Mysti­ske ild­kug­ler på Køben­havns aften­him­len

Køben­havns Poli­ti modt­og adskil­li­ge opkald om mysti­ske lys obser­ve­ret over Køben­havn fre­dag den 25. august.

Lyse­ne over Køben­havn gav også ind­be­ret­nin­ger til www.ufo.dk og til SUFOI’s Foto­af­de­ling.

2860 Søborg — 25. august 2017

Før­ste hen­ven­del­se til SUFOI kom fra en obser­va­tør i Gladsaxe, der med sin iPo­ne 7 hav­de zoo­met kraf­tigt ind på lyse­ne og lavet den­ne opta­gel­se. Han med­del­er kort­fat­tet, at de 3 lys på him­len fulg­te efter hin­an­den. Opta­gel­sen er fore­ta­get kl. 21.24.

2100 Køben­havn Ø — 25. august 2017

Fra Øster­bro beret­ter en obser­va­tør:

„Vi sid­der ude og får kig­get op — der er 3 sto­re lys, som flyt­ter sig hen over him­len uden lyd. De slår sig sam­men til en og lyset sluk­ker! Klok­ken er 21.25.

Efter 2 min. kom­mer der så 2 lys, som flyt­ter sig, slår sig sam­men og sluk­ker så igen!“

2770 Kastrup — 25. august 2017

Fra Ama­ger kom­mer den­ne mel­ding:

„Min kone så først 3 hvi­de lys i van­dret for­ma­tion, som skif­te­de til ver­ti­kal for­ma­tion, inden for et minut — kl. er ca. 21.25. Ca. 20–30 min inden den­ne obser­va­tion sås sam­me fæno­men. Hen­des obser­va­tion er sam­me ret­ning og sam­me høj­de som den­ne rap­port.

Vi sid­der på ter­ras­sen, og ser plud­se­lig en tre­kan­tet hvid for­ma­tion, som bevæ­ger sig roligt nedad mod hori­son­ten. Efter­føl­gen­de (3–5 min. efter) ser vi 2 hvi­de lys i sam­me område/højde bevæ­ge sig rolig ned mod hori­son­ten.

Gæt­ter på noget festi­vi­tas med fyr­vær­ke­ri af en art. Men vi var eni­ge om, at det så mær­ke­ligt ud. Har bil­le­der og lidt video af skidt kva­li­tet.“

2100 Køben­havn Ø — 25. august 2017

Det mod­tag­ne foto. Opta­gel­sen er fore­ta­get kl. 21.24
fra Øster­bro.

Udsnits­for­stør­rel­se af de obser­ve­re­de lys.

Obser­va­tø­ren beret­ter:

„Jeg undrer mig en del over noget, jeg obser­ve­re­de af 3 omgan­ge.

Alle obser­va­tio­ner sker om afte­nen d. 25/8–2017 fra mit vin­due på Øster­bro. Først kl. 21.12 så igen 21.14 og igen ca. 21.30.

På Ekstra Bla­det for­kla­rer de, at poli­ti­et siger, der tale om faldskærms­ud­sprin­ge­re, som øver sig over Peblin­ge­sø­en, kan det­te vir­ke­lig pas­se?

Den før­ste obser­va­tion er en meget kraf­tigt oplyst ild­kug­le, det er i al fald det, det lig­ner. Den anden obser­va­tion er 2 ild­kug­ler, som føl­ger det sam­me møn­ster og til sidst deler sig i fle­re kug­ler, som så bræn­der op eller sluk­ker. Kan faldskærms­ud­sprin­ge­re med lys på vir­ke­lig ska­be den­ne effekt. Jeg når desvær­re ikke at opta­ge eller tage bil­le­der af de før­ste obser­va­tio­ner. Jeg sen­der i mai­len her bil­le­der, hvis det ønskes har jeg også video­er“.

Køben­havns Poli­ti går da også hur­tigt ud og kom­men­te­rer de
man­ge opkald og for­kla­rer, at der er tale om faldskærms­ud-
sprin­ge­re, der har lys/ild på under deres øvel­ses­spring mod
Peblin­ge Sø midt i Køben­havn.

BT og EkstraBla­det føl­ger også op på sagen:
https://www.bt.dk/krimi/mystiske-ildkugler-spottet-paa-nattehimlen-undrede-du-dig-ogsaa og
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ mystisk-lys-spot­tet-over-koe­ben­havn/6793359.

Der er tale om faldskærms­ud­sprin­ge­re

SUFOI’s Micha­el Jep­pe­sen gjor­de opmærk­som på sagen på Face­book i Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tions Debat­forum: https://www.facebook.com/groups/112842926337/ hvor sagen debat­te­res af del­ta­ger­ne.

Her kan også ses ekstra video­op­ta­gel­se af lyse­ne, der gan­ske rig­tigt viser sig at stam­me fra faldskærms­ud­sprin­ge­re, der er i gang med at øve sig til næste dags arran­ge­ment:

https://www.facebook.com/swoopfreestyle/videos/vb.587705151348114/10159457805555352/?type=2&theater.

Swoop Fre­esty­le by night, FAI, Wor­ld Cham­pions­hips, http://swoopfreestyle.com/the-event/.

En af faldskærms­ud­sprin­ger­ne med „ild i fød­der­ne“ for fuld fart over den køben­havn­ske aften­him­mel ska­ber sam­ti­dig undren med det­te usæd­van­li­ge lys­fæ­no­men over stor­by­en.

SUFOI’s Debat­forum på Face­book

Hvis du ønsker at del­ta­ge med seri­ø­se ind­læg eller kom­men­ta­rer til aktu­el­le ufo-rela­te­re­de begi­ven­he­der, så meld dig ind via: https://www.facebook.com/groups/112842926337/.

Livs­far­lig tåge

I 2005 udgav Bru­ce Ger­non og Rob Mac­Gre­gor bogen The Fog. A Never Befo­re Publis­hed The­ory of the Ber­m­u­da Tri­ang­le (Llewel­lyn Publi­ca­tions). Bogens omdrej­nings­punkt er det natur­fæ­no­men, som Bru­ce Ger­non ople­ve­de før­ste gang den 4. decem­ber 1970: Et nyt „geo-mete­o­r­o­lo­gisk“ fæno­men, som han kal­der „elek­tro­nisk tåge“.

Ger­non mener, at „tågen er skabt af elek­tro­mag­ne­tisk ener­gi fri­gi­vet af Jor­den gen­nem havet og op i atmos­fæ­ren“. Tågen kan være grå­hvid, gul­lig eller grå og om nat­ten se ud til at glø­de. Tågen kan „klæ­be“ sig til fly eller ski­be og føl­ge dis­se og på den­ne måde se ud til at være kolos­sal i udbre­del­se. Tågen for­styr­rer elek­tro­nisk udstyr, ska­ber hal­luci­na­tio­ner og for­vir­rer men­ne­skers ori­en­te­rings­sans, lige­som den for­år­sa­ger „hul­ler i tiden“ og „tids­spring“.

Bru­ce Ger­non hav­de sin mysti­ske ople­vel­se den 4. decem­ber 1970, mens han fløj i en Bee­chcraft A36 Bonan­za. Ger­non var let­tet midt på efter­mid­da­gen fra And­ros Island, da han sam­men med sin far, Bru­ce Ger­non Seni­or, og arbejds­kol­le­ga­en Gus Lafay­et­te så en lin­se­for­met sky hæn­ge meget lavt over havet — kun omkring 150 m over havover­fla­den. Da de fort­sat­te deres stig­ning (ca. 300 m i minut­tet), skif­te­de den lin­se­for­me­de sky udse­en­de til en kæm­pe­stor cumulus­sky, som så ud til at sti­ge med sam­me hastig­hed som fly­et. I løbet af få minut­ter var fly­et ind­hyl­let af sky­en, ind­til fly­et var kom­met op i klar him­mel i 3.500 meters høj­de. Bag dem var sky­en vok­set og hav­de ændret form til en halvcir­kel.

Kort efter bemær­ke­de de en sky, som blev dan­net ved havover­fla­den, akku­rat som den sky de hav­de bag sig, men i det­te til­fæl­de strak­te den sig op i omkring 18.000 meters høj­de. Ger­non beslut­te­de at fly­ve uden om den. Inden læn­ge hav­de sky­en krum­met sig omkring dem mod øst. Sky­en hav­de dan­net en gigan­tisk doug­hnut, som helt omslut­te­de dem. Sky­en var for høj til, at fly­et kun­ne fly­ve over den, og det var umu­ligt at fly­ve under den. Den doug­hnut-for­me­de sky omkran­se­de dem sta­dig, ind­til den nu kun hav­de en ind­ven­dig dia­me­ter på 5–8 km. Skar­pe, hvi­de lyn glim­te­de på sky­ens inder­si­de, og den blev mør­ke­re og mør­ke­re.

Ger­non opda­ge­de en stor U‑formet åbning i den vest­li­ge side af doug­hnut-sky­en. Han var tvun­get til at for­sø­ge at fly­ve ud gen­nem åbnin­gen til det, som viste sig at være en per­fekt, hori­son­tal tun­nel, halvan­den kilo­me­ter bred og mere end 15 km lang. På den anden side kun­ne han se den kla­re, blå him­mel. Tun­ne­len skrum­pe­de hur­tigt ind, og Ger­non gav moto­ren gas, så hastig­he­den nåe­de op på 370 km/t. Nu var tun­ne­len kun 60 m i dia­me­ter. Lyset fra efter­mid­dags­so­len skin­ne­de gen­nem udgangs­hul­let og frem­brag­te en sil­ke­ag­tig, hvid glød på sider­ne. Sider­ne var per­fekt run­de og trak sig lang­somt sam­men. Hele vej­en rundt var der små tot­ter af sky­er i en grå­lig far­ve. Sky­er­ne hvirv­le­de mod uret rundt om fly­et.

 

Ger­non for­tæl­ler: „Vi befandt os kun 20 sekun­der i sky­en, inden vi slap ud af den. I omkring fem sekun­der hav­de jeg en under­lig følel­se af at være vægt­løs. Da jeg kig­ge­de bag­ud, snap­pe­de jeg efter vej­ret, da jeg så tun­nel­lens væg­ge fal­de sam­men til en smal spal­te, som lang­somt rote­re­de med uret. Alle vores elek­tro­ni­ske og mag­ne­ti­ske navi­ga­tions­in­stru­men­ter var ude af drift. Kom­pasnå­len dre­je­de rundt og rundt, selv om fly­et fløj lige fremad … I ste­det for som ven­tet at se den blå him­mel var alt ind­hyl­let i en mørk, grå­hvid dis. Sigt­bar­he­den så ikke ud til at være mere end tre km. Vi kun­ne nu hver­ken se havet, hori­son­ten eller him­len. Luf­ten var meget rolig, og der var hver­ken lyn eller regn. Jeg vil kal­de det­te for en ‚elek­tro­nisk tåge’, da det så ud, som om det var det, der for­styr­re­de vores instru­men­ter …

Vi var i den elek­tro­ni­ske tåge i tre minut­ter, da fly­ve­kon­trol­len over radio­en for­tal­te os, at han hav­de iden­ti­fi­ce­ret et fly lige over Mia­mi Beach med kurs mod vest. Jeg så på mit ur og opda­ge­de, at vi hav­de flø­jet i min­dre end 34 minut­ter. Vi kun­ne ikke være nået til Mia­mi Beach — vi skul­le nær­me os Bimi­ni-øer­ne. Jeg for­tal­te fly­ve­l­e­de­ren, at han måt­te have iden­ti­fi­ce­ret et andet fly, og at vi var omtrent 140 km syd­vest for Mia­mi og sta­dig på udkig efter Bimi­ni … Plud­se­lig begynd­te tågen at dele sig … Lan­ge vand­ret­te linjer duk­ke­de op i tågen på beg­ge sider af os. Linjer­ne bred­te sig i 6 eller 8 km lan­ge spræk­ker. Vi kun­ne se den blå him­mel gen­nem spræk­ker­ne. Spræk­ker­ne fort­sat­te med at udvi­de sig og sam­le sig. I løbet af otte sekun­der var alle spræk­ker sam­let i én, og den grå tåge for­svandt. Det ene­ste, jeg kun­ne se, var en skin­nen­de blå him­mel … Så fik jeg øje på reve­ne ud for Mia­mi Beach lige under mig.“

Ger­non hav­de kun flø­jet i 47 minut­ter. Alli­ge­vel måt­te han have flø­jet mindst 400 km. Han kun­ne på ingen måde fly­ve så hur­tigt i det pågæl­den­de fly. Det hur­tig­ste, han tid­li­ge­re hav­de til­ba­gelagt ruten fra And­ros Island til Palm Beach, var 75 minut­ter.

The Fog. A Never Befo­re Publis­hed The­ory of the Ber­m­u­da Tri­ang­le er en kalej­dosko­pisk gen­nem­gang af Ber­m­u­da Tre­kan­tens histo­rie med afstik­ke­re til Atlan­tis og Area 51 — og giver ingen viden­ska­be­li­ge for­kla­rin­ger på, hvad den hypo­te­ti­ske „elek­tro­nisk tåge“ egent­lig er. Nu har bogen fået en efter­føl­ger med sam­me for­fat­ter­par: Bey­ond the Ber­m­u­da Tri­ang­le — True Enco­un­ters with Electro­nic Fog, Mis­sing Aircraft, and Time War­ps (New Page Books. A Divi­sion of Care­er Press, Inc. 2017).

 

Den nye bog adskil­ler sig ikke væsent­ligt i ind­hol­det fra den 12 år gam­le for­gæn­ger. Sto­re dele er gen­brug. Den væsent­lig­ste for­skel er, at den nye udga­ve gen­gi­ver ople­vel­ser meget lig Bru­ce Ger­nons ople­vel­se fra 1970. Det er beret­nin­ger, som Bru­ce Ger­non har fået til­sendt siden udgi­vel­sen af The Fog. Beret­nin­ger­ne har anek­do­tisk karak­ter, men bestyr­ker Ger­non i hans over­be­vis­ning om, at elek­tro­nisk tåge, som han ind­de­ler i fem kate­go­ri­er, er en rea­li­tet, får pilo­ter til at miste ori­en­te­rin­gen og for­år­sa­ger man­ge mysti­ske flystyrt.

Ger­non refe­re­rer flit­tigt til andre Ber­m­u­da Tre­kant-for­fat­te­re (her­i­blandt Char­les Ber­litz og Gian J. Qua­s­ar) samt de man­ge tv-udsen­del­ser om emnet, lige­som man tyde­ligt for­nem­mer hans fasci­na­tion af opfin­de­ren David Pares, der arbej­der på en tids­ma­ski­ne hjem­me i gara­gen, og af Joe McMo­ne­ag­le, der gen­nem 19 år var til­knyt­tet den ame­ri­kan­ske hærs Pro­ject Star­ga­te som „remo­te viewer“.

Bru­ce Ger­non and Rob Mac­Gre­gor:
„Bey­ond the Ber­m­u­da Tri­ang­le. True
Enco­un­ters with Electro­nic Fog, Mis­sing
Aircraft, and Time War­ps,“ 223 sider,
New Page Books. A Divi­sion of Care­er Press,
Inc. 2017

Bogen er velskre­vet og let læst. De man­ge mysti­ske ople­vel­ser har bestemt under­hold­nings­vær­di, men selv om Ger­non natur­lig­vis gen­gi­ver dem for at give egne ople­vel­ser med den elek­tro­ni­ske tåge stør­re vægt, indrøm­mer han også, at de ikke bevi­ser noget. Ger­nons ene­ste „doku­men­ta­tion“ for, at den elek­tro­ni­ske tåge eksi­ste­rer, er, at andre per­so­ner til­sy­ne­la­den­de har ople­vet noget til­sva­ren­de, dvs. ufor­klar­lig tåge og elek­tro­mag­ne­ti­ske ure­gel­mæs­sig­he­der. Selv har han sam­men med hustru­en, Lynn, i febru­ar 1996 haft end­nu en ople­vel­se med elek­tro­nisk tåge under en fly­ve­tur i Bimi­ni-områ­det.

 

Læs mere I 2014 udgav SUFOI bogen Ber­m­u­da Tre­kan­ten — og andre myter. Bogen er udsolgt som print­bog, men kan købes som e‑bog og lånes på e‑Reolen. Bogen er udkom­met i seri­en Fak­ta & Myter, der omfat­ter i alt syv tit­ler — alle til­gæn­ge­li­ge som e‑bøger og på e‑Reolen.