Opfandt CIA den stør­ste ufo­for­e­ning i USA’s histo­rie?

I 1956 begynd­te en bro­get grup­pe at mødes nær Was­hin­g­ton, DC. Blandt dem var T. Town­send Brown — en opfin­der med inter­es­se for anti­tyng­de-tek­no­lo­gi, Mor­ris K. Jes­sup — ufo­ef­ter­for­sker og for­fat­ter, Cla­ra John — den ori­gi­na­le ghostwri­ter for ufopro­fe­ten Geor­ge Adam­ski, og pens. major Donald E. Keyhoe — en for­fat­ter med en klip­pe­fast tro på, at ufo­er er ikkejor­di­ske rum­far­tø­jer. Inspi­re­ret af Cla­ra Johns ufostu­di­e­kreds og dens nyheds­brev The Litt­le Liste­ning Post lag­de grup­pen grund­la­get for Natio­nal Inve­sti­ga­tions Com­mit­tee on Aeri­al Pheno­me­na (NICAP), som kom til at præ­ge den ame­ri­kan­ske ufos­ce­ne i peri­o­den 1956–80 og inspi­re­re ufo­in­ter­es­se­re­de ver­den over.
 
Af Kim Møl­ler Han­sen

NICAP’s grund­læg­ge­re fik hur­tigt opret­tet en impo­ne­ren­de besty­rel­se samt råd­giv­nings­grup­per bestå­en­de af kar­ri­e­re­ef­ter­ret­nings­of­fi­ce­rer og andre betyd­nings­ful­de per­so­ner. I løbet af de næste 13 år fik NICAP’s kampag­ne med Donald E. Keyhoe (1897–1988) som karis­ma­tisk tale­rør med­lem­stal­let helt op på 14.000. NICAP’s stæ­di­ge pres på myn­dig­he­der­ne før­te til kon­gres­hø­rin­ger, hvil­ket resul­te­re­de i en fly­ve­vå­ben-sponso­re­ret viden­ska­be­lig ufo­un­der­sø­gel­se.

Jack Brewer: „Wayward Sons — NICAP and the IC“,
283 sider, Inde­pen­dent­ly publis­hed 2021.
Jack Brewer har blog­gen The UFO Trail og også skre­vet bogen
„The Greys Have Been Fra­med — Exploi­ta­tion in the UFO Com­mu­ni­ty“.

NICAP har altid været omgær­det af en vis grad af mystik: Hvor­for og hvor­dan blev Keyhoe krum­tap­pen i NICAP? Var NICAP CIA’s opfin­del­se? Var der for­bin­del­ser til FBI? Hvor­for for­lod nøg­le­per­so­ner NICAP i løbet af de før­ste år af orga­ni­sa­tio­nens leve­tid, og var det rela­te­ret til en tid­li­ge­re CIA-offi­cer i ledel­sen? Hvor­for hav­de NICAP på et tids­punkt ikke min­dre end tre kas­se­re­re sam­ti­dig? Hvor­for hav­de NICAP gen­nem hele sin leve­tid pen­ge­s­mer­ter? NICAP miste­de hastigt med­lem­mer i åre­ne efter 1969, da Con­don-kom­mis­sio­nen hav­de kon­klu­de­ret, at stu­di­et af ufo­er­ne var spild af tid. Var det i vir­ke­lig­he­den ikke Con­don-rap­por­tens dom, men der­i­mod CIA, som tog livet af NICAP, eller er histo­ri­en om NICAP mere kom­pleks end det?

Dis­se spørgs­mål og man­ge andre for­sø­ger Jack Brewer at give svar på i bogen Wayward Sons — NICAP and the IC, der i en dansk udga­ve kun­ne hed­de noget i ret­ning af „De egen­rå­di­ge — NICAP og efter­ret­nings­ver­de­nen“.

Jack Brewer tager udgangs­punkt i et meget omfat­ten­de kil­de­ma­te­ri­a­le bestå­en­de af FOIA-doku­men­ter, NICAP-doku­men­ter og avis­ud­klip. Brewer har fået uvur­der­lig hjælp af Bar­ry Gre­enwood, der har frem­skaf­fet NICAP-kil­de­ma­te­ri­a­le, som læser­ne også selv kan vur­de­re ved at down­lo­a­de de man­ge pdf’er.

Jack Brewer kan ikke besva­re alle spørgs­mål om NICAP med udgangs­punkt i det til­gæn­ge­li­ge kil­de­ma­te­ri­a­le, men han søger sta­dig efter fle­re svar i sit frem­ti­di­ge efter­forsk­nings­ar­bej­de. NICAP’s histo­rie er kom­pleks med man­ge inter­es­san­te per­son­lig­he­der, og man skal gøre sig uma­ge for at hol­de næsen dybt i spo­ret for ikke at fare vild i de man­ge side­hi­sto­ri­er.

Brewer træk­ker også inter­es­san­te linjer op til i dag og påvi­ser over­be­vi­sen­de, at for­vent­nin­gen om „gådens snar­li­ge løs­ning“, Pen­ta­gon-ufo-hyste­ri­et og det­te medi­estunts far­ve­ri­ge per­son­gal­le­ri (med blandt andre Luis Elizon­do, Les­lie Kean og Robert Bige­low) er histo­ri­en, som gen­ta­ger sig. Her er intet nyt under Solen. Møn­stre­ne er de sam­me — og for­ment­lig også udfal­det.

Wayward Sons — NICAP and the IC er et lysen­de eksem­pel på, at hvis vi skal bli­ve klo­ge­re på ufo­mytens spæn­den­de og til tider kring­le­de histo­rie, er grun­dig kil­de­kri­tik byden­de nød­ven­dig. Jack Brewer viser vej­en.

Læs mere:

Vrøvl, viden og viden­skab

Vi lever i en ver­den, hvor det til­sy­ne­la­den­de ikke anses for bim­len­de åndsvagt eller sær­ligt afvi­gen­de at tro på fake news eller alter­na­ti­ve fak­ta og bru­ge dem som pej­le­mær­ker i livet eller til at mani­p­u­le­re andre med. Vi har åben­bart alle ret til at have vores egne sand­he­der. Hvor­dan skel­ner vi så vrøvl fra vir­ke­lig­hed og fak­ta fra fan­ta­si? Sva­ret er: med tro­vær­dig viden og viden­skab.
Af Kim Møl­ler Han­sen

Hvis du er træt at de soci­a­le medi­ers og vis­se nyheds­me­di­ers hal­ve sand­he­der, mang­len­de kil­de­kri­tik, mis­in­for­ma­tion og udo­ku­men­te­re­de påstan­de om snart sagt alt mel­lem him­mel og jord, så kan jeg anbe­fa­le tre bøger til den kom­men­de vin­ters læs­ning. To at bøger­ne er hur­tigt læst, men ikke desto min­dre væsent­li­ge. Den tred­je er omfangs­rig, ind­by­den­de og bør være pligt­læs­ning for alle.

Lad mig begyn­de med de to kort­fat­te­de bøger.

Det sto­re lek­si­kon er skre­vet af histo­ri­ke­ren Maria Simon­sen, som i et let­læst og under­hol­den­de sprog for­tæl­ler om opslags­vær­ker­nes histo­rie og betyd­ning fra Sal­mon­sen til lex.dk. Sidst­nævn­te er den digi­ta­le udga­ve af Den Sto­re Dan­ske Encykl­o­pæ­di (plus en hel del mere) og helt uund­vær­lig, når det dre­jer sig om tro­vær­dig og kva­li­tets­sik­ret videns­for­mid­ling.

Med dig­te­ren Per Højholts ord, så er en encykl­o­pæ­di en „del af en nations selv­for­stå­el­se. Den giver os viden om andre ting og om os selv, og den sik­rer, at vores ver­sion, af det, vi kal­der vir­ke­lig­he­den, er til­gæn­ge­lig for enhver. En encykl­o­pæ­di giver os al den sik­re viden, vi har, og som er rele­vant NU. Det har vi alle brug for.“

Maria Simon­sen: „Det sto­re lek­si­kon“, 100 sider,
Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag 2021. Bogen udkom­mer i
seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er, som er en dan­marks-
histo­rie ser­ve­ret i små og over­kom­me­li­ge bog­bid­der. I
100 bøger a 100 sider udgi­vet over 8 år — en hver måned -
for­tæl­ler for­ske­re i et let­til­gæn­ge­ligt sprog om dan­marks-
histo­ri­ens vig­tig­ste begi­ven­he­der og tema­tik­ker fra rune­sten
til Muham­med­teg­nin­ger.

Hvad skal vi med viden­ska­ben? er skre­vet af Anja C. Ander­sen, som er astro­fy­si­ker og pro­fes­sor i offent­lig­he­dens for­stå­el­se for natur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi ved Niels Bohr insti­tut­tet. På bogens 68 velskrev­ne sider giver Anja C. Ander­sen et godt over­blik over aktu­el­le uni­ver­si­tets­pro­ble­mer med et ind­blik i, hvad forsk­ning er, og hvor­for den er vig­tig. For­mid­ling, fun­dra­i­sing og doku­men­ta­tion tager mere og mere af for­sker­nes tid, sam­ti­dig med at beho­vet for viden­ska­be­li­ge land­vin­din­ger inden for bl.a. kli­ma og sund­hed vok­ser.

Bogen er skre­vet, mens cor­o­na-kri­sen var på sit høje­ste i Dan­mark, hvil­ket frem­går af bogens eksemp­ler, men det deva­lu­e­rer ikke bogens aktu­a­li­tet og rele­vans, da pro­blem­stil­lin­ger­ne bli­ver mere for­stå­e­li­ge, når læse­ren kan rela­te­re dem til begi­ven­he­der, som sta­dig er i frisk erin­dring.

Anja C. Ander­sen: „Hvad skal vi med viden­ska­ben?“,
68 sider, Infor­ma­tions For­lag 2021. Bogen udkom­mer
i seri­en Moder­ne Ide­er, som er støt­tet af Lund­beck­fon­den.
Moder­ne Ide­er hand­ler om vor tids sto­re udfor­drin­ger:
flygt­nin­ge­kri­se, kli­ma, krig, ulig­hed, ter­r­o­ris­me, over-
våg­ning, uddan­nel­se m.m. Hvor­dan for­hol­der vi os til
udfor­drin­ger­ne, hvis over­ho­ve­det? Og kan vi tæn­ke,
dis­ku­te­re og hand­le helt ander­le­des?

 

Bør læses af alle

Ved en til­fæl­dig­hed er jeg ble­vet opmærk­som på en per­le af en bog: SKEPTISK — En hyl­dest til viden­ska­ben og et opgør med pseu­d­ovi­den­ska­ben skre­vet af Thei­ss Ben­dixen, som er psy­ko­log og PhD Felow ved forsk­nings­en­he­den Reli­gion, Cog­ni­tion and Cul­tu­re på Aar­hus Uni­ver­si­tet.

Thei­ss Ben­dixen er meget viden­de, godt skri­ven­de og for­tæl­ler vel­o­p­lagt, hvor­dan viden­ska­ben i dag er vig­ti­ge­re end nogen­sin­de før. Han beskri­ver viden­ska­bens svag­he­der og styr­ker, samt hvor­for og hvor­dan viden­ska­ben fun­ge­rer.

Bogens bag­si­de­tekst dæk­ker fint, hvad man som læser møder i bogen og bli­ver klo­ge­re på:
  • De man­ge „fald­gru­ber“ i den men­ne­ske­li­ge tænk­ning, og hvor­dan du und­går dem.
  • Viden­ska­bens sto­re bedrif­ter, essen­ti­el­le meto­der og ulø­ste myste­ri­er.
  • For­skel­len på „sund skep­sis“ og „usund skep­sis“.
  • Psy­ko­lo­gi­en bag pro­ble­ma­ti­ske sam­funds­fæ­no­me­ner som kon­spira­tions­te­o­ri­er, poli­tisk pola­ri­se­ring, fake news, „alter­na­ti­ve fak­ta“, fasci­na­tion af alter­na­tiv medi­cin samt fryg­ten for vac­ci­ner og GMO.
  • Hvor­dan ver­den aldrig har været bed­re, end den er lige nu — og hvor­dan medi­er­ne leder os til at tro det stik mod­sat­te.

Thei­ss Ben­dixen: „SKEPTISK — En hyl­dest til
viden­ska­ben og et opgør med pseu­d­ovi­den­ska­ben“,
for­ord af Mor­ten Elsøe, 280 sider, velil­lu­stre­ret og
med gode noter, men desvær­re intet sti­kord­s­re­gi­ster,
FAD­L’s For­lag 2020. Se ind­holds­for­teg­nel­se og for­ord.
Hvert kapi­tel ind­le­des med et flot natur­fo­to­gra­fi fra
Thy af Kri­sti­an Amby.
Down­lo­ad det gra­tis til­lægs­ka­pi­tel
Hvem kæm­per for viden­ska­ben?

Gen­nem hele bogen ind­dra­ges på en natur­lig måde forsk­nings­re­sul­ta­ter, menings­må­lin­ger m.m. med hen­vis­nin­ger til bogens omfat­ten­de og gode noter. Thei­ss Ben­dixen mestrer de præ­ci­se defi­ni­tio­ner, faste hold­nin­ger og gode eksemp­ler — uden på noget tids­punkt at bli­ve frelst eller vir­ke bed­re­vi­den­de. Det er klar tale og for­nø­je­lig læs­ning.

„… Et for­søg på at kor­ri­ge­re en myte eller en mis­for­stå­el­se kan poten­ti­elt for­stær­ke til­hø­re­rens til­tro til myten, især hvis myten er en betyd­nings­fuld del af til­hø­re­rens ver­dens­syn, eller hvis mod­ar­gu­men­ter­ne ikke er ble­vet for­mu­le­ret kort, klart og præ­cist. Det­te psy­ko­lo­gi­ske fæno­men er som­me­ti­der ble­vet kaldt ‚boomerang’-effekten …“ citat fra SKEPTISK — En hyl­dest til viden­ska­ben og et opgør med pseu­d­ovi­den­ska­ben.

„…pseu­d­ovi­den­skab, magisk tænk­ning eller kon­spira­tions­te­o­ri­er er [ikke] noget sær­ligt for vores tid. Den slags har altid været med os … vores for­fædre var ikke min­dre bega­ve­de, end vi er i dag. Tek­no­lo­gi­en har udvik­let sig, kul­tu­ren og leve­vi­sen er ander­le­des for man­ge af os, men over­ord­net set er vi de sam­me. Vi til­hø­rer den sam­me art. Vi er udsty­ret med den sam­me slags hjer­ne. Vi bur­de være omtrent lige så for­fald­ne til ønske­tænk­ning, menings­sø­gen, flok­men­ta­li­tet og over­tro, som tid­li­ge­re gene­ra­tio­ner …“ — fra intro­duk­tio­nen til SKEPTISK — En hyl­dest til viden­ska­ben og et opgør med pseu­d­ovi­den­ska­ben.

Thei­ss Ben­dixen har også skre­vet den frem­ra­gen­de bog Rej­sen ud af kani­nens pels — En for­tæl­ling om over­tro, viden­skab og den vir­ke­li­ge ver­dens vidun­der­lig­he­der (Gyl­den­dal 2017).

Læs mere:

Læse­tips mel­lem him­mel og jord

Cen­tra­len Erfors­chungs-Netz außer­gewöhn­li­cher Him­mels-Phä­no­me­ne (CENAP)
Ole Hen­nings­en og Hansjür­gen Köh­ler (th).
Hansjür­gen Köh­ler grund­lag­de sam­men med
Wer­ner Wal­ter (1957–2016) CENAP (Cen­tra­len
Erfors­chungs-Netz außer­gewöhn­li­cher Him­mels-
Phä­no­me­ne) i 1976 i Mann­heim.
(Foto: Ole Hen­nings­en)
 
 

O’Ha­re luft­havns-sagen

Pen­ta­gon-sagen

UFO­er og atom­mis­si­ler

Tuck­er Carl­son og Was­hin­g­ton Exa­mi­ner-jour­na­li­sten Tom Rogan påstår i Tuck­er: UFOs need to be taken serious­ly, at Pen­ta­gons-uforap­port og for­ny­e­de inter­es­se for ufo­er giver ny tro­vær­dig­hed til de gam­le histo­ri­er om, at ufo­er har deak­ti­ve­ret eller for­styr­ret atom­vå­ben i 1970’erne, men de giver ikke skyg­gen af belæg for over­skrif­ten „Nuk­lear-for­bin­del­se til UFO’er er ble­vet veri­fi­ce­ret af den ame­ri­kan­ske rege­ring“.

 
Luis Elizon­do udta­ler sig ger­ne om alt mel­lem him­mel og jord. Sene­st har han ifm. Natio­nal Press Club Event — UFO’s and Nukes Octo­ber 19, 2021 til The Debri­ef udtalt, at AATIP også hav­de viden om adskil­li­ge ned­luk­nin­ger af atom­mis­sil-instal­la­tio­ner for­år­sa­get af UAP’s. Man kun­ne få det ind­tryk, at pres­se­kon­fe­ren­cen den 19. okto­ber 2021 var for­an­le­di­get af aktu­el­le hæn­del­ser nær mili­tæ­re anlæg, men der er tale om gam­le nyhe­der. Vid­ner for­tæl­ler om ople­vel­ser helt til­ba­ge fra 1970’erne, og det er gen­gan­ge­re fra Robert L. Hastings bog „UFOs and Nukes: Extra­or­di­nary Enco­un­ters at Nuclear Wea­pons Sites“. Hæn­del­ser­ne er knapt så mysti­ske, som de måske umid­del­bart lyder. Læs mere i UFO­er og atom­vå­ben.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Vælg Støt­te­med­lem A

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Vælg Støt­te­med­lem B

Hvor er de hen­ne?

”Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

Vælg Støt­te­med­lem C

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.

 

Vælg Støt­te­med­lem D
Læs mere om støt­te­med­lem­skab her