Disclosure Day har alt, hvad du kan ønske dig, når det kommer til afsløringen af den store sandhed om ufoerne. Og Spielberg har gjort sig hjemmearbejde godt. For det hele er med – helt ned til frygten for, hvad disclosure kan gøre ved religionerne. Det er gennemtænkt, genialt og vil ganske givet skabe endnu mere gang i ufoland.
Af Benny Christen Grandahl
Hvem vil ikke gerne være Daniel Kellner – den mandlige hovedrolle i filmen Disclosure Day. For det er ham, der har alle de hemmelige dokumenter – uden sorte udstregninger – og alle de knivskarpe videoer i fuld HD-kvalitet af fartøjer, der overstiger enhver forstand. I konstruktion, flyvemåde og hastigheder. Og det er ham, der kender hele historien om det 79 år lange coverup, der – næsten – oprulles i løbet af filmen.
Ja, selv den gamle skeptiker her, ville ønske, jeg var i hans sted.
Men det er da ingenting imod filmens kvindelige hovedrolle Margaret Fairchild (det efternavn er der tænkt over). Hun kan læse alle hun møder på sin vej som en åben bog, og bruger det til at rydde forhindringerne af vejen med små jedi’ish mindtricks. Som selv filmens skurk falder for.
Men helt vildt bliver det først for alvor, når de to sammen folder hver en hånd om et alien artifact, der både giver dig mulighed for remote viewing, slette folks hukommelse og gøre dig i stand til at være to steder på en gang. Samtidig med at du kan kontrollere andres handlinger. Den perfekte gave til Fars Dag.
Der er noget filmens skurk, Noah Scanlon – spillet af en næsten uigenkendelig Colin Firth (indtil han åbner munden) – tit gør brug af i filmens første to akter. Han er chef for den hemmelige organisation WARDEX, der står for at holde sandheden om ufoerne skjult for offentligheden – og sikkert også regeringen og præsidenten.
Men hvad det hele ellers handler om, skal ikke afsløres her. For du skal se det selv. Disclosure Day er nemlig ikke en film, du skal snyde dig selv for.
Hovedpersonernes køn er ikke tilfældige
Personligt kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om det er tilfældigt kønnene er valgt som de er på de to hovedroller. For i det stereotypiske billede af ufo-verdenen er det altid mændene, der er sådan nuts’n’bolt typerne med hard evidence og teknologisk fokus. Mens kvinderne er de mere spirituelle, der dyrker de parapsykologiske sider af ufo-fortællingen.
Men det handler slet ikke om, at Spielberg tænker traditionelt, når det kommer til kønsroller. Nej. For det fine ved det hele er, at disclosure ikke kan blive til noget, uden at begge hovedrollerne er involveret i processen.
Der er med andre ord brug for både hard evidence og det spirituelle, det maskuline og det feminine, for at vi kan få den store disclosure, vi drømmer om.
For kun sammen danner de to nøglen til det, der kommer til at ske i filmen.
Kun sammen danner de to hovedpersoner nøglen til det, der kommer til at ske i filmen.
En verden på kanten af 3. verdenskrig
Filmens handling udspiller sig i en verden, der er på kanten af 3. verdenskrig. Der er opstået en eller anden krise i Asien, og nu står russiske, koreanske og amerikanske tropper klar til krig. Ligesom der også synes at være en europæisk involvering.
Krisen og den forestående krig er ikke noget, der bruges meget plads på i filmens handling. Det kommer frem i form af små antydninger – ligesom disclosures indflydelse på krigens udvikling også kun lige antydes.
For det er ikke det, der er vigtigt for Spielberg. Han har så meget andet på hjerte.
Men til gallapremieren hørte jeg flere blandt publikum, der efterspurgte noget mere om det. Og hvad der sker med samfundet efter disclosure.
Så selv om det er der (ja, sådan tolker jeg det i hvert fald), fylder det tydeligvis ikke nok, til at det giver helt mening. Hvilket nok er filmens svageste punkt.
En guide, der vækker hovedpersonerne op til dåd
Til en god fortælling hører der også en vis og næsten alvidende guide. I Disclosure Day hedder guide-karakteren Hugo Wakefield (igen et efternavn, der er tænkt over). Han er sammen med en række andre afhopper fra WARDEX.
Det er ham, der sætter scenen op til den store Disclosure Day, ham der vækker hovedpersonerne op til dåd, og ham der har det helt store es i ærmet, den dag disclosure først oprinder. En disclosure der sker på kaotisk vis – men ender godt alligevel. Så meget tør jeg sige.
Det religiøse og andre kendte aspekter fra ufoloren
Filmen igennem bliver du klar over, at Spielberg ikke bare er en filminstruktør, der har valgt at lave en film om ufoer, fordi det er oppe i tiden nu. Nej, han er en sand ufonørd, der er nede i alle de små detaljer – og de mange forskellige og forskelligartede meninger og standpunkter i ufoland.
Derfor er der også indlagt et religiøst aspekt i filmen i form af Daniel Kellner’s kæreste, Jane Blankenship, der er tidligere novice i et nonnekloster. Og da Daniel og Jane undervejs i filmen kommer forbi hendes gamle nonnekloster, får de også vendt det store spørgsmål om, hvad disclosure vil betyde for religionerne. Og det har Spielberg selvfølgelig fundet det rigtige svar på.
Spielberg bruger også flittigt af både kendte og mindre kendte begivenheder inden for ufoloren. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om Roswell. Men får også lige inddraget Kecksburg-hændelsen fra Pennsylvania i 1965, for at få italesat, at der har været flere Roswell-lignende hændelser, som også er blevet skjult.
Det er helt efter bogen.
Mere overraskende er det, at vi også får fortalt historien om, hvordan præsident Richard Nixon viste påståede rumvæsner frem for tv-værten og komikeren Jackie Gleason – angiveligt for at imponere ham.
Ifølge beretningen kom Gleason hjem dybt rystet og fortalte sin kone, at han havde set døde aliens.
Historien stammer primært fra Jackie Gleasons daværende hustru, Beverly McKittrick Gleason. Hun fortalte, at Nixon en aften i begyndelsen af 1970’erne hentede Gleason i en limousine, og kørte ham til en militærbase i Florida – ofte nævnt som Homestead Air Force Base. Her skulle Nixon have vist ham nogle konserverede kroppe af små, ikke-menneskelige væsner.
Og lige præcis den situation ser vi i filmen.
Kommer til at sætte sig store spor i tidens ufodebat
Netop på grund af de mange referencer til begivenheder og personer, der er enhver ufointeresseret bekendt, får Disclosure Day det skær af ægthed, som mange har gået og håbet på, at filmen var.
Ja, der er ligefrem dem, der har hævdet, at Spielberg var blevet pålagt at lave en film, der afslørede sandheden om ufoerne for staten, for at få slettet sit navn fra Epstein-filerne.
Derfor er mit bud, at Disclosure Day om muligt kommer til at sætte et større aftryk på tidens ufo-debat end Nærkontakt af tredje grad gjorde tilbage i slut-1970’erne. Og får givet endnu flere end dengang det lille skub, der skal til, for at du falder i ufolorens fantastiske og totalt bundløse kaninhul.
Særligt med den situation, vi har i ufo-land i dag.
For hvor ufoer mest var for tosser dengang, Nærkontakt kom frem, er det bliver væsentligt mere ”totalt i orden” at interessere sig seriøst for ufoer, og tro på den store konspiration i dag.
Så forvent roligt ny, ekstra trængsel i de Facebook-grupper på nettet, der beskæftiger sig med emnet. Og endnu større interesse for, hvad der sker i ufoland fra menigmand og journalister, der ellers normalt ikke beskæftiger sig med emnet.
De mange nye kan – sammen med de gamle – glæde sig over de mange ufo-personligheder og ‑politikere, der får taletid i medierne i dag, som lover, at der ikke går længe, før Disclosure Day bliver til mere end en film.
Og med de mange nye interesserede vil kravet om disclosure vokse – og stige til nye højder.
Filmens gennemgående tema er det store coverup — personificeret af den hemmelige organisation WARDEX. Det, der i den offentlige bevidsthed vel nærmest er blevet til det, vi ved, vi ikke ved om ufoer.
Det vi ved, vi ikke ved
Men ellers er det gennemgående tema selvfølgelig det store coverup. Det, der i den offentlige bevidsthed vel nærmest er blevet til det, vi ved, vi ikke ved om ufoer.
Og er der nogen rød tråd, der skulle binde gode gamle Nærkontakt af tredje grad sammen med Disclosure Day er det præcis det. Konspirationsteorien om, at den amerikanske stat, Pentagon og forsvarsindustrien skjuler sandheden om ufoerne – og endnu være: Sandheden om, at vi er alene i universet.
Men hvor Nærkontakt ikke var bange for at vise transportbokse med Lockheed-logoer på, har de statslige og andre organisationer, der er med i Disclosure Day fået nye navne. Undtagen FBI, selvfølgelig. De har jo altid været nogle skidte karle.
Dyrene
Dyrene spiller også en særlig rolle i filmens ufo-verden. Hvilken skal jeg ikke afsløre. Men jeg kan sige så meget, at mangt en biografgænger der har set filmen, nok vil begynde at holde godt øjne med de dyr, han eller hun møder på sin vej.
Ja, selv jeg kiggede en ekstra gang på husstandens to katte og hunden, da jeg kom hjem. Bare lige for at sikre mig, at jeg ikke havde overset noget virkelig fantastisk.
Men det er da sikkert bare mig, der ikke er lige så stor ufonørd som Spielberg.
Lige ved og næsten – og alligevel lige i plet
Det allerbedste har jeg gemt til sidst. Det er selvfølgelig slutningen.
For nu skal du bare høre …
Nej, selvfølgelig skal jeg ikke afsløre den her.
Men jeg kan sige så meget, at lige når du sidder der i biografmørket bagefter, inden rulleteksterne og John Williams fantastiske musik buldrer ud over salen, og lyset skrues op, virker det næsten som om, slutningen er sådan lidt lige ved og næsten.
Som filmen stopper lige før det begynder at blive interessant
Men når du så tænker efter, er slutningen helt perfekt.
Ja, faktisk er den helt efter bogen, hvis du ved en lille smule om storytelling.
For hvis alle de store spørgsmål bliver besvaret, forsvinder magien ved fortællingen.
Og på den måde filmen slutter, får du lige præcis den Disclosure Day, du altid har drømt om.
Det gav mig det helt store smil på læben, da jeg gik ud af biografen efter 2 timer og 25 minutter med røven i det bløde sæde.
Det får du også – med garanti. For uanset hvad du mener om ufoer, kan du ikke undgå at blive begejstret og grebet af Spielbergs nyeste mesterværk inden for ufogenren. Den har det hele og mere til.
Derfor får den 6 velfortjente flyvende tallerkener ud af 5. Den sidste bonustallerken udelukkende på grund af den geniale slutning.
Ikke alle var enige i min vurdering

Det var bestemt ikke alle, der var enige med mig i min vurdering af særligt filmens slutning. Og de fleste efterspurgte mere viden om den krise, der antydes i filmen, samt om hvilken indflydelse disclosure får på samfundet.
Blandt andet fangede jeg sætninger som:
”NEJ! Sådan kan den da ikke slutte …”
”Jeg kan ikke lide sådan en slutning. Det var sådan lidt for nemt.”
”Jeg kunne sagtens have brugt en time til.”
”Jeg savnede samfundet.”
” Det var meget Spielberg’sk, og det var meget amerikansk.”
”Det var lidt for meget CGI aliens og CGI dyr i det. Det blev jeg sådan lidt…”
”Jeg tænker, at nu får vi sværme af folk, der skriver bekymrende opslag på Facebook om, at deres kat kigger ekstra mærkeligt på dem for tiden.”
Så som det fremgår, var det langt fra alle på rækkerne i biografen, der var enige i min vurdering. Men dertil skal det så nok lige lægges, at der var en vis overrepræsentation af gæster, der har en grænsende til ”det nørdede” indsigt i ufo-fænomenet.
Det kunne måske være noget af forklaringen på de mange kritiske kommentarer.
Fakta:
Disclosure Day
2 timer 25 minutter
United Internation Pictures
Læs foromtalen af filmen, dens karakterer og andre interessante detaljer her.
Læs SUFOI’s interview med Steven Spielberg om Nærkontakt af tredje grad fra 1978.
Læs Thomas Brissons opfølgende artikel om interviewet og den danske premiere dengang.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:

Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.

Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.


