Sådan ero­bre­de ufo­er­ne ver­den

 

Man­ge regn­by­ger har siden 1977 ramt Stor­bri­tan­ni­en, og den den­gang 11-åri­ge David Clar­ke er i dag eks­pert på ufo­myten.

I dag under­vi­ser David Clar­ke i jour­na­li­stik på Shef­fi­eld Hal­lam Uni­ver­si­ty. Inden da var han jour­na­list på The Shef­fi­eld Star og Yorks­hi­re Post. Clar­ke har skre­vet 12 bøger, og 1999 tog han en ph.d. i „Bri­tish Folkl­o­re“, dvs. fol­ke­min­de­vi­den­skab, ved Natio­nal Cen­tre for Eng­lish Cul­tu­ral Tra­di­tion, Uni­ver­si­ty i Shef­fi­eld.

UFO-Mails læse­re har jævn­ligt hørt om Clar­kes arbej­de og ufo­in­ter­es­se, idet han siden 2000 har arbej­det på at over­ta­le det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um til at fri­gi­ve de reste­ren­de ufo­do­ku­men­ter til­ba­ge­holdt i deres arki­ver. Arbej­det har båret frugt. Tusind­vis af doku­men­ter er offent­lig­gjort gen­nem åre­ne og gjort frit til­gæn­ge­li­ge på net­tet. Siden 2008 har Clar­ke arbej­det som ekstern kon­su­lent for The Natio­nal Archi­ves (TNA) og råd­gi­vet arki­vet ifm. offent­lig­gø­rel­sen af de man­ge doku­men­ter.

Bri­ti­ske X‑files I 2008 begynd­te The Natio­nal Archi­ves (TNA) i Stor­bri­tan­ni­en en åre­lang pro­ces med at fri­gi­ve doku­men­ter­ne i for­sva­rets ufo­ar­ki­ver. Frem til juni 2013 var der offent­lig­gjort ca. 52.000 sider. Mere end fire mil­li­o­ner besø­gen­de fra 160 for­skel­li­ge lan­de har i den for­løb­ne tid besøgt Natio­nal Archi­ves’ ufo­re­la­te­re­de hjem­mesi­de. Man reg­ner med, at infor­ma­tio­ner­ne om filer­nes fri­gi­vel­se har nået omkring 25 mil­li­o­ner men­ne­sker. Arkiv­ma­te­ri­a­let inde­hol­der til­sy­ne­la­den­de ingen „rygen­de pistol“, dvs. ingen sen­sa­tio­nel­le afslø­rin­ger om ali­ens og lan­de­de rum­ski­be, men rige­ligt andet inter­es­sant læse­stof, hvoraf en del utvivl­s­omt kan kaste nyt lys over ufo­mytens udvik­ling i Stor­bri­tan­ni­en.

 

Følg dr. David Clar­kes arbej­de
på http://drdavidclarke.co.uk/

Dr. David Clar­kes sene­ste bog udkom i maj 2015 og har tit­len How UFOs Conque­red The Wor­ld. The History Of A Modern Myth. Og for at gøre en lang histo­rie kort: Bogen kan meget vel bli­ve årets bed­ste udgi­vel­se om ufo­myten. Den er både velskre­vet, under­hol­den­de, lære­rig og seri­øs og bør være obliga­to­risk læs­ning for alle ufo­in­ter­es­se­re­de.

Clar­ke tager læse­ren med på en tids­rej­se fra 1977, hvor han blev gre­bet af ufo­fe­be­ren og tro­e­de på besøg ude­fra, til i dag, hvor han er en af de ypper­ste for­ta­le­re for den psy­ko­so­ci­a­le til­gang til ufo­myten, nem­lig at ufo­er for­stå­et som besøg ude­fra er skabt af os selv — vores fore­stil­lin­ger, tro og håb. Man­ge hændelser/fænomener, som er vir­ke­li­ge nok (fly, kon­dens­stri­ber, raket­ter, stjerner/planeter, stjer­neskud, bal­lo­ner af for­skel­lig slags og meget andet), kan udlø­se en ufoop­le­vel­se, dvs. bli­ve for­tol­ket som noget andet, end hvad det i vir­ke­lig­he­den er. Fore­stil­lin­ger­ne om ufo­er­ne — for­stå­et som besøg ude­fra — er et kul­tu­relt fæno­men, født under Den Kol­de Krig og lige siden vide­re­ud­vik­let af film, tv-seri­er, avi­ser, net­tet, ufo­for­e­nin­ger o.a.

Med sin psy­ko­so­ci­a­le vin­kel er Clar­ke helt på linje med den til­gang til ufo­myten, som SUFOI står for i dag, jf. SUFOI’s vision og for­mål.

John A. Keel (1930–2009) skrev
både spæn­den­de og pro­vo­ke­ren­de
artik­ler og bøger, hvoraf især „UFOs:
Ope­ra­tion Tro­jan Hor­se“; fra 1970 og
„The Mot­h­man Prop­he­cies“ fra 1975 er
læst af man­ge. Sidst­nævn­te bog blev i
2002 fil­ma­ti­se­ret med Richard Gere i
hoved­rol­len.

Clar­ke har igen­nem åre­ne besøgt og inter­viewet man­ge cen­tra­le per­so­ner til­knyt­tet ufo­myten, både obser­va­tø­rer og „efter­for­ske­re“. Hig­hlights fra velvalg­te inter­views anven­des i bogen til at give et sig­na­le­ment af tids­pe­ri­o­der, give ind­sigt i for­skel­li­ge opfat­tel­ser af ufo­myten, sam­le de histo­ri­ske trå­de i ufo­myten samt kaste nyt lys over fle­re gåder. Fx er det sær­de­les inter­es­sant at læse om Clar­kes møde med den berøm­te ame­ri­kan­ske for­fat­ter John Keel.

John Keel besøg­te i 1992 Stor­bri­tan­ni­en for at hol­de fored­rag. I den for­bin­del­se inter­viewe­de Clar­ke og Andy Roberts den den­gang 62-åri­ge og syg­doms­svæk­ke­de berømt­hed. Både Clar­ke og Roberts hav­de læst Keels bøger og hav­de behov for at stil­le man­ge spørgs­mål.

Det kan nog­le gan­ge være svært at bli­ve klog på Keel, som skri­ver enga­ge­ret, men også gåde­fuldt om Men-In-Bla­ck, mær­ke­li­ge væs­ner, dæmo­ner og paral­lel­le uni­ver­ser. John Keel har intro­du­ce­ret begre­bet „ultra-ter­re­stri­als“. Ufo­er er ikke skabt af ikke-jor­di­ske, men af „ultra-ter­re­stri­als“, skjul­te kræf­ter fra andre dimen­sio­ner, som lever side om side med os og elsker at dril­le men­ne­sker.

Under inter­viewet på et hotel­væ­rel­se i Shef­fi­eld sag­de Keel bl.a.:

„Hvis der ikke var nogen men­ne­sker her på Jor­den, vil­le der så fin­des ufo­er? Jeg tror, at ufo­er abso­lut er knyt­tet direk­te til os, og at vi kun ser, hvad de ønsker, vi skal se, hvad vi tror, vi ser… Der er i dag tusind­vis af men­ne­sker, som tror, at der fak­tisk fin­des ultra-ter­re­stri­als. Men, som jeg har for­søgt at for­kla­re i mine bøger og artik­ler, er det i vir­ke­lig­he­den os, som er intel­li­gen­sen bag ufo­er­ne.“

Om ufo­lo­ger­ne sag­de Keel i inter­viewet med Clar­ke og Roberts, at ufo­lo­ger­ne for at kom­pen­se­re for de mang­len­de bevi­ser har kon­stru­e­ret en fan­ta­si­ver­den, hvor myn­dig­he­der­ne har ind­gå­et afta­ler med rum­folk. „… Det er deres måde at kla­re det på. Det er på den­ne måde, alle nye reli­gio­ner beskyt­ter deres tro … Så de for­tæl­ler, at den ene­ste grund til, at vi ikke ken­der sand­he­den, er, at rege­rin­gen skju­ler den. Det utæn­ke­li­ge alter­na­tiv er, at grun­den til, at de ikke ved noget om ufo­er, er, at de ikke eksi­ste­rer…“

David Clar­ke: „How UFOs Conque­red
The Wor­ld. The History Of A Modern Myth“,
312 sider, Aurum Press 2015.

Kon­spira­tio­ner om alt

 

Jeg har med udbyt­te læst adskil­li­ge af Nick Red­ferns bøger, her­i­blandt Sci­en­ce Fiction Secrets. From Gover­n­ment Files and the Para­nor­mal (Ano­ma­list Books 2009) og On the Trail of the Sau­cers Spies. UFOs and Gover­n­ment Sur­veil­lan­ce (Ano­ma­list Books 2006). Red­fern er nem­lig både velskri­ven­de og god til at fin­de nye vink­ler på såvel gam­le som nye emner — det som på godt dansk hed­der research. Her i 2015 kom­mer der iføl­ge Nick Red­ferns blog man­ge nye bøger fra hans hånd. Den før­ste er udkom­met med tit­len Secret History. Con­spira­cies from Anci­ent Ali­ens to the New Wor­ld Order (Visib­le Ink Press 2015) og er et digert værk på 448 sider.

Secret History. Con­spira­cies from Anci­ent Ali­ens to the New Wor­ld Order tager fat på ikke min­dre end 60 begivenheder/emner ord­net i tre dele:

• Anci­ent Ali­ens—Anci­ent Nuclear War; The Anunnaki; The Plagu­es of Egypt; The Nazca Lines; Nati­ve Ame­ri­can UFO Legends. Og meget mere.
• Con­spira­cies—Abra­ham Lin­coln and the Masons; Tungu­ska; Adolf Hit­ler’s Sur­vi­val; MKUl­tra; The JFK Assas­si­na­tion; Mar­tin Lut­her King’s Kil­ler; Water­ga­te’s Deep Thro­at. Og meget mere.
• The New Wor­ld Order—Deat­hs in the Defen­se Indu­s­try; Chem­trails; Bla­ck Heli­cop­ters; 9/11; The Patri­ot Act Sur­veil­lan­ce; Micro­chip­ping the Wor­ld; Snow­den and Sur­veil­lan­ce; The Myste­ry of Flight MH370. Og meget mere.

Er man i for­vej­en vel­be­van­dret i emner­ne, kan man nik­ke gen­ken­den­de til de man­ge rig­tig-langt-ude-histo­ri­er. For læse­re, som kun er inter­es­se­ret i ufo­myten, er der næp­pe meget nyt at hen­te.

Umid­del­bart skul­le man tro, at bogen med sine man­ge emner og for­søg på over­blik og sam­men­hæng vil­le være en god „begyn­der­bog“ udi kon­spira­tions­te­o­ri­er. Det er desvær­re ikke til­fæl­det.

Red­fern skal tyde­lig­vis ikke for­nær­me nogen (især ame­ri­kan­ske) læse­re, så han lader alle kom­me til orde. Især per­so­ner med en bim­len­de skør histo­rie fyldt med spe­ku­la­tio­ner, gæt­te­ri­er og udo­ku­men­te­re­de påstan­de får lov til at luf­te deres dum­hed. Det giver Red­fern mas­ser af stof at fyl­de bogen med og har jo ret beset også under­hold­nings­vær­di, men den ufor­be­red­te læser lades i stik­ken, for­di de skø­re kuler præ­sen­te­res som aner­kend­te eks­per­ter eller folk, der nyder almen anse­el­se. Jeg føler mig over­be­vist om, at Red­fern er bevidst om, at de pågæl­den­de per­so­ners argu­men­ter, ide­er og spe­ku­la­tio­ner for længst er ble­vet til­ba­ge­vist og afslø­ret af rig­ti­ge eks­per­ter, men det sæl­ger nok bare ikke bøger at for­tæl­le det.

I det hele taget stil­ler Red­fern man­ge åbne og „gåde­fuld­ska­ben­de“ spørgs­mål, som det over­la­des til læse­ren selv at tage stil­ling til, især ved afslut­nin­gen af hvert kapi­tel — også spørgs­mål, som slet ikke har noget med sagen at gøre, ikke er rele­van­te at stil­le, og som alle­re­de er besva­ret i anden sam­men­hæng.

Eksem­pel­vis gen­gi­ver Red­fern Cos­ford-sagen fra 31. marts 1993, hvor man­ge bri­ter ople­ve­de et stort tre­kan­tet far­tøj på nat­te­him­len. Nick Popes „efter­forsk­ning“ og syns­punk­ter gen­gi­ves i et læn­ge­re afsnit og afslut­tes med Nick Popes udta­lel­se:

„Jeg kan ikke sige, om den­ne sag var det afgø­ren­de ven­de­punkt, der fik mig til at gå fra at være en for­doms­fri skep­ti­ker til at bli­ve en tro­en­de; men det var bestemt en af de vig­tig­ste begi­ven­he­der. Fak­tisk, hvis man spør­ger mig om mit bed­ste bud, vil jeg sige, at det­te var den vir­ke­li­ge ting; det­te var ikkejor­disk.“

Nick Popes udta­lel­se stam­mer fra et inter­view, som Nick Red­fern fore­tog i 1997. Skal man være ven­lig, kan man sige, at Pope i 1997 måske ikke kend­te alle detal­jer­ne om Cos­ford-sagen den­gang og der­for ikke vid­ste bed­re. Den­ne und­skyld­ning kan ikke gæl­de for Red­fern. Han er udmær­ket klar over, at Cos­ford-sagen højst sand­syn­ligt har natur­li­ge for­kla­rin­ger, sådan som dr. David Clar­ke har doku­men­te­ret på http://drdavidclarke.co.uk/secret-files/the-cosford-incident/.

Clar­ke skri­ver, at den bri­ti­ske ufo­en­tu­si­ast Jen­ny Rand­les for man­ge år siden i den grad har sand­syn­lig­gjort, at de man­ge ufoop­le­vel­ser fra den­ne aften i både Stor­bri­tan­ni­en, Irland og det nord­li­ge Frank­rig hæn­ger sam­men med, at Rusland send­te Cos­mos 2238 i kredsløb, hvor­ef­ter Tsyklon-løf­tera­ket­ten faldt ned gen­nem atmos­fæ­ren, brød i mindst to sto­re styk­ker og brænd­te op. Red­fern væl­ger Popes udlæg­ning af sagen. Det beva­rer mystik­ken og de åbne spørgs­mål. Men det er ikke fair at sny­de sine læse­re.

Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

2300 Køben­havn S. 27. novem­ber 2014

Den langstrak­te form frem­kom­mer ved bevæ­gel­se
af kame­ra­et under den lan­ge eks­po­ne­rings­tid.

På oven­stå­en­de udsnits-
for­stør­rel­se af et af de
mod­tag­ne fotos er afteg-
nin­gens „langstrak­te form“
bort­re­tou­che­ret i for­søg på
at gen­gi­ve obser­va­tø­rens
iagt­ta­gel­se mere kor­rekt.

En 46-årig obser­va­tør på Ama­ger beret­ter:

Jeg står og ven­ter på en taxi på vej til Kastrup luft­havn. Klok­ken er 06.40.

På him­len ser jeg så en rød/orange ting kom­me hen over him­len.

Det lig­ner ikke et fly da den ikke blin­ker men har et kon­stant rød/orange lys og bevæ­ger kon­stant i lige linie hen over him­len.

Jeg har 4 fotos som jeg tog med min IPho­ne. Hvis I vil se dem, så send mig en mail, så kan jeg sen­de dem til jer.

Det var under­ligt, og min hustrus først kom­men­tar var… Det en ufo „, men hvor ved hun det fra??“

Det lyder jo tåbe­ligt, men tro mig, det var ikke et fly.

Efter gen­nem­gang af det mod­tag­ne foto­ma­te­ri­a­le sam­men­holdt med DMI-vej­r­da­ta, obser­va­tions­be­ret­nin­gen m.v. er Foto­af­de­lin­gen ikke i tvivl om, at der er tale om en lil­le varm­luft­bal­lon med et bræn­den­de mate­ri­a­le i bun­den til oplys­ning og opdrift.

Foto­gra­fen til­fø­jer efter­føl­gen­de:

Tak for jeres svar. Jeg tæn­ker bare, at det vir­ker under­ligt, at nogen vil­le sen­de en sådan bal­lon op en tors­dag mor­gen, og den­ne så bevæ­ger sig i en lige linie hen over him­len i ste­det for lodret opad. Men spæn­den­de har det da været. Og tak for­di I kig­ge­de på mine bil­le­der.

At banen synes lige hen over him­len er ikke usæd­van­ligt. Bal­lo­nen skal være ret tæt på for at synes hur­tigt sti­gen­de.

Men opsen­del­se kl. lidt i syv om mor­ge­nen… 😉

3600 Fre­de­riks­sund 25. marts 2015

Fra udkan­ten af Fre­de­riks­sund beret­ter en obser­va­tør:

Står i for­ha­ve kl. ca. 22.30, kig­ger mod vest. Et hvidt lys kom­mer til syne på him­me­len. Vur­de­rer det til at være 150–200 m. væk, og ca. høj­de til­sva­ren­de antal m. oppe i luf­ten. Tæn­ker ikke over det til at star­te med. Vi står 2 per­so­ner, er ude for at ryge, snak­ker sam­men.

Det lyser et stort områ­de op, fle­re hus­ta­ge i nær­he­den bli­ver oplyst og „under­søgt“. Da fle­re lys/lamper kom­mer til, bli­ver jeg opmærk­som på, at det er noget usæd­van­ligt.

Jeg begyn­der straks at fil­me med min tlf. Der er ingen lyd på fæno­me­net. Lyse­ne bli­ver skif­te­vis sva­ge­re og stær­ke­re, de dan­ner for­ma­tio­ner, både bue­de, spid­se og lige. Der er op til 20 lys på en gang, på et tids­punkt. Jeg sæt­ter det ikke i for­bin­del­se med hver­ken fly, heli­kop­te­re, dro­ner eller kine­si­ske lam­per.

På en gang for­svin­der samt­li­ge lys.

Udsnit af scre­en­print af mod­tag­ne video viser de omtal­te lys­fæ­no­me­ner (ses svagt midt i bil­le­det).

På udsnits­for­stør­rel­ser af fle­re scre­en­prints fra video­se­kven­sen ses de for­skel­lig­ar­te­de lys­fæ­no­me­ners udse­en­de på for­skel­li­ge tids­punk­ter af obser­va­tio­nen.

SUFOI’s Foto­af­de­lings under­sø­gel­se og kon­klu­sion

De man­ge lys og især deres bevæ­gel­ses­møn­ster, til­sy­ne­komst og for­svin­den, er ikke helt i over­ens­stem­mel­se med små varm­luft­bal­lo­ner, som mulig­vis kun­ne være en før­ste plau­si­bel for­kla­ring.

Obser­va­tø­rens beskri­vel­ser af lyse­ne på him­len samt sel­ve udse­en­det på video­en og måske især bevæ­gel­ses­møn­stret led­te imid­ler­tid mere tan­ken hen på øvel­ses­ak­ti­vi­te­ter på Jæger­spris­lej­re­ns områ­de i obser­va­tions­ret­nin­gen — vest­lig ret­ning.
Sådan­ne akti­vi­te­ter med div. lys fra lej­re­ns øvel­ses­om­rå­de har ved fle­re lej­lig­he­der været årsag til hen­ven­del­ser til SUFOI med fotos og video­er af mysti­ske lys på him­len.

Foto­af­de­lin­gen ret­te­de der­for hen­ven­del­se til For­sva­ret — her Jæger­spris­lej­ren — og modt­og flg. oplys­nin­ger fra kap­ta­jn Mor­ten Malt­he Peder­sen, Chef for Sky­desik­ker­hed Jæger­spris, om deres øvel­ses­ak­ti­vi­te­ter bl.a.:

Den 25/3 blev der skudt med lys fra såvel 40 mm lys­ra­ket­ter, sig­nal­pi­stol og dys­se­ka­non. Skyd­nin­ger­ne fandt sted ca. fra kl. 21.30 til 22.55. Sam­ti­dig var der skyd­ning med tungt maskin­ge­vær med lys­spor, der kan give en mas­se små lys på him­len, og som på afstand ser ud til at hæn­ge i en fast høj­de et styk­ke tid, selv om det er et pro­jek­tils para­bel, man ser.

Om vores lys er i stand til at oply­se tage i udkan­ten af Fre­de­riks­sund, er jeg noget i tvivl om.

Efter på ny at have gen­nem­gå­et div. udga­ver af video­ma­te­ri­a­let og udsnits­for­stør­rel­ser­ne af scre­en­prints m.v. er Foto­af­de­lin­gen ikke læn­ge­re i tvivl om, at net­op lysak­ti­vi­te­re­ne i for­bin­del­se med øvel­ser­ne i Jæger­spris­lej­ren er for­kla­rin­gen på, hvad der i det­te til­fæl­de er obser­ve­ret og video­fil­met fra Fre­de­riks­sunds udkant.

Dis­se øvel­ses­ak­ti­vi­te­ter har natur­lig­vis ikke kun­net oply­se tage så langt bor­te — aller­højst måske med lidt genskin i vis­se blan­ke over­fla­der.

Ikke desto min­dre er det en måde, nøg­ter­ne og seri­ø­se obser­va­tø­rer kan ople­ve tin­ge­ne på. Det er ikke ual­min­de­ligt.

Toke Haun­strup har i sit værk „50 år med ufo­er — erfa­rin­ger fra halv­treds års rap­port­ar­bej­de“ givet eksemp­ler på, at lys langt bor­te kan ople­ves at oply­se tage eller sågar for­føl­ge biler.