Rum­far­ten fyl­der 60 år i 2017

De sene­ste 60 år har budt på utro­li­ge land­vin­din­ger inden­for rum­far­ten fra spæd begyn­del­se med sov­je­ti­ske sput­nik­ker til en dansk astro­naut i rum­met for godt 1 år siden.

Når jeg sam­men med fami­li­en i efter­å­ret 1957 stod på Rød­by Mark på det syd­li­ge Lol­land mør­ke afte­ner og på him­len for­søg­te at spot­te sov­je­ti­ske Sput­nik­ker, så hav­de end ikke min spr­æl­ske fan­ta­si tan­ke for, at man 60 år sene­re kun­ne møde en dansk astro­naut — og så vel at mær­ke høre ham i Hole­by på Lol­land kun få km bor­te, og her høre ham beret­te om sin rej­se til Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS.

Mil­li­o­ner til rumak­ti­vi­te­ter

De dan­ske medi­er annon­ce­re­de i star­ten af decem­ber 2016, at rege­rin­gens nye uddan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster, Søren Pind vil­le inve­ste­re 350 mil­li­o­ner kr. over 3 år på at bli­ve klo­ge­re på rum­met via virk­som­he­der, for­ske­re og myn­dig­he­der, der kan anven­de akti­vi­te­ter i rum­met til at fin­de nyt­ti­ge løs­nin­ger på nog­le af tidens sto­re udfor­drin­ger på Jor­den, som det bl.a. hed­der i en pres­se­med­del­el­se fra Uddan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et.

Dan­mark har dog i man­ge år på for­skel­lig vis haft gang i rumak­ti­vi­te­ter, og adskil­li­ge kend­te dan­ske fir­ma­er og forsk­nings­cen­tre har været del af det­te væsent­li­ge arbej­de.

Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning

Få år efter kon­tak­ten til „sput­nik­ker­ne“ blev jeg af en af dati­dens rum-kory­fæ­er, geo­fy­si­ke­ren, magi­ster Asger Lund­bak, på grund af min ved­hol­den­de inter­es­se for obser­va­tion af satel­lit­pas­sa­ger, anbe­fa­let at bli­ve med­lem af Dansk Astro­nau­tisk For­e­ning. En måske nok upå­ag­tet for­e­ning, der ikke desto min­dre ofte hav­de spæn­den­de fored­rag på pro­gram­met — desvær­re oftest 175 km fra min bopæl. For­e­nin­gen eksi­ste­rer sta­dig — og i bed­ste vel­gå­en­de.

Det hele star­te­de i slut­nin­gen af 1948, hvor den da unge løjt­nant Erling Buch Ander­sen hav­de en annon­ce i fag­pres­sen, der den 20. sep­tem­ber 1949 før­te til en stif­ten­de gene­ral­for­sam­ling, hvor 12 per­so­ner stif­te­de Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning, DSR. Sel­ska­bet hav­de fle­re alter­na­ti­ve nav­ne: Dansk Astro­nau­tisk For­e­ning og Dansk Inter­pla­ne­ta­risk sel­skab. Erling Buch Ander­sen blev sel­ska­bets før­ste for­mand.

En af inspira­tio­ner­ne til sel­ska­bet var Bri­tish Inter­pla­ne­tary Socie­ty, BIS, der blev grund­lagt i 1933 og sta­dig eksi­ste­rer. I Tys­kland var Vere­in für Raums­chif­fs-fahrt, VfR, ble­vet grund­lagt alle­re­de 5. juni 1928. VfR hav­de pro­mi­nen­te med­lem­mer såsom Her­mann Oberth og Wern­her von Braun, men VfR blev dog opløst efter få år. For­man­den meld­te sig i løbet af det før­ste år ind i BIS og blev opta­get som med­lem af Gesells­chaft für Wel­traum­fors­chung, GfW, Stutt­g­art. Til gen­gæld optog DSR 3 af GfW’s besty­rel­ses­med­lem­mer som med­lem­mer, her­un­der pro­fes­sor Her­mann Oberth, der des­u­den var æres­præ­si­dent i GfW.

DSR’s davæ­ren­de næst­for­mand, civil­in­ge­ni­ør Leo Han­sen, delt­og i den før­ste Inter­na­tio­na­le Astro­nau­ti­ske Kon­gres, der blev afholdt i Paris i 1950.

Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning, hav­de som for­mål at udbre­de kend­ska­bet til og viden om rum­far­ten i det dan­ske sam­fund. Sel­ska­bet eksi­ste­rer som nævnt sta­dig i bed­ste vel­gå­en­de og udgav f.eks. i 2016 Nr. 73 af tids­skrif­tet Dansk Rum­fart med frem­ra­gen­de og velil­lu­stre­re­de artik­ler om bl.a. de blå lyn og røde feer, som det lyk­ke­des den dan­ske astro­naut Andreas Mogen­sen at få impo­ne­ren­de opta­gel­ser af fra ISS i 2015.

Se opta­gel­ser­ne TV-Avi­sens nyli­ge indslag om deres betyd­ning for for­sker­ne:
https://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen/tv-avisen-19/tv-avisen-2017–02-02–21-29#!/.

URANIA og rum­fart

Ved gen­nem­gang af ældre arki­ver fin­der man alle­re­de i 1945 en arti­kel af Erling Buch Ander­sen om rum­fart skre­vet kun 2 mdr. efter afslut­nin­gen af 2. ver­denskrig, hvor man hav­de raket­for­søgs­sta­tio­nen Penemün­de og V2-raket­ter i frisk erin­dring.
https://da.wikipedia.org/wiki/Peenem%C3%BCnde.

Bag­grun­den for artik­len var et fored­rag holdt i Ura­ni­a­klub­ben og er da også optrykt i okto­ber-udga­ven af det popu­læra­stro­no­mi­ske tids­skrift URANIA, hvor Erling Buch Ander­sen var i redak­tio­nen. Tids­skrif­tet blev redi­ge­ret af magi­ster C. Lup­lau Jans­sen, Ura­nia Obser­va­to­ri­et.

I de føl­gen­de år skrev Erling Buch Ander­sen fle­re artik­ler om for­skel­li­ge aspek­ter af rum­fart i URANIA og andre tids­skrif­ter, blandt andet sene­re en arti­kel­se­rie i det heden­gang­ne viden­sk­ab­s­tids­skrift Vor viden i 1950’erne.

Med­lem af IAF

DSR blev hur­tigt med­lem af den Inter­na­tio­na­le Astro­nau­ti­ske Fede­ra­tion, IAF, der var etab­le­ret af en ræk­ke natio­na­le astro­nau­ti­ske for­e­nin­ger.
Alle­re­de fra IAF’s start hav­de DSR del­ta­get i dis­se kon­gres­ser, og Ber­ling­s­ke Tiden­des legen­da­ri­ske luft­fart­s­me­d­ar­bej­der Povl Westp­hall beret­te­de den 16. sep­tem­ber 1952 om den net­op afhold­te 3. Inter­na­tio­na­le Astro­nau­ti­ske Kon­gres, og spurg­te inge­ni­ør Erling Buch Ander­sen, om de emner og resul­ta­ter han vend­te hjem med fra mødet i IAF-kon­gres­sen i Stutt­g­art:

- Det er ikke kun for at fly­ve til Månen, at jeg beskæf­ti­ger mig med rum­forsk­ning, jeg er opsat på at lære om Uni­ver­set.
- Hvis pen­ge intet betød, og hvis man kun­ne sam­le ver­dens bed­ste viden­skabs­mænd og tek­ni­ke­re til opga­vens løs­ning, kun­ne vi fly­ve til Månen om 10 — 15 år!

 

Kun 17 år efter gik Erling Buch Ander­sens pro­fe­ti alt­så i opfyl­del­se med ame­ri­ka­ner­nes Apol­lo-pro­gram og vel­lyk­ke­de lan­din­ger på Månen.

IAF-for­man­den Art­hur C. Clar­ke, sekre­tæ­ren Coxter og for­man­den for DSR Erling Buch Ander­sen (th.) ved IAF-kon­gres­sen i 1952. Kort efter gik Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning i gang med at plan­læg­ge en IAF-kon­gres i Køben­havn i 1955, der blev afholdt med stor suc­ces.

 

Det inter­na­tio­na­le geo­fy­si­ske år blev afholdt 1. juli 1957 til 31. decem­ber 1958 og USAs davæ­ren­de præ­si­dent Dwight D. Eisen­hower hav­de annon­ce­ret, at USA vil­le opsen­de den før­ste kun­sti­ge dra­bant kal­det en satel­lit som led i det geo­fy­si­ske års forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter, det såkald­te Vangu­ard-pro­jekt. På IAF-kon­gres­sen 1955 i Køben­havn annon­ce­re­de den sov­je­ti­ske repræ­sen­tant, at sådan en satel­lit vil­le Sov­je­tu­ni­o­nen da san­de­lig også opsen­de.

Den sov­je­ti­ske udta­lel­se var der ikke man­ge der bemær­ke­de, for­di den­ne type helt over­drev­ne annon­ce­rin­ger var gan­ske almin­de­li­ge under den kol­de krig. Det er også uklart om den sov­je­ti­ske repræ­sen­tant hav­de opbak­ning hjem­me­fra.

Da så Sov­je­tu­ni­o­nen rent fak­tisk opsend­te den før­ste satel­lit Sput­nik 1 den 4. okto­ber 1957, kom det som et kæmpe­chok i Vest­eu­ro­pa og USA.

DSR og de fly­ven­de tal­ler­ke­ner

Powl Westp­hall var i inter­viewet i Ber­ling­s­ke Tiden­de i 1952 også inde på et af de stærkt aktu­el­le spørgs­mål, der i høj grad optog medi­er­ne og befolk­nin­gen:

- Tal­te man om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner? Og sva­ret faldt promp­te:

- Nej et emne af den art vil­le man ikke dis­ku­te­re. Der er vel i det hele taget ingen, der for tiden er i stand til at give sva­ret, og det er måske hel­ler ikke til­stræk­ke­ligt at slå sig til tåls med, at det dre­jer sig om opti­ske fæno­me­ner.

- Hvad med teo­ri­en om, at det kan være effek­ter fra en anden pla­net?

- Den tan­ke, at der skul­le være udsendt en slags far­tø­jer fra en anden pla­net, for­ud­sæt­ter, at der har været væse­ner, som har kun­net ska­be dis­se enormt hur­ti­ge maski­ner. Det kræ­ver en højt udvik­let tek­nik, der­for må man stil­le sig afvi­sen­de over for teo­ri­er af den art.

DISC

I efter­å­ret 1957 stif­te­de lærer C. Wm. Kiør­boe en for­e­ning, der ind­sam­le­de rap­por­ter om folks obser­va­tio­ner af de såkald­te „fly­ven­de tal­ler­ke­ner“, der i den tryk­te pres­se blev omtalt i stor stil. Rap­por­ter­ne send­te Kiør­boe bl.a. til For­sva­rets Forsk­nings­råd til udta­lel­se.

Lærer Kiør­boe var over­be­vist om, at man sag­tens kun­ne kom­me i kon­takt med pilo­ter­ne på de fly­ven­de tal­ler­ke­ner, og at det net­op var, hvad f.eks. ame­ri­ka­ne­ren Geor­ge Adam­ski hav­de været. Kiør­boe lag­de der­for fra star­ten vægt på den­ne muli­ge „kon­takt“ og kald­te sin for­e­ning for Dansk Inter­pla­ne­ta­risk Sel­skab for Con­ta­ct, DISC.

Den utro­ligt sto­re pres­seom­ta­le af dan­nel­sen af DISC og for­e­nin­gens akti­vi­te­ter med­før­te, at DSR med binav­net Dansk Inter­pla­ne­ta­risk Sel­skab så sig nødsa­get til at anven­de sit andet binavn, nem­lig Dansk Astro­nau­tisk For­e­ning.

Ole Hen­nings­ens med­lem­s­kort fra
1960/61 da Dansk Sel­skab for Rum-
fart­s­for­e­ning hav­de ændret navn til
Dansk Astro­nau­tisk For­e­ning.

Så måt­te enhver form for mis­for­stå­el­se og for­veks­ling med „tal­ler­ken­for­e­nin­gen“ bestemt kun­ne und­gås.

For­e­nin­gen skif­te­de man­ge år sene­re igen navn til det oprin­de­li­ge Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning.

Intet med ufo­er at gøre

Et af DSR’s mere frem­træ­den­de med­lem­mer med­vir­ke­de midt i 1960’erne med ufo-rela­te­re­de indslag i bl.a. Dan­marks Radio, men sel­ska­bet ønske­de dog under ingen omstæn­dig­he­der at bli­ve for­veks­let med en „tal­ler­ken­for­e­ning“, hvil­ket også er ble­vet under­stre­get af fle­re af DSR’s for­mænd i åre­nes løb.
Over­læ­ge, dr.med. Erik O. Erre­bo-Knud­sen, der var fly­ve­me­di­ci­ner og en af dati­dens rum­eks­per­ter, holdt eksem­pel­vis i 1959 et fored­rag i sel­ska­bet, hvor han „ram­me­de en pæl gen­nem tro­en på de fly­ven­de tal­ler­ke­ner fra rum­met“. Med bag­grund i omta­le af de davæ­ren­de mere jord­næ­re pro­jek­ter, vil­le det dog ikke undre Erre­bo-Knud­sen, som han sag­de, om der en dag vil­le duk­ke en men­ne­skabt fly­ven­de tal­ler­ken op.

Det­te er dog som bekendt end­nu ikke sket.

Her­mann Oberth som æres­med­lem

Et af DSR’s inter­na­tio­na­le med­lem­mer, pro­fes­sor Her­mann Oberth, var til gen­gæld aktiv på ufo-fron­ten. Oberth anses for en af rum­far­tens fædre og blev da også udnævnt til æres­med­lem af DSR.

 

Han byg­ge­de sin før­ste raket­mo­del, da han var 14. Oprin­de­lig stu­de­re­de han medi­cin og fort­sat­te med at arbej­de med raket­ter i fri­ti­den. Efter 1. ver­denskrig stu­de­re­de han fysik i Mün­chen og Göt­tin­gen. I 1922 blev hans dok­tor­dis­putats om rum­fart, Die Rake­te zu den Pla­ne­ten­räu­me, ikke accep­te­ret, for­di den var “uto­pisk”. Sene­re fik han sin dok­tor­grad — for sam­me dis­putats — fra et uni­ver­si­tet i Trans­sylva­ni­en, nu en del af Rumæ­ni­en. I 1941 begynd­te han at arbej­de ved for­søgs­cen­tret i Pee­nemün­de, hvor han delt­og med udvik­lin­gen af V2-raket­ten. Wern­her von Braun var en af hans tid­li­ge­re stu­den­ter, der efter 2. ver­denskrig hen­te­de ham til USA, hvor han i 1955 til 1958 var med til at arbej­de på udvik­lin­gen af Jupi­ter-raket­ten, der kom til at opsen­de USAs før­ste satel­lit.

Efter ophol­det i USA bosat­te han sig ende­ligt i Feu­cht, en lil­le by nær Nür­n­berg, hvor han ved­blev med at arbej­de på og skri­ve om raket­ter, rum­fart, ufo­er og andre emner.

 

Her­mann Obert­hs ind­læg ved DUIST-
ufo­kon­gres­sen i Mainz fik også omta­le
i dan­ske medi­er. Ber­ling­s­ke Tiden­de 6.
novem­ber 1967.

Her­mann Oberth var dog også en sær­de­les kendt skik­kel­se inden­for ufo-kred­se, hvor han bl.a. i Tys­kland og i Dan­mark i 1960’erne holdt fored­rag om sin over­be­vis­ning om rea­li­te­ten i ufo-fæno­me­ner. Alle­re­de til­ba­ge i 1950’erne trak han sto­re over­skrif­ter med sin over­be­vis­ning om besøg fra rum­met.

Men hvad sag­de Wern­her von Braun egent­lig om hans ufo-inter­es­se?

Til det nor­ske Bil­led­bla­det NÅ, 26. juli 1969 sag­de han til det­te „tåbe­li­ge spørgs­mål“:

Jeg synes ikke, spørgs­må­let er tåbe­ligt. Jeg har stor respekt for min gam­le pro­fes­sor, men er ikke enig med ham i alt. Enhver har ret til sin egen mening. Min er: Jeg har aldrig set nogen fly­ven­de tal­ler­ken, jeg har hel­ler aldrig set noget uigen­dri­ve­ligt bevis for, at de fin­des. Men sam­ti­dig kan jeg ikke sige, at de ikke fin­des. Hvis der i mor­gen skul­le lan­de en her i Huntsvil­le, så vil jeg øje­blik­ke­lig erken­de deres eksi­stens og skif­te opfat­tel­se. På det­te områ­de må jeg blot accep­te­re, hvad der er helt åben­lyst.

Obert­hs ufo-inter­es­se var han ikke ene om inden­for rum­fart­skred­se. Hans kol­le­ga fra Penemün­de-dage­ne og fra arbej­det i USA, tyske dr. Walt­her Rie­del, hav­de i en årræk­ke ind­sam­let ufo-obser­va­tio­ner fra hele ver­den og var 100 % over­be­vist om, at der var tale om besø­gen­de ude­fra.

En stort opsat arti­kel i det aner­kend­te ame­ri­kan­ske foto­repor­ta­ge-maga­sin LIFE den 17. april 1952 hav­de over­skrif­ten “HAVE WE VISITORS FROM SPACE?”, og her næv­ner Rie­del bl.a. fire grun­de til, at han anså ufo-obser­va­tio­ner­ne for at være besøg ude­fra.

For det før­ste vil­le ethvert men­ne­ske­skabt mate­ri­a­le sim­pelt­hen smel­te under de rap­por­te­re­de hastig­he­der og høj­der. For det andet vil­le men­ne­sker ikke kun­ne over­le­ve g‑påvirkningerne i dis­se far­tø­jer. For det tred­je udfø­rer far­tø­jer­ne manøv­rer, som intet men­ne­ske vil­le kun­ne udfø­re. Og for det fjer­de er der ingen syn­lig udstød­ning, hvil­ket ude­luk­ker men­ne­ske­skab­te moto­rer såsom raket, jet eller pro­pel­mo­to­rer.
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2016/um16-227.php.

Det er man­ge år siden, frem­træ­den­de viden­skabs­mænd hav­de dis­se opfat­tel­ser af folks ufo-ople­vel­ser, lige­som også Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion i kraft af man­ge under­sø­gel­ser og frem­kom­sten af nye infor­ma­tio­ner i dag anser den såkald­te ufo-sag for en moder­ne efter­krigs­tidsmyte.

Dansk Sel­skabs for Rum­fart­s­forsk­nings sene­ste æres­med­lem er Andreas Mogen­sen, og han tror natur­lig­vis hel­ler ikke på ufo­er http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2015/um15-194.php og http://www.rumfart.dk/aeresmedlemmer/.

Veks­len­de akti­vi­tets­ni­veau

Gen­nem åre­ne har DSR haft et veks­len­de akti­vi­tets­ni­veau med peri­o­der med gan­ske få arran­ge­men­ter og til andre tider et meget omfat­ten­de fored­rags­pro­gram med man­ge nota­bi­li­te­ter. I 1989 var der eksem­pel­vis besøg af den sov­je­ti­ske kos­mo­naut Geor­gi Gre­chko, den hidtil mest erfar­ne astro­naut, der hav­de besøgt Dan­mark. Det var Dan­marks Mete­o­r­o­lo­gi­ske Insti­tut, der stod som offi­ci­el ind­by­der.

I 1996 arran­ge­re­de sel­ska­bet et utro­ligt vel­be­søgt arran­ge­ment med den tyske ESA-astro­naut Tho­mas Rei­ter, og i 1999 i anled­ning af 50-året for sel­ska­bets grund­læg­gel­se, var der på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um besøg af NASA-astro­nau­ten Yvon­ne Cag­le.

En flot udstil­ling om sel­ska­bet og rumak­ti­vi­te­ter blev vist på for­skel­li­ge fol­ke­bi­bli­o­te­ker 1993–1996.

DSR’s med­lem­mer har ved for­skel­li­ge lej­lig­he­der været invi­te­ret til sam­men­kom­ster i Rus­sisk Cen­ter for Viden­skab og Kul­tur i Køben­havn. Sene­st i april 2016, hvor Ib Lund­gaard Ras­mus­sen, DTU Spa­ce, (i mid­ten) her ori­en­te­rer om dan­ske bidrag til rum­forsk­nin­gen i åre­nes løb, mens den rus­si­ske kos­mo­naut Yuriy Baturin ivrigt note­rer (th.). Foto: Ole Hen­nings­en

DSR’s besty­rel­ses­med­lem­mer har holdt fored­rag ikke blot for sel­ska­bets med­lem­mer men også for en lang ræk­ke fir­ma­er og ved offent­li­ge arran­ge­men­ter lan­det over. Davæ­ren­de for­mand for DSR (2006 — 2016), cand.scient. Ste­en Eiler Jør­gen­sen, hol­der her på Lyng­by Kul­tur­hus, 10. novem­ber 2007 i anled­ning af SUFOIs 50-års jubilæum, fored­rag om den såkald­te månelan­dings-kon­spira­tions­te­o­ri, og hvor­for den abso­lut ikke skal tages alvor­ligt. Foto: Flem­m­ing O. Ras­mus­sen

Astro­naut giver rumin­ter­es­se

Der er ingen tvivl om, at Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning har fået en helt natur­lig opblom­string i for­bin­del­se med den sto­re medi­eom­ta­le af Andreas Mogen­sens rum­færd til ISS, Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion.

Ved fest­lig­hol­del­sen 2. sep­tem­ber 2016 af 1 års dagen for rum­rej­sen var der da også fle­re af DSR’s med­lem­mer og sam­ar­bejds­part­ne­re gen­nem åre­ne til ste­de ved det sto­re arran­ge­ment i Natio­nal­mu­se­ets for­hal.

Her var bl.a. taler af Fol­ke­tin­gets for­mand Pia Kjær­s­gaard og Mini­ster for viden­skab og uddan­nel­se, Ulla Tør­næs samt inter­view med Andreas Mogen­sen og hans kol­le­ga på rum­fær­den den rus­si­ske kos­mo­naut Ser­gej Vol­kov.

Mini­ster for viden­skab og uddan­nel­se, Ulla Tør­næs og Andreas Mogen­sen ved arran­ge­men­tet på Natio­nal­mu­se­et. Tv. i bil­le­det UFO-Mails alle­steds­nær­væ­ren­de Ole Hen­nings­en, der før arran­ge­men­tet hav­de en kort sam­ta­le med mini­ste­ren om et andet tema. Foto: TV-Avi­sen, DR1, 2. sep­tem­ber 2016

Dansk Rum­fart

En af de akti­vi­te­ter, som i adskil­li­ge år har lagt beslag på væsent­li­ge res­sour­cer i DSR’s besty­rel­se er udgi­vel­sen af med­lem­s­tids­skrif­tet Dansk Rum­fart, der inde­hol­der artik­ler skre­vet af folk, der beskæf­ti­ger sig pro­fes­sio­nelt med rum­fart og rum­forsk­ning i Dan­mark.

Sene­ste udga­ve nr. 73 kan down­lo­a­des her http://www.rumfart.dk/wp-content/uploads/2016/08/Dansk-Rumfart-nr_73.pdf og inde­hol­der flot illu­stre­re­de artik­ler om bl.a. Blå Lyn og Røde Feer, Exo­pla­ne­ter, Cube­sats fra GomS­pa­ce samt Dan­ske Cel­ler i Rum­met.

Tid­li­ge­re udga­ver af Dansk Rum­fart kan læses her:
http://www.rumfart.dk/dansk-rumfart/.

Se Andreas Mogen­sens utro­li­ge opta­gel­ser af de blå lyn og røde feer:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2015/09/saadan-fandt-dmi-kaempelynet-til-astro-andreas/ og
https://www.youtube.com/watch?v=dY5F_gEexAY&feature=youtu.be.

DSR’s vision i 2017

Frem­syn er måske ordet, som bedst dæk­ker stif­tel­sen af Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning hele otte år før det davæ­ren­de Sov­je­tu­ni­o­nen opsend­te ver­dens før­ste satel­lit Sput­nik 1. Sel­ska­bet har såle­des både „ople­vet“ og „over­le­vet“ hele rumal­de­ren.

Med­lem­skab

Ved at være med­lem af Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning er man med til at støt­te sel­ska­bets arbej­de, og der­med udbre­del­sen af kend­ska­bet til rum­fart i Dan­mark.

Man får til­sendt sel­ska­bets blad, Dansk Rum­fart, samt det nor­ske blad Rom­fart, som udgi­ves af Norsk Astro­nau­tisk For­e­ning, http://romfart.no/NOR/Oversikt/S/NORhoved.asp.

Sel­ska­bets vision i 2017 er at være et fæl­les­skab for rum akti­vi­te­ter i Dan­mark og for del­ta­gel­se i inter­na­tio­nalt sam­ar­bej­de. Og mis­sio­nen er at udbre­de kend­ska­bet til rum­fart og rum­forsk­ning, at bidra­ge til pro­duk­tion af dan­ske tek­ster, video, kunst og spil om rummet/rumfart, at inspi­re­re til stu­de­ren­des del­ta­gel­se i inter­na­tio­na­le rum akti­vi­te­ter samt styr­ke inter­na­tio­na­le rela­tio­ner på rum områ­det.

http://www.rumfart.dk/strategisk-plan/.

Hvis man har lyst til at bli­ve med­lem af Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning, kan man læse fle­re detal­jer her: http://www.rumfart.dk/bliv-medlem/.

Læs mere om Sel­ska­bet for Rum­fart­s­forsk­ning: http://www.rumfart.dk/.

DSRs akti­vi­te­ter kan også føl­ges via Face­book: https://www.facebook.com/rumfart/?ref=bookmarks.

Den 13. marts 2017 vil astro­nau­ten Andreas Mogen­sen som ambas­sa­dør for den Euro­pæ­i­ske rumor­ga­ni­sa­tion ESA for­tæl­le om sin rej­se, sin fan­ta­sti­ske tur og rum­mets mulig­he­der set i lyset af frem­ti­dens per­spek­ti­ver.

 

Arran­ge­men­tet fore­går på Visu­al Cli­ma­te Cen­ter, Fabriks­vej 2, 4960 Hole­by på Lol­land. Bil­let­ter købes på www.billetto.dk.

Fored­ra­get star­ter kl. 14.30 og varer ca. 45 min., hvor­ef­ter der kan stil­les spørgs­mål til kl. 16.30, døre­ne åbnes kl. 13.30, hvor „Glo­ben“ vil kun­ne ople­ves.

På ver­dens­plan er der 87 Sci­en­ce On a Sphere®‘s, her­af fin­des de 5 i Euro­pa og kun én af dem fin­des i Dan­mark — i Hole­by på Lol­land. Sci­en­ce On a Sphe­re® er et utro­ligt impo­ne­ren­de og fan­ta­stisk inspi­re­ren­de under­vis­nings­værk­tøj.

https://visual-climate-center.clients.ubivox.com/newsletter/766543/38130223/14123379/

Sto­re begi­ven­he­der i rum­met i 2017

Rum­far­ten fyl­der 60 år i 2017 reg­net fra opsen­del­sen af Sput­nik 1 den 4. okto­ber 1957.

De viden­de og kend­te rum­fart­s­skri­ben­ter Hel­le og Hen­rik Stub, cand. sci­ent’er i astro­no­mi, fysik og mate­ma­tik fra Køben­havns Uni­ver­si­tet, har for videnskab.dk lavet en over­sigt over vig­ti­ge begi­ven­he­der i 2017 inden­for astro­no­mi og rum­fart:

I 2017 vil eksem­pel­vis ISS, efter pla­nen huse fem for­skel­li­ge besæt­nin­ger. I alt skal 16 astro­nau­ter fra fire for­skel­li­ge ruma­gen­tu­rer besø­ge ISS: 7 fra det rus­si­ske ruma­gen­tur Roskos­mos, 6 fra NASA, 2 fra ESA og en fra det japan­ske ruma­gen­tur JAXA.

 

Rum­far­ten er grad­vist ved at ændre sig: Man er ved at gå væk fra sto­re, dyre og kom­pli­ce­re­de satel­lit­ter. Frem­ti­den ser ud til at til­hø­re kon­stel­la­tio­ner af små satel­lit­ter, som mas­se­pro­du­ce­res. Hvis de opsen­des i hund­red­vis eller tusind­vis, vil tabet af et par styk­ker ikke bety­de så meget. Til gen­gæld vil risi­ko­en for sam­men­stød mel­lem satel­lit­ter sti­ge dra­ma­tisk.

To pro­jek­ter går ud på at sik­re adgang til inter­net­tet overalt på Jor­den. Det ene er fra rum­fir­ma­et Spa­ceX, der vil opsen­de ikke min­dre end 4425 satel­lit­ter, hver med en vægt på 386 kg, i baner 1100 til 1300 km over Jor­den, og det andet fra fir­ma­et OneWeb, der er lidt mere beske­den med bare 648 satel­lit­ter.

Rum­son­den Juno er i en ret aflang bane om Jupi­ter med en omløb­s­tid på 53 dage i ste­det for den plan­lag­te bane tæt på Jupi­ter med en omløb­s­tid på bare to uger. På trods af pro­ble­mer med en raket­mo­tor fun­ge­rer instru­men­ter­ne godt, så der kan for­ven­tes man­ge nye resul­ta­ter og ikke mindst flot­te bil­le­der fra Jupi­ter. Juno vil fly­ve tæt for­bi Jupi­ter på føl­gen­de dage: 27. marts, 19. maj, 11. juli, 1. sep­tem­ber, 24. okto­ber og 16. decem­ber.

Siden 2004 har rum­son­den Cas­si­ni kred­set omkring Saturn og leve­ret et væld af resul­ta­ter. Blandt opda­gel­ser­ne kan næv­nes en seks­kan­tet storm omkring Saturns nord­pol og fun­det af søer af fly­den­de metan på den sto­re måne Titan. Med lidt held vil vi få nog­le gan­ske fan­ta­sti­ske nær­bil­le­der af rin­ge­ne, inden rum­son­den efter pla­ner­ne ender sine dage ved at bræn­de op i Saturns atmos­fæ­re 15. sep­tem­ber.

Til efter­å­ret vil Kina sen­de en stor rum­son­de til Månen for at brin­ge to kg måne­prø­ver til­ba­ge til Jor­den — de før­ste måne­prø­ver siden den sov­je­ti­ske rum­son­de Luna 24 for 40 år siden send­te prø­ver til­ba­ge i 1976.

Fle­re exo­pla­ne­ter fin­des

Jag­ten på exo­pla­ne­ter vil få et stort skub fremad, når satel­lit­ten TESS opsen­des i slut­nin­gen af året og skal obser­ve­re ikke min­dre end 500.000 stjer­ner for at under­sø­ge, om de er omkred­set af en eller fle­re exo­plan­ter. Spe­ci­elt skal TESS under­sø­ge de nær­me­ste 1.000 små røde dværg­stjer­ne, og det kan bli­ve spæn­den­de, for­di man har opda­get, at den nær­me­ste stjer­ne til Solen, den røde dværg­stjer­ne Proxi­ma Cen­tauri, er omkred­set af en pla­net, som nog­le mener kan have mulig­hed for at rum­me liv.

Hel­le og Hen­rik Stub erken­der i deres arti­kel på videnskab.dk, at det natur­lig­vis er svært at sæt­te dato­er på nye opda­gel­ser inden­for astro­no­mi­en, men de mener selv at føl­gen­de områ­der har mulig­hed for et gen­nem­brud i 2017:

En af de stør­ste astro­no­mi­ske begi­ven­he­der i 2016 var de før­ste målin­ger af tyng­debøl­ger. Det er en helt ny måde at stu­de­re uni­ver­set på og måske den bed­ste måde at stu­de­re sor­te hul­ler som det, der fin­des i Mæl­ke­ve­jens cen­trum, så man afven­ter nye målin­ger med stor spæn­ding.

Målin­ger af baner­ne for de små isklo­der ude i Kui­per­bæl­tet læn­ge­re ude end Plu­to tyder på, at der fin­des en ret stor pla­net med en mas­se på måske ti gan­ge Jor­den. Der ledes intenst efter den, så der er en god mulig­hed for, at en af de sto­re nyhe­der i 2017 bli­ver, at vi kan føje en ny, stor pla­net til vort sol­sy­stem.

Der er end­nu ikke fun­det et radio­sig­nal, der med sik­ker­hed er pro­du­ce­ret af en anden civi­li­sa­tion. Men måske bli­ver det SETI-for­sker­ne, der kom­mer til at leve­re ikke bare astro­no­mi­ens, men hele ver­dens stør­ste nyheds­hi­sto­rie i 2017.

Læs mere om Hel­le og Hen­rik Stubs oplist­ning af for­ven­te­de spæn­den­de akti­vi­te­ter på rum- og astrof­ron­ten i 2017:
http://videnskab.dk/teknologi-innovation/de-stoerste-begivenheder-i-rummet-i-2017?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=2609bde809-EMAIL_CAMPAIGN_2017_01_04&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-2609bde809-207967049.

Læs mere om Dan­marks natio­na­le rum­stra­te­gi og rumak­ti­vi­te­ter, blå lyn m.v.:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2016/juni/danmark-faar-ny-rumstrategi-med-central-rolle-til-dmi.

http://videnskab.dk/naturvidenskab/forsker-rumstrategi-skaber-haab-for-danmark?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=0cd2f8ec2f-201606236_23_2016&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-0cd2f8ec2f-207967049.

http://www.dtu.dk/nyheder/2017/02/ny-viden-om-tordenstormes-betydning-for-klimaet?id=f7de9331-0b76-470a-8b1e-8eba9ea5011d&utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=AFR%20Uge7.

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/2016GL071311/full.

http://videnskab.dk/naturvidenskab/video-tordenskyer-skjuler-gigantiske-blaa-lyn-paa-toppen?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=2666d548a2-EMAIL_CAMPAIGN_2017_02_05&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-2666d548a2-207967049.

http://www.dtu.dk/Nyheder/Nyhed?id=f7de9331-0b76-470a-8b1e-8eba9ea5011d

PS. PS.

Og så er ara­bi­ske shei­ker parat med pla­ner om en by på pla­ne­ten Mars i 2117!

Læs mere her­om: http://politiken.dk/viden/art5833969/Sheiker-er-klar-med-by‑p%C3%A5-Mars…-i-2117?utm_campaign=dagens-overblik&utm_content=15–02-2017&utm_medium=newsletter&utm_source=politiken.