Gum­mi-ali­en gav fængsel

En kine­sisk bon­de, som blot benæv­nes hr. Li i Shan­dong Eve­ning News, blev til­ba­ge­holdt i fem dage af kine­sisk poli­ti for svin­del og for at have for­styr­ret den offent­li­ge orden. Hans for­bry­del­se bestod i, at han hav­de frem­stil­let en ali­en af gum­mi, høn­se­net og lim, taget bil­le­der af den og lagt dem på net­tet. Hans for­mål var at få folk til at tro, at ali­ens eksi­ste­rer. På net­tet skrev han, at han hav­de haft en ufoop­le­vel­se, da han var ved at sæt­te fæl­der op for at fan­ge vil­de kani­ner. Ud fra et objekt svæ­ve­de fem ali­ens ned mod ham, og den ene kom for tæt på kan­in­fæl­den og blev slå­et ihjel.

Inden hr. Lis svin­delnum­mer blev afslø­ret, nåe­de hans histo­rie og bil­le­der at kom­me vidt omkring og blev bl.a. omtalt i The Tele­graph.

Det er for­ment­lig før­ste gang, at nogen er ble­vet anholdt for at have frem­stil­let et falsk rumvæ­sen. Ufo-histo­ri­en rum­mer ellers rige­ligt med histo­ri­er om svind­le­re, som har udnyt­tet folks god­tro­en­hed og tjent på det — pla­tug­ler som i høje­re grad end kine­si­ske hr. Li bur­de have været rul­let i tjæ­re og fjer. Her tæn­kes især på Ray San­til­lis obduk­tions­vi­deo af Roswell-væs­net. Se fx En ali­en med fåre­hjer­ne.

En anden suspekt histo­rie — den­ne gang om et meget lil­le ske­let — fik i maj 2013 stor omta­le både her­hjem­me og i udlan­det. Først for­lød det, at ske­let­tet stam­me­de fra en ali­en, men sene­re udtal­te en „eks­pert“, at DNA-ana­ly­ser tyde­de på, at det var et men­ne­ske. Sand­he­den er måske nær­me­re, at histo­ri­en om det lil­le ske­let kan være et medi­estunt isce­ne­sat af Ste­ven Gre­er for at mar­keds­fø­re hans „dokumentar“-film, Siri­us, om det mysti­ske fund af et ali­en-ske­let. Ske­let-histo­ri­en lug­ter af en for­sin­ket aprils­nar, som har givet medi­er­ne lidt stof i et nyheds­fat­tigt for­år. Ste­ven Gre­er har vi i SUFOI ingen som helst fidus til. Ham og hans diver­se orga­ni­sa­tio­ner og akti­vi­te­ter har vi tid­li­ge­re omtalt her i UFO-Mail. Se fx UFO-Mail nr. 145.

Hedeslag på Islands Bryg­ge

I efter­å­ret 2012 delt­og Lars Tho­mas i Exopo­li­tik Dan­marks kon­fe­ren­ce og skrev bl.a. føl­gen­de om ople­vel­sen i artik­len Somet­hing very serious!: „Solen skin­ner over Chri­sti­ans­havns Torv, og jeg begyn­der så småt at ærg­re mig over, at jeg har sagt ja til at bru­ge en smuk sep­tem­ber­fre­dag på at over­væ­re Exopo­li­tik Dan­marks kon­gres i Chri­sti­ans­havn Bebo­er­hus. Stem­nin­gen er ret besyn­der­lig blandt den lil­le flok men­ne­sker, der står og slud­rer for­an ind­gan­gen til fored­rags­sa­len. Der er den sam­me for­nem­mel­se af intens selv­til­freds­hed, man fin­der til et Sci­en­to­lo­gy semi­nar eller til et bøn­ne­mø­de i en nord­jysk frikir­ke.“

Den 8. juni 2013 var jeg til­hø­rer til Exopo­li­tik Dan­marks sene­ste kon­fe­ren­ce „UFOs and Nukes“ i Kul­tur­hu­set Islands Bryg­ge, også i Køben­havn. Igen var det en smuk solskin­s­dag, men stem­nin­gen blandt de omkring 70 til­hø­re­re var afslap­pet og lug­te­de den­ne gang knapt så meget af „bøn­ne­mø­de i en nord­jysk frikir­ke“. Til gen­gæld var kon­fe­ren­cens to fored­rag meget langt ude! Helt uden for pæda­go­gisk ræk­ke­vid­de.

Dagens hoved­per­so­ner var ame­ri­kan­ske Robert Hastings og bri­ti­ske Timo­t­hy Good, som skul­le for­tæl­le om ufo­er og atom­vå­ben og blev præ­sen­te­ret som inter­na­tio­na­le kapa­ci­te­ter.

Jeg har læst beg­ge de her­rers bøger samt nær­læst deres hjem­mesi­der, debat­ten om dem, og hvad de i øvrigt står for. Så jeg bur­de have været adva­ret. Alli­ge­vel bli­ver man overa­sket over at høre så meget slud­der fra hestens egen mund. Men til beg­ge de her­rers ros skal siges, at de frem­stod, som om de beg­ge selv tro­e­de på det, de sag­de.

Timo­t­hy Good leve­re­de en times sli­des­how med en histo­risk gen­nem­gang af ufo­fæ­no­me­net med bud­ska­bet: Ufo­er­ne har været her altid! Show er måske så meget sagt. Det gik lang­somt og var jævnt kede­ligt — så søvn­dys­sen­de, at en unger­s­vend for­an mig fle­re gan­ge måt­te hol­des vågen af sin kam­me­rat — og så var det alt sam­men set før. Jeg vil tro, at Good, som er en stor fan af Geor­ge Adam­ski, for 40–50 år siden kun­ne være slup­pet væl­dig godt fra det sam­me sli­des­how i en hus­mor­for­e­ning langt ude på den engel­ske hede. Men det hol­der alt­så ikke i dag. Kun pga. publi­kums gode opdra­gel­se und­gik han at bli­ve buhet ud. Han præ­sen­te­re­de det ene gam­le bil­le­de efter det andet, usam­men­hæn­gen­de og uden de fak­tu­el­le oplys­nin­ger. Man­ge af bil­le­der­ne kun­ne han helt tyde­ligt ikke huske noget om.

Det­te foto fra Venezu­ela er blot et af de man­ge bil­le­der fra Timo­t­hys Goods
præ­sen­ta­tion. Lige­som Goods andre „ufo“-fotos har det­te en for­kla­ring: et
gam­mel­kendt svin­delnum­mer.

Good frem­sat­te man­ge vil­de, udo­ku­men­te­re­de påstan­de — bl.a. at ti ita­li­en­ske pilo­ter har flø­jet rundt i far­tø­jer udvik­let af ali­ens — og så blev han under hele kon­fe­ren­cen ved med at bru­ge ven­din­gen „iføl­ge mine infor­ma­tio­ner og kil­der så…“. Med den­ne reto­ri­ske tek­nik gjor­de han sig inter­es­sant og vig­tig og efter­lod det ind­tryk, at han er med­lem af en sær­lig loge, der besid­der en hem­me­lig viden.

Jeg ved ikke, hvil­ken pla­net Good har opholdt sig på de sid­ste man­ge, man­ge år. Men han lever i en længst for­gan­gen ufo­lo­gisk tid og bur­de få sig en inter­net­for­bin­del­se eller læse fx lands­man­den dr. David Clar­kes bøger og artik­ler, så han kun­ne bli­ve opda­te­ret.

Robert Hastings har siden 1973 inter­viewet omkring 140 tid­li­ge­re ansat­te i US Air For­ce (USAF) om deres ufoop­le­vel­ser. Hastings for­tal­te, at ufo­er er lig med frem­me­de rum­ski­be, og at deres besæt­nin­ger siden de før­ste atom­vå­ben­test har over­vå­get alle jor­di­ske akti­vi­te­ter på områ­det, her­un­der også mis­silaf­fy­rings­ste­der­ne.

Under kon­fe­ren­cens afslut­ten­de spørgs­mål-svar-run­de for­tal­te Robert Hastings (tv.) og Timo­t­hy Good bl.a., at de har haft adskil­li­ge ufoob­ser­va­tio­ner (Hastings: 6 obs. Good: 4 obs.), og at Good har været i tele­pa­tisk kon­takt med ali­ens. De mener beg­ge, at kor­n­cirk­ler er rela­te­ret til ufo­er, og at der her på Jor­den lever for­skel­li­ge ali­en-racer, som bort­fø­rer jord­bo­e­re og laver for­søg med dem. Foto: Kim Møl­ler Han­sen

UFO­er og atom­vå­ben

I rek­la­me­teksten til UFOs and Nukes: Extra­or­di­nary Enco­un­ters at Nuclear Wea­pons Sites står der bl.a.:
„Alle har hørt om bjærg­nin­gen af et nedstyr­tet frem­med rum­skib nær Roswell, New Mexi­co i juli 1947. Men de fle­ste men­ne­sker er uvi­den­de om, at på tids­punk­tet for hæn­del­sen var Roswell Army Air­fi­eld hjem­sted for ver­dens ene­ste ato­ma­re bom­be­fly-eskadril­le, den 509th Bomb Group. Var det­te blot en til­fæl­dig­hed? … Var der en for­bin­del­se mel­lem den ato­ma­re bom­be­fly-eskadril­le på Roswell og den nedstyr­te­de UFO tæt ved? Over­vå­ge­de de, som sty­rer ufo­er­ne, super­mag­ter­nes ato­ma­re våben­kapløb under Den Kol­de krig? Stu­de­rer de sta­dig de ame­ri­kan­ske og rus­si­ske våben­lag­re?“

Det skal siges til Robert L. Hastings ros, at rek­la­me­teksten ikke er falsk vare­be­teg­nel­se. Den — og bogens titel — for­tæl­ler gan­ske ram­men­de, hvad UFOs and Nukes: Extra­or­di­nary Enco­un­ters at Nuclear Wea­pons Sites hand­ler om. Hastings mener i ram­me alvor, at ufo­er er lig med frem­me­de rum­ski­be, og at deres besæt­nin­ger siden de før­ste atom­vå­ben­test har over­vå­get alle jor­di­ske akti­vi­te­ter på områ­det, her­un­der også mis­silaf­fy­rings­ste­der­ne. En af grun­de­ne til, at den ame­ri­kan­ske rege­ring for­sø­ger at skju­le sin omfat­ten­de viden om ufo-fæno­me­net, er, iføl­ge Hastings, æng­stel­se for at skul­le erken­de, at frem­me­de væs­ner igen­nem årti­er syste­ma­tisk har over­vå­get USA’s atom­vå­ben og lej­lig­heds­vis har mani­p­u­le­ret med dem. Det­te er Hastings påstand, og han mener, at den er sand, og at hans egen bog bevi­ser det.

Hastings har i løbet af de sene­ste 35 år inter­viewet over 100 tid­li­ge­re ansat­te i US Air For­ce (USAF) om deres ufo-ople­vel­ser. Hæn­del­ser­ne, de beskri­ver, har fun­det sted i tids­rum­met 1962–1996 ved fx affy­rings­ste­der for inter­kon­ti­nen­tale bal­li­sti­ske mis­si­ler (ICBM) under føl­gen­de mili­tæ­re baser: Malm­strom, Minot, F.E. War­ren, Ellsworth, Van­den­berg og Wal­ker.

Hastings indrøm­mer i bogen, at alle vid­neud­sagn har anek­do­tisk karak­ter og ikke er viden­ska­be­li­ge bevi­ser, men han til­fø­jer, at alle de inter­viewe­de tid­li­ge­re hav­de betro­e­de stil­lin­ger med en sik­ker­heds­god­ken­del­se af en vis betyd­ning og hav­de ansva­ret for USA’s mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben. Der­for må deres vid­neud­sagn — afgi­vet man­ge år efter deres ansæt­tel­ses­for­hold i for­sva­ret var afslut­tet, og hvor de i dag er i 70’erne og 80’erne — også tages for påly­den­de. Når de kal­der noget for uiden­ti­fi­ce­ret eller måske bru­ger beteg­nel­sen ufo, så er der tale om frem­me­de rum­ski­be! Det er her, kæden hop­per af. Deres vid­neud­sagn — uan­set hvor man­ge der så end er — kan ikke bevi­se noget, andet end at mili­tær­folk lige­som alle andre men­ne­sker ser fæno­me­ner, som de ople­ver som ufor­klar­li­ge eller mysti­ske. Mili­tær­folks san­ser er lige så upå­li­de­li­ge som alle andre men­ne­skers.

Robert L. Hastings: „UFOs and Nukes:
Extra­or­di­nary Enco­un­ters at Nuclear
Wea­pons Sites“, 602 sider, ingen illu­stra­tio­ner,
Aut­hor­hou­se 2008. Bogen kan kun bestil­les på www.ufohastings.com.

Hastings går i bogens 602 sider kro­no­lo­gisk til værks med udgangs­punkt i de før­ste atom­prø­ve­s­præng­nin­ger i 1940’erne. Der er ingen tvivl om, at der lig­ger et meget stort arbej­de bag ind­sam­lin­gen af de man­ge inter­views, og at Hastings ved en mas­se om USA’s atom­mis­sil­in­stal­la­tio­ner. Han har også meget på hjer­te, så frem­stil­lin­gen rum­mer man­ge sidespring — fx bru­ger han man­ge sider på at skæl­de ud på per­so­ner, som ser langt mere kri­tisk på ufo-myten og vid­neud­sagn, end han gør — så mili­tær­per­so­na­lets vid­neud­sagn for­svin­der nog­le gan­ge i for meget udenoms­snak. Det er næp­pe til­sig­tet, men det fjer­ner fokus fra vid­neud­sag­ne­ne, som sjæl­dent er sær­ligt hår­rej­sen­de, fak­tisk tri­vi­el­le, da der for en stor dels ved­kom­men­de er tale om vagt­per­so­na­le, der har set eller ken­der nogen, som har set et nat­te­lys. I betragt­ning af, at Hastings har brugt 35 år på at efter­for­ske den­ne del af ufo-histo­ri­en, vir­ker resul­ta­tet ikke over­be­vi­sen­de. At mili­tær­per­so­ner har set noget, som de selv kal­der en ufo, er til­stræk­ke­ligt for Hastings, lige­som tek­ni­ske fejl på mili­tæ­re instal­la­tio­ner bevi­ser, at ali­ens pil­ler ved sager­ne.

Desvær­re inde­hol­der bogen (den­ne anmel­del­se byg­ger på e‑bogsudgaven) ingen gen­gi­vel­ser af de man­ge mili­tæ­re doku­men­ter, som til­sy­ne­la­den­de udgør en væsent­lig del af kil­de­ma­te­ri­a­let, så læse­ren har ikke mulig­hed for at kig­ge Hastings i kor­te­ne og bl.a. vur­de­re doku­men­ter­nes vær­di etc.

Hastings bog og bastan­te påstan­de har andre ame­ri­kan­ske ufo-inter­es­se­re­de natur­lig­vis rea­ge­ret på, her­i­blandt Tim Prin­ty, som i sit vel­re­sear­che­de, under­hol­den­de og gra­tis onli­ne-maga­sin SUN­li­te jævn­ligt kom­men­te­rer og efter­for­sker Hastings påstan­de. Hvis man ønsker andre og mere jord­næ­re for­kla­rin­ger på diver­se hæn­del­ser ved USA’s atom­vå­be­nin­stal­la­tio­ner, kan det varmt anbe­fa­les at læse Tim Prin­tys kom­men­ta­rer til Hastings udsagn i fx SUN­li­te Novem­ber-Decem­ber 2010, Janu­ary-Febru­ary 2011, March-April 2011, July-August 2011 og March-April 2012.

Roswell og Area 51

Vi har sta­dig eksem­pla­rer til­ba­ge af nyud­gi­vel­ser­ne Roswell og Area 51 i SUFOI Butik­ken. Pri­sen er kun kr. 89,- pr. stk. Beg­ge tit­ler fås også som e‑bøger, bl.a. på net­bog­han­de­len Saxo.com, lige­som de kan lånes på ere­o­len.

Und­skyld, ali­ens!

Den 8. juni 2013 brag­te den bri­ti­ske tabloi­da­vis The SUN histo­ri­en „Flying sau­cers over Bri­tish Sci­en­to­lo­gy HQ“. Iføl­ge SUN’s kil­der så pas­sa­ge­rer i tre fly, som var ved at læg­ge an til lan­ding i Gatwi­ck Luft­havn, ufo­er.

Pilo­ter­ne så „to fla­de sølvski­ver“, og per­so­na­le i fly­tra­fik­kon­trol­len obser­ve­re­de i alt seks ufo­er på rada­ren, inden ufo­er­ne plud­se­lig for­svandt. Dra­ma­et udspil­le­de sig nær Sci­en­to­lo­gys bri­ti­ske hoved­kvar­ter i East Grin­ste­ad, West Sus­sex, den 30. decem­ber 2012 og vare­de i syv minut­ter.

Artik­len var lige så seri­øs, som The SUN ple­jer at være. Alli­ge­vel kun­ne den ophid­se de bri­ti­ske sci­en­to­lo­ger, og avi­sen modt­og straks et brev fra Sci­en­to­lo­gys advo­ka­ter. The SUN har efter­føl­gen­de bragt et demen­ti i avi­sen med en und­skyld­ning, som Sci­en­to­lo­gy nok ikke hav­de for­ven­tet: „Efter at have mod­ta­get et brev fra Kir­kens advo­ka­ter, und­skyl­der vi over for alle frem­me­de livs­for­mer, at de er ble­vet sat i for­bin­del­se med sci­en­to­lo­ger.“