AAROs seneste årsrapport lukker flere sager end der er kommet ind i hele finansåret 2025. Og er formuleret så politisk korrekt, at den næppe kan gøre en flue fortræd.
Af Benny Christen Grandahl
Da det amerikanske forsvarsministeriums ufo-kontor AARO (All-domain Anomaly Resolution Office) for nylig offentliggjorde sin årsrapport for finansåret 2025, var der næppe nogen, der blev overraskede eller støt på manchetterne over indholdet.
Rapporten indeholder hverken nye beviser for besøgende fra rummet, hemmelige rumskibe eller skjulte regeringsprogrammer. Til gengæld giver den et interessant indblik i, hvordan AARO arbejder med at undersøge de hundredvis af UAP-observationer, der hvert år bliver indberettet til kontoret.
Samtidig illustrerer rapporten forskellen mellem det arbejde, AARO rent faktisk udfører, og det som alle tror, de laver. Og hvilken balancekunst det er at formidle resultatet af kontorets arbejde.
319 nye rapporter – 370 rapporter opklaret
I perioden fra 2. juni 2024 til 30. maj 2025 modtog AARO i alt 319 nye rapporter om UAP – uidentificerede anormale fænomener.
Samtidig afsluttede kontoret behandlingen af 370 både nye og tidligere indberettede observationer.
Her er konklusionerne de samme som i tidligere AARO-rapporter. Alle de afsluttede sager kunne forklares som almindelige fænomener, som:
- balloner
- satellitter
- fugle
- fly
- droner
- en raketopsendelse
- og i ét tilfælde en jetpack!
Rapporten konkluderer samtidig, at ingen af de afsluttede sager peger på hverken udenjordisk teknologi eller teknologiske gennembrud hos udenlandske modstandere.
Så der var ikke noget overraskende eller nyt på den front.
Satellitter er blevet den store synder
Den mest interessante nyhed gemmer sig måske et helt andet sted.
AARO har nemlig taget et nyt analyseværktøj i brug, som gør det muligt ved hjælp af computersimulerede tredimensionelle modeller at beregne, om en observation kan skyldes refleksioner fra satellitter i stil med dem, vi skrev om i forbindelse med opklaringen af pilot-mysteriet fra podcasten Flyvende Tallerken.
Ifølge rapporten har den nye metode allerede gjort det muligt at identificere 238 tidligere indsendte UAP-observationer som netop satellitrefleksioner.
Det er en påmindelse om, at grænsen mellem “uforklaret” og “forklaret” hele tiden flytter sig i takt med, at analysemetoderne bliver bedre.
Uopklaret betyder ikke uforklarlig
Selv om mange sager bliver forklaret, betyder det ikke, at alle gør.
191 rapporter er fortsat placeret i det, AARO kalder deres ”Active Archive”.
Det er vigtigt at forstå, hvad det betyder.
Det er ikke en samling af de mest mystiske sager.
Det er en samling af de sager, hvor datagrundlaget ganske enkelt er for dårligt til, at AARO kan konkludere noget med sikkerhed. Og AARO afventer, at disse data eventuelt dukker op. Eller opklaringen af andre rapporter giver en ny tilgang til de rapporter, der er henlagt i arkivet.
Samtidig understreger rapporten, at manglende sensor- og andre data fortsat er den største hindring for at kunne afklare mange af disse observationer.
Dermed illustrerer rapporten en vigtig pointe, som ofte forsvinder i ufo-debatten:
At en observation ikke kan forklares, er ikke det samme som, at den er uforklarlig.
Eller et bevis for, at der flyver noget rundt i det amerikanske luftrum, vi ikke ved, hvad er.
AARO undersøger ikke ufoer for ufoernes skyld
Det er let at læse AAROs rapport som endnu en statusrapport over ufo-kontorets undersøgelse af ufo-fænomenet. Men under læsningen af rapporten, slår det mig, at det egentlig ikke er det, rapporten er.
For AARO er først og fremmest et amerikansk forsvars- og efterretningsorgan. Kontorets opgave er ikke at afgøre, om der findes besøgende fra rummet, men at vurdere, om observationer af ukendte fænomener kan udgøre en trussel mod USA’s nationale sikkerhed.
AAROs opgave er ikke at afgøre, om der findes besøgende fra rummet, men at vurdere, om observationer af ukendte fænomener kan udgøre en trussel mod USA’s nationale sikkerhed.
Det præger hele rapporten.
Derfor fylder emner som militære installationer, kritisk infrastruktur, amerikansk luftrum, udenlandske modstandere, sensorer og dataindsamling langt mere end klassisk ufo-efterforskning. En observation bliver først interessant for AARO, hvis den kan sige noget om flyvesikkerhed, efterretninger eller potentielle sikkerhedstrusler.
Det adskiller sig fra den tilgang, som civile ufo-organisationer som vores traditionelt har haft. Her er det centrale spørgsmål ofte: Hvad observerede vidnet? Hos AARO lyder spørgsmålet snarere: Er det her noget, USA bør bekymre sig om?
Det er to forskellige opgaver – og derfor også to forskellige måder at læse de samme observationer på.
En rapport skrevet til et politisk minefelt
AAROs årsrapport er også interessant af en anden grund.
Den viser tydeligt, hvor vanskeligt et politisk landskab kontoret arbejder i.
På den ene side møder AARO politikere og whistleblowere, som mener, at den amerikanske regering skjuler viden om ikke-menneskelig teknologi. Og at de aktivt forsøger at tale emnet ned.
På den anden side forventes kontoret at levere analyser, der bygger på dokumentation og efterretningsfaglige metoder. Og derfor ender med at tale de pågældende politikere og whistlebloweres vilde påstande imod.
Resultatet er et sprog i rapporten, der er bemærkelsesværdigt afbalanceret.
Rapporten afviser ikke kategorisk, at usædvanlige fænomener kan eksistere.
Den omtaler dem sådan set heller ikke. Udover at konkludere, at AARO ikke har fundet beviser for, at amerikanske myndigheder eller private aktører har indfanget eller udnyttet sådant materiale.
Samtidig accepterer AARO heller ikke vidtgående konklusioner uden tilstrækkelige data. Men i rapporten formuleres det med rimelig meget uld i munden.
F.eks. når AARO omtaler enkelte rapporter fra områder omkring kritisk infrastruktur, skriver kontoret, at de kan repræsentere en potentiel trussel, hvis observationerne senere kan bekræftes med tekniske data.
Det er en vigtig sproglig forskel. Og en meget blød måde at sige på, at AARO tager påstandene alvorligt, men ikke for pålydende uden sikre, håndfaste tekniske data.
Business as usual pakket politisk korrekt ind
Så bundlinjen er, at alt kører som det plejer hos AARO –pakket ind i nogle lidt mere politisk korrekte formuleringer, der skal få Pentagons ufo-kontor til at lyde mere åbne overfor, hvad ufoer er, end de hidtil er blevet beskyldt for at være.
Men at dømme efter de kommentarer og artikler, der allerede er skrevet om rapporten, ser det ud til, at vi skal høre på alle de sædvanlige kommentarer fra de respektive sider i ufo-debatten.
Skeptikerne ser den som endnu et bevis for, at believerne ikke har belæg for deres vilde påstande. Believerne ser den som endnu et forsøg fra Pentagons side til at tale ufo-sagen ned. Og alle de journalister, der ikke er dybt inde i ufo-debatten, vil fokusere på antallet af uopklarede sager, og antyde mellem linjerne, at det er bevis for, at der findes ufoer.
Så rapporten ændrer næppe den grundlæggende ufo-debat.
Eller kommer med ny viden, der kan bruges i debatten.
Den er business as usual – pakket politisk korrekt ind.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
