Et fri­gi­vet australsk for­svars­do­ku­ment fra den tred­je PUR­SUE-batch er ble­vet udråbt som et af de mest opsigtsvæk­ken­de ufo-doku­men­ter i nye­re tid. Men hol­der påstan­de­ne, når doku­men­tet læses fra ende til anden?

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

12. juni 2026 fri­gav det ame­ri­kan­ske krigs­mi­ni­ste­ri­um den tred­je batch af deklas­si­fi­ce­re­de ufo-video­er og doku­men­ter på det ame­ri­kan­ske Presi­den­ti­al Unse­a­ling and Repor­ting System for UAP Enco­un­ters på krigs­mi­ni­ste­ri­ets hjem­mesi­de.

Hvor det nor­malt er video­er­ne i dis­se bat­ches, der til­træk­ker sig opmærk­som­hed i medi­er­ne, var det den­ne gang især et doku­ment i form af et australsk notat fra 1971 med tit­len Sci­en­ti­fic and Intel­li­gen­ce Aspects of the ufo Pro­blem.

På soci­a­le medi­er og i fle­re nyheds­indslag blev nota­tet nem­lig frem­hæ­vet som bevis for, at austral­ske myn­dig­he­der alle­re­de i 1971 vid­ste, at ufo­er var udenjor­di­ske far­tø­jer. Og andre hæv­de­de lige­frem, at doku­men­tet viste, at Sov­jet og Kina i hem­me­lig­hed hav­de under­søgt og kopi­e­ret tek­no­lo­gi fra nedstyr­te­de rum­ski­be.

Men hvad står der egent­lig?

Et offi­ci­elt doku­ment – men ikke nød­ven­dig­vis en offi­ci­el hold­ning

Det før­ste, der er værd at bemær­ke, er, at doku­men­tet gan­ske rig­tigt stam­mer fra det austral­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um.

Det bety­der dog ikke auto­ma­tisk, at ind­hol­det repræ­sen­te­rer Austra­li­ens offi­ci­el­le vur­de­ring af ufo-fæno­me­net.

Tvær­ti­mod frem­står doku­men­tet som et ana­ly­se­pa­pir skre­vet af en enkelt embeds­mand eller ana­ly­ti­ker, som argu­men­te­rer for, at ufo-fæno­me­net bør tages langt mere alvor­ligt, end det bli­ver.

Doku­men­tet inde­hol­der ingen rege­rings­be­slut­nin­ger, ingen efter­ret­nings­vur­de­rin­ger ved­ta­get på højt niveau og ingen hen­vis­nin­ger til austral­ske under­sø­gel­ser, der bekræf­ter for­fat­te­rens kon­klu­sio­ner.

For­fat­te­ren argu­men­te­rer – han doku­men­te­rer ikke

Sto­re dele af nota­tet består af argu­men­ta­tion.

For­fat­te­ren gen­nem­går histo­ri­en om Pro­ject Sign, Grud­ge og Blue Book og når frem til den kon­klu­sion, at ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der offent­ligt nedt­o­ne­de ufo-pro­ble­met, mens de inter­nt tog det langt mere alvor­ligt.

Det er en inter­es­sant hypo­te­se.

Pro­ble­met er, at doku­men­tet ofte sprin­ger direk­te fra obser­va­tion til kon­klu­sion uden at frem­læg­ge den doku­men­ta­tion, der skal for­bin­de de to.

F.eks. argu­men­te­rer for­fat­te­ren for, at USA’s inve­ste­rin­ger i gravi­ta­tions­forsk­ning kun giver mening, hvis myn­dig­he­der­ne alle­re­de var over­be­vi­ste om, at ufo­er var vir­ke­li­ge far­tø­jer med avan­ce­ret frem­drift­s­tek­no­lo­gi.

Det er en mulig for­kla­ring. Og sand­syn­lig­vis den pas­sus, der har fået vore dages ufo-inter­es­se­re­de til at dra­ge deres sen­sa­tio­nel­le kon­klu­sio­ner.

Men det er ikke den ene­ste for­kla­ring.

Det indrammede punkt 17 i dokumentet, er sikkert det, der har fået vore dages ufo-interesserede til at læse noget helt andet mellem linjerne, end dokumentet kan bære.

Det indram­me­de punkt 17 i doku­men­tet, er sik­kert det, der har fået vore dages ufo-inter­es­se­re­de til at læse noget helt andet mel­lem linjer­ne, end doku­men­tet kan bære.

Et doku­ment fuld af reto­ri­ske greb

Læser du doku­men­tet som kom­mu­ni­ka­tør sna­re­re end som ufo-inter­es­se­ret, sprin­ger fle­re reto­ri­ske greb i øjne­ne.

1. Auto­ri­tets­ar­gu­men­tet

Doku­men­tet hen­vi­ser igen og igen til højt­stå­en­de offi­ce­rer, admira­ler, for­ske­re og efter­ret­nings­folk.

Poin­ten er tyde­lig:

Hvis så man­ge kom­pe­ten­te men­ne­sker har taget emnet alvor­ligt, må der være noget om snak­ken.

Det er et effek­tivt argu­ment.

Men det for­tæl­ler ikke nød­ven­dig­vis noget om, hvor­vidt kon­klu­sio­ner­ne er kor­rek­te.

2. Fra­vær af alter­na­ti­ve for­kla­rin­ger

For­fat­te­ren gen­nem­går pri­mært oplys­nin­ger, der under­støt­ter hans egen tese.

Der bru­ges langt min­dre plads på de argu­men­ter og data, der pege­de i andre ret­nin­ger.

Resul­ta­tet bli­ver en for­tæl­ling, hvor den ønske­de kon­klu­sion frem­står stær­ke­re, end kil­de­ma­te­ri­a­let nød­ven­dig­vis beret­ti­ger til.

3. Moti­v­ar­gu­men­tet

Et gen­nem­gå­en­de tema er, at ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der skul­le have haft moti­ver til at skju­le sand­he­den.

Frygt for panik.

Frygt for Sov­je­tu­ni­o­nen.

Ønsket om at beskyt­te hem­me­li­ge pro­gram­mer.

Den slags argu­men­ter er van­ske­li­ge at mod­be­vi­se, for­di de hand­ler om hen­sig­ter frem for doku­men­te­re­de hand­lin­ger.

4. Den sto­re sam­men­hæn­gen­de for­tæl­ling

Man­ge histo­ri­ske begi­ven­he­der, per­so­ner og pro­gram­mer bin­des sam­men til én sam­let for­kla­ring.

Det er et klas­sisk nar­ra­tivt greb.

Når man­ge enkelt­stå­en­de hæn­del­ser sæt­tes ind i én sam­let for­tæl­ling, opstår der let en ople­vel­se af, at alle brik­ker fal­der på plads.

Men en sam­men­hæn­gen­de for­tæl­ling er ikke nød­ven­dig­vis det sam­me som doku­men­ta­tion.

Hvad doku­men­tet ikke siger

Noget af det mest inter­es­san­te ved debat­ten er måske det, doku­men­tet ikke siger.

Det næv­ner ikke, at Austra­li­en lig­ger inde med nedstyr­te­de ufo­er.

Det næv­ner ikke, at Sov­je­tu­ni­o­nen eller Kina har bjær­get udenjor­di­ske far­tø­jer.

Det næv­ner ikke, at USA har rever­se-engi­ne­e­ret udenjor­disk tek­no­lo­gi.

Det næv­ner hel­ler ikke kon­kre­te bevi­ser for, at ufo­er er rum­ski­be.

Man­ge af de påstan­de, som i dag knyt­tes til doku­men­tet, stam­mer der­for ikke fra doku­men­tet selv, men fra sene­re og mere nuti­di­ge for­tolk­nin­ger.

Der­for er doku­men­tet sta­dig inter­es­sant

At doku­men­tet ikke bevi­ser udenjor­di­ske besøg gør det ikke uin­ter­es­sant.

Tvær­ti­mod.

Doku­men­tet giver et sjæl­dent ind­blik i, hvor­dan en embeds­mand eller ana­ly­ti­ker i begyn­del­sen af 1970’erne opfat­te­de ufo-spørgs­må­let.

Det viser også, at debat­ter­ne om hem­me­lig­hol­del­se, efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, mili­tæ­re inter­es­ser og offent­lig infor­ma­tion langt fra er nye.

De sam­me dis­kus­sio­ner blev ført for mere end 50 år siden.

Og måske er det i vir­ke­lig­he­den doku­men­tets stør­ste vær­di.

Ikke som bevis.

Men som et histo­risk øje­bliks­bil­le­de af, hvor­dan ufo-fæno­me­net blev for­tol­ket af én per­son midt under den kol­de krig.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.