WEIRD WEEKEND DENMARK 2017

Weird Wee­kend er et 2‑dages event, hvis for­mål er at vise alle, der har inter­es­se for mysti­ske fæno­me­ner og dyr, at stu­di­et af dem godt kan være seri­øst og sam­ti­dig sjovt og spæn­den­de. Til arran­ge­men­tet vil der være fored­rag om bl.a. blod­su­gen­de chu­pa­ca­bra-mon­stre, fal­ske ufo-foto­gra­fi­er og kel­tisk myto­lo­gi, og hvor­dan DNA kan bru­ges til at opspo­re mysti­ske dyr. Man kan også ople­ve en udstil­ling af mær­ke­li­ge dyr fra Zoo­lo­gisk Muse­ums maga­si­ner, en ghost-walk i indre Køben­havn og del­ta­ge i wor­ks­hops, hvor man bl.a. kan lære at lave fel­tun­der­sø­gel­ser. Der­u­d­over vil der også være quizzer og bør­ne­ak­ti­vi­te­ter i et for­søg på at bre­de emnet ud til et stør­re publi­kum og give den yngre gene­ra­tion mulig­hed for at del­ta­ge i debat­ten.

Den etab­le­re­de viden­ska­be­li­ge ver­den har i man­ge år betrag­tet stu­di­et af mysti­ske fæno­me­ner (for­te­a­na) og stu­di­et af mysti­ske dyr (kryp­tozoo­lo­gi) med stor mistro. Men vi vil ger­ne vise, at beg­ge dele kan stu­de­res på en sag­lig og viden­ska­be­lig måde. Der­for har vi invi­te­ret nog­le af de stør­ste dan­ske og engel­ske eks­per­ter på områ­det til at kom­me og for­tæl­le om alle de spæn­den­de fæno­me­ner, som fel­tet inde­hol­der.

For­fat­ter, bio­log og viden­skabs­for­mid­ler Lars Tho­mas er ide­man­den bag even­tet, og han har beskæf­ti­get sig med fel­tet i over 25 år. For­må­let er at dele begej­strin­gen for kryp­tozoo­lo­gi og for­te­a­na og vise, at det er spæn­den­de emner, som er værd at beskæf­ti­ge sig med for både for­ske­re og alment inter­es­se­re­de.

August Krogh Byg­nin­gen på Køben­havns Uni­ver­si­tet på Øster­bro dan­ner ram­men om Weird Wee­kend Den­mark, der fin­der sted i pin­se-wee­ken­den den 3.–4. juni i 2017.

Til­mel­ding til Weird Wee­kend Den­mark 2017 kan ske her.

Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

3100 Hor­n­bæk 2. maj 2016

Foto­gra­fen beret­ter til SUFOI’s Foto­af­de­ling bl.a.

Bil­le­det er taget d. 2. maj 2016. kl. 23:23 fra 3100 Hor­n­bæk i Nord­s­jæl­land. Jeg obser­ve­re­de ikke noget usæd­van­ligt under­vejs i foto­gra­fe­rin­gen. For­må­let var et for­søg på at „fan­ge“ et stjer­neskud eller noget andet spæn­den­de på foto.

„Ufo — Bil­le­det“ er et ud af ti, taget efter hin­an­den, af sam­me områ­de af him­len. På de andre ni er den­ne lys-for­ma­tion der ikke. Nog­le ide­er om, hvad det kan være? (Karls­vog­nen i bun­den af bil­le­det).

Jeg opda­ge­de først lys-for­ma­tio­nen, da jeg gen­nem­gik bil­le­der­ne bag­ef­ter.

Hen­ven­del­sen fra foto­gra­fen kom oprin­de­ligt via Debat­grup­pen i rela­tion til SUFOI på Face­book https://www.facebook.com/groups/112842926337/ den 26. janu­ar. Siden har bil­le­det været debat­te­ret i SUFOI’s Foto­af­de­ling og på bl.a. Astro-forum’s Mete­o­r­sek­tion under Astro­no­misk Sel­skab.

Der har været man­ge muli­ge for­kla­rin­ger på banen, men man er end­nu ikke nået til en ende­lig kon­klu­sion.

Eks­po­ne­ring­sti­den på alle opta­gel­ser­ne var 15 sek., og afteg­nin­gen ses ikke på opta­gel­ser­ne før og efter bil­le­det med den ejen­dom­me­li­ge afteg­ning.

Har du et kva­li­fi­ce­ret bud på, hvad det er, foto­gra­fen har fået med på sin opta­gel­se, så hører SUFOI’s Foto­af­de­ling ger­ne her­om:
Ole Hen­nings­en.

7752 Sned­sted 14. decem­ber 2016

Foto­gra­fen skri­ver i sin hen­ven­del­se til SUFOI bl.a.:

Efter foto­gra­fe­ring af „Pla­ne­ten Ura­nus“ (usik­ker på pla­net­nav­net) duk­ke­de ved for­stør­rel­se på pc’er det grøn­ne him­mel­le­ge­me op. Pla­ne­ten obser­ve­ret i syd­lig — syd­ve­st­lig ret­ning ca. 45 gra­der over hori­son­ten. Man kan sta­dig se pla­ne­ten på him­len, som en stor lysen­de stjer­ne.

Stjer­ner og objek­tet sås ikke med det blot­te øje. Sen­der min bil­led­se­rie og er lidt spændt på at høre til­ba­ge, om der er en natur­lig for­kla­ring?

Den skar­pe­ste af de mod­tag­ne fotos viser en stærkt lysen­de pla­net samt en grøn afteg­ning midt i bil­led­fel­tet. Des­u­den ses fle­re stjer­ner opta­gel­sen, hvor der er anvendt et Canon EOS 500D kame­ra med zoom og en eks­po­ne­rings­tid på 5 sek. Der er ingen tvivl om, at den grøn­ne afteg­ning skyl­des en refleks­dan­nel­se i kame­ra­ets objek­tiv.

Udskrift fra pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­met Star­ry Night den 4. janu­ar 2017 kl. 19.05 med pla­ne­ter­ne Ura­nus (for­oven tv.), Mars, Nep­tun og Venus (helt for­ne­den th.) samt Månen på den syd­ve­st­li­ge him­mel.

En for­stør­rel­se af him­me­l­om­rå­det omkring Venus viser bl.a. 6 stjer­ner.

SUFOI’s Foto­af­de­ling har oven­for fore­ta­get en sam­men­ko­pi­e­ring af et af de mod­tag­ne fotos samt den kraf­ti­ge for­stør­rel­se af områ­det omkring pla­ne­ten Venus fra pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­met Star­ry Night. Her­ved ses et fuld­stæn­digt sam­men­fald af pla­ne­ten samt de 6 mest mar­kan­te stjer­ner på det pågæl­den­de him­me­lud­snit. Der er der­for hel­ler ingen tvivl om, at det net­op er pla­ne­ten Venus, der er foto­gra­fe­ret. Så en natur­lig for­kla­ring på den grøn­ne afteg­ning og en enty­dig iden­ti­fi­ce­ring af pla­ne­ten for foto­gra­fen.

4600 Køge 19. janu­ar 2017

En obser­va­tør på vej i bil beret­ter i sin hen­ven­del­se bl.a.

Under kør­sel fra Køge til Oden­se bemær­ke­de jeg et lys, der mest af alt min­de­de om en fly­ve­ma­ski­ne “pyn­tet med jule­lys”. Jeg er i tvivl om, at der på et kort tids­punkt var 2.

Jfr. Flightradar24 og Goog­le Sky­map var der ingen for­kla­rin­ger på lyset der. Lyset var sta­tio­nært og jeg er nok klar over, at det ikke er en UFO, men jeg er alli­ge­vel meget nys­ger­rig over, hvad det kan have været. Jeg tog et par bil­le­der, og det før­ste, der nær­mest har form som et segl, blev taget med mobil­te­le­fo­nen mel­lem Køge og Ring­s­ted. Det næste, som lig­ner et V blev taget på Sto­re­bælts­bro­en.

Har SUFOI et bud?

En af de før­ste af bili­stens opta­gel­ser af lyset på him­len. Bil­le­det er taget på motor­vej­en mel­lem Køge og Ring­s­ted med en Sams­ung — SM-G925F med en auto­ma­tisk eks­po­ne­rings­tid på 1/7 sek. under bil­kør­sel. På grund af den­ne lang­som­me luk­ker­tid og kame­ra­ets bevæ­gel­se frem­træ­der lyset på him­len der­for som en lysen­de streg.

Det­te foto er taget fra Sto­re­bælts­bro­en i ret­ning af Rin­ge på Fyn og ses her i en lys­net udga­ve. Også den­ne opta­gel­se er med en auto­ma­tisk eks­po­ne­rings­tid på 1/7 sek., hvor­for lyset pga. kame­ra­be­væ­gel­se i det­te til­fæl­de er truk­ket ud i en V‑formet streg. Øverst th. er ind­sat en kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se af V‑formationen. For at tyde­lig­gø­re, hvor­le­des lyset på him­len har taget sig ud for obser­va­tø­ren, er stør­ste­delen af den lysen­de streg bort­re­tou­che­ret i bil­led­be­hand­lings­pro­gram af SUFOI’s Foto­af­de­ling.

Udskrift af pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­met Stel­la­ri­um den 19. janu­ar 2017 kl. 20.02, hvor opta­gel­sen fra Sto­re­bælts­bro­en er taget.

Foto­af­de­lin­gens kon­klu­sion

Obser­va­tø­ren har givet gan­ske gode data for obser­va­tio­nen og opta­gel­ser­ne. Det anfø­res bl.a. at foto­et med det V‑formede lys er taget fra Sto­re­bælts­bro­en i ret­ning af Rin­ge på Fyn sva­ren­de til ca. VSV.

Den lan­ge obser­va­tion­s­tid på ca. 1 ½ time, som anslå­et af obser­va­tø­ren, kun­ne tyde i ret­ning af en astro­no­misk for­kla­ring.

En udskrift af pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­met Stel­la­ri­um viser da gan­ske rig­tigt den stærkt lysen­de pla­net Venus over hori­son­ten i VSV.

SUFOI’s Foto­af­de­ling er der­for hel­ler ikke i tvivl om, at net­op Venus — igen — er den skyl­di­ge i mystik­ken.

Og det må for­ud­ses, at der duk­ker ekstra obser­va­tions­be­ret­nin­ger og opta­gel­ser af de mar­kan­te pla­ne­ter op i den kom­men­de tid.

Pla­netvrim­mel i febru­ar

Febru­ars nat­te­him­mel vrim­ler med pla­ne­ter — Venus er det kla­re­ste, den har været læn­ge og Jupi­ter står højt på him­len, skrev Katri­ne Sko­v­gaard Ras­mus­sen og Mik­kel Thei­ss Kri­sten­sen på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­ums hjem­mesi­de http://www.planetariet.dk/ den 1. febru­ar 2017.

Febru­ar er vin­te­r­ens sid­ste måned. I hvert fald, hvis man skal tro kalen­de­ren. Vin­te­r­en er den mest gun­sti­ge års­tid til at obser­ve­re nat­te­him­len i. Vand­dam­pen i vores atmos­fæ­re kan for­vær­re udsy­net til him­len, men i vin­ter­må­ne­der­ne er det så koldt, at det meste fugt fra atmos­fæ­ren fal­der som rim­frost, og atmos­fæ­ren er der­for let­te­re at se igen­nem. Vi kan der­for her se fle­re stjer­ner end nor­malt, når det er frost­vejr.

Orion — Vin­te­r­ens mest kend­te stjer­ne­bil­le­de

Vin­te­r­ens stjer­ne­bil­le­der står tyde­ligt på nat­te­him­len. Stjer­ne­bil­le­det Orion kan ses mod sydøst efter sol­ned­gang. Orion kan nemt fin­des ved at kig­ge efter de tre bæl­te­stjer­ner.

Under Orions bæl­te kan man se Orions sværd som tre stjer­ner, der står på linje. Ser man lidt nær­me­re på den mid­ter­ste stjer­ne, viser det sig, at det slet ikke er en stjer­ne men en stjer­netå­ge — Oriontå­gen. Oriontå­gen er en enorm sam­ling af gas og støv der er 2000 gan­ge tun­ge­re end Solen og er i gang med at fal­de sam­men og ska­be nye stjer­ner — det er alt­så en vug­ge­stue for nye stjer­ner. Oriontå­gen lig­ger omkring 1350 lysår fra Jor­den og er et af de nær­me­ste stjer­nedan­nen­de områ­der.

Spot Venus og Mars efter sol­ned­gang

Der er nok man­ge der alle­re­de har spot­tet Venus på aften­him­len mod vest. Den er kla­re­ste objekt på nat­te­him­len, bort­set fra Månen. I febru­ar opnår Venus fak­tisk sin mak­si­ma­le lys­styr­ke for­di den når en balan­ce mel­lem at være oplyst af Solen og være tæt­test på os. I febru­ar kan du se Venus på him­len i omkring tre timer efter sol­ned­gang i stjer­ne­bil­le­det Fisken.

Ikke langt fra Venus — også i Fisken — fin­der du vores anden nabo­pla­net, Mars. Den står lidt oppe til ven­stre i for­hold til Venus og lyser sva­ge­re, men med et rød­ligt skær.

Jupi­ter står højt

I begyn­del­sen af måne­den står Jupi­ter op kort før mid­nat i sydøst og i løbet af febru­ar vil den stå tid­li­ge­re og tid­li­ge­re op. Jupi­ter befin­der sig i stjer­ne­bil­le­det Jom­fru­en og er det kla­re­ste objekt i områ­det. Jupi­ter vil stå rela­tivt højt på him­len i løbet af nat­ten

Saturn kan ses i mor­gen­ti­mer­ne

Saturn kan ses i stjer­ne­bil­le­det Slan­ge­hol­de­ren og står op sidst på nat­ten. Den vil alt­så kun­ne ses inden sol­op­gang mod sydøst. Desvær­re kom­mer Saturn ikke sær­lig højt op over hori­son­ten
http://www.planetariet.dk/astronomi-rumfart/nyheder/planetvrimmel-i-februar.

På Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­ums hjem­mesi­de kan du læse om kom­men­de fore­stil­lin­ger om astro­no­mi­ens ver­den, pla­ne­ta­ri­ets udstil­lin­ger, spæn­den­de fored­rag om stjer­ne­him­len, sol­sy­ste­met og rum­fart eller tage på fan­ta­sti­ske fil­mi­ske rej­ser på Dan­marks stør­ste kup­pel­lær­red.

Og husk: Når du har stif­tet bekendt­skab med stjer­ne­him­len inden­dørs, http://www.planetariet.dk/astronomi-rumfart/himlen-netop-nu så gå ud og lær den „vir­ke­li­ge“ him­mel og dens vidun­de­re at ken­de.

Inden­dørs i var­men igen kan du efter­føl­gen­de få stor for­nø­jel­se og viden om him­lens udse­en­de via det gra­tis pla­ne­ta­ri­e­pro­gram Stel­la­ri­um:
http://www.stellarium.org/.

Skyfrit Skan­di­navi­en by night

Fan­ta­stisk mid­nats­fo­to af det syd­li­ge Skan­di­navi­en den 3. april 2015. Lyse­ne fra jor­d­over­fla­dens byer ses tyde­ligt, så måske kan du også loka­li­se­re din egen eller nær­me­ste by. Sne­en i de nor­ske bjer­ge er også mar­kant. Langt mod nord løber et grønt bånd af nord­lys i mere end 100 km høj­de.
Foto­et er taget af astro­nau­ter­ne på den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion.

Se den ori­gi­na­le opta­gel­se hos NASA: http://visibleearth.nasa.gov/view.php?id=85855.