En tidlig bortførelse?
 |
|
(Illustration: 0fjd125gk87/Pixabay)
|
Barn Bortført i Flere Dage – Vender Tilbage Med Mystisk Mærke
„En husmands kone i en landsby i nærheden af Aarhus var — meddeles der os — i Lørdags tagen ind til byen og havde imidlertid ladet sine børn, en otte aars pige og en to aars dreng, være alene i hjemmet. Da hun om aftenen kom tilbage, modtog datteren hende med graad og jamren — den lille broder var forsvunden.
Pigen fortalte, at drengen var falden i søvn paa en stol i stuen, at hun for ‚et øjeblik’ var gaaet ud at plukke stikkelsbær i en have tæt ved huset og havde lukket døren efter sig, men at drengen, som ikke kunde lukke sig selv ud, alligevel var borte, da hun igen kom ind i stuen. Hun havde ikke set nogen gaa fra og til huset.
Manden, som lidt senere kom hjem fra sit arbejde, begav sig strax omkring til alle naboerne for at spørge om barnet, men ingen havde set det eller lagt mærke til nogen fremmed person i byen. Imidlertid søgte konen overalt, endog paa de utroligste steder, efter barnet. Eftersøgningen fortsattes den næste dag, og der skete anmeldelse til sognefogden, men barnet var og blev borte.
(Kilde: Jyllands-Posten, 9. august 1878)
Da konen Tirsdag aften kom hjem til huset, som hun havde aflaaset da hun om middagen gik ud paa arbejde, fandt hun døren uaflaaset, og i stuen stod det savnede barn, alene og i bedste velgaaende.
Glad var moderen og glad var faderen, da han kom hjem. Hvor barnet havde været, eller hvem der havde bortført det, var en gaade, hvis løsning ikke interesserede forældrene saa stærkt længere, da den lille nu i god behold var kommen til stede igen.
Men den næste dag blev dette spørgsmaal dog brændende for moderen; paa den lilles højre skulder opdagede hun nemlig et forunderligt mærke, tilsyneladende tatoveret ind i huden og forestillende ‚et hjul’.Konen, som tror, at en hex eller andet troldtøj har haft fat i barnet og mærket det saaledes, er helt ude af sig selv af forfærdelse over mærket, som hun mener må medføre alt muligt ondt.
Imidlertid har det hidtil ikke været til at udfinde, hvem der har borttaget barnet og bragt det tilbage, eller i hvilken hensigt dette er sket. Rimeligt synes det at være, at en eller anden ondskabsfuld person har villet forskrække forældrene og i dette øjemed begaaet denne skammelige handling.“
Usædvanlig omtale
Denne sag samt dækningen af den er bemærkelsesværdig af flere grunde. Det er meget usædvanligt at læse om den slags episoder i danske aviser fra så sent som slutningen af 1800-tallet. Godt nok florerede der stadig noget af „den gamle overtro“ blandt befolkningen i 1870’erne, især uden for byerne, men det var generelt ikke noget, som pressen var særlig sympatisk overfor, medmindre det omhandlede folkemindeforskning eller lignende.
Baseret på de få undtagelser, jeg ellers kender til, burde ovenstående historie i det mindste bære præg af en sarkastisk tone eller være blevet fulgt op af en skarp afsluttende kommentar. Men faktisk er der ingen af de artikler, jeg har fundet om hændelsen, hvor dette er tilfældet. At den passerede selv dette filter, fortæller os, at det som minimum må have været set på som en så alvorlig episode, at man ikke har følt det passende åbent at angribe de mere overnaturligt betonede elementer.
 |
|
Maleri af Theodor Kittelsen (1857–1914) med titlen „Elverpigen der forsvandt“.
|
En lang og genkendelig historie
Den mere overordnede grund til, at denne historie er så interessant, er dog, fordi den harmonerer så godt med, hvad vi i dag kender som ufobortførelser (abductions), både hvad angår det generelle narrativ og flere af sagens enkelte detaljer.
Først og fremmest skal det pointeres, at historier om bortførelser foretaget af overnaturlige væsner strækker sig langt tilbage i historien. De har sikkert eksisteret i en eller anden form helt tilbage til præhistorisk tid og er gradvist blevet en del af vores folkesagn, der så igen med tiden er blevet omformet til eventyr m.m.
I mange af denne type fortællinger, der i øvrigt er udbredte over hele verden, dukker den bortførte op efter at være forsvundet i længere tid, selvom det for ham eller hende kun har føltes som et kort øjeblik.
Historien om Rip van Winkle, der faldt i søvn i 20 år efter et møde med en flok mærkelige bjergboere, skriver sig blandt andet ind i denne tradition.
Den amerikanske forfatter Washington Irving (1783–1859) skrev „The Sketch-Book of Geoffrey
Crayon, Gent.“ (1819–20, da. Gotfred Crayons Skidsebog, 1827), der indeholder fortællingen
om Rip van Winkle, en amerikansk version af et tysk eventyr placeret i Hudson River-floddalen.
Fortællingen bidrog til at skabe en mytologisk amerikansk fortid for Washington Irvings samtid.
Dette maleri er udført af John Quidor (1801–1881) og har titlen „The Return of Rip Van Winkle“.
Tidstab og skiftinge
Nu ved vi ikke noget om, hvad den lille dreng nær Aarhus sagde omkring sin forsvinden. Han har desuden heller ikke været gammel nok til at kunne udtrykke det særlig præcist. Men artiklen giver os indtryk af, at han opførte sig, som om intet rigtigt var sket.
Men for nu at vende tilbage til ufoparallellerne så har mange såkaldte abductees oplevet, at de heller ikke kunne redegøre for, hvad de har lavet i en bestemt tidsperiode. Efterfølgende, ofte under hypnotisk regression, bliver det så „afsløret“, at der har fundet en bortførelse sted — som regel involverende en eller anden form for pseudomedicinsk inspektion udført af aliens.
Det manglende tidselement har med tiden vist sig at være (eller måske rettere blive) så udbredt, at begrebet „missing time“ er opstået. Dette begreb blev yderligere populariseret efter udgivelsen af Budd Hopkins’ (1931–2011) debutbog med samme navn. Bogen udkom i 1981 og bruges stadig flittigt i dag.
Den manglende tidsfaktor i ufobortførelsessager strækker sig som oftest til maksimalt et par timer. Normalt er der heller ingen andre, der opdager, at den bortførte skulle være forsvundet i den givne periode. Men der findes dog enkelte eksempler i ufolitteraturen, hvor de involverede er dukket op flere dage efter, og hvor en større eftersøgning har været sat i gang. Det mest kendte eksempel er nok Travis Walton-sagen fra 1975, hvor Walton forsvandt i hele fem dage efter at være blevet zappet af en ufo. At sige, at denne sag har haft sine problemer lige fra start, ville være en underdrivelse, og faktisk dukker der stadig nye detaljer op, som peger mod et organiseret svindelnummer. Men pointen her er ikke, hvorvidt en given oplevelse har fundet sted eller ej, men netop at illustrere, at der har været forudgående fortællinger, som især fra 1970’erne og frem begyndte at blive en stadig større del af den voksende ufo-abduction-undermyte.
Blandt flere af vores danske folkesagn kan man desuden finde historier om skiftinge.
Skiftinge var uønsket afkom af trolde m.v., som disse kunne finde på at udskifte med menneskebørn, som de i stedet tog til sig. Ud fra flere af beskrivelserne i sagnene får man en fornemmelse af, at de såkaldte skiftinge havde mere til fælles med psykisk handicappede og misdannede børn end med overnaturlige væsner. Dette åbner op for en lang række emner, men her vil jeg blot fremhæve det som en anden betydelig parallel til, hvad vi ser i ufobortførelserne.
I bondesamfundet var et udøbt barn udsat for mange
farer, bl.a. at overnaturlige væsner, bjergfolk, ville
stjæle det og lægge en af deres egne hæslige unger i
stedet. Et sådant barn, en skifting, ville aldrig udvikle sig
normalt. Sagnene fortæller, at de fx aldrig kunne lære at
tale ordentligt, holde sig rene o.lign. På dette udsnit af
Martino di Bartolomeos maleri „Legenden om Sankt Stefan“
fra tidligt i 1400-tallet bytter Djævelen et spædbarn ud
med en skifting.
Hvad er meningen?
Reproduktion betyder jo som bekendt en del for os mennesker, og emnet dukker også ganske ofte op i abduction-sager. Flere af de fremtrædende ufologer, der har beskæftiget sig med emnet, har endda påstået, at det er selve meningen med bortførelserne og de dertilhørende eksperimenter. Dette scenarie er efterhånden kørt langt ud på et sci-fi overdrev og var oprindeligt ført an af Budd Hopkins og David Michael Jacobs. Jacobs kom på et tidligt tidspunkt i sin efterforskning til den konklusion, at de bortførende rumvæsners plan var at skabe en hybridrace ud fra deres og vores DNA.
Seneste ord fra David Jacobs er, at rumvæsnerne nu snart er i mål med at infiltrere og overtage verden gennem disse hybrider, og at det faktisk er for sent at gøre noget ved det.
Det lyder alt sammen meget langt ude — selv om man med de mange skøre ting, der sker i verden i disse år, nogle gange godt kunne fristes til at tro, at det havde noget på sig.
Heksemærker og implantater
For at vende tilbage til vores danske bortførelsessag fra 1878 så er det vigtigt at bemærke, at moderen ikke udtrykte tvivl om, at det returnerede barn virkelig var hendes søn. I hvert fald ikke på det tidspunkt artiklen blev bragt. Men det mystiske hjullignende „heksemærke“, han bar, har åbenlyst været med til at puste til en eksisterende overtro, der bevæger sig ind på samme territorium.
Mystiske mærker er en anden meget udbredt detalje, der senere optræder i flere ufosager, herunder abductions, både i form af regulære tatoveringslignende mønstre såsom førnævnte og som ar efter operationer foretaget af bortførerne. Igen er det ofte først efter en hypnosesession, at den bortførte erfarer, hvordan et mærke i sin tid er blevet til.
I begyndelsen af 1990’erne så vi i øvrigt en mere „opgraderet“ version af disse moderne heksemærker blive en del af abduction-litteraturen i form af indopererede, elektroniske implantater. Men hvor meget teknologien så end bringer af ændringer i overfladen af disse fortællinger, følger de stadig mange af de samme, ældgamle mønstre.
 |
|
På dette træsnit fra 1880 bliver en mand reddet fra en heksering (fairy ring).
|
Hvem er bortførerne?
Men hvem var så bortførerne, der havde holdt den unge dreng tilbage i flere dage og tilsyneladende lavede dette mystiske „heksemærke“ på ham? Jeg har endnu ikke fundet svar på dette, men det er muligt, at en granskning i lokale arkiver kan belyse det nærmere. Hvis læsere af UFO-Mail skulle vise sig at kende mere til denne sag, så giv endelig lyd.
Det dybere spørgsmål er dog, hvorfor vi i Danmark aldrig har haft en eneste „officiel“ ufobortførelsessag, når der tilsyneladende eksisterer et så righoldigt materiale i form af gamle sagn og eventyr og senere film, tegneserier m.v. — og, må vi nu konstatere, til en vis grad også konkrete, lokalhistoriske forgængere. Men det må blive et emne til en anden god gang.
Sjælden høring om ufoer giver få svar i USA’s Kongres
Med Ritzau som kilde bragte flere danske medier tirsdag den 17. maj 2022 denne historie:
To højtstående embedsfolk var tirsdag i Kongressen i USA for at forklare rapporter om hundredvis af ufoer.
For første gang i over et halvt århundrede år var der tirsdag en høring i den amerikanske Kongres om ufoer.
Til stede var blandt andre to højtstående embedsfolk fra USA’s forsvarssystem. De to, Ronald S. Moutrie (Under Secretary of Defense for Intelligence & Security og Scott W. Bray (Deputy Director of Naval Intelligence), sagde, at Pentagon er fast besluttet på at finde ud af, hvor hundredvis af rapporterede ufoer kommer fra. Derudover gav de ikke mange svar.
Høringen fandt sted, ca. 11 måneder efter at en amerikansk rapport om ufoer, eller unidentified aerial phenomena (UAP), blev udgivet. I rapporten var der dokumenteret 140 tilfælde af UAP’er. De er observeret af amerikanske militærpiloter siden 2004.
Scott Bray fortalte, at antallet af dokumenterede UAP’er siden er steget til 400.
Ved tirsdagens høring var begge embedsmænd påpasselige med deres ordvalg. Bray sagde, at forsvars- og efterretningsanalytikere ikke havde udelukket muligheden for, at nogle af objekterne kunne komme fra rummet. Han tilføjede dog samtidig, at „vi ikke har opdaget noget materiale eller nogen stråling i vores UAP-taskforce, der indikerer, at der er tale om noget, som ikke oprindeligt kommer fra Jorden“.
Under tirsdagens høring blev der vist to videoer af UAP’er. Den ene viser angiveligt et kugleformet objekt, der flyver hurtigt forbi cockpittet på et militærfly. Man har ikke kunnet forklare objektets oprindelse.
Se hele den offentlige høring „Open C3 Subcommittee Hearing on Unidentified Aerial Phenomena“ (varighed: 1:32:50):
Læs mere:
|
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
