Kors i himlen
Et fænomen man ikke hører meget til nu om dage, men som stadig af og til kan opleves, er de såkaldte „himmel-kors“. Himmel-kors kan opstå på flere forskellige måder, men ofte på grund af en kombination af op til flere halo-effekter og/eller skyformationer, der formår at bevare en fast „form“ længe nok til, at de, der observerer det, opfatter det som værende nærmest et objekt. Der findes mange kendte beretninger om fænomenet (eller fænomenerne) op igennem historien, og himmel-kors er blevet tilegnet meget forskellige værdier, alt efter hvordan lokal- og verdenssituationen har været på observationstidspunktet. I Danmark har der også været flere af disse observationer, og jeg vil belyse et par tilfælde fra det 20. århundrede i denne artikel, og desuden søge at forklare dem.
Min hovedinteresse for himmel-kors ligger dog ikke inden for det naturvidenskabelige område, men bygger mere på de mytiske, religiøse og sociale faktorer, der er knyttet til observationerne af dem. Og lige præcis i Danmark, kan himmel-kors have spillet en langt større rolle, end de fleste er klar over.
Kors og krige
Først og fremmest skal det pointeres, at kors jo som udgangspunkt har en noget større (positiv) symbolsk værdi for kristne nationer, end de eksempelvis har i det meste af mellem-og fjernøsten. Derfor er der utvivlsomt mange eksempler igennem tiden – og naturligvis især før kristendommens udbredelse — på himmelkors, der ikke er blevet tillagt specielt stor betydning, og måske derfor heller ikke er blevet dokumenteret for eftertiden. Ligeledes er det klart, at i takt med kristendommens svindende indflydelse på folks liv nu om dage, ihvertfald her i landet, så er tilbøjeligheden til at tænke dybere over den slags fænomener, blevet gradvist mindre. Men fra tiden op til, og lige efter 2. Verdenskrig, kan man endnu finde avisartikler og notitser om observationer af kors på himlen, der blev fortolket som tegn fra oven. Lige efter krigen, florerede der sågar også en populær idé om, at Dannebrog og dets oprindelseshistorie — der beskriver hvordan flaget dalede ned fra himlen, under slaget ved Lyndanisse i 1219 — i virkeligheden var inspireret af et himmelkors-fænomen.
Hypotesen om, at det dalende Dannebrog kunne have været et himmelfænomen, blev udbredt i kølvandet på oberstløjtnant Helge Bruhns Dannebrog og Danske Faner Gennem Tiderne fra 1949. Bruhn henviser i bogen til en artikel af Pastor L.P. Fabricius fra 1941, hvori sidstnævnte fremhæver en episode fra den Iberiske Halvø i år 1217 – blot to år før Dannebrog efter sigende dalede ned fra himlen i Estland: Her fandt et afgørende slag sted ved Slottet Alcazar mellem grupper af kristne og mauriske krigere. Midt i kampens hede dukkede et gyldent kors pludselig op på himlen, fremhævet af en hvid baggrund (svarende til de pavelige farver). Yderligere interessant, i denne sammenhæng, er, at der på ovennævnte tidspunkt var en direkte forbindelse mellem Danmark og Den Iberiske Halvø, eftersom Valdemar Sejr kort forinden var blevet gift med den portugisiske prinsesse Berengaria. Historien om korset ved Alcazar må derfor formodes, at have været kendt af den danske konge allerede inden slaget ved Lyndanisse.
Helge Bruhn nævner også et smålandsk sagn fra 1700-tallet, opdaget i 1940, der omhandler en episode fra Erik den Helliges korstog til Finland i år 1157. Før slaget blev der angiveligt observeret et gyldent kors, der i dette tilfælde fremtonede sig på en klar blå himmel. Denne farvekombination svarer sjovt nok nøjagtigt til det svenske flag, der dog først blev officielt mange år efter, i 1906 (og som menes at have været inspireret primært af det svenske våbenskjold). Der findes derudover også et gammelt engelsk sagn, om slaget ved Lyndanisse, der decideret beskriver korset på himlen som et himmeltegn, hvilket viser at sammenkædningen har været forholdsvis udbredt, også uden for landets grænser.
I lys af alt dette, virker det derfor plausibelt, at himmelkors har dannet grundlag – eller været en inspiration – for ikke bare Dannebrog, men også andre flag, der igennem tiden har været prydet af korset.
Himmel-kors i nyere tid
Himmel-kors har således i mange århundreder været opfattet som klare tegn til troende kristne, og i de tilfælde at de har vist sig i forbindelse med krige, har de derfor også kunne bruges til at rationalisere og retfærdiggøre diverse tvivlsomme handlinger i guds navn. Men der er også eksempler på, at de er blevet fortolket i et mere fredeligt lys. I Aftenbladet for 27. marts 1946, berettes således, om en observation af et himmel-kors, der opstod i forbindelse med et kraftigt nordlys.
Himmel-kors kan tillægges meget forskellig
betydning, alt efter den historiske og sociale
kontekst de optræder i (Aftenbladet, 27. marts 1946)
De fleste notitser og artikler om himmel-kors, jeg indtil videre har fundet i min søgning, er dog fra før krigen. I Kristeligt Dagblad, onsdag d. 11. juni 1941, nævnes en observation indeberettet af en gruppe rejsende, der to dage forinden var på vej fra Næstved til Køge. Lige efter solnedgang begyndte et ildrødt og skarpt aftegnet kors langsomt at stige til vejrs, til det til sidst fyldte hele den vestlige himmel. Ifølge avisen står denne rapport ikke alene, da der til flere lokalaviser indløb beretninger om samme episode.
I forbindelse med ovenstående observation, forsøger mag. scient E. Hovmøller fra Meteorologisk Institut et par uger senere (d. 27. juni) i samme avis, at oplyse læserne om diverse himmelfænomener – herunder himmel-kors — og deres mulige, naturlige forklaringer. Dette kan måske virke pudsigt, når man tænker på Kristeligt Dagblads religiøse grundlag, men på den anden side, hvorfor skulle vorherre ikke netop arbejde inden for naturens egne love, når han selv har skabt dem. Hvorom alting er, så argumenteres der i artiklen for, at korset fra 9. juni 1941 til dels bestod af en solsøjle.
En solsøjle er et halo-fænomen, der netop oftest ses ved solnedgang eller solopgang, når solen befinder sig tættest på horisonten. Søjle-effekten kommer af, at sollyset rammer små prismeformede (sekskantede) iskrystaller i de højere skylag, og i nogle tilfælde kan dette altså få strålerne til at ligne en vertikal søjle, der skyder langt op i himlen. Solsøjler har som oftest et rødligt skær.
For så vidt den vertikale del af „korset“. Men hvad mener magister Hovmøller om den horisontale? I de fleste tilfælde ville en horisontalring kunne være en forklaring. En horisontalring er en farveløs ring der udgår fra området omkring solen, i samme højde som denne, og til hver sin side. En horisontalring kan strække sig langt over himlen, og det er også i denne forbindelse man nogengange kan iagttage bisole, der kan ligge sig på langs af ringen. Solen vil i dette tilfælde udgøre midten af „korset“. Men dette kan ikke have været tilfældet i det omtalte kors, da det jo først opstod efter solen var gået ned, hvilket udelukker at en horisontalring kan have været en del af formationen. Men i en notits fra Sorø Amtstidende, om hvad der må antages at have været samme fænomen fra 11. juni 1941, lyder det:
„Korset på himlen er ogsaa iagttaget i Slagelse. Tværstregen var dog nærmest at se som en sky, men den lodrette linie fremstod meget klart“.
Alt tyder derfor på at det netop var en horisontal sky der spillede ind, og at dens timing var så god, at den lige præcis var der, samtidigt med at solsøjlen begyndte at blive synlig (i dag ville kondensstriber fra fly endog kunne skabe lignende vertikale „skyer“). Hvis ikke det er tilfældet, så må der istedet have været tale om et yderst sjældent halo-fænomen, konkluderer Hovmøller.
Til slut vil jeg give et eksempel på endnu en variant af himmel-kors der har været over Danmark. 27. juli 1934 observeredes der nemlig et måne-kors over Nykøbing Falster:
Observatørerne i ovenstående sag lader til at have været afklarede med, at det var skyer, der forårsagede kors-effekten — med månen som baggrund. Men at disse skyer skulle have holdt sig i samme position og formet et så skarpt aftegnet kors under hele forløbet, lyder alligevel ret utroligt. At det så også tilsyneladende skete igen den følgende mandag, denne gang ikke lige så afhængigt af månen, kan bestemt have sat tanker i gang hos folk på egnen. Det kunne være interessant at se efter i lokalarkiverne, om de lokale rent faktisk tillagde dette kors (og dets efternøler) nogen speciel værdi – måske i forbindelse med noget, der var sket i området på samme tidspunkt — og om man bemærkede nogen sociale ændringer i tiden derefter.
For selv om alle sager om kors på himlen igennem tiden skulle vise sig at have helt jordnære forklaringer, så står vi stadig tilbage med den religiøse og sociale effekt, som de har efterladt sig. Kometer, meteorer osv. er også blevet tolket som varsler, når de har optrådt, og der er dokumenteret eksempler på social panik i flere af disse tilfælde. Himmelkors har dog den ekstra dimension, at de kan tolkes som så stærke og bekræftende religiøse symboler. De er derfor mere end bare bare et almindeligt himmelfænomen, Og så er det desuden interessant, hvordan disse kors ofte har vist sig på så kritiske tidspunkter i historien, som de tilsyneladende har – hvad enten de alle har en naturlig forklaring, eller ej.
Kilder:Bruhn, Helge – Dannebrog og Danske Faner Gennem Tiderne (1949)
SUFOI — Når du ser et stjerneskud – Guide til identificering af himlens fænomener (2005)
Aftenbladet 27. marts, 1946: Et lysende kors paa himlen
Berlingske Tidende, dato ukendt: Var det himmelsendte Dannebrog i Estland kun et Lysfænomen?
Bornholms Tidende, 27. juli, 1934: Korsets tegn på himlen
Kristeligt Dagblad, 27. juni, 1941: Tegn i Sol og Måne
www.denstoredanske.dk
www.wikipedia.org
Lysene i Aalborg var projektørlys
Den 11. oktober blev om aftenen ved 21 — 22-tiden observeret cirkelformede lys flyvende rundt på himlen over Aalborg. Observationens data blev indrapporteret til SUFOI via www.ufo.dk
 |
 |
forårsagede cirkelformede lys, der fløj rundt på aftenhimlen
over Aalborg den 11. oktober 2014, og som på nogle virkede
uforklarlige. David Larsen besluttede sig resolut for at køre ud til
Aalborg Portland for at dokumentere projektørerne som årsag til
lyspletterne på himlen.
Observatørerne beretter altså, at lysene cirklede rundt med pludselige drejninger i modsat retning og uden lyd. De svævede på kryds og tværs af hinanden, både langsom fart og meget høj fart. De var enige om, at det ikke var helt normal flyvning. Der meldes endvidere om utilpashed på et tidspunkt på grund af noget uforklarligt…
På Skandinavisk UFO Informations Debatforum på Facebook kommenterede David Larsen, at han efter at have læst den offentliggjorte observationsoversigt havde løsningen på denne observation:
De to lys, der bliver fortalt om, var projektørlys, der kom fra Aalborg Portlands 125 års jubilæumsfest. Jeg så nemlig også lysene, der drønede rundt oppe på undersiden af skyerne, og man kunne ikke se selve „lysstrålen“, der nogle gange kan ses fra projektørlys, måske pga. lysforurening. Jeg har billeder af lysstrålerne, da jeg kørte ud til Portland, for kom nemlig i tanke om en kammerat, der skulle til den fest, og tænkte derfor, at andre nok ville „observere“ disse lys.
På Debatforum kommenterede Kristian Kops også dette indlæg:
Jeg besøgte min søster, som bor på Vesterbro, lige inden broen. Hun bor på 3. etage med udsigt ud over Limfjorden, og da hendes kæreste skal ud på altanen for at ryge, går jeg med ham for at få lidt luft. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvad klokken var, men det var mørkt, og jeg var ude på altanen flere gange i løbet af aftenen, hvor jeg så det samme.
To ret store lyspletter på skyerne, der bevæger sig rundt. Ikke voldsomt hurtigt, og ikke i en bestemt retning. Normalt ville jeg som det første gætte på, at det var projektører på jorden, der blev brugt i anledning af et eller andet, men det så lidt spøjst ud, fordi at der var smådiset, hvor jeg stod, og man ikke rigtig kunne se lyskegler (hvilket man jo ville kunne, hvis der var meget fugt i luften), men kun „lyspletterne“ på skyerne. Da jeg og min søsters kæreste så bedre efter, blev vi dog enige, om at man godt kunne ane et par lyskegler, og at der måtte være mindre diset, der hvor projektørene stod.
En af SUFOI’s vigtige opgave er at indsamle ufo-rapporter. Indsamlingen foregår via SUFOI’s hjemmeside, hvor observatørernes beretninger offentliggøres. Det er så tanken, at observatørerne senere kan sammenligne deres egen iagttagelse med andres observationer, eller evt. få en respons på, hvad der i realiteten kan være observeret.
Den aktuelle observation og den efterfølgende respons fra årvågne ufo-interesserede på Facebook, hvoraf den ene oven i købet har været ude at køre for at finde og dokumentere forklaringen på lyspletterne på undersiden af skylaget over Aalborg, er nærmest et skoleeksempel på, hvordan tingene i bedste fald kan forløbe i en sådan sag.
https://www.facebook.com/groups/112842926337/
Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
Nuuk, Grønland 21. juni 2014
En længere videosekvens taget i Nuuk, Grønland, den 21. juni 2014 kan ses på YouTube på adressen:
http://www.youtube.com/watch?v=-IKD5mpYFrQ
Kraftige udsnitsforstørrelser fra screenprints (øverst) af scener i videosekvensen. Det ses, at formen skifter.
Videosekvensen er efterfølgende downloaded fra YouTube af SUFOI’s Fotoafdeling efter henvendelse fra fotografen og gennemgået grundigt rent teknisk på forskellig vis.
Umiddelbart ser det ud, som om den lille mørke aftegning dels bevæger sig og dels skifter i form undervejs bort fra observatøren med den lyse aften-/nattehimmel som baggrund.
Fotoafdelingens bedste bud er en lille varmluftballon, hvis opdriftsmateriale er udbrændt og derfor tumler rundt i luften med de herskende vindforhold i området.
Der er imidlertid ikke nok data i kvaliteten af videooptagelsen til at af- eller bekræfte denne forklaring, hvorfor sagen p.t. er registreret under kategorien „Utilstrækkelige data“.
Men har læserne adgang til bedre udstyr eller har andre gode forklaringer efter selv at have gennemgået videoen, hører SUFOI’s Fotoafdeling meget gerne herom pr. mail:
<? include “../../subfiles/includes/adresser/oh-adr.inc” ?>
Løst og facts
Jeg blev næsten helt religiøs…
Jeg blev næsten helt religiøs, fortalte Oddbjørn Stamnes fra Selbustrand efter at han den 25. marts 2013 på en fjeldtur i det norske havde været vidne til et usædvanligt lysfænomen.
Det beretter han i avisen adressa.no 28. marts 2013.
Oddbjørn Stamnes var på snescootertur med en kammerat, da de blev vidne til et naturfænomen, som de aldrig før havde set.
Vi var lige bag Helagsfjellet i Sverige, og vi skulle køre fra Tenndalen i snescooterløjpen, da vi 300 m foran os ser dette lys, fortæller han.
De to mænd var ikke sene til at standse og tage kameraet frem.
Det var helt mærkeligt, næsten som om man blev helt religiøs. Det var så skarpt, og jeg har aldrig tidligere set noget så stærkt. Jeg var usikker på, om folk ville tro, der var noget galt med mit kamera, men vi så det på samme måde, som man kan se det på billedet.
Årsagen tror jeg er dine snepartikler, som svævede i luften, fortæller Stamnes, der sammen med kammeraten så lysbuen i næsten 10 min.
Og Oddbjørn Stamnes er inde på noget af det rigtige, siger meteorolog Bente Marie Wahl fra det norske Meteorologiske Institut, der sammen med vagthavende kolleger kiggede på billedet.
For os ser det ud som et brydningsfænomen og ligner noget i retning af et halofænomen, en såkaldt Parry-bue.
Den er helt afhængig af, at der er små snekrystaller i luften enten hvirvlet op af lidt vind, eller en høj luftfugtighed, siger meteorlogen Bente Marie Wahl til adressa.no.
Kilde: UFO nr. 2 — 2013
Spændende himmel over København
DMI har fået flere fotos, som det du ser ovenfor fanget af Jette Sato. De er alle taget sent søndag eftermiddag i Københavns-området, meddeler DMI’s Nyhedsbrev 17. oktober 2014 og fortsætter:
Det bedste bud på, hvad det er, er en hole-punch-cloud: En sky, som et fly har slået hul i.
Hullet opstår, ved at et fly flyver igennem skyen og spontant danner ispartikler. Skyens underafkølede dråber fryser sammen med iskrystallerne, og dette sker på bekostning af den oprindelige sky. Derved dannes det flotte, ofte cirkelformede, hul.
Her kan du se flere billeder fra en tidligere lejlighed:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/7/fly-slog-hul-i-sky-se-billederne/
Så går den vilde fossiljagt igen
Kommenterer Karsten Bomholt, på videnskab.dk efter offentliggørelsen af det viste foto af en „alien-knogle“ på et foto fra overfladen af Mars.
NASA skriver dog i en meddelelse på deres hjemmeside, at der ikke kan være tale om en lårbensknogle.
Denne Mars-sten ligner måske en lårbensknogle, men videnskabsholdet mener, at formen er skabt af erosion fra vind eller vand, skriver NASA og fortsætter.
Hvis der nogensinde har været liv på Mars, så forventer forskerne, at det ville være små simple livsformer i form af mikrober. Mars har formentlig aldrig haft ilt nok i sin atmosfære til at give liv til mere komplekse organismer. Store fossiler er altså ikke muligt.
http://mars.jpl.nasa.gov/msl/multimedia/images/?ImageID=6538
der grangiveligt ligner en lårbensknogle, på den røde planet. Alien-
entusiaster mener som sædvanligt, at det er en stærk indikator på liv i rummet.
http://www.abovetopsecret.com/forum/thread1028025/pg1
Artiklen på videnskab.dk med overskriften Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars afstedkom et hav af kommentarer, hvoraf flere dog var så useriøse, at videnskab.dk’s redaktion måtte ty til sletning under henvisning til bl.a. anstødeligt indhold eller annoncemæssigt indhold.
fotokonsulent og formand
for Amatørastronomisk
Selskab Fyn
Karsten Bomholts indlæg er dog klart i spyttet og baseret på facts:
Hvert af de 6 hjul på Curiosity er 20 tommer (50 cm) brede. På det originale billede http://mars.jpl.nasa.gov/msl/multimedia/images/?ImageID=6538 kan man tydeligt se „dækaftrykkene“. Med denne skala er „lårbensknoglen“ ikke særlig stor, og desuden er den tydeligvis meget flad.
Corpus Femoris Martia
„Inden vi får set os om, er de øvrige klippestykker i området også pludselig blevet forvandlet til vaskeægte knogler“. Der gik dog hele 4 timer og 33 minutter, inden den første meldte sig på banen med sin egen private fortolkning af marsklippernes udseende, og nu har den næste meldt sig.
Meget sigende blev den aktuelle historie offentliggjort under overskriften: „UFO watchers find bone on Mars after dinosaurs & UFO sightings“.
Konspirationsteorier trives i bedste velgående – især stammer de fra USA. Som regel er det de kloge, som narrer de mindre kloge og tjener tykt på at skrive bøger og holde foredrag, som deres ubegavede tilhængere henholdsvis køber i store oplag og strømmer til i hobetal.
Danmark og Norge kan også følge med. Her er markedet dog ikke så stort som i USA, så i stedet finder man inspiration i Internettets taknemmelige bundløse skraldespand. De mest ihærdige kender således sandheden før alle andre og digter ivrigt videre.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Astrofysik for travle mennesker
Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem – universet. Læs om alt fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof, og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Skattejagt
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Uanset hvilken skat det handler om.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
