Vilde dage i ufo-land
 |
|
Der er gang i rygtebørsen i det amerikanske ufo-land. Nogle rygter er dog lidt for fantastiske for selv hardcore tilhængere af ufokonspirationsteorierne.
(Foto: Skærmbillede fra Steven Greers event den 12. juni 2023)
|
Der er godt nok gang i den i ufo-land!
Eller i hvert fald i det amerikanske ufo-land.
Den 19. april 2023 holdt kongressens følgeudvalg en lukket og åben høring med dr. Sean Kirkpatrick — lederen af Pentagons ufokontor, AARO.
Den 31. maj var det så NASA’s tur til at holde en åben høring i deres UAPIST-projekt. Denne høring kan du læse mere om andetsteds i denne UFO-Mail.
Begge høringer gav et klart svar: 95–98 % af alle observationer kunne forklares som naturfænomener og menneskeskabte objekter, der var set under usædvanlige forhold. Og ingen af de to steder havde de fundet tegn på ikke-jordisk aktivitet.
Modangreb fra konspirationsteoretikerne
Men den 5. juni kom det første „modangreb“ fra de personer, som mener at have bevis for, at amerikanerne har skjult ufoer for både offentligheden, regeringen og selv den amerikanske præsident.
En kreds af ufojournalister anført af australske Ross Coulthart havde fundet frem til en tidligere, højtrangeret og sikkerhedsclearet efterretningsofficer ved navn David Charles Grusch. Han havde allerede sidste år indgivet en klage over, at der — ifølge hans kilder og diverse top secret-dokumenter — fandtes hemmelige retrieval-programmer, hvor hæren og private aktører prøvede at fravriste vragdele og hele ufoer for deres teknologiske hemmeligheder.
Den sag kan du også læse mere om i dette nummer af UFO-Mail.
Greer kunne fremvise de ufoer –
som Grusch ikke havde set
Mandagen efter — den 12. juni 2023 — holdt dr. Steven Greer en UFO7UAP Disclosure Press Conference, hvor han — ifølge ham selv — kunne fremvise utallige af de beviser (eller i hvert fald tegninger udformet efter øjenvidneberetninger) og navngivne kilder, som David Grusch ikke kunne af hensyn til nationens sikkerhed.
Ifølge Greer har amerikanerne hele 145 hemmelige lokationer over hele Jorden, som han kender til. Her er de i gang med at lave reverse-engineering på ufoer og vragdele herfra. Disse fartøjer og vragdele kommer fra ikke mindre end lige omkring 121 crash retrieval-sager, som amerikanerne har samlet ind over årene.
Samtidig kunne han fremvise en liste på hele 752 potentielle whistleblowers, som var klar til at afgive vidneudsagn til enten AARO eller en eventuelt kommende ufohøring i The House Oversight Committee.
Det virkede som det næste velorkestrerede „modangreb“ fra konspirationsteoretikerne.
Men har vi hørt lige så meget om Greers event, som vi har hørt om Grusch?
Næh, for selv de personer, som er glødende tilhængere af de mange konspirationsteorier om ufoer, er ret lunkne over for Steven Greer. Og for de fleste journalister — selv de ufo-interesserede — er han lige lovlig stærk kost. Ja, selv vores hjemlige exopolitiker Frederik Uldall taler om, at Greer forplumrer billedet.
Ærgerligt — for Greer synes jo på mange måder at kunne underbygge Grusch’s påstande med „hard evidence“. Så går det, som han ønsker sig, vil han nok forsøge at få mere taletid, hvis den forventede ufohøring kommer senere på året. Og kunne sende en hær af vidner.
Jo, der er sandelig udsigt til flere vilde dage i ufo-land — over there.
NASA ønsker flere og bedre data om ufo-observationer – og at flere tør stå frem
 |
|
NASA’s UAPIST-panel består af på bagerste række Nadia Drake, Paula Bontempi, Federica Bianco, David Grinspoon, Karlin Toner, Josh Semeter og Jennifer Buss. Og I forreste række ses Walter Scott, Warren Randolph, Reggie Brothers, Shelley Wright, Scott Kelly, Anamaria Berea, Mike Gold og David Spergel, som også er panelets formand. På billedet mangler Dan Evans, der er panelets „Designated Federal Official“.
(Foto: NASA’s UAP-hjemmeside)
|
NASA’s ufohøring den 31. maj 2023 blev lidt af en marathon-forestilling på lige omkring 3½ time. Deltagerne var NASA’s Unidentified Anomalous Phenomena Independent Study-panel — forkortet UAPIST ‑på 16 videnskabsfolk. Samt et antal inviterede eksperter, herunder dr. Sean Kirkpatrick fra AARO — chefen for Pentagons ufokontor, Mike Frere fra FAA’s Air Traffic Surveillance Service Office, videnskabsjournalisten Nadia Drake og flere andre.
De væsentligste overskrifter fra høringen må siges at være, at NASA efterlyser flere og bedre data, og at der bliver gjort op med stigmatiseringen af ufovidner. Og at NASA tager ufoer alvorligt.
For få og for dårlige data
En af de største udfordringer for panelets videnskabsfolk er i høj grad kvaliteten af de data, der er tilgængelige om de forskellige ufoobservationer. Det gælder både de gamle såvel som de nye observationer.
For de gamle observationer er foretaget, før vi fik moderne digitalkameraer og avancerede sensorer til at dokumentere og foretage alle mulige avancerede målinger af det observerede. Og de nyeste observationer bliver typisk dokumenteret med udstyr, som ikke er velegnet til det — eller ikke er kalibreret godt nok.
Et meget letforståeligt eksempel er de digitalkameraer, som vi alle sammen har siddende i vores mobiltelefoner. De er typisk kalibrerede til at tage gode billeder i dagslys, men giver ikke særligt gode billeder om natten.
Eller også benytter de en metode til natfotografering, som ikke er velegnet til at fotografere lysende objekter. Samtidig er der ikke et særligt kraftigt visuelt zoom på mobilkameraet — og den digitale zoom-funktion gør tit lysende objekter til metallisk udseende genstande på grund af pixelering.
Skal der gøres noget seriøst for at øge datakvaliteten, skal der dels mere velegnet udstyr til, dels opsættes noget udstyr, som — i hvert fald for en kortere eller længere periode — kan foretage en mere struktureret dataindsamling af ufoaktiviteten i det amerikanske luftrum.
Man skal ikke kaste med sten…
En særlig stor forhindring for at få flere og bedre ufoobservationer at arbejde med er ifølge både AARO-chef Sean Kirkpatrick og NASA’s UAPIST-panel den stigmatisering, som tit følger med, hvis man står frem. Netop fordi folk ved, at de vil blive udstillet og grinet af, og at det tit har indflydelse på deres karriere — særligt for piloter — undlader rigtig mange derfor at indberette deres ufoobservationer.
Medlemmerne i UAPIST-panelet er et meget godt eksempel på, at stigmatiseringen stadig foregår. For mange af de deltagende videnskabsfolk har både måttet finde sig i drillerier og spydige kommentarer fra deres fagfæller og er blevet udsat for digital chikane af forskellig karakter.
Et andet godt eksempel er, at den civile luftfartskontrol i hele USA kun modtager 3–5 rapporter hver måned om ukendte flyvende objekter, selv om der dagligt foretages over 14.000 kommercielle flyvninger i det amerikanske luftrum.
Men rent faktisk bidrog NASA’s eget panel af eksperter til stigmatiseringen ved på høringen at fortælle sjove historier om, hvordan mikrobølgeovne og en varmluftballon, der lignede Bart Simpson, har været med til at skabe henholdsvis overraskende stærke mikrobølgesignaler på radioteleskoper og ufooplevelser for piloter.
Til stor moro for dem selv og tilhørerne.
Synd at panelet selv kom til at gøre det, som de opfordrer alle andre til ikke at gøre.
Men på trods af latteren var udmeldingen fra panelet som tidligere nævnt, at NASA skam tager ufoer alvorligt. Også selv om rigtig mange af indberetningerne har en naturlig forklaring.
For af de efterhånden lige omkring 800 observationer, som AARO har modtaget, skyldes 95–98 % af dem fejlfortolkninger af naturfænomener og menneskabte genstande. Det svarer i øvrigt meget godt til de erfaringer, som vi har gjort i SUFOI med de lige omkring 18.000 danske observationer, som vi har undersøgt siden 1957.
Samtidig bidrager de mange forskellige sensorer, som moderne fly — særligt jagerfly — er udstyret med, i nogle tilfælde til, at det observerede kommer til at se mere mystisk ud, end det er i virkeligheden.
I den forbindelse nævnte Kirkpatrick i en bisætning, at nogle undersøiske observationer havde vist sig at skyldes en sensorfejl. Men det ville vi kunne læse mere om i den kommende årlige rapport for ufokontoret.
Som et godt eksempel på både sensor- og menneskelige fejl viste dr. Sean Kirkpatrick en nyligt frigivet video af tre lysende objekter, der bevæger sig helt synkront på en meget underlig måde. Samtidig fortalte han, at det aldrig lykkedes de jagerpiloter, som indrapporterede hændelsen, at flyve de observerede lys op, så de kunne identificere dem.
Men det mærkelige bevægelsesmønster på videoen skyldtes den måde, sensorerne i flyene arbejdede på. Og der var også en god grund til, at objekterne ikke kunne indhentes af jagerflyene. For der var tale om tre kommercielle fly under indflyvning til en fjerntliggende lufthavn, som piloterne havde foretaget en ret voldsom fejlvurdering af afstanden til.
 |
|
Det var dog ikke alt, som dr. Kirkpatrick fremviste på NASA-høringen, der var fundet en forklaring på. Uforklarlige metalliske kugler (orbs) synes at dukke op overalt på Jorden. Her fra en krigszone i Mellemøsten, sandsynligvis Syren eller Irak.
(Foto: Dr. Kirkpatricks præsentation)
|
GO FAST var måske i virkeligheden ret slow
Et andet eksempel på, at selv erfarne piloter kan blive snydt, gav panelet i form af en analyse af „GO FAST“-videoen. Det er som bekendt en af de tre „legendariske“ Pentagon-videoer, der har været med til at skyde den moderne „ufo-æra“ i gang.
Videoen viser et objekt, som synes at flyve med en voldsom stor hastighed. Men ved at bruge nogle — for videnskabsfolk ret grundlæggende — geometriske formler, kommer de frem til, at det observerede objekt i virkeligheden ikke har bevæget sig med mere end 40 mph — eller lige omkring 64 km/t.
 |
|
Ved hjælp af disse optegnelser baseret på data fra GoFast-videoen kommer dr. Joshua Semeter fra NASA’s UAPIST-panel frem til, at GoFast-objektet næppe bevægede sig meget hurtigere end små 64 km/t.
(Foto: Fra dr. Semeters præsentation)
|
Et tredje godt eksempel kunne have været nedskydningen af de tre „ukendte objekter“ i februar i år, fordi de ikke kunne identificeres eller gav sig til kende. Som bekendt har det amerikanske forsvar efterfølgende indrømmet, at de nedskudte luftfartøjer udførte fredelige opgaver for private firmaer og offentlige institutioner. Men disse hændelser blev sjovt nok ikke nævnt med et ord på høringen.
Er de uforklarlige observationer så rumskibe fra andre planeter?
Tilbage bliver der som tidligere nævnt 2–5 % af observationerne, der ikke umiddelbart kan forklares.
Det skyldes primært, at der ikke foreligger data nok — eller i hvert fald ikke foreligger de rigtige data eller data i en god nok kvalitet til, at det er muligt at afgøre, hvad der er blevet observeret. Igen svarer det meget godt til den erfaring, som vi har gjort i SUFOI.
Her er vi af den overbevisning, at bare vi havde haft adgang til alle detaljer om de uforklarlige observationer, ville vi kunne have fundet en naturlig forklaring på dem.
Det paradoksale er, at selv om der virkelig skulle være et rumskib fra en fremmed civilisation mellem de uforklarlige observationer, ville vi heller ikke have data nok til at kunne bevise det.
Du kan se optagelsen af stort set hele høringen her:
|
Optagelsen er lidt over 4 timer lang. Men omkring 20–25 minutter af videoen viser de tomme stole i forbindelse med frokosten.
|
Du kan læse mere om NASA’s UAPIST-panel her, hvor du også kan hente præsentationer og andre materialer fra mødet.
SUFOI’s mening om David Grusch og den kommende høring i The House Oversight Committee
 |
|
David Charles Grusch er den højst placerede efterretningsofficer, som nogensinde er kommet med så sensationelle udtalelser om amerikanernes hemmelige ufoprogrammer.
(Foto: Skærmbillede fra YouTube)
|
Kommentarerne på SUFOI’s Facebook-side har været mange siden Grundlovsdag, hvor artiklen i The Debrief blev offentliggjort:
- Indrømmer I så nu, at I tog fejl?
- De holder krisemøde hos SUFOI nu!
- Nu kommer sandheden endelig frem!
… er bare nogle af dem.
Men har vi så taget fejl, har vi holdt krisemøder lige siden Grundlovsdag, og forventer vi, at sandheden kommer frem?
Nej!
Og lad os så lægge kortene helt fladt på bordet, så alle kan se dem:
Vi forventer ikke, at der er noget af alt det her, som kommer til at give os svar på noget som helst.
For vi har hørt det hele før — uden at der er sket noget som helst. Og derfor kommer vi også med nøjagtig de samme argumenter imod, at Grusch skulle gøre en forskel, som vi har gjort alle de andre gange.
Aldrig er en så højtrangerende kommet med så ekstraordinære påstande
„Jamen, David Charles Grusch er mere troværdig end alle de andre, som har stået frem og påstået, at amerikanerne ligger inden med vragdele og hele flyvende tallerkener, som de laver reverse engeneering på i tophemmelige forskningsprojekter“, siger alt og alle.
Jamen, de har da sandsynligvis ret. For hverken
- Bob Lazar — som tilmed hævdede, at han selv havde arbejdet med vragdele og fartøjer
- Den fhv. astronaut Edgar D. Mitchell — der også beskyldte den amerikanske regering for at skjule sandheden om ufoerne
- Luis Elizondo — der ligesom Grusch formentlig har været tilknyttet et af Pentagons ufoprogrammer
… har haft adgang til lige så mange højt klassificerede, tophemmelige informationer og bestridt lige så høje og betroede poster, som David Grusch har.
Altså skulle han angiveligt have siddet alle de rigtige steder og haft adgang til alle de rigtige vandrør at lytte på.
Så alene af den grund mener mange, at vi skal tro på manden.
Samtidig fremhæver de, at han ved at stå frem, har sat alt på et bræt, har alt at miste, og ikke synes at have nogen grund til at skulle risikere det hele for egen vindings skyld.
Altså forventes vi at konkludere, at David Charles Grusch kun kan være den patriot, som journalisterne omkring ham forsøger at gøre ham til. En som er blevet oprigtigt forarget over det hemmelighedskræmmeri, og vil have dømt dem, som har udført de direkte kriminelle handlinger, som skulle have fundet sted.
Medmindre…
Han er blevet groomet
Faktisk er det næsten to år siden, at David Grusch indgav sin klage til The U.S. Department of Defense Inspector General i juli 2021 over hemmeligholdelsen af de angivelige vragdele og hele fartøjer. Og ifølge researcher Jason Colavito har han siden da fået flere og flere prominente bekendte i den kreds af ufointeresserede journalister, politikere og „the usual suspects“, som har været med til at kickstarte den ufobølge, som har huseret i USA siden 2017.
 |
|
Det var angiveligvis den australske journalist Ross Coulthart (t.h.), som fandt frem til Grusch gennem en tidligere ansat i flåden.
(Foto: Skærmbillede fra YouTube)
|
Ifølge den australske journalist Ross Coulthart, der bl.a. er kendt fra podcasten Need to Know, var det ham, som fandt frem til Grusch gennem en tidligere flådeansat, der lå for døden. Det fortæller han i denne episode af Need to Know.
Ifølge Coulthart gav manden ham navnene på en række folk, der havde eller stadig arbejdede med et af de hemmelige retrieval-programmer. Eller havde kendskab til dem. Her var Grusch på listen i den sidste kategori. Om Coulthart så fandt frem til Grusch, før eller efter denne indgav sin klage, står lidt hen i det uvisse.
Men vi formoder, at både Ross Coulthart, Leslie Kean, Ralph Blumenthal og alle de andre journalister, politikere og videnskabsfolk, som Grusch ifølge Jason Colavito har i sit netværk i dag, har været med til at skubbe bag på ham.
Alene fordi de manglede et på papiret uangribeligt trumfkort at spille på banen.
Og mand, har det virket?
Ja, mon ikke! For endelig kommer den høring, som disse personer og alle deres følgere har drømt om — og, som de formoder, kun kan lede frem til den store afsløring af sandheden om ufoerne.
Men…
Du kan godt høre det, ikk?
Nu begynder vi selv at skabe konspirationsteorier for at argumentere imod det, som Grusch og alle hans forgængere har råbt op om.
Og som jeg også sagde i radioprogrammet Reporterne på 24syv, er det umuligt ikke at komme til at lyde lige så konspiratorisk som tilhængerne af de her fortællinger, når der er så meget „hvis“, „måske“ og „angiveligvis“ omkring det hele.
Kun et svar vil give ro!
Samtidig er der sådan set kun ét udfald af høringen i The House Oversight Committee, som vil give ro på myten om de — åbenbart ikke isolerede — amerikanske retrieval-programmer: At det viser sig, at vi rent faktisk er blevet ført bag lyset af alverdens regeringer i årtier, og at vi har massevis at uden-jordisk teknologi på lager over hele verden.
For det er det eneste udfald, som én gang for alle vil tilfredsstille alle dem, som bringer de her fortællinger til torvs. Og tror på at de er sande.
Alle andre udfald — fra et klart nej og til et lunkent „vi kender ikke til noget“ — vil bare bære mere brænde til konspirationsteoretikernes bål.
Hør mere om SUFOI’s syn på sagen
Hele tre gange endte jeg i medierne, i dagene lige efter artiklen om David Grusch var blevet offentliggjort på The Debreif, for at forklare SUFOI’s mening om sagen:
Tirsdag den 6. juli 2023 fik jeg en meget lang snak med værterne på 24syv’s Det hemmeligste af det hemmeligste — samt et overraskede bud fra en af værterne på, hvorfor alt denne ufovirak kommer frem netop nu.
Onsdag morgen den 7. juli var jeg i Frihedsbrevets morgenprogram, hvor vi fik os en snak om, hvorfor både jeg selv og SUFOI ikke rigtig kunne få hænderne op over hovedet i begejstring over David Gruschs udtalelser.
Onsdag eftermiddag var jeg i 24syv’s Reporterne for at kommentere på en meget begejstret Frederik Uldalls udtalelser fra dagen før. Det blev til en meget lang diskussion om David Gruschs troværdighed.
Skal vi så forvente os et klart ja?
Chancen for at det bliver tilfældet, er nok meget lille.
For dels kan de personer, der bliver udspurgt, blot referere til, at de ikke kan udtale sig om nærmere detaljer — nøjagtigt ligesom Grusch gør, hver gang han bliver bedt om at svare på noget mere konkret om programmer, personer og fartøjer.
Og dels kan Nick Pope — som vi ellers sjældent er enige med i SUFOI — have en pointe i, at de embedsmænd, militærfolk og politikere, som bliver bedt om at udtale sig, blot vil sige, at „Det er genstand for en igangværende undersøgelse, hvorfor vi ikke kan udtale os om det“ med reference til den igangværende undersøgelse af David Gruschs klage fra juli 2021.
Altså vil vi ikke være blevet meget klogere, få fundet frem til sandheden eller få ro på debatten, når høringen i The House Oversight Committee er overstået.
Det hele ender bare som endnu en krusning på overfladen af den stor mørke og bundløse dam, som ufosagen over årene har udviklet sig til.
Desværre.
Læs mereGemmer USA på UFO’er? (videnskab.dk |
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
