Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

 

2765 Smørum 3. juli 2016

Kom køren­de sid­ste år ud af ind­falds­vej til ny Fre­de­riks­unds motor­vej, da jeg plud­se­lig fik det­te syn på nat­te­him­me­len. Jeg har ikke rig­tig tænkt mere over det, men tog 2 bil­le­der, som jeg har sendt til SUFOI’s Foto­af­de­ling.
Håber I kan bru­ge det­te.

Sådan lød den kor­te beskri­vel­se fra en foto­graf, der i juli 2017 send­te to fotos fra 2016 til SUFOI’s Foto­af­de­ling.

Det bed­ste af de to mod­tag­ne fotos med den mør­ke
afteg­ning på den lyse nat­te­him­mel. 
Bil­le­det ses her
i en lidt „lys­net“ udga­ve for tyde­lig­he­dens skyld. De lyse
plet­ter på him­len skyl­des reflek­sio­ner i fron­tr­u­den på bilen,
som bil­le­det er taget fra.

Her­over ses en udsnits­for­stør­rel­se af det mod­tag­ne foto.

SUFOI’s kon­klu­sion

Der er uden tvivl tale om en lil­le mørk sky, der optræ­der meget mar­kant med den lyse som­mer­him­mel som bag­grund.

Ama­tøra­stro­no­men Mika­el Stry­ger, Saks­kø­bing, optog en time-lap­se video af lysen­de nat­sky­er og for­bi­dri­ven­de mør­ke små­sky­er nat­ten mel­lem 16. og 17. juli 2017. Små­sky­er­ne står mørkt og mar­kant afteg­net mod den lyse som­mer­him­mel på oven­stå­en­de still-bil­le­de fra video­en, der er arki­ve­ret i sagen. Mika­el Stry­gers video kan ses på Face­book under Lol­lands Astro­no­mi­ske For­e­ning:
https://www.facebook.com/groups/lolland.astro/

Der er ingen tvivl om, at det er sam­me sky­ef­fekt, der ses i nær­væ­ren­de fotosag.

8882 Får­vang 27. maj 2017

En obser­va­tør frem­sen­der i juli et foto og beskri­vel­se af sin ople­vel­se:

Min kære­ste og jeg var ude og tage lan­g­eks­po­ne­rings­bil­le­der af nat­te­him­len og hav­de net­op skif­tet loca­tion, da vi opda­ger et meget kraf­tigt, lang­somt bevæ­gen­de, lysen­de objekt bevæ­ge sig over him­len. Da vi hav­de kame­ra­et frem­me, skynd­te vi os at tage et bil­le­de af objek­tet og fulg­te der­ef­ter objek­tet til, det for­svandt bag træ­er­ne, det­te tog cir­ka 1–2 minut­ter. Vi stod forun­dre­de bag­ef­ter og beslut­te­de os for at gå ind, hvor­ef­ter vi obser­ve­re­de end­nu et kraf­tigt, lang­somt bevæ­gen­de, hvidt lys. Det­te lys bevæ­ge­de sig dog i mod­sæt­ning til det fore­gå­en­de fra syd mod nord og miste­de grad­vist lys­styr­ke, til det kom­plet for­svandt fra him­len. Beg­ge lys var så kraf­ti­ge som sto­re stjer­neskud.

Det mod­tag­ne foto er taget på tid, dvs. med en eks­po­ne­rings­tid på 30 sekun­der. Der­for ses det kraf­ti­ge hvi­de lys på him­len som en lysen­de streg. Kame­ra­et peger mod syd, og lyset bevæ­ger sig fra en vest­lig og i en øst­lig ret­ning, beret­ter obser­va­tø­ren.
 

Foto­af­de­lin­gens kon­klu­sion

Ud fra en gen­nem­gang af obser­va­tions­be­ret­nin­gen og det frem­send­te foto peger alt på Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS. Bil­le­det og beret­nin­gen blev først blev mod­ta­get af SUFOI næsten 1 ½ måned efter obser­va­tio­nen, hvil­ket van­ske­lig­gør efter­prøv­nin­gen af f.eks. vis­se satel­lit­pas­sa­ger — her­un­der ISS, hvis bane om Jor­den ændres fle­re gan­ge årligt. Der er så man­ge mulig­he­der, at der ikke med sik­ker­hed kan peges på en bestemt satel­lit som for­kla­ring vedr. den sene­re obser­va­tion, som foto­gra­fen og hans kære­ste næv­ner.

Foto­gra­fen kom­men­te­rer efter­føl­gen­de: Tak for jeres hur­ti­ge svar, og tak for­di I fik løst vores myste­ri­um.

Hvor­når kan ISS ses?

Hvis du vil se, hvor­når ISS kan obser­ve­res fra det sted, du bor, kan du benyt­te hjem­mesi­den Hea­vens Above.

Man kan opret­te sig som bru­ger, væl­ge sprog og log­ge ind via: http://www.heavens-above.com/login.aspx.

Det er vig­tigt at mar­ke­re sin geo­gra­fi­ske loka­li­se­ring, hvis man f.eks. vil obser­ve­re „glimt på him­len“ fra Iri­di­um-satel­lit­ter. Læs mere om Iri­di­um-satel­lit­ter: http://phys.au.dk/slukket-lys-paa-himlen/.

Læs mere om ISS: http://www.sufoi.dk/arkiv/arkiv-hn/iss-obs.php.

Du kan også hen­te Hea­vens-Above som Android app:
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.heavens_above.viewer.

8000 Aar­hus C 28. juni 2017

En 43-årig obser­va­tør beret­ter:

Sid­der på altan til­hø­ren­de lej­lig­he­den i Aar­hus C, da vi obser­ve­rer en enlig lysen­de rød­lig „stjer­ne“ mod syd­vest ca. 15 gra­der over hus­ta­get i den fjer­ne ende af går­den. Først tæn­ker vi ikke så meget over den ud over, at det er det ene­ste lys man kan se på him­me­len, men da den plud­se­lig skif­ter til blå­ligt lys, er det jo lidt mystisk, dog tæn­ker man jo dro­ne eller andet men­ne­ske­skabt fæno­men. Det er førs,t da gen­stan­den plud­se­lig fal­der meget hur­tigt mod jor­den, svæ­ver ca. 10 gra­der mod nord og for­svin­der mod syd­vest i ca. 220 gra­der ind­til, den er under hus­ta­get. Hastig­he­den, hvor­med den­ne manøv­re blev fore­ta­get, over­går alt, hvad jeg har set af selv hur­ti­ge dro­ner og lig­nen­de, vi snak­ker måske 2–3 sekun­der for et fald, der lig­ner noget på man­ge 100 meter (måske km, det var svært at sige, hvor langt væk det var i van­dret plan) efter­fulgt af den vand­ret­te bevæ­gel­se mod syd­vest ind­til den var ude af syne.

Tog nog­le bil­le­der og video­er, desvær­re ikke da den bevæ­ge­de sig væk, og kva­li­te­ten er ikke super, da det er taget med en ældre HTC tele­fon om nat­ten, men prø­vet at mai­le dem alli­ge­vel. Har også lavet en dags­lys sketch over for­lø­bet.
Håber i har et kva­li­fi­ce­ret bud på, hvad det var for en stør­rel­se 🙂

På et af de mod­tag­ne fotos ses det obser­ve­re­de lys som
en lil­le lysprik midt i bil­le­det.

Her­over ses en kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se af „den rød­li­ge stjer­ne“.

SUFOI’s kon­klu­sion

Ud fra gen­nem­gan­gen af beret­nin­gen og de mod­tag­ne opta­gel­ser tyder alt på, at obser­va­tio­nen skyl­des flyv­ning med en lys­før­en­de dro­ne af en slags.

UFOs to Day

70 Years of Lies, Mis­in­for­ma­tions and Gover­n­ment Cover-Up
 

Bogen UFOs to Day er på 280 sider og et til­ba­ge­blik på de sene­ste 70 års ufo­forsk­ning, dog set gen­nem en kon­spira­tion­s­til­hæn­gers bril­ler, hvil­ket vel egent­lig tyde­ligt frem­går af under­tek­sten, „70 år med løg­ne, mis­in­for­ma­tion og slø­ring“.

Da bogen er et til­ba­ge­blik, skal man ikke for­ven­te noget nyt ud over, at for­fat­te­ren er til­hæn­ger af teo­ri­en om, at Jor­den besø­ges af frem­me­de væse­ner fra rum­met, hvil­ket også frem­går ved gen­nem­gan­gen af hæn­del­ser­ne fra de enkel­te årti­er siden 1940erne. For­fat­te­ren frem­læg­ger en del nye bevi­ser på, at man­ge ufoer/flyvende tal­ler­k­ner er rum­ski­be fra frem­me­de ver­de­ner. Men bevi­ser­ne er dog så tynds­lid­te at de ikke kan bru­ges til noget, men alli­ge­vel sjove at læse.

Vil man ger­ne have opfri­sket de sene­ste 70 år rent ufo­lo­gisk, er bogen et godt kata­log over de fle­ste kend­te hæn­del­ser, pri­mært ame­ri­kan­ske, ind­delt kro­no­lo­gisk efter de enkelt årti­er. Man skal dog være opmærk­som på, at for­kla­rin­ger­ne på de for­skel­li­ge obser­va­tio­ner og hæn­del­ser nok er noget ander­le­des end dem, som i dag anses for at være de mest tro­vær­di­ge.

Bogen begyn­der helt logisk med den moder­ne ufo­lo­gis før­ste og nok mest berøm­te ufo-hæn­del­ser, nedstyrt­nin­gen ved Roswell, New Mexi­co, den 14. juni 1947 og Ken­neth Arnolds obser­va­tion den 24. juni 1947. Nedstyrt­nin­gen ved Roswell blev dog først kendt af offent­lig­he­den 11 dage sene­re, da den fåreav­ler, som fandt vra­gre­ster­ne på sin mark, hav­de hørt om Ken­neth Arnolds ople­vel­se.

Som bogens under­ti­tel anty­der, mener for­fat­te­ren, at der har fun­det en alt omfat­ten­de slø­ring sted, og at det er der­for offent­lig­he­den har fået de for­kla­rin­ger, den har fået, og ikke fået for­talt, at det er frem­me­de væse­ner, som besø­ger os.

Ser man på Ken­neth Arnolds obser­va­tion med for­fat­te­rens bril­ler, var det frem­me­de rum­far­tø­jer han så, hvil­ket hun for­sø­ger at bevi­se ved de ople­vel­ser han hav­de med rege­rings­a­gen­ter efter obser­va­tio­nen. Dem vi i dag kal­der Men in Bla­ck, MiB. Et ukendt fæno­men den­gang.

Angå­en­de Roswell er det det sam­me. Her mener for­fat­te­ren, at det ame­ri­kan­ske for­svar opbe­va­rer dele fra rum­far­tø­jet og lige­ne af dets besæt­ning fle­re meget hem­me­li­ge ste­der. Desvær­re er oplys­nin­ger­ne nogen, hun har fået på anden hånd, har talt med en, som har hørt det fra en anden, som så har set det. Her får vi hele regi­ste­ret fra Han­gar 18 til Area 51, og hvad der de ste­der og i rege­rings­byg­nin­ger­ne i Was­hin­g­ton D.C. er gemt. Det dre­jer sig om oplys­nin­ger, der er holdt hem­me­li­ge de sene­ste 70 år, selv om fle­re hund­re­de måske end­da tusin­der har været invol­ve­ret. For eksem­pel kom­mer det nu frem, at der var 300–400 sol­da­ter udkom­man­de­ret for at hol­de nys­ger­ri­ge væk ved Roswell.

Her skal man huske Benja­min Frankl­ins ord: „Tre kan hol­de på en hem­me­lig­hed, hvis to af dem er døde.“

Angå­en­de Roswell læner for­fat­te­ren sig meget op ad for­fat­ter­ne Stan­ton Fri­ed­man, Wil­li­am Moo­re og Char­les Ber­litz, som just ikke er kend­te for at hol­de sig stramt til sand­he­den, når det gæl­der ufo­er og rela­te­re­de emner, og som først i 1980erne vak­te Roswell til live. Som noget nyt duk­ker der rus­si­ske spor, som spø­ger lidt i bag­grun­den, op, for de små væse­ner kun­ne være er et resul­tat af den beryg­te­de nazilæ­ge Josef Men­ge­les arbej­de med at mani­p­u­le­re med det men­ne­ske­li­ge genom. Efter sigen­de skul­le Joseph Sta­lin have rek­rut­te­ret Men­ge­le og sendt far­tø­jet ind over USA for at ska­be panik.

Nu er de to nævn­te hæn­del­se ikke de ene­ste, der lige skal en tur gen­nem kon­spira­tions­møl­len, alle de kend­te ufo-klas­si­ke­re får en opfrisk­ning med man­ge „nye“ og ander­le­des oplys­nin­ger og data, der und­si­ger tid­li­ge­re tiders for­kla­rin­ger. For at næv­ne nog­le få, er der Kel­ly Hopkinsvil­le, Pasca­gou­la, kap­ta­jn Coy­ne og fle­re bil­stop­til­fæl­de.

Bil­stop­til­fæl­de­ne bli­ver for­kla­ret med, at det de er frem­me­de væse­ners måde at for­tæl­le, at de godt ved, at men­ne­sket er kom­met ud i rum­met. Det var efter Sput­nik 1 og 2, de før­ste fandt sted i U.S.A.

Ufo-bort­fø­rel­ser­ne slip­per hel­ler ikke for at bli­ve for­kla­ret ud fra et cover-up-syns­punkt. Her er klas­si­ker­ne: Den før­ste af slagsen var Anto­nio Vil­la Boas, Bra­si­li­en, 15. novem­ber 1957, som iføl­ge for­fat­te­ren var et meget vig­tigt til­fæl­de, da han var en meget tro­vær­dig per­son, Bet­ty og Bar­ney Hill 1966, Pasca­gou­la, som det sene­re viste sig var svin­del, hvil­ket for­fat­te­ren for­bi­går i tavs­hed, og Cash-Lan­d­rum sagen, som først blev beskre­vet 30–40 år sene­re. I bort­fø­rel­ses­til­fæl­de­ne bidra­ger Budd Hopkins med vig­ti­ge oplys­nin­ger.

For­fat­te­ren omta­ler ofte „den rygen­de pistol“, som hun mener at have fun­det. Selv om jeg har for­søgt at læse tek­sten med en god lup, fandt jeg ikke det rin­ge­ste antyd­ning af „krudts­lam“ noget sted, men højst nog­le få indi­ci­er, som let kun­ne afskri­ves med lidt logisk tænk­ning, og det med, „at en lil­le fjer let kan bli­ve til fem høns“./p>Bogen hand­ler ikke ikke kun om ali­ens og des lige. Da bro­en Sil­ver Brid­ge kol­lap­se­de den 15. decem­ber 1967 og 37 biler styr­te­de i flo­den, og 46 omkom, kom­mer for­fat­te­ren ind på teo­ri­en om, at det nok var for­tids væse­ners hævn.

Lad os ikke glem­me de beryg­te­de kor­n­cirk­ler, som også bli­ver behand­let af for­fat­te­ren. Hun mener, at de er lavet af ali­ens, og ikke som man­ge mener „spø­ge­fug­le“.

Bogen tager en del emner op, men det er alt for omfat­ten­de at kom­me ind på her, især, da de ud fra for­fat­te­rens syns­punkt også hand­ler om cover-ups.

Meget andet i bogen er for et logisk tæn­ken­de og for­nuf­ti­ge væsen langt „ude på over­dre­vet“. Og man skal ikke købe bogen for få ny viden om, hvor ufo­lo­gi­en står i dag efter 70 år på godt og ondt.

Vil man vide mere om nuti­dens ufo­lo­gi, bør man hel­le­re inve­ste­re i Kim Møl­ler Han­sens bog­se­rie Fak­ta & Myter eller gå ind på SUFOI’s hjem­mesi­de og læse for eksem­pel UFO-Mail nr. 241 med Phi­lip Klass’ 10 Hoved­reg­ler for ufo-efter­forsk­ning og de man­ge e‑bøger, som SUFOI har lagt ud på net­tet.

UFOs to Day

70 Years of Lies, Mis­in­for­ma­tions and Gover­n­ment Cover-Up
 
 

 

Redi­ge­ret af Phi­lip Mant­le
Udgi­vet af Flying Disk Press 2017
ISBN 978–0‑9934928–4‑6
280 sider
Set på net­tet til £ 15,00

Ire­na McCam­mon Scott tog sin Ph.d i fysi­o­lo­gi på Uni­ver­si­ty of Mis­souri, har været adjunkt på St. Bona­ven­tu­re Uni­ver­si­ty, for­sket og under­vist på Ohio Sta­te Uni­ver­si­ty, Uni­ver­si­ty of Neva­da og Bat­tel­le Memo­ri­al Insti­tu­te. Hun har arbej­det hos Defen­se Intel­li­gent Agen­cy, DIA, og Aeros­pa­ce Cen­ter med satel­lit­fo­to­gra­fe­ring, været fri­vil­lig astro­nom på Ohio Sta­te Uni­ver­si­ty Radio Obser­va­tory og taget timer i flyv­ning.
Hun har skre­vet bøger og artik­ler til viden­ska­be­li­ge tids­skrif­ter og avi­ser- og arbej­det for Popu­lar Mecha­ni­cs.
Hun sad i MUFON’s besty­rel­se 1993–2000 og var kon­su­lent i fysi­o­lo­gi, astro­no­mi og felt­for­sker for MUFON. Var afde­lings­le­der af Ohio MUFON og med til at stif­te Mid Ohio Research Asso­ci­a­tion, MORA. Har også skre­vet ufo-bøger og ‑artik­ler.
Iføl­ge oplys­nin­ger i bogen har hun været udsta­tio­ne­ret på Wright-Pat­ter­son Air For­ce Base, WPAFB.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.