Et frigivet australsk forsvarsdokument fra den tredje PURSUE-batch er blevet udråbt som et af de mest opsigtsvækkende ufo-dokumenter i nyere tid. Men holder påstandene, når dokumentet læses fra ende til anden?
Af Benny Christen Grandahl
12. juni 2026 frigav det amerikanske krigsministerium den tredje batch af deklassificerede ufo-videoer og dokumenter på det amerikanske Presidential Unsealing and Reporting System for UAP Encounters på krigsministeriets hjemmeside.
Hvor det normalt er videoerne i disse batches, der tiltrækker sig opmærksomhed i medierne, var det denne gang især et dokument i form af et australsk notat fra 1971 med titlen Scientific and Intelligence Aspects of the ufo Problem.
På sociale medier og i flere nyhedsindslag blev notatet nemlig fremhævet som bevis for, at australske myndigheder allerede i 1971 vidste, at ufoer var udenjordiske fartøjer. Og andre hævdede ligefrem, at dokumentet viste, at Sovjet og Kina i hemmelighed havde undersøgt og kopieret teknologi fra nedstyrtede rumskibe.
Men hvad står der egentlig?
Et officielt dokument – men ikke nødvendigvis en officiel holdning
Det første, der er værd at bemærke, er, at dokumentet ganske rigtigt stammer fra det australske forsvarsministerium.
Det betyder dog ikke automatisk, at indholdet repræsenterer Australiens officielle vurdering af ufo-fænomenet.
Tværtimod fremstår dokumentet som et analysepapir skrevet af en enkelt embedsmand eller analytiker, som argumenterer for, at ufo-fænomenet bør tages langt mere alvorligt, end det bliver.
Dokumentet indeholder ingen regeringsbeslutninger, ingen efterretningsvurderinger vedtaget på højt niveau og ingen henvisninger til australske undersøgelser, der bekræfter forfatterens konklusioner.
Forfatteren argumenterer – han dokumenterer ikke
Store dele af notatet består af argumentation.
Forfatteren gennemgår historien om Project Sign, Grudge og Blue Book og når frem til den konklusion, at amerikanske myndigheder offentligt nedtonede ufo-problemet, mens de internt tog det langt mere alvorligt.
Det er en interessant hypotese.
Problemet er, at dokumentet ofte springer direkte fra observation til konklusion uden at fremlægge den dokumentation, der skal forbinde de to.
F.eks. argumenterer forfatteren for, at USA’s investeringer i gravitationsforskning kun giver mening, hvis myndighederne allerede var overbeviste om, at ufoer var virkelige fartøjer med avanceret fremdriftsteknologi.
Det er en mulig forklaring. Og sandsynligvis den passus, der har fået vore dages ufo-interesserede til at drage deres sensationelle konklusioner.
Men det er ikke den eneste forklaring.
Det indrammede punkt 17 i dokumentet, er sikkert det, der har fået vore dages ufo-interesserede til at læse noget helt andet mellem linjerne, end dokumentet kan bære.
Et dokument fuld af retoriske greb
Læser du dokumentet som kommunikatør snarere end som ufo-interesseret, springer flere retoriske greb i øjnene.
1. Autoritetsargumentet
Dokumentet henviser igen og igen til højtstående officerer, admiraler, forskere og efterretningsfolk.
Pointen er tydelig:
Hvis så mange kompetente mennesker har taget emnet alvorligt, må der være noget om snakken.
Det er et effektivt argument.
Men det fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt konklusionerne er korrekte.
2. Fravær af alternative forklaringer
Forfatteren gennemgår primært oplysninger, der understøtter hans egen tese.
Der bruges langt mindre plads på de argumenter og data, der pegede i andre retninger.
Resultatet bliver en fortælling, hvor den ønskede konklusion fremstår stærkere, end kildematerialet nødvendigvis berettiger til.
3. Motivargumentet
Et gennemgående tema er, at amerikanske myndigheder skulle have haft motiver til at skjule sandheden.
Frygt for panik.
Frygt for Sovjetunionen.
Ønsket om at beskytte hemmelige programmer.
Den slags argumenter er vanskelige at modbevise, fordi de handler om hensigter frem for dokumenterede handlinger.
4. Den store sammenhængende fortælling
Mange historiske begivenheder, personer og programmer bindes sammen til én samlet forklaring.
Det er et klassisk narrativt greb.
Når mange enkeltstående hændelser sættes ind i én samlet fortælling, opstår der let en oplevelse af, at alle brikker falder på plads.
Men en sammenhængende fortælling er ikke nødvendigvis det samme som dokumentation.
Hvad dokumentet ikke siger
Noget af det mest interessante ved debatten er måske det, dokumentet ikke siger.
Det nævner ikke, at Australien ligger inde med nedstyrtede ufoer.
Det nævner ikke, at Sovjetunionen eller Kina har bjærget udenjordiske fartøjer.
Det nævner ikke, at USA har reverse-engineeret udenjordisk teknologi.
Det nævner heller ikke konkrete beviser for, at ufoer er rumskibe.
Mange af de påstande, som i dag knyttes til dokumentet, stammer derfor ikke fra dokumentet selv, men fra senere og mere nutidige fortolkninger.
Derfor er dokumentet stadig interessant
At dokumentet ikke beviser udenjordiske besøg gør det ikke uinteressant.
Tværtimod.
Dokumentet giver et sjældent indblik i, hvordan en embedsmand eller analytiker i begyndelsen af 1970’erne opfattede ufo-spørgsmålet.
Det viser også, at debatterne om hemmeligholdelse, efterretningstjenester, militære interesser og offentlig information langt fra er nye.
De samme diskussioner blev ført for mere end 50 år siden.
Og måske er det i virkeligheden dokumentets største værdi.
Ikke som bevis.
Men som et historisk øjebliksbillede af, hvordan ufo-fænomenet blev fortolket af én person midt under den kolde krig.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
