezeki­els åben­ba­ring til moder­ne ufo­kon­spira­tions­te­o­ri­er. Rand­les mis­sion er at vise, hvor­dan myn­dig­he­der­ne har behand­let emnet siden Roswell-hæn­del­sen i 1947 med for­ti­el­ser, klod­se­de bort­for­kla­rin­ger og diver­se under­sø­gel­ses­kom­mis­sio­ner osv. Det er der ikke så meget nyt i, og slet ikke noget over­ra­sken­de i, hvis man er godt hjem­me i emnet. Men er ens inter­es­se for ufo­myten af nye­re dato, kan Rand­les bog være et for­nuf­tigt udgangs­punkt. Det er hel­ler ikke nyt, at syns­vink­len er meget ame­ri­kansk: Som andre ame­ri­kan­ske for­fat­te­re ansku­er Rand­le ver­den gen­nem ame­ri­kan­ske bril­ler.

Rand­le er gan­ske klar i spyt­tet, når han omta­ler åben­ly­se svin­delnum­re, som fx MJ-12 doku­men­ter­ne og Ray San­til­lis Roswell-obduk­tions­film, men man­ge andre ste­der i bogen sav­ner man som læser kla­re udmel­din­ger og kon­klu­sio­ner. Det gæl­der fx omta­len af Roswell-hæn­del­sen, hvor det for­bli­ver uklart, hvad han i dag mener om hæn­del­sen. Bogens på-den-ene side-og-på-den-anden-side frem­stil­lings­form er nok klogt valgt på et ame­ri­kansk mar­ked med man­ge købe­dyg­ti­ge rum­skib­stro­en­de. De vil ikke bli­ve for­nær­me­de over Rand­les måde at skri­ve på, men måske føle, at bogens titel lover lige vel meget.

„Ali­en Myste­ri­es, Con­spira­cies and Cover-Ups“,
340 sider, illu­stre­ret, Visib­le Ink Press 2013.

Ny ana­ly­se af ufo-klas­si­ker

I UFO-Mail nr. 136 (26. okto­ber 2011) brag­te vi artik­len „Fly­ve­våb­nets ufo-mare­ridt“, hvor der var en grun­dig gen­nem­gang af Con­don-kom­mis­sio­nens uopkla­re­de „Sag 46“: McMinn­vil­le-bil­le­der­ne fra Ore­gon den 11. maj 1950.

Som det frem­gik af artik­len, tyder rig­tig meget på, at fami­li­en Trent har dre­vet gæk med offent­lig­he­den og taget to foto­gra­fi­er af en model ophængt i en tynd tråd fast­gjort til de led­nin­ger, som også ses på de berøm­te ufo-fotos.

På en ny hjem­mesi­de — www.ipaco.fr — støt­tes den­ne svin­del­hy­po­te­se. Hjem­mesi­den er opret­tet af fotokyn­di­ge fransk­mænd, men fin­des også i en engelsk­spro­get udga­ve og er enkel at gå til. Den 27 sider lan­ge foto­a­na­ly­se „Back to McMinn­vil­le pic­tu­res“ er offent­lig­gjort den 23. marts 2013 og udar­bej­det af Anto­i­ne Cou­syn, François Lou­an­ge og Geoff Qui­ck.

 /kmh

Jour­na­li­sten Bill Powell sid­der med „Telep­ho­ne-Regi­ster“ med Trents for­si­de­ba­sker.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.