Var Elizon­do-memo til Trump en skjult joban­søg­ning?

For­le­den duk­ke­de et hidtil ukendt memo op om ufo­er, Lue Elizon­do skul­le have sendt til Donald Trump i janu­ar 2024. Var det i vir­ke­lig­he­den en slet skjult joban­søg­ning til en sel­vop­fun­det stil­ling som ufo-czar?​

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

For­le­den duk­ke­de et hidtil ukendt memo op om ufo­er, som Luis Elizon­do efter sigen­de skul­le have sendt pr. e‑mail til Donald Trump i janu­ar 2024 – mens Trump sta­dig kun var præ­si­dent­kan­di­dat. Memo­et har – som alt andet fra Elizon­dos hånd – hur­tigt vakt opsigt i ufo-mil­jø­et.

Det inter­es­san­te er ikke blot doku­men­tets ind­hold, men tim­in­gen: For memo­et duk­ker plud­se­lig op på et tids­punkt, hvor fore­stil­lin­gen om “immi­nent disclo­su­re” igen fyl­der mas­sivt i medi­er­ne i kølvan­det på doku­men­tar­fil­men ”The age of disclo­su­re”. Ja, selv Ste­ven Spielberg’s kom­men­de ufo-film kom­mer til at Har skif­tet navn til “Disclo­su­re” efter ellers at skul­le have hed­det “The Disc”. 

På den bag­grund kan memo­et ses som et for­søg fra Elizon­do på at få Trump til at udvi­se ”ret­ti­dig omhu” og sæt­te ufo­er på sin poli­ti­ske dags­or­den. For andre ses memo­et som tegn på, at Trump i rea­li­te­ten har været bri­e­fet læn­ge. Mens andre igen blot ser det som end­nu et doku­ment, der lover langt mere, end det leve­rer.​

Doku­men­ta­ren “Age of Disclo­su­re” har fået ufo­er­ne helt frem på avi­ser­nes for­si­der — her USA Today fra tirs­dag d. 9. decem­ber i år.

Byg­get på et vel­kendt sik­ker­heds­po­li­tisk nar­ra­tiv i ufo-kred­se

Ind­hol­det i memo­et fra Elizon­do præ­sen­te­res som et sik­ker­heds­po­li­tisk oplæg til Trumps kom­men­de rege­ring – hvis han bli­ver valgt som præ­si­dent.

Dets cen­tra­le poin­te er, at USA mang­ler en sam­men­hæn­gen­de stra­te­gi for såkald­te ”Emer­ging All-Domain Tech­no­lo­gies” (EADT) – en meget bred kate­go­ri, der omfat­ter alt fra almin­de­li­ge dro­ner over avan­ce­re­de over­våg­nings­sy­ste­mer og til påstå­et ufo-tek­no­lo­gi.

Selv om Elizon­do for­sø­ger at gem­me ufo­er­ne mel­lem en ræk­ke andre avan­ce­re­de tek­no­lo­gi­er, fyl­der de omtrent lige så meget som dro­ner rent ind­holds­mæs­sigt i memo­et. Og reto­risk bli­ver de vævet ind i den sam­me tek­no­lo­gi-trus­sel, som dro­ner og andre ”emer­ging” tek­no­lo­gi­er poten­ti­elt udgør mod USA.

Det giver memo­et poli­tisk tyng­de, for­di det kob­ler ufo-sagen sam­men med en reel sik­ker­heds­po­li­tisk bekym­ring: Frem­me­de sta­ters over­våg­ning og en eks­plo­siv udvik­ling i mili­tæ­re dro­ne­tek­no­lo­gi­er.

På den måde pas­ser memo­et per­fekt ind i de sene­re års ten­dens: Ufo­er bli­ver ikke læn­ge­re beskre­vet som myste­ri­er, men som sik­ker­heds­po­li­ti­ske pro­blem­stil­lin­ger. Det styr­ker for­tæl­lin­gen, og ska­ber et tænkt poli­tisk grund­lag for at tage ufo­er alvor­ligt (i form af et sik­ker­heds­pro­blem) – uden at der frem­fø­res nogen viden­ska­be­li­ge bevi­ser for, hvor reel sik­ker­heds­trus­len fra ufo­er er – og at de i det hele taget fin­des.

Men selv­om memo­et præ­sen­te­res som en sik­ker­heds­po­li­tisk ana­ly­se, bevæ­ger det sig fle­re ste­der ud i rene postu­la­ter. For eksem­pel påstan­den om, at ufo-tek­no­lo­gi kan over­gå både atom­tek­no­lo­gi, fusions­e­ner­gi og AI på én gang. Det er en spek­taku­lær idé – men memo­et frem­læg­ger ingen fysi­ske bevi­ser for, at ufo­er over­ho­ve­det er byg­get på en så revo­lu­tio­ne­ren­de teo­ri.

Selv Spi­el­bergs kom­men­de ufo-film som har præ­mi­e­re 12. juni 2026, har skif­tet navn til “Disclo­su­re Day”. Den skul­le ellers efter sigen­de have hed­det “The Disc”. Her ses sto­re rek­la­mer for den kom­men­de film på Times Squa­re i New York.

EADT-”czar”: En poli­tisk løs­ning for­klædt som tek­nisk anbe­fa­ling

Memo­ets hoved­for­slag er ska­bel­sen af en ”All-Domain Tech­no­lo­gies Czar” – en ny poli­tisk top­stil­ling, pla­ce­ret direk­te i Det Hvi­de Hus.

Det inter­es­san­te er ikke for­sla­get i sig selv. Det inter­es­san­te er, hvad funk­tio­nen reelt skal løse:

• Ens­ret­te kom­mu­ni­ka­tio­nen omkring EADT
• Sik­re adgang til al klas­si­fi­ce­ret infor­ma­tion
• Sæt­te tem­po på forsk­nin­gen i ”avan­ce­ret frem­drift”
• Gui­de deklas­si­fi­ce­ring af for­tro­li­ge EADT-doku­men­ter
• Ryd­de op i bureau­kra­ti­et og ska­be hur­ti­ge­re kom­mu­ni­ka­tion
• Mar­keds­fø­re admi­ni­stra­tio­nens natio­na­le sik­ker­heds­po­li­tik

Med andre ord: En posi­tion i rege­rin­gen, der er lige så meget et poli­tisk kom­mu­ni­ka­tions­værk­tøj som et sik­ker­heds­i­ni­ti­a­tiv.

Memo­et under­stre­ger da også gen­tag­ne gan­ge, at posten vil ”bur­nish your natio­nal securi­ty cre­den­ti­als”. Det er for­tæl­ling – ikke ana­ly­se.

Memo­et er tyde­lig­vis skre­vet, så der kun er én vir­ke­lig god kan­di­dat til tit­len som EADT-czar: Elizon­do selv.

Er memo­et i vir­ke­lig­he­den en joban­søg­ning?

Der er end­nu en dimen­sion, der træn­ger sig på, når du læser tek­sten mel­lem linjer­ne: Memo­et fun­ge­rer i prak­sis som en joban­søg­ning.

Selv­om Elizon­do ikke skri­ver det direk­te, er doku­men­tets opbyg­ning bemær­kel­ses­vær­dig:

• Først oprid­ses en dra­ma­tisk og vok­sen­de trus­sel (EADT/UFO).
• Der­næst beskri­ves et orga­ni­sa­to­risk vaku­um i Det Hvi­de Hus.
• Til sidst præ­sen­te­res en løs­ning: En ny, magt­fuld stil­ling tæt på præ­si­den­ten – en ”EADT Czar”.

Det inter­es­san­te er, at memo­et aldrig peger på en kon­kret kan­di­dat til den­ne Czar-rol­le. Men hele doku­men­tets ethos – auto­ri­ta­ti­ve beskri­vel­ser, hen­vis­nin­ger til egen erfa­ring, og gen­tag­ne for­mu­le­rin­ger om adgang til klas­si­fi­ce­ret mate­ri­a­le og beho­vet for en per­son, der kan hånd­te­re både medi­er, kon­gres og natio­nal sik­ker­hed – pas­ser per­fekt på Elizon­dos frem­stil­ling af sig selv i offent­lig­he­den.

Fle­re pas­sa­ger kan end­da læses som impli­cit ansøg­ning om job­bet:

“…my insights draw from my lea­ders­hip of the DoD’s UAP inve­sti­ga­tion…”
“…for­mer col­le­agu­es of mine… stand rea­dy to work with you…”
“…plea­se do not hesi­ta­te to con­ta­ct me if I may assist in any way.”

Når du læg­ger det sam­men, står det klart, at memo­et ikke blot for­sø­ger at påvir­ke Trumps kom­men­de ufo-poli­tik (hvis han har en sådan). Det for­sø­ger også at pla­ce­re Elizon­do selv som en uund­vær­lig figur, der både har net­vær­ket, erfa­rin­gen og den nød­ven­di­ge for­tæl­ling til at lede områ­det fra top­pen af Det Hvi­de Hus.

Om det så var seri­øst ment, sym­bolsk, eller blot end­nu et udspil i den poli­ti­ske kom­mu­ni­ka­tions­kamp om ufo-dags­or­de­nen, kan vi selv­føl­ge­lig ikke vide. Men for­tolk­nings­mu­lig­he­der­ne er åbne — og doku­men­tet giver rige­ligt med mate­ri­a­le til at se det som en per­son­lig joban­søg­ning til et sel­vop­fun­det job sna­re­re end en neut­ral natio­nal sik­ker­heds­an­be­fa­ling.

For resten: Kan det tæn­kes, at Elizon­do også send­te sit memo til Trumps mod­kan­di­dat på davæ­ren­de tids­punkt: Joe Biden? Det vil­le være en pas­sen­de hel­gar­de­ring. Men rent poli­tisk vir­ker Elizon­do tæt­te­re på Trump end på demo­kra­ter­ne.

Hvil­ken ind­fly­del­se fik memo­et så?

Hvis for­må­let med Elizon­dos memo var at flyt­te Trumps hold­ning til ufo­er og ska­be en plads til Elizon­do i præ­si­den­tens admi­ni­stra­tion, må vi kon­sta­te­re, at det ikke lyk­ke­des.

Intet tyder på, at memo­et – om det så er auten­tisk eller ej – har haft nogen reel ind­fly­del­se på Trumps udta­lel­ser, hold­nin­ger eller pri­o­ri­te­rin­ger af ufo­er. Det er næp­pe over­ra­sken­de. For på det tids­punkt – og sik­kert også sene­re – har ufo­er næp­pe været noget, Trump hav­de fokus på. Der var andre både natio­na­le og inter­na­tio­na­le mær­kesa­ger, der stod langt høje­re på dags­or­de­nen.

Så Elizon­do har næp­pe fået nogen respons på sit memo. End ikke et ”Tak for din ansøg­ning. Vi har valgt, ikke at gå vide­re med den”.