UFO-pro­jekt bli­ver til tv-serie

I det føl­gen­de brin­ges en lil­le smags­prø­ve (fra side 25 i UFO’er — Myter og viden). Afsnit­tet hand­ler om Pro­ject Sign, der blev opret­tet den 22. janu­ar 1948 og blev for­lø­be­ren for Pro­ject Blue Book og der­med begyn­del­sen på 22 års ind­sam­ling og ana­ly­ser af ufoop­le­vel­ser.

Af hen­syn til den natio­na­le sik­ker­hed

Som en kon­se­kvens af den obser­va­tions­bøl­ge, der blev udløst af Ken­neth Arnolds obser­va­tion den 24. juni 1947, opret­te­de gene­ral­ma­jor Lau­ren­ce C. Crai­gie, stabs­chef i fly­ve­våb­net, den 30. decem­ber 1947 Pro­ject Sign på Wright Field i Dayton, Ohio. Fly­ba­sen hed­der i dag Wright-Pat­ter­son Air For­ce Base.

Pro­ject Sign var en lil­le afde­ling i Fly­ve­våb­nets Mate­ri­el­kom­man­do (Air Mate­ri­al Com­mand, AMC) under Air Tech­ni­cal Intel­li­gen­ce Cen­ter (ATIC) og begynd­te den 22. janu­ar 1948 arbej­det med at ind­sam­le og under­sø­ge beret­nin­ger om fly­ven­de tal­ler­ke­ner.

I Pro­jects Signs hem­me­ligstemp­le­de „dåb­sat­test“ skri­ver gene­ral­ma­jor Crai­gie om pro­jek­tets for­mål:„ … at ind­sam­le, sam­men­lig­ne, under­sø­ge og vide­re­gi­ve alle infor­ma­tio­ner til inter­es­se­re­de rege­rings­or­ga­ner og sam­ar­bejds­part­ne­re ved­rø­ren­de obser­va­tio­ner af atmos­fæ­ri­ske fæno­me­ner, som kan tæn­kes at være rele­van­te for den natio­na­le sik­ker­hed … “

Ini­ti­a­ti­vet til opret­tel­sen af den­ne grup­pe — som såle­des skul­le fin­de ud af, hvad tusind­vis af ame­ri­ka­ne­re hav­de ople­vet fra slut­nin­gen af juni 1947, og om de fly­ven­de objek­ter udgjor­de en trus­sel for USA — udsprang af to rede­gø­rel­ser udar­bej­det af hen­holds­vis gene­ral­ma­jor Geor­ge C. McDo­nald, chef for Air For­ce Intel­li­gen­ce, og gene­ral­løjt­nant Nat­han F. Twi­ning, chef for AMC. Beg­ge rede­gø­rel­ser var den­gang hem­me­ligstemp­le­de og kon­klu­de­re­de, at en under­sø­gel­se var påkræ­vet. Gene­ral­løjt­nant Twi­nings anbe­fa­ling til bri­ga­de­ge­ne­ral Geor­ge F. Schul­gen, che­fen for fly­ve­våb­net, byg­ge­de på drøf­tel­ser med inge­ni­ø­rer og andet tek­nisk per­so­na­le under hans kom­man­do.

„Det rap­por­te­re­de fæno­men er vir­ke­ligt og skyl­des ikke syner eller noget opdig­tet.“ Objek­ter­ne er metal­li­ske, ski­ve­for­me­de og i de fle­ste til­fæl­de lyd­lø­se samt over­ra­sken­de manøv­re­dyg­ti­ge. „Det anbe­fa­les“, skrev Twi­ning, „at … hoved­kvar­te­ret ved Army Air For­ces udsen­der et direk­tiv om at opret­te en klas­si­fi­ka­tion og et kode­navn for en grun­dig under­sø­gel­se af det­te emne.“

Pro­ject Sign fik klas­si­fi­ka­tions­ni­veau 2A. Det er det næst­hø­je­ste niveau, hvor høje­ste niveau er 1A. Pro­jek­t­nav­net var såle­des en hem­me­lig­hed, men pro­jek­tets opret­tel­se blev dog snart — via fly­ve­våb­nets egne pres­se­med­del­el­ser — kendt af offent­lig­he­den under kæle­nav­net „Pro­ject Sau­cer“.

Dag­lig leder blev kap­ta­jn Robert R. Snei­der, og sta­ben tal­te blandt andre de to vel­renom­me­re­de flyin­ge­ni­ø­rer, Alfred Loed­ding og Albert B. Dey­ar­mond, samt atom­vå­ben- og mis­sil­eks­per­ten Lawren­ce Tru­et­t­ner.

Når nogen så noget usæd­van­ligt, blev de kon­tak­tet af efter­ret­nings­af­de­lin­gen på den nær­me­ste fly­ba­se. Hvis obser­va­tio­nen viste sig at være „vig­tig“, fløj per­so­na­le fra AMC’s hoved­kvar­ter til den pågæl­den­de base for at fore­ta­ge en efter­forsk­ning. Obser­va­tø­rer­ne skul­le udfyl­de et stan­dards­pør­ge­ske­ma om bl.a. obser­va­tion­s­tids­punkt, sted, beskri­vel­se af det obser­ve­re­de, høj­de, hastig­hed og manøv­rer. Alt rele­vant mate­ri­a­le blev sendt til AMC’s hoved­kvar­ter i Ohio, hvor det skul­le under­sø­ges og ind­gå i offi­ci­el­le sta­tus­rap­por­ter, som så skul­le sen­des til rege­rings­or­ga­ner, der kun­ne bidra­ge med en opkla­ring af det obser­ve­re­de.

Alle­re­de fra før­ste arbejds­dag fik fol­ke­ne i Pro­ject Sign en stor sag at arbej­de med: Den 7. janu­ar 1948 var kap­ta­jn Tho­mas F. Man­tell Jr. fra Ken­tucky Air Natio­nal Guard styr­tet ned og dræbt i sit P‑51 Mustang-jager­fly, da han hav­de for­fulgt et ukendt objekt. Sagen fik stor pres­seom­ta­le, og der opstod snart ryg­ter om, at Man­tells krop var brændt op, at fly­et var gen­nem­hul­let af bit­te små hul­ler, og at hans sid­ste ord til kon­troltår­net skul­le have været: „Min Gud, der er jo men­ne­sker inde­ni!“. Avi­sen New York Times var ikke i tvivl: „Fli­er Dies Cha­sing a ‚Flying Sau­cer’“

(„Af hen­syn til den natio­na­le sik­ker­hed“ er et uddrag fra side 25 i UFO’er — Myter og viden)