Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
5471 Søndersø, 6. oktober 2012
SUFOI’s Fotoafdeling modtog for kort tid siden denne henvendelse:
Jeg er ved at gennemgå min over 300 billeder af himmelen.
ses her: https://pixabay.com/photos/dragons-dragon-
festival-wind-sky-3703076/
Fotoafdelingens kommentarer og konklusion
Umiddelbart var Fotoafdelingens gæt, at der sandsynligvis var tale om en form for drage med lange „snore“ som hale. Billedet har efterfølgende været vist på SUFOI’s Debatforum på Facebook, hvor flere kommentarer pegede på en form for drage som forklaring på det fotograferede objekt.
En af deltagerne i Debatforum mente på billedet at kunne identificere dragesnorens „krog“, hvilket i givet fald kunne underbygge drageteorien.
Måske har UFO-Mails læsere andre løsningsforslag?
2200 København N, 13. januar 2020
Indlæg på SUFOI’s Debatgruppe på Facebook:Ca. kl. 22.40 til aften tog jeg et billede af dette mystiske objekt, nogen som kan sige hvad det er? Det ligner en form for flyvende tingest med 2 lys på, lysene var så kraftige jeg nærmest blev blændet.
Det offentliggjorte foto på Facebook.
|
Ophedet debat på Facebook
Det blev en lidt ophedet diskussion på SUFOI’s Debatforum på Facebook (13. januar 2020) https://www.facebook.com/groups/112842926337/
Der var også droner og heliumballoner oppe at vende, men som udgangspunkt manglede der basale data som observationssted, retning m.v.
SUFOI’s Fotoafdeling skrev derfor bl.a.: Flyvende tingest med to lys på, er din beskrivelse.….. hvad så du i det hele taget? Hvordan så „det“ ud? Du behøver ikke være „haj“ eller „høg“ til sådanne ting. Men hvorfra du tog billedet ville være en første forudsætning for at kommentere seriøst. Altså adresse, og i hvilken retning, altså fra gaden mod… osv. eller andre oplysninger. Hvor længe så du hvad? Hvordan bevægede det sig? Du må have zoomet ind på lysene eller? Og vi ser gerne ALLE de fotos, du har taget uanset kvaliteten. Du har givet ikke nøjes med at tage et enkelt i den situation??
Ændring af lys- og kontrastforhold m.v. i forsøg på at fremhæve eventuelle detaljer i optagelsen, der viste sig at være af en byggekran med lys på.
|
Fotografen vendte hurtigt tilbage og oplyste i sin kommentar bl.a.:
Tak, men fik snakket med en nabo, og han forklarede mig, at der var tale om en kran ?? Og jeg må have opfattet „accelerationen“, da lysene på kranen slukkede… Beklager forvirringen.
Dejligt, at fotografen selv kunne komme frem til forklaringen på, hvad der i første omgang havde mystificeret ham — og læsere af hans beretning på Facebook.
Hardcore ufotilhængere vil måske kraftigt indvende, at man da bestemt ikke kan tage fejl af projektører på en nærtstående byggekran og et „ægte“ ufofænomen. Det er så ikke nødvendigt at spørge observatøren, der vitterlig blev så mystificeret, at han tog et foto af det fænomen, som hans sanser blev narret af i det aktuelle tilfælde.
Men læs Toke Haunstrups fremragende bog „50 år med ufoer — erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde“, SUFOI 2007, der giver mange gode eksempler på, hvordan sanserne kan snyde en, observatørers reaktioner og hvordan flere fænomener kan blive til én ufo.
Bogen er for længst udsolgt men kan
gratis downloades her: http://www.sufoi.dk/
e‑boger/boger/50%20aar%20med%20ufoer.pdf.
Ny bog om Tycho Brahe
Ove von Spaeths nye bog „Tycho Brahes magiske verden. Stjernerne, kongerne, basilisken og hemmelige selskaber“ tager udgangspunkt i hans livslange fascination af denne fantastiske personlighed, der kendes i forskerkredse over hele verden. Danmarks største planetarium hedder naturligvis „Tycho Brahe Planetarium“, og selv på Månen og på Mars bærer fremtrædende lokaliteter nu indlysende nok hans navn.
modtage kong Jacob VI af Skotland.
Vægmaleri i Københavns Universitets gamle festsal. Malet i 1878 af
Carl Bloch.
En aften i 1572 iagttog Tycho Brahe på Herrevad i Skåne en tilsyneladende ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Han skriver selv herom i bogen „De Nova Stella“ fra 1573 i indledningen:
Tycho Brahes stjernekort over Cassiopeia med positionen af
den nye stjerne (øverst i illustrationen på bogens venstre side).
Fra Tycho Brahes „De Nova Stella“ 1573.
Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre.
Lige siden min barndom har jeg været fortrolig med alle himlens stjerner (denne viden er nemlig ikke så vanskelig at opnå), og jeg var helt sikker på, at der aldrig før havde været en stjerne på dette sted på himlen, eller i så fald en meget lille stjerne helt uden denne markante klarhed.
Jeg blev i den grad slået af forundring over dette, at jeg såmænd ikke ville tro mine egne øjne.
Da det siden oldtiden var alment accepteret, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne Tycho Brahe imidlertid afvise det, hvilket han publicerede i bogen „De Nova Stella“ i 1573. Det er herfra betegnelsen en nova stammer om en pludselig opflammende stjerne. I dag ved vi, at han observerede en supernova.
Med baggrund i systematisk observation af denne opsigtsvækkende nye stjerne og af andre himmellegemer kunne han efterhånden videnskabeligt fastslå, at vores hidtidige faste verdensbillede var forkert. Ved nøjagtigt at observere en stor komet i 1577, slog Tycho Brahe hul på hidtidige ideer om himmelrummet ved at fastslå, at dens bane var uden for månebanen! Og det, der overhovedet gør, at vi kan se en komet, er at den kommer i nærheden af Solen og reflekterer sollyset.
Datidens astronomer havde kun 1–3 instrumenter, men Brahe opfandt og anvendte hele 30 præcisionsinstrumenter. Han lavede desuden de absolut bedste beregninger af Månens komplicerede bane, ligesom han producerede data til det bedste stjernekatalog, der nogensinde var blevet udarbejdet. Nutidens rumforskning ville være umulig uden Brahe, som egenhændigt designede supernøjagtige instrumenter og skabte moderne videnskabs empiriske metodik.
Den allerede dengang internationalt berømte videnskabsmand Tycho Brahe og hans Uraniborg på Hven blev for den lærde elite i Europa et samlingspunkt, der tiltrak mange højtstående, for hvem Brahe udførte horoskoper, bl.a. for den svenske kongefamilie, og den lærde kong Jacob VI af Skotland (den senere James I af England).
Ove von Spaeths bog strækker sig i sine kapitler fra „Astrologien og kongerne — i forskning og propaganda“ over „Basilisken ved alkymi, magisk symbolik og stjerne-tidsaldre“ til „Stjernekoder, Shakespeare, mysteriespil og hemmelige selskaber“. Der er bl.a. tale om samlede og opdaterede udgivelser af en del af Ove von Spaeths artikler gennem de seneste 35 år og er baseret på grundige studier, der beskriver vigtige iagttagelser fra, da Tycho Brahes tidsalder undergik en større transformation, som altså ikke mindst han selv blev eksponent for.
Ove von Spaeth noterer selv, at Brahes „magiske verden“ i dag kan opsøges i en alt for ofte tilsidesat del af vores kulturhistorie. Hertil åbenbarer de præsenterede emner reelt en egen righoldig kulturhistorie, hvori de forskellige fag efter tusinder af år nu tydeligt blev basis for moderne astronomi, astrofysik, kemi, medicin og retninger inden for psykologi og filosofi. Tilsammen en fascinerende verdensdimension, der netop tilhører vores fælles kulturhistorie. Bag nogle særlige træk i den epokes samfund og i tidsånden skulle oversete spor opsøges. En fascinerende opdagelsesrejse. Ud over historiske forhold, der er ret veludforskede, var der stadig et righoldigt traditionsgrundlag at dykke ned i og efterforske med rødder tilbage i det gamle Babylon og Egypten.
Det kan i den forbindelse fremhæves, at forfatteren gennem sin omfattende kildegennemgang har haft mulighed for at forsyne værket med et væld af interessante og vedkommende illustrationer — også med materialer, der ikke før er set i dansk sammenhæng.
Ove von Spaeth ved besøg i Rundetårns
Observatorium
Jens Vellev, lektor ved Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet, kommenterer bogen her ved udgivelsen bl.a.:
Emnerne er jo også med temaer, der ikke ofte er bragt i forbindelse med den ellers omfattende Tycho Brahe-forskning. Teksterne kommer her ind på emner, der kan betragtes som kontroversielle. Men det er interessant og ofte relevant at prøve at se på disse dele at Brahes liv og forskning med helt nye indfaldsvinkler. Der er mange fine og også overraskende illustrationer.
Jens Vellev var bl.a. leder af projektet med åbningen af Tycho Brahes grav i Prag, i 2010.
Tycho Brahes magiske verden. Stjernerne, kongerne, basilisken og hemmelige selskaber. Alene titlen varsler om, at Ove von Spaeth har koncentreret sit omfattende værk om at give læseren en større indsigt i Tycho Brahes verden af mere „eksotiske“ emner, der farvede tidsånden — også i Tycho Brahes livsforløb.
Hans univers mellem okkult tradition og ny videnskab er udførligt beskrevet i Ove von Spaeths imponerende fremstilling om videnskabsmanden, der var så langt forud for sin tid og uden den håndskyhed over for astrologien, som naturligt nok kendetegner den moderne astronomis historie.
Ove von Spaeth: Tycho Brahes magiske verden. Stjernerne, kongerne, basilisken og hemmelige selskaber, Museum Astrologicum, 2020, rigt illustreret i farve, hardcover omslag, 120 s., 380 kr.
https://astrologi.dk/shop/tycho-brahes-magiske-verden-ove-von-spaeth/ eller hos alle boghandlere.
Pressemeddelelse om Tycho Brahes magiske verden. Stjernerne, kongerne, basilisken og hemmelige selskaber: http://www.moses-egypt.net/images/6‑ovs_da9a_press-release_and_advertizing.pdf.
Yderligere info og data om bogen: http://www.moses-egypt.net/images/6‑ovs_da9a_press-release_og_annoncering_plus_orientering_info.pdf.
Ove von Spaeths arbejde med dateringsanalyse af gammelt stjernekort — fremstillet af Egyptens storvesir Senmut 1500 f.Kr. — blev internationalt publiceret i „Centaurus Magazine of The History of Mathematics, Science, and Technology“ (42;3, 2000, pp.159–179) Dating the Oldest Egyptian Star Map
http://www.moses-egypt.net/stjernekort/senmut-files_oversigt_da.asp.
SUFOI’s jubilæumskuvert frankeret med 1 stk. frimærke udgivet den 18. oktober 1973 i anledning af 400 året for udgivelsen af Tycho Brahes værk „De Nova Stella“. (værdi: kr. 2,00). Fremstillet i kun 100 eksemplarer frankeret med Tyco Brahe frimærke: http://www.sufoi.dk/butik/?39,en_jubil%C3%A6umskuvert-med‑s%C3%A6rstempel-type-b-a-005.
Tycho Brahes egen indledning til udgivelsen „De Nova Stella“ 1573:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tycho-brahes-indledning-til-de-nova-stella-1573/.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.