Flere ufo-dokumenter fra britisk Forsvarsministerium
På en forespørgsel har Flyverkommandoens Sekretariat i Det britiske Forsvarsministerium, MoD, den 11. september 2014 meddelt en borger, at der stadig findes 18 dokumenter med relation til politikken på ufo-området m.v., der endnu ikke er overført til The National Archives, TNA.
Forespørgslen til Forsvarsministeriet gik på, om dokumenter fra perioden 1971 — 76 og 1996 — 2000 med titlen „UFO policy“ og tre andre dokumenter fra perioden juni — december 2000, december 2000 — marts 2004 og marts 2004 stadig eksisterer, og i bekræftende fald om de stadig er klassificerede.
Forespørgslen bliver efterfølgende behandlet som en henvendelse, der falder ind under offentlighedsloven Freedom of Information Act 2000 (FOIA).
 |
|
Efter søgning i Forsvarsministeriet nævnes ovenstående 5 dokumenter med titlen „UFO Policy“.
|
 |
|
Fortegnelse over de 18 dokumenter Det britiske Forsvarsministerium har fundet og regner med at offentliggøre i 2015.
|
Forsvarsministeriet svarer, at ministeriet er ved at nå afslutningen på deres program vedr. offentliggørelse af arkiverne med relation til ufoer via The National Archives.
Der er i forbindelse med forespørgslen fundet yderligere 18 dokumenter, der er ved at blive forberedt af MoD og overført til TNA, hvilket formodes at kunne ske i december 2014.
Det er MoD’s opfattelse, at offentligheden kan få dokumenterne at se, når TNA er færdig med deres arbejde i løbet af yderligere 9 måneder.
Om oplysningerne skriver Dr. David Clarke i en kommentar på Facebook bl.a., at Det britiske Forsvarsministerium, MoD, „ikke offentligt har udtalt, at alle disse (ufo-) filer var blevet frigivet“.
I sommeren 2013 afsluttede MoD deres forpligtelse til at åbne 209 UFO-filer i det, der var en af den britiske regerings største dokument programmer for frigivelse til dato, hvor mere end 50.000 sider dækkende observationsrapporter, politik og korrespondance med det offentlige blev offentliggjort.
I sin udveksling af synspunkter med bl.a. den kendte engelske ufolog Jenny Randles, noterer David Clarke også, at MoD er en kæmpe organisation, hvor mange forskellige afdelinger og departementer har været inddraget i UFO spørgsmål gennem årene. Det var derfor nærmest uundgåeligt, at visse dokumenter ikke tidligere var blevet lokaliseret og medtaget i det omfattende materiale, der blev offentliggjort mellem 2008 og 2013.
Blandt disse er fem filer om „UFO Policy“, udarbejdet af sagsbehandlere fra Forsvarets Efterretningstjeneste i deres arbejde med Condign rapporten.
David Clarke skriver også videre på Facebook, at de personer, der i øjeblikket i medierne laver en masse „varm luft“ omkring frigivelsen af disse ekstra dokumenter, vil blive ret skuffede, når de ser indholdet.
Ud fra ovenstående betragtninger må man forvente, at der fra tid til anden kan dukke flere britiske ufo-relaterede dokumenter op, når de findes i arkiverne.
Det vil formentlig vise sig, at de fleste af sådanne materialer kun vil have ufo-historisk interesse, hvilket dog kan være nok så spændende.
Kilder:
http://www.neonnettle.com/news/1121-uk-government-to-disclose-ufo-x-files-says-ex-mod-official,
http://www.spaceportuk.com/pressrelease.html,
https://www.gov.uk/government/publications/foi-responses-released-by-mod-week-commencing-15-september-2014 og
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/355432/FOI_UFO_DMC_publishing.pdf.
Om Condign-rapporten:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2006/um06-075.php#01.
Om offentliggørelsen af britiske ufo-arkiver:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2013/um13-162.php.
Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
2700 Brønshøj 11. april 2014
Tycho Brahe Planetarium i København modtog i april måned et foto og en mail med flg. spørgsmål:
Kan I be-/af-kræfte om det er en rumfærge eller lignende jeg har fået med i højre nederste side af Månen?
Det modtagne foto blev af planetariet som led i samarbejdet omkring sådanne tildragelser videresendt til SUFOI’s Fotoafdeling til nærmere undersøgelse.
Det flotte billede af Månen er taget den 11. april 2014 kl. 21.22 fra Brønshøj.
Fotografen bemærkede intet usædvanligt under
fotograferingen og opdagede først den lille mørke
aftegning i højre side af Månen, da billedet blev studeret
nærmere efter overførsel til computeren.
Undersøgelser og hypoteser
Fotografen tog kun det ene foto af Månen den pågældende aften, så der var ikke andre billeder at sammenligne med.
Det kunne hurtigt afkræftes, at der kunne være tale om en rumfærge — på trods af den umiddelbare lighed. De amerikanske rumfærger, der sørgede for forsyninger til Den internationale Rumstation, ISS, blev taget ud af drift allerede den 21. juli 2011, hvor Atlantis (STS-135) blev den sidste i rummet og landede sikkert på Kennedy Space Center i Florida.
Men kunne der være tale om ISS eller andre satellitter?
Besvarelsen af dette spørgsmål involverer under alle omstændigheder en nøjagtig adresse, hvorfra optagelsen er foretaget, idet kun en meget lille geografisk afvigelse gør, at en satellits mulig passage af Månen overflade kun kan ses inden for et ganske lille geografisk område.
Samtidig er det vigtigt, at optagelsestidspunktet kendes, og her viste det sig ved en ekstra kontrol, at kameraets oprindelige tidsindstilling ikke var korrekt.
Når der tages hensyn til disse faktorer, så er svaret entydigt, at der ikke er tale om en satellit — ej heller ISS, der dog var at se på himlen den pågældende dato, men hverken tid eller position matchede.
 |
|
Til sammenligning ses her en animation af det originale foto med indsættelse af ISS passerende foran Månen taget fra andre optagelser fundet på nettet og indsat af SUFOI’s fotokonsulent Hanne Fransen.
|
Kunne der evt. være tale om et fly helt tilfældigt fotograferet i en speciel vinkel foran Månen?
Leonardo Calda fra Brasilia havde sat sit kamera op for om muligt at
fotografere en japansk efterretningssatellit IGS 7A, der efter beregningerne
kunne passere foran Månen. Den efterfølgende konklusion var dog, at det
med næsten 100% sikkerhed ikke er en satellit men derimod en fugl eller
en flagermus, der som en lille mørk aftegning passerer foran Månen.
Eneste fly i „fotoretningen“ og tracked af FlightRadar24 (Radar F‑EKB11) kl. 19.23 UTC er en Airbus A319-111, der befinder sig i en højde på 35.975 fod = 10.965 m med en fart på 455kt = 843 km/t. på en sydvestlig kurs.
En enkel matematisk beregning viser, at flyet set fra Brønshøj så ville befinde sig ca. 5° over horisonten, medens Månen rent faktisk var i en højde af 35,6 °.
Der kunne altså heller ikke være tale om et alm. trafikfly (med transponder).
Fotokonsulent Karsten Bomholt gør i den forbindelse opmærksom på, at der heller intet som helst spor af udstødningsgasser eller lignende er på de kontrastforstærkede billeder, der er gennemgået.
Karsten Bomholt gør endvidere opmærksom på omtale af et lignende billede (video) på SpaceWeather den 15. maj 2014:
http://www.spaceweather.com/
archive.php?view=1&day=15&month=05&year=2014
Hvad med en fugl?
Det var en naturlig antagelse fra starten at se på, om der kunne være tale om en tilfældigt forbipasserende fugl. Faktisk blev der fundet en fuglesilhuet på nettet, der lignede den mørke aftegning ret godt, en fiskehejre.
Naturvejleder Klaus Bek Nielsen, der bl.a. er „nørd“ mht. fugle(-fotografering), kan dog efter at have set den mørke aftegning foran Månen ikke helt få silhuetten til at passe, og tilføjer:
Det kan selvfølgelig godt være en fugl. men vinkler og proportioner passer på en eller anden måde ikke rigtigt. Men jeg har ikke andet bud.
Et spørgsmål fra en af SUFOI’s øvrige fotokonsulenter, Flemming Jensen, peger på, om man har set på sagen i relation til dybdeskarphed af „objekt“ contra Månen.
Altså om en fugl ville kunne være så detailskarp hvis den befandt sig i skudlinien teleskop/Månen, med andre ord hvis teleskopet var stillet skarpt på Månen (dvs. uendeligt), hvor højt skulle en genstand så være oppe for at stå med relativ skarp kontur?
Umiddelbart var der måske ikke pixels nok i billedet til at sige noget seriøst om dybdeskarphed.
Men fotokonsulent Karsten Bomholt anfører bl.a. , at svaret kan findes i et begreb, som inden for optik og fotografi kaldes hyperfocaldistancen og fortsætter sin udredning:
Nærmere bestemt er hyperfocaldistancen den afstand, et objekt som minimum skal befinde sig i, såfremt det skal afbildes skarpt, når kameraets objektiv er indstillet på uendeligt. Denne afstand er bestemt af objektivets brændvidde, den anvendte blændeåbning samt den største tilladte spredningskreds.
Fotografen anvendte et Nikon D5200 kamera. Ifølge fabrikantens specifikationer har det 24,1 MegaPixel med en sensor på 23,5×15,6 millimeter, og spredningskredsen angives til 0,02 millimeter.
Billedet af Månen blev optaget med 300 mm brændvidde og blændeåbning 5,6. Desuden formodes det, at afstanden er stillet på ∞.
Når disse tal sættes ind i en formel for beregning af den nævnte „hyperfocaldistance“, fås en afstand på 803 m.
Denne afstand er, såfremt objektet skal fremstå knivskarpt, og det gør objektet på billedet ikke.
Det er uskarpt og befinder sig derfor inden for hyperfocaldistancen.
Uskarpheden kan naturligvis også skyldes objektets bevægelse, men med en eksponeringstid på 1/640 sekund er det ikke sandsynligt.
Formlen angiver den teoretiske minimumsafstand til et objekt, for at det kan afbildes skarpt i objektivets brændplan, når der tages hensyn til brændvidde og blændeåbning. Beregningen siger 803 meter, men et objekt i en afstand af det halve heraf vil stadig se rimelig skarp ud. Det kommer helt an på, hvor store krav man selv stiller til skarpheden, dvs. hvordan man definerer spredningskredsen. Standarden blev i sin tid sat til 1/30 millimeter, fordi det svarer til et normalt øjes opløsningsevne.
 |
|
Ved gennemgang af fuglesilhuetter på nettet blev der fundet en silhuet, der havde en rimelig lighed med den mørke aftegning, en fiskehejre.
Tv. ses det originale foto, i midten en formindsket mørk udgave af samme og th. en skarpest mulig udgave af den mørke aftegning foran Månen. |
SUFOI’s fotokonsulent Karsten Bomholt siger videre i sin redegørelse:
Uskarpheden på det afbildede objekt skyldes naturligvis også dets størrelse.
På det originale billede fylder Månen 665 pixels, medens objektet kun har en bredde på ca. 15 pixels, hvilket umuliggør en helt skarp gengivelse.
Ligheden med billederne fra SpaceWeather er så slående, at den første tanke om en forbiflyvende fugl ser ud til at holde vand. Om det er en fiskehejre i stor afstand eller en mindre fugl tæt på, er så noget sværere at sige noget om – bortset fra, at en fugl tæt på sikkert vil have en vis bevægelsesuskarphed på trods af den korte eksponeringstid.
Jeg er helt overbevist om, at der er efter al sandsynlighed er tale om en fugl på månefotoet. Men hvilken fugl kan det være?
Under en spadseretur tidligt en morgen så jeg en flyvende fiskehejre på nogle hundrede meters afstand. Det er i sig selv ikke udsædvanligt, for jeg bor tæt på et engområde med et rigt fugleliv.
Det som slog mig var, hvor stor fiskehejren faktisk så ud på trods af afstanden, hvilket fik mig til at tænke lidt nærmere over månefotoet.
På fotoet fylder objektet (fuglen?) ikke ret meget. Hvis det som foreslået (ud fra silhuetten) kunne være en fiskehejre, må den derfor befinde sig i stor afstand.
Månefotoet er optaget den 11. april kl. 21:22:49. På dette tidspunkt stod Månen 35° over horisonten. Afstanden til den var 39.5000 kilometer, og den sås under en vinkel på 30,3’ ˜ 0,5°.
På billedet fylder objektet omkring 1/50 af Månens diameter ˜ 0,01°. En så lille vinkel ligger under det menneskelige øjes opløsningsevne, og man ville ikke have bemærket objektet med det blotte øje, men kameraets teleobjektiv og den store opløsning på 24 MegaPixel er tilstrækkelig.
En fiskehejre har et vingefang på 1,5–1,8 meter. På billedet er vingerne ikke fuldt udstrakte, så vi kan eksempelvis antage, at de i optagelsesøjeblikket har en spændvidde på en meter.
Herefter kan afstanden beregnes ved hjælp trigonometri.
Resultatet giver en afstand til objektet på 5,7 kilometer og objektets (fiskehejrens?) flyvehøjde bliver 3,3 kilometer.
Hvis vi derfor i stedet antager, at der er tale om en lille fugl på måske 1/10 af fiskehejrens størrelse, giver det mere mening. Afstanden til den vil da i givet fald være knap 600 meter og højden over jordoverfladen 330 meter.
SUFOI’s konklusion
Den første reaktion på det modtagne billede i Fotoafdelingen var, at der var tale om en fugl, der tilfældigvis — og spændende nok passerede foran Månen i det korte interval for eksponeringen. Ideen om en fiskehejre dukkede op, da der blev fundet et foto på nettet, hvor silhuetten havde en vis lighed med den lille mørke aftegning — men kun medtaget som eksempel.
Fotografens spørgsmål til Tycho Brahe Planetarium ang. en rumfærge kunne afvises, da rumfærgen ikke længere anvendes i rumprogrammet.
Andre satellitpassager kunne ligeledes udelukkes, ligesom indhentede data og beregninger kunne afvise et alm. passagerfly i denne position foran Månen.
Det kan ikke med 100% sikkerhed angives, hvad den lille mørke aftegning i realiteten viser, men beregninger udført af SUFOI’s fotokonsulent Karsten Bomholt, formand for
Amatørastronomisk Selskab Fyn, understøtter teorien om, at der med stor sandsynlighed har været tale om en mindre fugl, der tilfældigvis har passeret Månen i det korte øjeblik eksponeringen har varet. Tænk at være så heldig.
I tilslutning til denne spændende fotosag med Månen som baggrund for passage af en mørk genstand, kan der eksempelvis henvises til denne ældre, interessante beretning om passage af flere „legemer“ foran Månen gengivet i uddrag fra tidsskriftet URANIA, nr. 3, 1946. Observationerne er gjort af en af datidens kendte danske amatørastronomer, dyrlæge P. Darnell:
Et ejendommeligt Fænomen i Tilslutning til den forventede Meteorregn 9/10 1946
Iagttagelsen af Stjerneskudsregnen 9/10 skuffede mange, der havde haabet paa en Gentagelse af det storslaaede Skue fra 1933. Der saas faktisk en Del Stjerneskud, men ikke saa mange, at den almindelige Iagttager fandt det opsigtvækkende. Imidlertid havde jeg Lejlighed til at gøre et Par Iagttagelser, som maaske kan interessere andre, da lignende Tilfælde ikke synes at være beskrevet tidligere.
Under Observation af Maanen 7/10 bemærkede jeg, at et lille Legeme af og til passerede Maaneskiven med stor Hastighed.
Nu er det ikke helt ualmindeligt, at en eller anden Genstand passerer Maanen, navnlig naar den staar lavt. I Tidens Løb har jeg set Fugleflokke, en Stork, ja endog en Legetøjsballon i Silhouet mod Maaneskiven.
De omtalte Smaalegemer syntes imidlertid alle at komme fra samme Verdenshjørne. De kom i smaa Byger, gerne 2—5 ad Gangen ofte med 2—3 Minutters Mellemrum. De fleste var uden synlig Udstrækning, ganske enkelte havde nogen Udstrækning, og det største havde en Diameter, der var tre Gange Aristarks. Det var uregelmæssigt og roterede tilsyneladende som et Vognhjul i Fartens Retning. Set i Kikkert med ca. 60 Ganges Forstørrelse krydsede Partiklerne Maaneskiven fra højre mod venstre Side med en Varighed af 1/25 — 1/50 Sekund, enkelte dog langsommere. Retningen var temmelig nøje vinkelret paa Maanens Nord—Syd Retning, og Banerne dannede i hvert Fald ikke større Vinkler end 15 Grader indbyrdes.
Da jeg i den første Time havde talt 38 Smaalegemer, besluttede jeg mig til at nøjes med at tage Stikprøve paa 2 Gange 10 Minutter for hver Time. Med den omtalte Forstørrelse er det meget generende at se paa Fuldmaanen i længere Tid.
Tirsdag Aften var Himmelen overskyet, men Onsdag, da man ventede Stjerneskudsregnen, var det godt Vejr. Det viste sig da, at Fænomenet fortsatte med endnu større Intensitet. Torsdag og Fredag dalede Intensiteten meget stærkt. Siden Fredag er intet observeret.
Stjerneskud skal efter de flestes Mening skyldes ganske smaa Legemer. Et Stjerneskud, der lyser som en Stjerne af l’ste Størrelse, skal have Masse paa ca. et Gram. Det er i Sammenligning hermed ikke helt smaa Partikler, som er observeret.
Det ser ud til, at man her har en Metode, hvor man ved Teleskop og Maanens Hjælp er i Stand til at danne sig et Begreb om Tætheden af en Meteorsværm, der i et givet Øjeblik omgiver Jorden. Hvis man ikke tillægger Instrument og Observatør fantastisk Ydeevne, synes det, som om man kun er i Stand til at registrere Sværmens større Bestanddele.
Disse Betragtninger gør ikke Krav paa nogen større Fuldstændighed, saavel som ogsaa selve Materialet er ret mangelfuldt. Kun den kyndige Fagmand er i Stand til at vurdere Iagttagelserne og deres Betydning. Men det var interessant at høre, om andre havde iagttaget lignende Ting i denne Periode.
Kopi af hele artiklen kan af specielt interesserede læsere rekvireres som pdf-fil ved henvendelse til <? include “../../subfiles/includes/adresser/oh-adr.inc” ?>.
Løst og facts
Nye vejrradarer afslører nedbørens form
Danmarks samlede radarnetværk skal moderniseres for at give radarprodukter et kvalitetsløft og sikre bedre identifikation af nedbør.
Et velfungerende nationalt radarnetværk lægger et bedre fundament for hele tiden at kunne levere de mest nøjagtige produkter og prognoser, hvori radardata indgår.
Derfor er det nu tid til en modernisering af DMI’s radarnetværk, der skal give prognoser og radarprodukter et kvalitetsløft.
„Bedre radardækning giver ikke bedre vejr, men det giver bedre vejrudsigter. Det kan gøre en stor forskel, særligt i en fremtid med ekstremt vejr,“ siger Klima‑, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen fra klimatopmødet i New York.
og radome — kuppelen, der beskytter antennen. Radaren
er en af de tre moderniseringsmodne vejrradarer i Sindal
og på Stevns og Rømø, der skal udskiftes og opgraderes,
og sammen med de to vejrradarer i Virring og på Bornholm
udgøre Danmarks samlede netværk.
Læs mere om DMI’s radarnetværk på adressen:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2014/09/nye-vejrradarer-afsloerer-nedboerens-form/.
NASA hæder til danske forskere – optagelser af Jorden og Månen set fra rummet
 |
Stjernekameraer udviklet på DTU Space har sikret unikke optagelser af Jorden og Månen set fra rummet. Nu hædrer NASA forskerne bag filmsuccesen.
NASA udviser særlig anerkendelse af forskergruppe på DTU Space, der står bag en kort film, der viser Månens omløb omkring Jorden set fra rummet. NASA-filmen har gået verden rundt og er blevet vist af flere nyhedsmedier som bl.a. BBC, Discovery og The Guardian.
Professor John Leif Jørgensen har i USA på gruppens vegne modtaget NASA’s Group Achievement Award, som anerkendelse for en fremragende gruppepræstation, der har bidraget væsentligt til NASA’s mission. NASA har endvidere overrakt medaljen „Exceptionel Public Achievement Medal“ til professoren.
http://www.dtu.dk/Nyheder/2014/09/NASA-haedrer-forskere-bag-film-fra-rummet.
Facebook
Deltag i ufo-debatten på Facebook-gruppen Skandinavisk UFO Information — Debatforum.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Astrofysik for travle mennesker
Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem – universet. Læs om alt fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof, og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Skattejagt
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Uanset hvilken skat det handler om.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
