Bli­ver Star­link 2020’ernes nye ufo-bed­ra­ger?

Her på tær­s­k­len til 2020’erne har en ny kil­de til ind­be­ret­nin­ger om mysti­ske lys på him­len meldt sig. Der opsen­des i de kom­men­de år tusind­vis af nye satel­lit­ter, som skal give rum­ba­se­ret inter­net til klo­dens befolk­ning. Satel­lit­ter­ne har alle­re­de i 2019 givet anled­ning til man­ge ind­be­ret­nin­ger — men det er for­modent­lig kun en fors­mag på, hvad vi har i ven­te i de kom­men­de år.

Gen­nem tider­ne har for­skel­li­ge enkelt­fæ­no­me­ner skilt sig ud fra mæng­den ved at give anled­ning til sær­ligt man­ge ind­be­ret­nin­ger fra forun­dre­de obser­va­tø­rer. I 1990’erne var det pro­jek­tør­lys, som fyld­te godt op blandt ind­be­ret­nin­ger­ne til SUFOI. I enkel­te år udgjor­de de op imod halv­de­len af alle ind­be­ret­nin­ger — fx i 1996, hvor pro­jek­tør­lys var årsag til 43% af rap­por­ter­ne. Hen imod slut­nin­gen af årti­et ebbe­de pro­jek­tør­lys-bøl­gen dog lang­somt ud, og i dag mod­ta­ger vi kun lej­lig­heds­vist ind­be­ret­nin­ger for­år­sa­get af pro­jek­tø­rer.

Fre­den vare­de dog kun få år, og i mid­ten af 2010’erne meld­te en ny slam­bert sig banen. I star­ten godt nok kun med få obser­va­tio­ner om året, men fra omkring 2007 begynd­te ind­be­ret­nin­ger­ne at strøm­me ind i hobe­tal. Der var tale om de små varm­luft­bal­lo­ner — ofte kal­det „thailand­ske lyg­ter“ eller „skylan­ter­ner“ — som folk opsend­te i snart sagt alle slags anled­nin­ger. Adskil­li­ge obser­va­tø­rer fan­ge­de dem på foto eller video, og SUFOI’s erfar­ne foto­eks­pert Ole Hen­nings­en har beskre­vet man­ge af dis­se opta­gel­ser i tid­li­ge­re artik­ler her i UFO-Mail. Se i øvrigt Oles beskri­vel­se af de små varm­luft­bal­lo­ner på den­ne side: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php.

SUFOI’s Ole Hen­nings­en opsen­der her en lil­le varm­luft­bal­lon, som ind­til for få år siden var en udbredt kil­de til ind­be­ret­nin­ger om obser­va­tio­ner. Foto: Ole Hen­nings­en, SUFOI Pic­tu­re Library.

Bøl­gen af varm­luft­bal­lon-obser­va­tio­ner top­pe­de i 2012, hvor der på SUFOI’s obser­va­tions­li­ste er regi­stre­ret hele 67 ind­be­ret­nin­ger, hvil­ket udgjor­de 21% af obser­va­tions­ind­be­ret­nin­ger­ne i det år. Her­ef­ter begynd­te antal­let dog lang­somt at fal­de, og i 2016 ind­før­te Tra­fik- og Byg­ge­sty­rel­sen et for­bud mod opsen­del­se af varm­luft­bal­lo­ner. Siden da er antal­let af ind­be­ret­nin­ger ras­let ned og lig­ger nu på et min­dre antal om året.

End­nu en gang synes fre­den dog kun at vare få år! Her på tær­s­k­len til det nye årti tyder meget på, at en ny kan­di­dat til hobe­vis af ind­be­ret­nin­ger har meldt sig på him­len. Nav­net på syn­de­ren er Star­link, og de før­ste obser­va­tio­ner begynd­te at tik­ke ind alle­re­de i for­å­ret 2019, men især i årets sid­ste måne­der har SUFOI mod­ta­get man­ge ind­be­ret­nin­ger om fæno­me­net.

Satel­lit­ter på stri­be

I UFO-Mail nr. 289 kun­ne vi beret­te om den før­ste ind­be­ret­ning af en lang kæde af lys, som fløj i halen på hin­an­den hen over nat­te­him­len. Obser­va­tio­nen fandt sted om nat­ten den 25. maj 2019 ved Has­le på Born­holm og omhand­le­de 60 satel­lit­ter opsendt et par dage tid­li­ge­re. Satel­lit­ter­ne var en del af det omfat­ten­de Star­link-pro­gram, som skal give satel­lit­ba­se­ret inter­ne­t­ad­gang for de dele af klo­den, som ikke i dag har adgang til hur­tigt inter­net. Det er det ame­ri­kan­ske fir­ma Spa­ceX, som har entre­pre­nø­ren Elon Musk i spid­sen, som står bag pro­gram­met. Pla­nen er, at der over de kom­men­de år opsen­des i alt 12.000 satel­lit­ter i kredsløb om jor­den, som fra en høj­de af 500 km skal leve­re inter­net over hele klo­den. Satel­lit­ter­ne opsen­des 60 ad gan­gen, og i skri­ven­de stund har der været i alt to opsen­del­ser — 24. maj 2019 hhv. 11. novem­ber 2019 (for­u­den en opsen­del­se af to test-satel­lit­ter d. 22. febru­ar 2018). En tred­je opsen­del­se skal efter pla­nen fin­de sted d. 4. janu­ar 2020.

De 60 satel­lit­ter fri­gø­res en for en fra opsen­del­ses­ra­ket­ten. Der­med ska­bes en lang „kæde“ af satel­lit­ter, som set fra jor­den lig­ner små lysprik­ker på en streg. Over tid spre­des satel­lit­ter­ne dog i indi­vi­du­el­le baner, så de til sidst kom­mer til at udgø­re et fin­ma­sket net om jor­den. Det er der­for kun i den før­ste tid efter en opsen­del­se, at satel­lit­ter­ne ses på stri­be. Det­te kan dog give anled­ning til nog­le højest usæd­van­li­ge obser­va­tio­ner, som de føl­gen­de ind­be­ret­nin­ger til SUFOI illu­stre­rer.

Her ses 60 Star­link-satel­lit­ter linet op på Spa­ceX-raket­ten inden de fri­gø­res til kredsløb om jor­den i for­bin­del­se med opsen­del­sen den 24. maj 2019. Foto: Offi­ci­al Spa­ceX Pho­tos (Cre­a­ti­ve Com­mons Licen­ce CC0.)

„Det var sgu lidt scary“

De sene­ste måne­der har ikke været præ­get af man­ge stjer­ne­kla­re næt­ter, som man­ge af vores læse­re nok har bemær­ket. I slut­nin­gen af novem­ber og star­ten af decem­ber var der dog enkel­te skyfrie næt­ter, og det gav anled­ning til en min­dre bøl­ge af ind­be­ret­nin­ger for­år­sa­get af Star­link-satel­lit­ter­ne opsendt d. 11. novem­ber.

Den før­ste obser­va­tion stam­mer fra den 29. novem­ber 2019, hvor en mand fra Ting­lev i Søn­derjyl­land ved 05.45-tiden blev vid­ne til et mær­ke­ligt skue mod øst:

Her til mor­gen, da jeg luf­te­de min hund, så jeg noget, som jeg først tro­e­de var stjer­ner i en lang ræk­ke. Jeg undre­de mig over det, for jeg hav­de aldrig set den­ne for­ma­tion før. Da jeg kik­ke­de nær­me­re på dem, kun­ne jeg se, at de bevæ­ge­de sig. De fløj med ca. sam­me afstand [imel­lem sig]. Der var et par styk­ker, der fløj lidt ved siden af, men alle fløj i sam­me ret­ning og med sam­me fart. De fløj med ca. sam­me hastig­hed som en nor­mal fly­ver. Først tal­te jeg dem til ca. 11 stk., men der kom fle­re, så der har nok været omkring 20 stk. Der kom enkel­te lidt efter de andre. Lyset var kon­stant hvid, og de lyste som en stjer­ne nu gør, men de fløj i sam­me ret­ning alle sam­men.

Den efter­føl­gen­de nat — den 30. novem­ber — modt­og SUFOI hele ni ind­be­ret­nin­ger. Blandt andet fra Her­luf­mag­le på Sydsjæl­land, hvor en mand i 40’erne for­tæl­ler:

Jeg stod op lør­dag mor­gen ved 6‑tiden, da min yng­ste våg­ne­de. Vi bor på lan­det, så her bli­ver ret mørkt. Jeg kig­ge­de ud af vores køk­ken­vin­due pga. af noget larm, jeg kun­ne høre. Da der ikke er noget at se, kig­ger jeg op på nat­te­him­len, da det er fuld­stæn­dig stjer­ne­klart. Jeg får øje på det jeg tror er en satel­lit, der kom fly­ven­de, men lige efter den kom­mer der en til. Plud­se­lig kan jeg se, at der også er nog­le for­an — alle sam­men [bevæ­ger sig] i sam­me ret­ning [fra] vest mod øst og med umid­del­bart sam­me afstan­de. Jeg væk­ker min kone og æld­ste dat­ter, og vi skyn­der os ud for at se, hvad dælen det er. Jeg har ikke tal på, hvor man­ge der var, men de blev ved med at duk­ke op fra vest og for­svandt ud i hori­son­ten mod øst. Måske 10, måske 30 eller fle­re. (…) Jeg tror det vare­de ca. 10–15 min.

Her­ef­ter fulg­te et par næt­ter uden ind­be­ret­nin­ger, men nat­ten til den 2. decem­ber var der to ind­be­ret­nin­ger og nat­ten til den 3. decem­ber en ind­be­ret­ning. Sidst­nævn­te var fra Vor­ding­borg på Sydsjæl­land, hvor en mand­lig obser­va­tør beskri­ver sin ople­vel­se med føl­gen­de ord:

Omkring kl. 6 går jeg ud på ter­ras­sen, da det er stjer­ne­klart. Jeg bor et sted, hvor der stort set ikke er nogen lys­foru­re­ning, så der er rig lej­lig­hed til at se stjer­ner, og der­for også satel­lit­ter. Den­ne mor­gen var ingen und­ta­gel­se. Hvad jeg først antog for at være en satel­lit viste sig at være nogen helt andet. Først så jeg en, så to [satel­lit­ter] og tænk­te ‚det var da mor­somt, som de lig­ger lige bag ved hin­an­den med sam­me fart og sam­me ret­ning’. Jeg kig­ger i den ret­ning, de fly­ver, som er stik øst, og ser en lang ræk­ke af ‚satel­lit­ter’ som per­ler på en snor og med nøj­ag­tig sam­me afstand imel­lem sig. (…) Umid­del­bart vil jeg mene, at jeg kan se 30–40 styk­ker, der bevæ­ger sig i den hastig­hed satel­lit­ter bevæ­ger sig mod øst. Der­for tro­e­de jeg også i de før­ste sekun­der, at de var satel­lit­ter. (…) Jeg står vel 10–15 minut­ter på ter­ras­sen og ser på [lyse­ne]. I den tid er der min­dre ophold i strøm­men der, hvor de opstår. Ikke noget vide­re. Jeg vil tro, at den umid­del­ba­re afstand de bevæ­ge­de sig i var omk. 5 fin­gre afstand set fra hvor jeg stod. Det umid­del­ba­re ophold i strøm­men, som jeg nævn­te før, var vel 10–15 min., og så kom de igen med 5 fin­gre afstand. I de 10–15 minut­ter jeg stod der, så jeg fle­re end 100. Intet ændre­de sig, andet end at der var de ophold i strøm­men, som jeg skrev før. Hvor læn­ge det hav­de stå­et på inden jeg så det, ved jeg ikke, men det var sgu lidt scary.. 🙂Igen­nem resten af decem­ber var der stil­le mht. ind­be­ret­nin­ger af Star­link-satel­lit­ter. Noget, som nok i høj grad kan til­skri­ves de man­ge næt­ter med over­sky­et vejr. Stil­he­den blev dog brudt på årets sid­ste dag, hvor en kom­bi­na­tion af klart vejr og at man­ge var ude i løbet af afte­nen pga. nytår gav anled­ning til mere end ti ind­be­ret­nin­ger om obser­va­tio­ner ved 18.30-tiden. Såle­des bl.a. fra en mand­lig obser­va­tør fra Nykø­bing Fal­ster, som for­tæl­ler:

Efter en god nytårs­mid­dag skul­le hund­e­ne luf­tes. Min kone og jeg gik der­for ud i haven. Der er frit udsyn mod syd og mod vest og meget stjer­ne­klart. Jeg kig­ge­de op på den kla­re him­mel for at se Månen, Mars osv. Kig­ger hele him­len rundt og læg­ger mær­ke til ca. otte lysen­de prik­ker, som lig­ger på rad og ræk­ke med sam­me mel­lem­rum imel­lem sig. Synes ikke jeg hav­de set de lys før og bli­ver hæn­gen­de ved dem. Synes de bevæ­ger sig i sam­me ret­ning og kal­der der­for min kone for lige at kon­sta­te­re, om det var mig, der tog fejl. Alle otte lys bevæ­ger sig mod øst, men for­svin­der en efter en lige over mig. Der er ingen sky­er, hvor de for­svin­der, og der duk­ker fle­re op i hori­son­ten i sam­me tem­po.

I mod­sæt­ning til tid­li­ge­re obser­va­tio­ner, blev Star­link-satel­lit­ter­ne obser­ve­ret den 31. decem­ber alt­så set på aften­him­len. Lyse­nes plud­se­li­ge for­svin­den højt oppe på him­len skyl­des, at satel­lit­ter­ne bevæ­ge­de sig ind i jor­dens skyg­ge og der­med ikke læn­ge­re reflek­te­re­de solens lys.

Med den fore­stå­en­de opsen­del­se af et tred­je kuld af Star­link-satel­lit­ter i begyn­del­sen af janu­ar — og med man­ge fle­re opsen­del­ser i pipe­li­nen — er der god grund til at anta­ge, at det langt fra bli­ver det sid­ste, vi har hørt til Star­link!

Ses ikke kun fra Dan­mark

Star­link-satel­li­ter­ne kan natur­lig­vis ikke kun ses fra Dan­mark, og de har da også givet anled­ning til man­ge ind­be­ret­nin­ger i andre lan­de. I fle­re til­fæl­de deci­de­re­de mas­seob­ser­va­tio­ner — som fx den 27. decem­ber, hvor vores man­ge­åri­ge kon­takt Hansjür­gen Köh­ler fra den tyske orga­ni­sa­tion CENAP (Cen­tra­les Erfors­chungs-Netz Aus­ser­gewöhn­li­cher Him­mels-Phä­no­me­ne) for­tæl­ler, at man her modt­og hele 60 ind­be­ret­nin­ger fra det syd­li­ge Tys­kland. Star­link-satel­lit­ter­ne har des­u­den for­an­le­di­get omta­le i de tyske medi­er — fx i det sydty­ske lokal­me­die Zol­lern-Alb-Kuri­er (ZAK), som den 25. decem­ber kun­ne beret­te, at Star­link-satel­lit­ter hav­de været syn­li­ge over områ­det (se artik­len Lich­ter­ket­ten am nach­t­him­mel på zak.de). Det lyk­ke­des for en af medi­ets læse­re at tage et bil­le­de af fæno­me­net, som ses her på siden.

Den 25. decem­ber 2019 kun­ne det tyske medie ZAK brin­ge et bil­le­de af Star­link-satel­lit­ter­ne, som en læser hav­de taget. Her er et skærm­print fra ZAKs side på Face­book. Satel­lit­ter­ne er de ni lys, som stræk­ker sig som en stri­be fra hori­son­ten og op midt i bil­le­det. Foto: ZAK og pri­vat­fo­to.

Man­ge, man­ge fle­re på vej!

Fir­ma­et Spa­ceX har, som tid­li­ge­re nævnt, pla­ner om at opsen­de i alt 12.000 Star­link-satel­lit­ter over de kom­men­de år. Ind­til vide­re er der opsendt 120, så vi står end­nu kun ved den spæ­de begyn­del­se. Der­u­d­over har fle­re andre fir­ma­er annon­ce­ret, at de også vil etab­le­re et rum­ba­se­ret inter­net i lig­hed med Star­links. Her­i­blandt det Lon­don­ba­se­re­de fir­ma OneWeb, som i før­ste omgang plan­læg­ger at opsen­de 650 satel­lit­ter i løbet af de næste par år. OneWeb gen­nem­før­te en opsen­del­se af seks test­sa­tel­lit­ter i febru­ar 2019 og påtæn­ker at gen­nem­fø­re måned­li­ge opsen­del­ser af mindst 30 satel­lit­ter ad gan­gen fra febru­ar 2020.

Alle­re­de nu ska­ber Star­link-satel­lit­ter­ne pro­ble­mer for astro­no­mer, idet de man­ge satel­lit­ter for­styr­rer både visu­el­le og radio­ba­se­re­de obser­va­tio­ner. Et før­ste eksem­pel på det­te kom den 18. novem­ber, hvor satel­lit­ter­ne fra opsen­del­sen den 11. novem­ber skab­te pro­ble­mer for bru­gen af Dark Ener­gy Came­ra (DECam) obser­va­to­ri­et i det nord­li­ge Chi­le. Her benyt­tes et avan­ce­ret kame­ra, som kan tage bil­le­der af him­len i det syn­li­ge og nær-infrarø­de områ­de. Det ame­ri­kan­ske medie New Sci­en­tist beret­ter, hvor­dan en opta­gel­se af him­len skæm­mes af lys­stri­ber fra de man­ge Star­link-satel­lit­ters pas­sa­ge af him­len over det chi­len­ske obser­va­to­ri­um. Noget, som fik astro­no­men Cla­rae Martí­nez-Vázquez fra Cer­ro Tolo­lo Inter-Ame­ri­can Obser­va­tory til på twit­ter at udbry­de: „Jeg er cho­ke­ret“. Hun fort­sæt­ter: „Vores DECam opta­gel­se var alvor­ligt påvir­ket af 19 af dem (Star­link-satel­li­ter­ne /red.). Kæden af Star­link-satel­lit­ter vare­de i over fem minut­ter!! Tem­me­lig depri­me­ren­de… Det er ikke cool!“

Opta­gel­se fra DECam-obser­va­to­ri­et i Chi­le, hvor Star­link-satel­li­ter­ne ses som tvær­gå­en­de stri­ber på det lang­tid­s­eks­po­ne­ren­de bil­le­de. Foto: Cliff John­son, Cla­ra Martí­nez-Vázquez, DELVE Sur­vey

I de kom­men­de år vil vi være vid­ner til en sand eks­plo­sion i antal­let af satel­lit­ter i kredsløb om jor­den. Noget, som ikke kun tru­er den pro­fes­sio­nel­le astro­no­mi, men som nok også mar­kant vil ændre vores ople­vel­se af nat­te­him­len. Skræks­ce­na­ri­et er, at man om få år ikke læn­ge­re vil kun­ne nyde synet af nat­tens fir­ma­ment af stjer­ner og pla­ne­ter uden et vir­var af satel­lit­ter, der rast­løst pas­se­rer him­len. Trist for alle dem, der i dag nyder nat­te­him­len som et styk­ke unik natur, der ind­by­der til ro og reflek­sion. Der­u­d­over kom­mer satel­lit­ter­ne nok også til at give man­ge ind­be­ret­nin­ger om mysti­ske lys på him­len!

Yder­li­ge­re oplys­nin­ger

Opslag om Star­link på Wikipe­dia: https://en.wikipedia.org/wiki/Starlink_(satellite_constellation),
Omta­le af Star­link på DRs hjem­mesi­de: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/ufoer-var-i-virkeligheden-foerste-etape-af-nyt-rum-internet og
Omta­le af Star­link og tyske obser­va­tio­ner på weblog besty­ret af Hansjür­gen Köh­ler (på tysk):
https://www.hjkc.de/_blog/2019/12/28/14305-ufo-forschung-ifo-universitt-starlink-satelliten-berflge-ber-deutschland/
og
https://www.hjkc.de/_blog/2020/01/01/14350-UFO-Forschung—IFO-Universit%C3%A4t:-Starlink-Satelliten-%C3%9Cberfl%C3%BCge-%C3%BCber-Deutschland–Update‑3/
Hjem­mesi­der, hvor man kan fin­de for­ud­si­gel­ser af Star­link-satel­lit­ter­nes pas­sa­ge på him­len:
Cal­Sky (https://www.calsky.com/,
N2YO (https://www.n2yo.com) og
Hea­vens Above (https://www.heavens-above.com/)
Se i øvrigt også den­ne hjem­mesi­de for gode råd om obser­ve­ring af Star­link-satel­lit­ter:
https://www.space.com/spacex-starlink-satellites-night-sky-visibility-guide.html?utm_source=sdc-newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=20190527-sdc.