Leslie Keans ammestuesnak – og gammel vin på nye flasker
Det er godt, at der er nogen som jer, der stiller sig kritisk til ufo-beretninger.
Jeg har for nylig læst „UFOs — Generals, Pilots, and Government Officials Go on the Record“ af Leslie Kean. Her tager hun højtstående folk som gidsel for sin påstand: At der er noget der flyver, som ikke kan forklares!
Det er besynderligt, at ingen af disse — så vidt jeg ved — har taget til genmæle. Jeg tænker at de egentlig er ligeglade med hendes historier, og ikke gider spilde tid med at forholde sig til disse historier fremsat af dette kvindemenneske.
Jeg kunne godt tænke mig at I giver hendes bog et ordentlig skud for boven, så vi kan se at det alt sammen er en myte og noget sludder og vrøvl — en gang ammestuesnak!
Svar fra SUFOI’s formand, Kim Møller Hansen
Leslie Keans bog UFOs — Generals, Pilots, and Government Officials Go on the Record udkom i 2010. Keans forlag valgte dengang ikke at sende et anmeldereksemplar til SUFOI, og derfor er bogen ikke omtalt på www.sufoi.dk/arkiv/anmeldelser.php — og jeg besluttede ikke at bruge af sparepengene og selv købe bogen efter at have læst et par anmeldelser af den. Eksempelvis skriver Peter Rogerson i anmeldelsen „Forward to the past“:
„Da jeg bladrede første gang i denne bog, slog det mig, at den var en af de ting, som jeg måske ville have troet var en god ufobog, hvis jeg havde læst den for 40 år siden. Ved nærmere eftertanke ville bogen også have forekommet meget gammeldags dengang … Vi er snarere 50 år eller mere tilbage til de første dage med NICAP og dets rapporter, retorik … Udskift navne og datoer, og denne bog kunne let have været skrevet i 1960 … Der er ingen detaljerede, kritiske undersøgelser af nogen af sagerne …“
Peter Rogerson refererer her til NICAP (National Investigations Committee On Aerial Phenomena), som blev stiftet i 1956 og året efter fik den energiske og karismatiske leder, Donald E. Keyhoe. NICAP var den største ufoorganisationen i USA i 1960’erne og havde på sit højeste 15.000 medlemmer og talte adskillige akademikere, efterretningsfolk og højtstående officerer blandt sine medlemmer og i ledelsen. Keyhoe havde selv en militær baggrund, og det var kendetegnende for NICAP’s syn på ufovidner, at man dengang primært interesserede sig for uforapporter, der kom fra personer med en videnskabelig eller militær baggrund. „Almindelige“ menneskers ufooplevelser blev ikke anset for at være troværdige. Denne tilgang til emnet ved vi i SUFOI — på baggrund af mange års indsamling og analyser af ufooplevelser — er helt forkert. Ingen mennesker kan hævde at være bedre ufovidner end andre, og det har altid været vigtigt at tage alle observatører alvorligt og behandle deres ufooplevelser seriøst og grundigt for om muligt at afdække årsagen til deres oplevelse (jf. SUFOI’s vision).
Donald E. Keyhoe (1897–1988) har stået fadder til rum-
skibshypotesen, dvs. troen på at ufoer er fremmede rumskibe.
Han er grundlægger af konspirationsteorien om, at de ameri-
kanske myndigheder kender sandheden om ufoerne og skjuler
den for offentligheden. Leslie Keans tilgang til ufooplevelser og
myndigheder minder i høj grad om Keyhoes. Det er således en over
50 år gammel konspirationsteori og opfattelse af ufovidner m.fl.,
som Leslie Kean genopfinder i 2010 i „UFOs — Generals, Pilots, and
Government Officials Go on the Record“.
Peter Rogerson er gammel i gamet, har en omfattende viden om ufomytens historie og har anmeldt flere ufobøger end de fleste, så hans ord er værd at lytte til. I sin anmeldelse af UFOs — Generals, Pilots, and Government Officials Go on the Record har han flere iagttagelser, som er tankevækkende, når man i dag lytter til Leslie Kean, Luis Elizondo („eksotiske fartøjer“), deres samarbejdspartnere — og meningsfællerne i disclosure- og exopolitik-bevægelserne: De har behov for at fremstå så seriøse og stuerene som muligt og mener, at det bedst lykkes, hvis de undgår at bruge ord som „alien“ og „ufo“, selv om det tydeligvis er det, de mener. Rogerson skriver:‚ … gennem hele bogen er der referencer til ‚noget fremstillet’, ‚fartøjer’, ‚faste, ukendte objekter’ og ‚der findes i vores luftrum … et fast, fysisk fænomen, der ser ud til at være under intelligent kontrol, og som kan præstere hastigheder, manøvredygtighed og lysstyrke, som overgår den nuværende kendte teknologi’ osv. osv. … Konservative amerikanske ufologer har tilsyneladende lært et godt retorisk trick af Intelligent Design-miljøet, der ikke længere taler om Gud og Bibelen, men om ‚;en intelligent designer’ (vi har da aldrig sagt Gud, har vi?). På samme måde har ufologerne en tendens til at sige ‚noget af ukendt oprindelse’ (vi sagde da ikke fremmed, gjorde vi?) …
Leslie Kean skriver godt at dømme ud fra hendes mange artikler på nettet, og når man hører Kean i podcasten Flyvende Tallerken eller på YouTube, fremstår hun umiddelbart både troværdig og vidende. Problemet er imidlertid, at hendes genfortælling af ufohændelser bygger på forkerte eller utilstrækkelige data. Jeg har svært ved at forstå, at hun ikke ved eller har søgt viden om, at mange af de ufohistorier, som hun gengiver eller lader andre fortælle om i sin bog, tidligere er grundigt analyseret, nuanceret og ofte forklaret af kompetence efterforskere og beskrevet i mange lettilgængelige bøger og artikler. Man skulle næsten tro, at hun enten har valgt at ignorere fakta eller selv tror så meget på besøg udefra, at hun er blevet faktaresistent. Under alle omstændigheder er der på det amerikanske marked nok også mest salg i bøger, der bevarer mystikken i stedet for at fortælle kedelige, jordnære historier.
Rumfartseksperten James Oberg (som helt tilbage i 1982 udgav bogen UFO’s and Outer Space Mysteries, der i dag er en klassiker) skrev den 27. august 2010 på NBC News artiklen „UFO book based on questionable foundation“. Heri påpeger Oberg, at Keans bog bygger på den fejlagtige grundantagelse, at piloter er de bedste ufovidner af alle.
Oberg skriver:
„Kean hævder, at piloter er de bedste til at beskrive himmelfænomener. ‚De repræsenterer verdens bedst uddannede observatører af alt, hvad der flyver,’ skriver hun. ‚Hvilken bedre kilde til data om UFO’er er der? … [De] er blandt de mindst sandsynlige af nogen gruppe af vidner til at fabrikere eller overdrive rapporter om mærkelige observationer.’
Dette kan lyde som en sandsynlig antagelse, men andre, der har studeret de rå beviser, er uenige. Erfarne UFO-efterforskere er klar over, at piloter, der instinktivt og ret korrekt fortolker visuelle fænomener under de mest farlige forhold, ikke er lidenskabelige observatører. For piloter kan en split-sekund-diagnose være et spørgsmål om liv eller død — og derfor er de tilbøjelige til at overvurdere de potentielle trusler, som det, de ser, udgør.
En af verdens første ægte UFO-efterforskere [konsulent tilknyttet Project Blue Book/red.], Allen Hynek fra Northwestern University, blev overbevist om, at nogle møder virkelig kunne have ikke-jordiske årsager. Men han var meget skeptisk over for pålideligheden af pilotudsagn. ‚Overraskende ser det ud til, at kommercielle og militære piloter er relativt dårlige vidner,’ skrev han i The Hynek UFO Report (side 271). Hynek fandt ud af, at den bedste gruppe af vidner havde en ‚fejlopfattelsesrate’ på 50 %, men at piloter havde en meget højere score: 88 % for militære piloter, 89 % for kommercielle piloter, den dårligste af alle anførte kategorier. Piloter var gode til at identificere velkendte objekter — såsom fly og markante kendetegn ved landskabet under dem — men Hynek skrev ‚det bør ikke komme som en overraskelse, at størstedelen af pilotfejlidentifikationer handlede om astronomiske objekter’.“
Så vidt James Oberg, der i artiklen på NBC News også refererer til andre undersøgelser, der afslører, at piloter ikke er verdens bedste ufoobservatører, fx en russisk undersøgelse under ledelse af Yuli Platov fra Soviet Academy of Science og oberst Boris Sokolov fra forsvarsministeriet. De undersøgte en række hændelser, hvor jagerfly var blevet sendt afsted for at møde ufoer i stor højde. Det viste sig senere, at ufoerne havde været militærballoner, som var nået op i en større højde end forventet. Platov skriver i undersøgelsens konklusion: „De beskrevne episoder viser, at selv erfarne piloter ikke er immune over for fejl i evalueringen af størrelsen på observerede objekter, afstanden til dem og deres identifikation med bestemte fænomener“.
Ifølge Deadline er New Line, HBO Max, producent
Laura Bickford og manuskriptforfatteren Bryce Kass
blevet enige om at skabe en dokumentarfilm om moderne
regeringsundersøgelser af ufoer. Filmen bygger på Leslie
Keans bog „UFOs — Generals, Pilots, and Government Officials
Go on the Record“. Filmen vil også fortælle historien om Luis
Elizondo og Christopher Mellon, fhv. Deputy Assistant Secretary of
Defense for Intelligence, der efter sigende hjalp med at bringe det
tidligere hemmelige Pentagon-program og ufovideoer frem i dagens
lys i 2017.
Robert Sheaffer dokumenterer i sin anmeldelse „Unexplained’ Cases-Only If You Ignore All Explanations“ af UFOs — Generals, Pilots, and Government Officials Go on the Record., hvor mangelfuld Keans research og kildekritik efter hans opfattelse er. Her skal blot nævnes fem eksempler:
- Kean skriver, at: Jimmy Carter „had his own UFO sighting in 1969, before he became governor of Georgia“. Nej, den senere amerikanske præsident Jimmy Carter så sammen med flere andre højst sandsynligt planeten Venus, muligvis en barium-sky.
- Den belgiske ufobølge i 1989 gøres til et stort mysterium, men faktisk er der jordnære forklaringer på de fleste oplevelser, og observationsbølgens mest berømte foto er med sikkerhed svindel. Se eksempelvis „Da Belgien blev invaderet“ i UFO-Mail 144.
- En af Keans — efter egen opfattelse — mest overbevisende ufosager er Rendlesham Forest-nedstyrtningen i 1980 ved de to amerikanske NATO-baser Bentwaters og Woodbridge nord for London. Hændelsen ligner på mange måde Roswell-sagen med rygter, gætterier, mange besynderlige vidneudsagn og masser af varm luft, men ikke for Kean. Sagen er bl.a. omtalt i „Bedre dokumenteret end Roswell?“ og grundigt behandlet i Projekt UFO — tro, løgne og kold krig.
- Keans interesse for ufoer kickstartede I 1999, da hun læste den franske COMETA-rapport, som er udarbejdet af en privat fransk ufogruppe — og ikke af franske myndigheder, som det så ofte hævdes. Rapporten overbeviste Kean om, at myndighederne tilbageholder viden om noget „virkelig stort“ mht. ufoer. COMETA-rapporten er meget omdiskuteret og tillægges i ufokredse ikke den store betydning, og i rapportens hjemland, Frankrig, er man også kritisk over for den. I artiklen „ Lær af de ‚identificerede’ ufo-beretninger“ fortæller Ole Henningsen om sit besøg i rumbyen Cité de l’Espace i Toulouse, hvor han interviewede Xavier Passot — den daværende leder af GEIPAN (Groupe d’Etudes et d’Information des Phénomènes Aérospatiaux Non identifiés), det ufo-undersøgelsesteam, som er en del af CNES (Centre National d’Etudes Spatiales), Det franske Nationale Rumfartscenter i Toulouse. Forespurgt af Ole Henningsen sagde Xavier Passot: „COMETA-gruppen har analyseret mange berømte observationsrapporter. Visse af disse rapporter er nu forklaret eller helt uden betydning. Gruppens konklusion om, at ET-oprindelsen er at foretrække, er for mig kun en opfattelse, der ikke kan retfærdiggøres set i forhold til andre basale forklaringer som eksempelvis dårlige afstands- eller hastighedsbedømmelser, naturfænomener, hallucinationer eller svindelnumre … En ET-oprindelse er for mig en mulig antagelse, men kun en blandt andre. ET bør ikke være den overordnede forklaring, som guderne var det i antikken“.
- Den 19. september 1976 blev to McDonnell Douglas F‑4 Phantom II kampfly fra Det Kejserlige Iranske Flyvevåben gjort ukampdygtige, medens de forfulgte ufoer nord for Teheran. Radiokommunikationen, instrumenterne og våbensystemet svigtede. Den ene ufo så ud til at affyre et missil mod det ene kampfly. Her er elementer til en god historie, ik’ sandt? Leslie Kean lader i sin bog Parfiz Jafari, fhv. general i det iranske flyvevåben, fortælle om den dramatiske begivenhed, som han selv tog del i. Hele historien er grundigt beskrevet i artiklen „Teheran, 1976“ i hæftet UFO-klassikere bind 3 (side 50–54). Som det fremgår af artiklen, var der ingenlunde tale om aggressive besøgende fra det ydre rum, men tekniske fejl på fly og radar, og højdepunktet var såmænd, at den gode generals pilotkollega affyrede et missil mod Jupiter! Hændelsen har været grundigt analyseret og belyst i mange udgivelser siden 1983 — dvs. 27 år før Keans bog udkom.
Det skal retfærdigvis nævnes, at Leslie Kean også har fået positive anmeldelser af sin bog. De er kendetegnet ved at være skrevet af anmeldere, som tilsyneladende ikke kender ufomyten særlig godt, og som sluger Keans påstande råt og køber hendes grundtese om, at piloter, militærfolk m.fl. er de bedste og mest troværdige ufovidner. Et skræmmende eksempel på dette findes et sted, hvor man ellers skulle tro, at der er rigeligt med sund fornuft og viden om kildekritik: I eSkeptic lovpriser George Michael Keans bog i sin anmeldelse, hvilket helt forståeligt ikke går upåtalt hen i Robert Sheaffers „The Day the Skeptics Society Wasn’t Skeptical — ‚Best Evidence for UFOs’“.
Leslie Kean
(Foto: Tatiana Daubek)
Leslie Kean er freelancejournalist, har hjemmesiden www.survivingdeathkean.com og har også skrevet bogen „Surviving Death: A Journalist Investigates Evidence for an Afterlife“. Selv om man ellers skulle tro det, er hun ikke ansat på The New York Times, men blev takket være fælles bekendtskaber og sine gode formidlingsevner inviteret af den tidligere New York Times-journalist Ralph Blumenthal til at være en del af det team, der står bag Pentagon-ufovideo-mediestuntet, som med overvældende succes blev søsat i december 2017 i The New York Times og har sat mediedagsordenen i lang tid.
Læs mere:
|
Spændende og godt researchet„… Kims bog er spændende og godt researchet … Derfor er det godt, at SUFOI yder sit lille bidrag til den globale fornufts udvikling. Der vil også være masser af gode ufo-historier at arbejde med i fremtiden. Og masser af skrøner, der skal gennemhulles. Projekt UFO er et godt skridt ad den vej … “ - Fra anmeldelsen af 1. udgaven af bogen Projekt UFO — tro, løgne og kold krig skrevet af journalist Per Borgaard. Denne 2. udgave af Projekt UFO — tro, løgne og kold krig er netop udgivet. Bogen er opdateret og udvidet væsentligt i forhold til førsteudgaven, som udkom for 10 år siden og var på 454 sider, så fakta, argumenter og konklusioner står mål med, hvad man kan forvente af en udgivelse i dag, ligesom der er tilføjet en hel del nyskrevet indhold. Denne 2. udgave udkommer alene som e‑bog og kan købes her. „Projekt UFO — tro, løgne og kold krig“ er på 500 sider og gennemillustreret.
|
Læsetips om lidt af hvert
Ariel School-sagen
|
||
• |
The schoolkids who said they saw ‚aliens’ (BBC News). Se også Ufoer over skolegården.
|
|
Droner
|
||
• | ||
• |
MPUAV (Cormorant) (Lockheed Martin)
|
|
Falske alien-film
|
||
• |
Shameless Fake Alien and Cryptid Documentaries that Fooled People (Mysterious Universe). Se også Når en aprilsnar bliver alvor.
|
|
Foredrag
|
||
• |
Event: UFO’er og liv i rummet (Statens Naturhistoriske Museum)
|
|
Meningsmåling i USA
|
||
• | ||
Pentagon-sagen
|
||
• | ||
Sputnik-chokket i 1957, rumkapløbet og oprettelsen af DARPA
|
||
• | ||
Stjernetegn, astrologi og astronomi
|
||
• | ||
The Galileo Project
|
||
• |
Harvard-forskere på jagt efter rumvæsners teknologi (videnskab.dk)
|
|
UFO-studier
|
||
• |
What We Can Learn from Studying UFOs (Scientific American)
|
Cormorant var i 00’erne Lockheed Martin Skunkworks’ bud på en drone, som kan opsendes fra en ubåd. Dronen blev udviklet som en del af DARPA’s (Defense Advanced Research Project) Multi-purpose Unmanned Air Vehicle (MPUAV)-program, som begyndte i 2003. Udviklingen af Cormorant-dronen blev igangsat i 2006 og nåede at opfylde alle målsætninger, inden projektet måtte afvikles i 2008 pga. DARPA’s budgetloft. Er du særligt interesseret i Skunk Works’ udvikling af fantastiske fartøjer lige fra spionflyet U‑2 til fremtidens tekniske visioner, som er på tegnebordet, så kan den nye bog „75 Years of the Lockheed Martin Skunk Works“ skrevet af James C. Goodall varmt anbefales.
(Foto: Lockheed Martin)
|
Flyvende tallerken, UFO eller UAP?
Uanset om man siger flyvende tallerken, UFO eller UAP, handler det grundlæggende om det samme, nemlig en oplevelse af „noget“ umiddelbart uidentificerbart på himlen.
Betegnelsen flyvende tallerken blev opfundet den 27. juni 1947, da en amerikansk avis bragte overskriften „Mand i Bellingham mener, at han har set mærkelige ‚Flyvende tallerkener’“.
Da denne betegnelse ret hurtigt blev synonym med fremmede rumskibe, opfandt det amerikanske flyvevåben (med Project Blue Books’s nye leder kaptajn Edward J. Ruppelt i spidsen) i 1952 begrebet UFO (Uidentificeret Flyvende Objekt), som skulle have været en neutral betegnelse for det, som folk havde observeret, og som det amerikanske forsvar på daværende tidspunkt ikke kunne forklare. Der gik dog kun kort tid, før også dette begreb i folkemunde kom til at stå for besøg fra det ydre rum.
Der er gennem tiden gjort mange forsøg på at finde nye betegnelser, eksempelvis UAP (Unidentified Aerial Phenomena), der dels kunne fjerne forestillingen om, at det nødvendigvis drejede sig om et rumskib, dels kunne give fænomenet et mere seriøst image. Anstrengelserne har hidtil været forgæves. Ingen ny betegnelse har vundet indpas i sproget og vores forestillinger.
I dag vil langt de fleste mennesker fortsat sætte lighedstegn mellem ufo og rumskib, og selv om UAP i dag er blevet relanceret, vil denne betegnelse formentlig også med tiden blive associeret med rumskibe og besøg udefra.
Begrebet ufo har været anvendt siden 1952 på godt og ondt, men har vundet indpas og kendes af stort set alle, så trods begrebets åbenlyse svagheder har vi i SUFOI ingen planer om at erstatte UFO med UAP. Selve ordet „ufo“ opfattes af SUFOI som en samlebetegnelse for de mangeartede fænomener, der kan indgå i beretninger om usædvanlige himmelfænomener (se også SUFOIs formål).
På en international ufo-konference i London i 1983 mødtes en række fremtrædende medlemmer af UFO-Sverige og UFO-Norge med J. Allen Hynek (1910–86) — fhv. astronomisk konsulent for Project Blue Book og grundlægger af CUFOS (Center for UFO Studies) — og drøftede bl.a., om det ikke var på tide at udskifte UFO med UAP. Hynek var enig og ville drøfte det med kolleger hjemme i USA, men kunne under et besøg i Hessdalen i Norge i 1985 fortælle, at forslaget ikke var blevet vel modtaget, så dengang døde UAP-betegnelsen. På billedet fra 1983 ses fra venstre Erling Strand, Odd Gunnar Røed, J. Allen Hynek, Christer Nordin, Håkan Ekstrand, Ulf Ekstedt, og Jan Fjellander med kæreste.
(Foto: Mats Nilsson/UFO-Aktuellt)
|
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.