Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

 

2630 Taa­strup 13. okto­ber 2011

Faldt overe det­te gam­le bil­le­de jeg tog ved Høje Taa­strup sta­tion. Ved ikke lige hvad den hvi­de kug­le til høj­re er??
Sik­kert ikke noget, men synes I skul­le se det.

Sådan lød det i en nylig hen­ven­del­se om et 6 år gam­melt foto.

Det ori­gi­nalt mod­tag­ne foto. Lyset blev ikke obser­ve­ret ved foto­gra­fe­rin­gen, men er først sene­re opda­get på bil­le­det.

En udsnits­for­stør­rel­se af den lysen­de
kug­le på him­len yderst til høj­re i
bil­led­fel­tet. Der er tale om en
refleks­dan­nel­se i kame­ra­ets objek­tiv.

SUFOI’s kon­klu­sion

Bil­le­det er oprin­de­ligt taget for at fore­vi­ge det flot­te bisols­fæ­no­men midt i bil­le­det. Inter­es­sen sam­ler sig dog mere om den lil­le grøn­li­ge, run­de afteg­ning til høj­re i foto­et.

Der er tale om en refleks i kame­ra­ets objek­tiv for­år­sa­get af det skar­pe lys fra Solen yderst i ven­stre side af bil­led­fel­tet.

Hvis man for­sy­ner ori­gi­nal­fo­to­et med dia­go­nal­stre­ger for at mar­ke­re bil­le­dets midt­punkt, kan man dia­me­tralt mod­sat midt­punk­tet se årsa­gen til den grøn­ne afteg­ning = Solen.

SUFOI’s Foto­af­de­ling har i åre­nes løb mod­ta­get fle­re lig­nen­de opta­gel­ser taget med for­skel­lig­ar­te­de kame­ra­er. En del af dis­se opta­gel­ser er omtalt i UFO-Mail, bl.a.:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2013/um13-156.php og
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2016/um16-217.php.

7183 Rand­bøl 19. sep­tem­ber 2017

SUFOI’s Foto­af­de­ling har mod­ta­get et antal fotos taget den 19. sep­tem­ber med sam­me type fæno­men.

Foto­gra­fen tog dagen efter end­nu et antal fotos med sam­me form for afteg­ning på og send­te bil­le­der­ne til ori­en­te­ring til SUFOI’s Foto­af­de­ling. Også her er der tale om sam­me form for refleks­dan­nel­se i kame­ra­ets objek­tiv for­år­sa­get af Solens skar­pe lys som oven­for omtalt og taget i Taa­strup 13. okto­ber 2011.

Et af de mod­tag­ne fotos.

En udsnits­for­stør­rel­se her­af, hvor den
lil­le blå, run­de afteg­ning (for­år­sa­get
af Solen) ses neden­for blom­ster­kruk­ken.

5772 Kværn­d­rup 5. august 2017

SUFOI’s Foto­af­de­ling modt­og en kort video­se­kvens visen­de en mørk, del­vis over­sky­et him­mel med nog­le lyse plet­ter på, der har forun­dret obser­va­tø­ren.

Stil­l­bil­le­de fra den mod­tag­ne video­se­kvens
med lyse­ne på him­len.

SUFOI’s kon­klu­sion

Obser­va­tø­ren opgi­ver ikke, hvil­ken ret­ning opta­gel­sen er sket mod. Trods den mang­len­de, vig­ti­ge oplys­ning kon­klu­de­rer Foto­af­de­lin­gen, at der er tale om lys fra Månen bag dri­ven­de sky­er.

Til sam­men­lig­ning tog Foto­af­de­lin­gen 2 dage sene­re det­te foto af Månen
del­vist dæk­ket af sky­er. 
Foto: Ole Hen­nings­en

På udsnits­for­stør­rel­sen af bil­le­det
ses Månen som mar­kan­te, adskil­te
lys på him­len.

Der­for er sølv­pa­pir­hat­te udbred­te i vis­se kred­se

Spa­ce Oddi­ties er iføl­ge for­la­get udgi­vet i anled­nin­gen af 60-året for opsen­del­sen af Sput­nik 1 og 70-året for Ken­neth Arnolds UFO-obser­va­tion. Den er på 320 tætskrev­ne sider, hvoraf de 280 udgør sel­ve tek­sten, medens resten er noter og lit­te­ra­tur­hen­vis­nin­ger. Bogen er uden illu­stra­tio­ner. Kun for­si­den pry­des af et bil­le­de af Mæl­ke­vej­en i områ­det mel­lem Sva­nen, Ørnen og Skyt­ten, hvil­ket sam­men med tit­len straks leder tan­ken hen på en (populær)videnskabelig gen­nem­gang af astro­no­mi­ens histo­rie.

 
 

S.D. Tuck­er: „Spa­ce Oddi­ties — Our Stran­ge
Attempts to Explain the Uni­ver­se“, 320 si-
der, Amber­ley Publis­hing Limi­ted 2017

Det­te ind­tryk bli­ver for­stær­ket af bag­si­de­tekstens over­skrift, som cite­rer de to før­ste linjer af en popu­lær engelsk god­natsang skre­vet af Jane Tay­l­or i begyn­del­sen af 1800-tal­let: Twink­le, twink­le, litt­le star, How I won­der what you are! Her­ef­ter føl­ger en til­sy­ne­la­den­de besyn­der­lig til­fø­jel­se, som dog snart viser sig at afspej­le bogens reel­le ind­hold: Are You a giant Nazi Ice­berg?

Bogen hand­ler nem­lig ikke om astro­no­mi, rum­fart, ufo­er eller ali­ens, selv om alle fire emner uund­gå­e­ligt duk­ker op med jæv­ne mel­lem­rum. Tycho Bra­he, Newton, Kep­ler samt man­ge andre kend­te viden­skabs­mænd som fx de bane­bry­den­de raket­for­ske­re Kon­stan­tin Tsi­ol­ko­v­sky, Robert God­dard og Wern­her von Braun bli­ver alle nævnt en pas­sant, lige­som også kend­te kon­takt­per­so­ner, fx Geor­ge Adam­ski, får spal­te­plads.

Spa­ce Oddi­ties hand­ler der­i­mod om alle de skø­re, absur­de og uvi­den­ska­be­li­ge fore­stil­lin­ger, folk har for­søgt at gøre sig bemær­ket for gen­nem tider­ne. Udtryk­ke­ne skø­re, absur­de og uvi­den­ska­be­li­ge kan bru­ges her uden blu­sel, idet det er for­fat­te­rens egne ord. S. D. Tuck­er læg­ger på intet tids­punkt skjul på sin egen mening om alt det non­sens, han udpens­ler i bogens man­ge kapit­ler, hvil­ket sker på en humo­ri­stisk måde. Fx skri­ver han, at præ­si­den­ten for Inter­na­tio­nal Flat Earth Research Socie­ty, Char­les K. John­son, efter sin død i 2001 for­hå­bent­lig blev begra­vet min­dre end 6 fod under jor­den — i mod­sat fald vil­le han jo fal­de ud på den anden side.

Selv om man som man­ge­årig læser af UFO-Nyt er ble­vet præ­sen­te­ret for et væld af kon­spira­tions­te­o­ri­er, er der man­ge, som sik­kert er nye for læse­ren. Månelan­din­ger­ne, Mar­san­sig­tet, Roswell … er natur­lig­vis vel­kend­te, men hvad med den østrig­ske astro­nom Hanns Hör­bin­ger, som i 1913 påstod, at der ikke eksi­ste­rer stjer­ner. Mæl­ke­vej­en er iføl­ge Hör­bin­ger i ste­det en stor ring af pla­net­sto­re isklum­per, som omgi­ver Sol­sy­ste­met. Det vi opfat­ter som stjer­ner, er i vir­ke­lig­he­den Solens lys, som bli­ver reflek­te­ret fra dis­se utal­li­ge isb­jer­ge.

Eller hvad med fransk­man­den Char­les Fouri­er (1772–1837) som aner­kend­te Newton, blot med den for­skel, at det ikke er tyng­de­kraf­ten, som hol­der pla­ne­ter­ne i kredsløb om Solen. Fouri­er men­te i ste­det, at pla­ne­ter­ne, måner­ne og stjer­ner­ne er leven­de væse­ner, som hol­des på plads af en ind­byr­des seksu­el til­træk­nings­kraft.

Et tred­je eksem­pel er Gerald Heard (1887–1971), som i 1950 benyt­te­de den megen omta­le af de mysti­ske fly­ven­de tal­ler­ke­ner til at postu­le­re, at de viste sig i stort tal på net­op den­ne tid, for­di de kom fra Mars, hvor de intel­li­gen­te bebo­e­re gen­nem man­ge århund­re­der hav­de holdt øje med Jor­den. Atom­bom­ber­ne i 1945 udgjor­de en alvor­lig trus­sel mod mars­bo­er­nes leve­vil­kår, idet støv fra eks­plo­sio­ner­ne hav­de fun­det vej til Mars, hvor det blo­ke­re­de for Solens lys og der­med for­hin­dre­de plan­te­vækst. Mars­bo­er­ne var nem­lig en slags super-bier, der lige­som deres jor­di­ske fætre leve­de af nektar. Den­ne trus­sel skul­le der­for eli­mi­ne­res.

Der omta­les man­ge andre eksemp­ler. S. D. Tuck­er har gjort et stort styk­ke arbej­de for at fin­de så man­ge som muligt, og som nævnt i ind­led­nin­gen udgør noter og lit­te­ra­tur­hen­vis­nin­ger en væsent­lig del af bogens 320 sider. Helt præ­cist er der 938 noter og 117 lit­te­ra­tur­hen­vis­nin­ger! For en dansk læser er det en uover­kom­me­lig og umu­lig opga­ve at fin­de frem til dis­se. Man må der­for sto­le på, at for­fat­te­ren selv har læst de 117 bøger fra ende til anden og er loy­al mod sine kil­der.

Et sted går det dog galt. S. D. Tuck­er skri­ver, at Kep­ler fik inspira­tio­nen til sin roman Som­ni­um („Drøm­men“, som hand­ler om en måne­rej­se), medens han arbej­de­de som assi­stent for Tycho Bra­he på Ven i Øre­sund. Meget beteg­nen­de er der ingen kil­de­hen­vis­ning til den­ne påstand. Kep­ler var aldrig i Dan­mark. Han og Tycho mød­tes for før­ste gang i Prag i febru­ar 1600, tre år efter Tycho hav­de for­ladt Dan­mark. Hvor­vidt for­fat­te­ren tager sig sine fri­he­der i andre for­hold, skal være usagt.

Uan­set den­ne lil­le lapsus — og måske andre — er Spa­ce Oddi­ties anbe­fa­lel­ses­vær­dig. Hvis man vil vide noget om astro­no­mi og rum­fart, får man måske mere ud af at høre astro­nau­ten Chris Had­fi­elds for­tolk­ning af David Bowies ori­gi­na­le Spa­ce Oddi­ty: www.youtube.com/watch?v=KaOC9danxNo. Hvis man der­i­mod vil vide, hvor­for sølv­pa­pir­hat­te er så udbred­te i vis­se kred­se, er bogen et must.

 

Glæd dig til den 12. okto­ber!

Den 12. okto­ber 2017 udkom­mer SUFOI’s sto­re jubilæums­bog UFO’er — Myter og viden med 204 gen­ne­mil­lu­stre­re­de sider. Læs mere her.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.