Bob Lazar — whi­st­le­blower eller pla­tug­le?

I 2018 udkom Jere­my Cor­bells doku­men­tar­film „Bob Lazar: Area 51 & Flying Sau­cers“. Her­med blev der blæst nyt liv i en kon­tro­vers, der har stå­et på siden slut­nin­gen af 1980’erne. Nem­lig omkring man­den Robert Scott Lazar — bed­re kendt som Bob Lazar — og hans fan­ta­sti­ske påstan­de om ali­ens og ikke-jor­di­ske far­tø­jer. Man­ge mener, at han er et viden­ska­be­ligt geni og afslø­rer sand­he­den om USA’s hem­me­li­ge ufopro­gram. Andre mener, at han for­tæl­ler en ren løg­ne­hi­sto­rie. Hvem har ret?
 
Af Hen­ning Det­hlef­sen
 
Stil­l­fo­to fra „Bob Lazar: Area 51 & Flying Sau­cers“.

Det hele begynd­te i maj 1989, hvor Lazar blev inter­viewet af den kend­te ufo­jour­na­list Geor­ge Knapp på tv-sta­tio­nen KLAS-TV, som befin­der sig i Las Vegas. I før­ste omgang kun­ne man ikke se Lazars ansigt, og han gik under pseu­do­ny­met Den­nis. Det­te, for­di han føl­te sig tru­et af USA’s rege­ring. Men alle­re­de i det næste inter­view et halvt år sene­re blev hans ful­de iden­ti­tet og ansigt afslø­ret.

Geor­ge Knapp i „Bob Lazar: Area 51 & Flying Sau­cers“.

Lazars histo­rie går i kor­te træk ud på, at han hav­de været ansat på S4, et yderst hem­me­ligt anlæg lige syd for det mere kend­te Area 51. Her hav­de USA’s for­svar ni frem­me­de far­tø­jer i for­va­ring, og de for­søg­te nu at fin­de ud af, hvor­dan far­tø­jer­ne fun­ge­re­de, sådan at man selv kun­ne dra­ge nyt­te af de frem­me­des tek­no­lo­gi.

Lazars opga­ve var som viden­skabs­mand at under­sø­ge en af de min­dre model­ler. Han kald­te den selv for sport­s­mo­del­len og beskrev, hvor­dan den var lavet af noget metal, der min­de­de om rust­frit stål, og hvor­dan sæder­ne var under­ligt små, som om de var lavet til en meget lil­le per­son.

De oprin­de­li­ge ejer­mænd til de under­li­ge far­tø­jer blev på basen blot omtalt som „the kids“, alt­så „bør­ne­ne“, og Lazar hæv­de­de, at han fak­tisk hav­de set en af dis­se små ali­ens. Der var på basen en dør til et rum. I døren var der et glasvin­due, men der stod også altid en vagt for­an døren. En dag var vag­ten der dog ikke, og Lazar hav­de kastet et blik gen­nem vin­du­et. I rum­met bag­ved kun­ne han nu se en lil­le skik­kel­se på en stol. Skik­kel­sen så ud til at bli­ve afhørt af to nor­malt sto­re per­so­ner i kedel­drag­ter. Lazar hæv­de­de at have læst i et doku­ment, at „bør­ne­ne“ var iden­ti­ske med de ali­ens, der også er kendt som „de grå“, at de har besøgt Jor­den i de sene­ste 10.000 år, og at de oprin­de­ligt kom­mer fra sol­sy­ste­met Zeta Reti­culi ca. 39 lysår bor­te.

Bob Lazar i „Bob Lazar: Area 51 &
Flying Sau­cers“.

Lazars under­sø­gel­se af den lil­le fly­ven­de tal­ler­ken hand­le­de først og frem­mest om frem­drif­ten. Hvad fik far­tø­jet til at fly­ve? Hvor kom ener­gi­en fra? Lazar hæv­de­de, at man inde i far­tø­jet fandt en anti­stof­re­ak­tor, der brug­te et stof kendt som grund­stof 115 som brænd­stof. I 1989 var det end­nu ikke lyk­ke­des nogen at frem­stil­le det­te stof, men Lazar hæv­de­de, at det fak­tisk var lyk­ke­des rumvæs­ner­ne at frem­stil­le det og end­da i en sta­bil udga­ve, så det kun­ne bru­ges til at påvir­ke tyng­de­kraf­ten. Hvis man kun­ne efter­lig­ne den­ne tek­no­lo­gi, vil­le det revo­lu­tio­ne­re hele ener­gi­sek­to­ren og gøre USA’s mili­tær nær­mest uover­vin­de­ligt — og der­for var det hele top­hem­me­ligt.

Ufo­do­ku­men­ta­ren „Bob Lazar: Area
51 & Flying Sau­cers
“ (2018) varer 1
time og 36 min. Se den offi­ci­el­le trai­ler.

Men Lazar kun­ne ikke hol­de sine opda­gel­ser hem­me­li­ge. Han for­tal­te om dem til sine ven­ner: Gene Hoff og ikke mindst den berøm­te pilot og kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker, John Lear. Mindst tre gan­ge tog han dem med ud om nat­ten til det hem­me­li­ge områ­de for at iagt­ta­ge og fil­me prø­ve­flyv­nin­ger­ne af de frem­me­de far­tø­jer. Kun to opta­gel­ser af dis­se test­flyv­nin­ger kan ses på net­tet, og desvær­re viser de ikke meget andet end lys på him­len, der lige så godt kun­ne stam­me fra fly­ve­ma­ski­ner.

De tre mænd blev arre­ste­ret af vag­ter­ne, og kort efter blev Lazar kaldt ind til en sam­ta­le. Her blev han fore­lagt en ræk­ke tele­fon­sam­ta­ler, som i hem­me­lig­hed var ble­vet opta­get fra hans hjem. De afslø­re­de, at man vid­ste alt om hans nat­li­ge udflug­ter, og des­u­den at hans kone hav­de en affæ­re. Han blev tru­et til tavs­hed med en revol­ver og så afske­di­get. Her­ef­ter hav­de Lazar fryg­tet for sit liv, og det var der­for, han hav­de valgt at stå frem med sin histo­rie. Hvis de her­ef­ter gjor­de ham noget, vil­le det blot bekræf­te histo­ri­en — og lige siden har Lazars histo­rie hørt til en af ufo­lo­gi­ens mest kend­te og omdis­ku­te­re­de.

Den mysti­ske viden­skabs­mand

Lazars påstan­de om sin under­sø­gel­se af et frem­med far­tøj lyder jo besnæ­ren­de. De fal­der godt i tråd med de histo­ri­er om nedstyr­te­de fly­ven­de tal­ler­ke­ner (Roswell 1947) og hem­me­li­ge rege­rings­pro­gram­mer, der i det offent­li­ge rum hav­de udvik­let sig før 1989. Det nye er den viden­ska­be­li­ge vin­kel, dvs. at vi her har en viden­skabs­mand, som har haft et frem­med far­tøj mel­lem fin­gre­ne og kan kom­me med viden­ska­be­li­ge for­kla­rin­ger. Men har vi nu også det?

Tit bli­ver Lazars „for­ud­si­gel­se“ af grund­stof 115 frem­dra­get som begrun­del­se for tro­vær­dig­he­den af hans histo­rie. Da han for­tal­te om grund­stof 115 i 1989, var det nem­lig ikke ble­vet opda­get end­nu, siger man. Det ske­te først i 2003 — med offent­lig­gø­rel­se i 2004 — i Rusland, hvor det fik beteg­nel­sen Moscovi­um.

At kal­de det en opda­gel­se er imid­ler­tid mere end en til­s­ni­gel­se. Enhver med mini­malt kend­skab til det peri­o­di­ske system kan for­ud­si­ge eksi­sten­sen af grund­stof­fer, som lig­ger høje­re og høje­re i syste­met. I 1989 var man kun nået til grund­stof nr. 109, Meit­ne­ri­um, men viden­ska­ben vid­ste godt, at antal­let af grund­stof­fer ikke stop­pe­de med nr. 109. Siden 2004 har man såle­des syn­te­tisk skabt end­nu fle­re grund­stof­fer, 116, 117 osv. Lazar hæv­de­de også, at det­te grund­stof 115 var sta­bilt, men da det lyk­ke­des at frem­stil­le Moscovi­um, viste det mod­sat­te sig at være til­fæl­det. Det kun­ne kun eksi­ste­re i mil­li­se­kun­der og var såle­des fuld­stæn­dig ueg­net som brænd­stof. Lazar hav­de også for­ud­sagt, at Moscovi­um ikke kun­ne frem­stil­les her på Jor­den, men kun fx inde i en sol, hvil­ket alt­så hel­ler ikke holdt vand.

En af de mest kend­te ufo­lo­ger og fysi­ke­re, nem­lig nu afdø­de Stan­ton Fri­ed­man (1934–2019), har også kig­get på Lazars påstan­de og mener, at der er tale om rent non­sens — og Fri­ed­man har vel at mær­ke selv en meget posi­tiv indstil­ling over for mulig­he­den for, at ufo­er kun­ne være rum­ski­be ude­fra.

Lazar hæv­der, at det fak­tisk lyk­ke­des ham at stjæ­le en lil­le mæng­de af det­te grund­stof 115 fra basen. Men inden han kun­ne læg­ge det frem som bevis, blev det — meget belej­ligt — stjå­let til­ba­ge igen!

Stan­ton Fri­ed­man under­søg­te ved sam­me lej­lig­hed Bob Lazars påstan­de om sin viden­ska­be­li­ge uddan­nel­se. Her fandt Fri­ed­man, som han selv siger, ikke det mind­ste lil­le bevis. Lazar hæv­de­de, at han hav­de stu­de­ret ved MIT (Mas­sa­chu­setts Insti­tu­te of Tech­no­lo­gy) og CALTECH (Cali­for­nia Insti­tu­te of Tech­no­lo­gy), to af ver­dens bed­ste tek­ni­ske uni­ver­si­te­ter. Men alt­så ingen diplo­mer, ingen ansøg­nings­pa­pi­rer, ingen eksa­mens­pa­pi­rer, ingen sider i årbø­ger osv. Tre andre sko­ler, som Lazar nævn­te, hav­de aldrig hørt om ham.

Lazar kun­ne ikke huske med sik­ker­hed, hvil­ket år han bestod sin afslut­nings­ek­sa­men fra MIT, og da han blev bedt om at næv­ne en pro­fes­sor fra CALTECH, nævn­te han Bill Dux­ler, som under­vi­ste på en helt anden sko­le. Her hav­de Lazar godt nok været ind­skre­vet i fysi­kun­der­vis­nin­gen, men det skul­le jo i så fald være fore­gå­et sam­ti­dig med, at han var ind­skre­vet på MIT. Og hvem vil­le gå på en anden sko­le, når man var ind­skre­vet på sel­ve­ste MIT?

Fri­ed­man under­søg­te så Lazars tid på High School i New York. Her lå han karak­ter­mæs­sigt i den neder­ste tred­je­del og vil­le såle­des aldrig være kom­met ind på hver­ken MIT eller CALTECH.

Fri­ed­man poin­te­r­er, at Lazar er kvik, når han fx kan byg­ge sin egen jet­bil. Men uddan­net viden­skabs­mand er han alt­så ikke, og han hol­der sig tyde­lig­vis hel­ler ikke for god til ikke at for­tæl­le sand­he­den.

Sva­ret på Fri­ed­mans kon­klu­sion fra Lazars til­hæn­ge­re er ikke over­ra­sken­de: Det er myn­dig­he­der­ne, som har fjer­net bevi­ser­ne. Fri­ed­mans reak­tion: At nogen har fjer­net alle dis­se papi­rer og slet­tet fx i årbø­ger, er en absurd påstand.

Bob Lazar og Jere­my Keny­on Lock­y­er Cor­bell i „Bob Lazar: Area 51 & Flying Sau­cers“.
 

Jet­bi­ler, prosti­tu­e­re­de og far­li­ge stof­fer

Lazar har tyde­lig­vis tek­ni­ske fær­dig­he­der ud over det sæd­van­li­ge. I 1982 blev han kendt for at byg­ge sin egen jet­bil. I løbet af 1980’erne delt­og han i det årli­ge arran­ge­ment kendt som Desert Blast. Her mød­tes folk for at affy­re alskens mili­tært isen­kram, frem­vi­se enor­me fyr­vær­ke­ris­hows, raket­bi­ler og alle muli­ge hjem­mela­ve­de mere eller min­dre skø­re opfin­del­ser.

Lazars fami­li­e­liv og ikke mindst øko­no­mi vir­ker tem­me­lig rodet. I star­ten af 1980’erne skal han iføl­ge fle­re kil­der have inve­ste­ret i et bor­del i nær­he­den af Reno. En over­gang leve­de han af at frem­kal­de film, men gik fal­lit i 1986.

I 1980 blev han gift med sin før­ste kone. De boe­de en tid i El Paso. Hun flyt­te­de sene­re ind i deres hus num­mer to i Las Vegas, hvor hun begik selv­mord i 1985 ved kulil­te­for­gift­ning i gara­gen. Lazar var i mel­lem­ti­den ble­vet gift igen — og alt­så uden først at være ble­vet skilt fra sin før­ste kone.

Lazar og kone nr. 2 flyt­te­de så — inden der var gået en uge fra selv­mor­det — ind i huset i Las Vegas. I løbet af kon­kurs­sa­gen i 1986 gif­ter Lazar sig igen med kone nr. 2, men nu har hun plud­se­lig fået et andet navn. En meget mystisk histo­rie.

Der duk­ker sjovt nok end­nu et bor­del op i histo­ri­en om Lazar. I 1990 instal­le­re­de han et over­våg­nings­sy­stem i et ille­galt bor­del mod at få del i over­skud­det. Det­te blev han sene­re idømt en straf for. Straf­fen inde­holdt et krav om, at han skul­le besø­ge en psy­ko­te­ra­pe­ut for at bli­ve kure­ret for sin bor­delaf­hæn­gig­hed.

Lazar stif­te­de sene­re fir­ma­et Uni­ted Nuclear, hvor han begynd­te at sæl­ge alle muli­ge spe­ci­el­le og sjæld­ne stof­fer. Fir­ma­et er i fle­re omgan­ge ble­vet ransa­get for mistan­ken om salg af far­li­ge og gif­ti­ge stof­fer til fx frem­stil­lin­gen af fyr­vær­ke­ri, og i 2007 fik fir­ma­et en tem­me­lig stor bøde. For man­ge er det­te blot bevi­set på, at myn­dig­he­der­ne er ude på at chi­ka­ne­re Lazar.

I 2017, under ind­spil­nin­gen af Cor­bells doku­men­tar om Lazar, blev Lazars fir­ma så igen ransa­get af for­bund­spo­li­ti­et. I doku­men­ta­ren frem­stil­les det som om, at ransag­nin­gen gjaldt dele af grund­stof 115, som Lazar sta­dig skul­le være i besid­del­se af. Myn­dig­he­der­ne skul­le iføl­ge fil­men have aflyt­tet en sam­ta­le mel­lem Cor­bell og Lazar og straks dagen efter have fore­ta­get ransag­nin­gen. En nær­me­re under­sø­gel­se af doku­men­ter­ne i sagen viser dog, at ransag­nin­gen var beslut­tet alle­re­de før deres sam­ta­le, og at den i vir­ke­lig­he­den gjaldt jag­ten på det gif­ti­ge stof thal­li­um, som var ble­vet brugt i nog­le mord.

Bob Lazar uden for sit fir­ma Uni­ted Nuclear i doku­men­ta­ren „Bob Lazar: Area 51 & Flying Sau­cers“.
 

Hvem kan man sto­le på?

Cor­bells doku­men­tar har fået en del kri­tik, siden den udkom i 2018. Man­ge mener, at fil­men i vir­ke­lig­he­den hand­ler alt for meget om Cor­bell selv og hans under­sø­gel­ser. Cor­bell optræ­der i doku­men­ta­ren rig­tig meget af tiden. Tek­nik­ken og kamer­a­fø­rin­gen er dår­lig og upro­fes­sio­nel, og tele­fo­nopkal­de­ne vir­ker isce­ne­sat­te.

Cor­bell stil­ler de sam­me spørgs­mål igen og igen, og det hele vir­ker mest af alt som en pro­pa­gand­a­film. Ægte kri­tik og under­sø­gel­se fore­kom­mer ikke. Sku­e­spil­le­ren Mick­ey Rour­kes mum­le­ri som kom­men­tar under­vejs gør det ikke bed­re. Selv til­hæn­ge­re af Lazars histo­rie kri­ti­se­rer fil­men, for­di den ikke engang får de — i deres øjne — vig­tig­ste ting i histo­ri­en med, og Lazar er redu­ce­ret til at have en birol­le.

Det sto­re spørgs­mål vil selv­føl­ge­lig være: Hvor tro­vær­dig er Lazar i vir­ke­lig­he­den? Som man kan se på oven­stå­en­de, er der enor­me hul­ler i hans histo­rie, som man skal være tem­me­lig blind for ikke at få øje på. At hive en kon­spira­tions­te­o­ri ind som for­kla­ring på mang­len­de bevi­ser for fx Lazars uddan­nel­se vir­ker absurd.

Fle­re af hans påstan­de er des­u­den fra start non­sens. Man kan fx bare tage histo­ri­en om rumvæs­net bag vin­du­et i døren. Hav­de man vir­ke­lig på hele den hem­me­li­ge base ikke noget rum til rumvæs­net UDEN et vin­due i døren? På et sted, hvor uved­kom­men­de ikke bare kun­ne slen­tre for­bi og kig­ge ind? Og en dag var der så plud­se­lig ingen vagt? Kan det vir­ke­lig være de sam­me til­sy­ne­la­den­de inkom­pe­ten­te myn­dig­he­der, som er i stand til at slet­te alle en per­sons civi­le uddan­nel­ses­pa­pi­rer? Lazar fik åben­bart selv kol­de fød­der over den­ne histo­rie og ændre­de den til, at han nok i ste­det hav­de set en duk­ke. Men giver en duk­ke i histo­ri­en vir­ke­lig mere mening?

Det er påfal­den­de, hvor få detal­je­re­de oplys­nin­ger Lazar i star­ten har om sin tid på den hem­me­li­ge base. De kom­mer først efter en hyp­no­seses­sion arran­ge­ret af Knapp. Det­te har vi set i rig­tig man­ge andre ufo­hi­sto­ri­er, fx i Rend­les­ham-sagen fra 1980 og i Ari­el-sagen fra 1994. Med tiden udvik­ler histo­ri­er­ne sig og sjæl­dent til gavn for tro­vær­dig­he­den.

Man­ge påpe­ger, at Lazar blev under­ka­stet tre løg­ne­de­tek­tor­tests, og at han i al fald bestod de to uden pro­ble­mer. Men måske det­te siger mere om løg­ne­de­tek­to­rers påli­de­lig­hed end om Lazars.

Ende­lig er der per­so­ner­ne omkring Lazar. Fle­re ste­der er der under­li­ge selv­mod­si­gel­ser. Lazar siger selv, at han blev whi­st­le­blower for at beskyt­te sig selv og der­for valg­te at stå offent­ligt frem. Men iføl­ge en udta­lel­se fra Geor­ge Knapp skyld­tes det mere en til­fæl­dig­hed. En aften meld­te en per­son, som skul­le inter­viewes til sta­tio­nen fra, og tiden var knap før udsen­del­sen. Så Knapp kon­tak­te­de John Lear, som nok tro­e­de, at han kun­ne skaf­fe nogen. På den måde star­te­de det hele i 1989. Men hæn­ger de to for­kla­rin­ger sam­men? Og hvis Lazar vil­le beskyt­te sig selv ved at stå offent­ligt frem, hvor­for så ano­ny­mi­te­ten i begyn­del­sen?

Det bli­ver des­u­den frem­stil­let, som om ingen af de invol­ve­re­de hav­de noget med hin­an­den at gøre før den­ne ufo­hi­sto­rie. Men lidt research viser, at Knapp må have kendt både Lazar og Lear i al fald siden 1985, hvor han dæk­ke­de Desert Blast. Knapp var iføl­ge ham selv ikke glad for bor­del­sa­gen i 1990 — mest for­di den kun­ne øde­læg­ge Lazars tro­vær­dig­hed og der­med Knap­ps til dato bed­ste histo­rie. Det bli­ver her tyde­ligt, hvor Knap­ps inter­es­ser lig­ger. Vi har tid­li­ge­re i artik­ler i UFO-Mail set, hvor­dan Knapp ikke er bleg for at dig­te vide­re på histo­ri­er­ne.

Så ind­til vide­re er det meget svært ikke at betrag­te Bob Lazars histo­rie om rumvæs­ner og frem­me­de far­tø­jer som andet end net­op det: En histo­rie.

Stil­l­fo­to fra „Bob Lazar: Area 51 & Flying Sau­cers“.

 

Kil­der:

Læs mere om Area 51

 

En vig­tig stem­me er ble­vet tavs

Artik­len „Bob Lazar — whi­st­le­blower eller pla­tug­le?“ blev desvær­re Hen­ning Det­hlef­sens sid­ste bidrag til UFO-Mail. Hen­ning afle­ve­re­de artik­len den 21. sep­tem­ber 2020 til under­teg­ne­de, dagen før han skul­le gen­nem­gå en stor hjer­te­o­pe­ra­tion. Tre dage sene­re erfa­re­de vi i SUFOI, at Hen­ning stil­le var sovet ind, 53 år gam­mel.

Hen­ning Det­hlef­sen (1967–2020).
(Pri­vat­fo­to)

 

Hen­ning Det­hlef­sen var fra 2012 aktiv på SUFOI’s Debat­forum på Face­book og sene­re admi­ni­stra­tor af det­te debat­forum sam­men med Ole Hen­nings­en og Micha­el Jep­pe­sen. Ved SUFOI’s gene­ral­for­sam­ling den 22. marts 2014 blev Hen­ning ind­valgt i SUFOI’s inder­kreds.

Hen­nings bort­gang er et stort tab for SUFOI og den seri­ø­se til­gang til ufo­myten. Hen­ning var meget dyg­tig til at efter­for­ske ofte kom­pli­ce­re­de emner inden for ufo­myten og få dem til at se for­holds­vis enk­le ud i en arti­kel, tænk blot på Skinwal­ker Ranch-saga­en, Pen­ta­gon-sagen (de tre US Navy-video­er) og TTSA-pole­mi­k­ken. Hen­ning var meget viden­de, nys­ger­rig, kri­tisk og ikke mindst humo­ri­stisk og klar­sy­net i debat­ter. Der blev lyt­tet, når han tal­te.

Hel­dig­vis kan vi sta­dig glæ­de os over Hen­nings man­ge gode artik­ler her på ufo.dk og i SUFOI’s jubilæums­bog UFO’er — Myter og viden, som Hen­ning var med­for­fat­ter på.

SUFOI-med­lem­s­mø­de den 29. okto­ber 2017 i Ben­lø­se ved Ring­s­ted. Fra ven­stre ses Ole Hen­nings­en, Kar­sten Bom­holt, Toke Haun­strup og Hen­ning Det­hlef­sen.
(Foto: Micha­el Jep­pe­sen)

 

Læs eller gen­læs Hen­ning Det­hlef­sens artik­ler på ufo.dk fra peri­o­den 2014–20:

I april 2020 var der megen medi­eom­ta­le ifm. Pen­ta­gons såkald­te fri­gi­vel­se af tre ufovi­deo­er. I den for­bin­del­se blev Hen­ning Det­hlef­sen inter­viewet i Radio4 Mor­gen, ons­dag den 29. april 2020. Inter­viewet kan høres på www.owltail.com/podcast/4CrH4-RADIO4-MORGEN/best-episodes (Rank #19), ca. 10:26 minut­ter inde i udsen­del­sen. Indsla­get med Hen­ning Det­hlef­sen slut­ter ved 20:57 min.

Kim Møl­ler Han­sen, SUFOI’s for­mand

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.