På opda­gel­se i vir­ke­lig­he­dens X‑files

Det var en meget regn­fuld og grå dag, og det blev grad­vist vær­re, efter­hån­den som jeg pas­se­re­de Vät­tern op mod Linköping-områ­det. Da jeg ende­lig ankom til Nor­rköping, var klok­ken omkring 15.00, og det var alle­re­de ved at bli­ve mørkt. Jeg vid­ste fak­tisk ikke præ­cist, hvad jeg led­te efter. Jeg vid­ste, at AFU’s arkiv­sam­ling var enorm, med hvor meget af det lå i øjen­høj­de, og hvor meget skil­te­de de med det?

Efter at have kørt lidt rundt i det bolig­om­rå­de, hvor min GPS hav­de ledt mig hen, fik jeg sva­ret. Over for en lil­le par­ke­rings­plads så jeg en glas­dør med en påkli­stret pla­kat for fil­men Signs med det iko­ni­ske kor­n­cir­kel­møn­ster. Jeg var ankom­met til min desti­na­tion.

Jeg ban­ke­de på og blev mødt af en af AFU’s faste med­ar­bej­de­re, Leif Åstrand, der net­op var i gang med at scan­ne et tid­ligt num­mer af FATE Maga­zi­ne. Leif hav­de hørt, at jeg vil­le kom­me i dag, men det var Anders Lil­je­gren, den over­ord­ne­de for­val­ter af arki­vet, jeg skul­le have fat i, for at fin­de ud af, hvor alle kas­ser­ne skul­le bæres hen.

Efter en fem minut­ters tid, som jeg brug­te i et til­stø­de­n­de loka­le til at dan­ne mig et over­blik over ind­hol­det på AFU’s shop, ankom Anders. Vi fik en kop kaf­fe og tal­te efter bed­ste evne på dansk/svensk om, hvad jeg hav­de med i bilen, hvad han og arki­vet var mest opta­get af for tiden, og om hvor­dan AFU er orga­ni­se­ret. Anders love­de at give mig en fuld rund­vis­ning dagen efter, da det alle­re­de var ved at bli­ve lidt sent, og vi sta­dig ikke hav­de fået læs­set kas­ser­ne af.

Omkring 17-tiden hav­de vi fået læs­set kas­ser­ne af, og jeg fik en opring­ning fra Clas Sva­hn, en anden af ker­ne­per­so­ner­ne omkring AFU og UFO-Sve­ri­ge, og der­u­d­over en sær­de­les pro­duk­tiv resear­cher, for­fat­ter og ufo-akti­vist. Han tak­ke­de man­ge gan­ge for, at jeg hav­de kørt den lan­ge vej, og glæ­de­de sig til at se, hvad der var i kas­ser­ne. Han kun­ne dog ikke kom­me for­bi, imens jeg var på besøg, da han arbej­der og bor langt væk fra Nor­rköping. Jeg fik der­ef­ter en kop kaf­fe mere sam­men med Anders, og tal­te lidt om vind og vejr (og vist­nok også om en ufo eller to). Der­ef­ter kør­te jeg til det hotel, hvor jeg skul­le over­nat­te, spændt på at få en fuld rund­vis­ning i arki­ver­ne næste dag.

Jeg for­lod hotel­let fre­dag mor­gen og kør­te mod AFU igen. Anders var alle­re­de i fuld gang med nogen af de man­ge dag­li­ge akti­vi­te­ter, som drif­ten af et så stort og vidt­fav­nen­de arkiv nu engang kræ­ver. Og jeg hav­de net­op til­fø­jet ham end­nu en opga­ve: Hvor skul­le han dog gøre af de 30 kas­ser, jeg var kom­met med? Men det måt­te ven­te til en anden dag, for nu vil­le han alt­så vise mig rundt i de for­skel­li­ge afde­lin­ger. Der var ingen ind­ven­din­ger fra min side, da Anders her­ef­ter luk­ke­de mig ind i den ene guld­mi­ne af fan­ta­si og viden efter den anden.

Først besøg­te vi legen­da­ri­ske Hilary Evans’ bog­s­am­ling, der kort før hans død var ble­vet done­ret til AFU. Evans’ per­son­li­ge sam­ling var sim­pelt­hen så stor og omfat­ten­de, at AFU beslut­te­de sig for at dedi­ke­re en hel afde­ling til den. Det­te bibli­o­tek fun­ge­rer nu ikke bare som et bibli­o­tek, men som et monu­ment til min­de om man­den og hans ekstra­or­di­næ­re livs­værk.

Her­ef­ter besøg­te vi afde­lin­gen for avis­ud­klip, en sam­ling der består af dona­tio­ner fra man­ge for­skel­li­ge kil­der gen­nem tiden. Det­te blev efter­fulgt af en gen­nem­gang af et stort arkiv af bre­ve, bl.a. udveks­lin­ger mel­lem nogen af de stør­ste ufo­lo­ger, der går helt til­ba­ge til 1950’erne. Ale­ne her lig­ger der mate­ri­a­le nok til et par fuld­tids­stil­lin­ger de næste man­ge år, og det var nu, at jeg for alvor begynd­te at for­stå den udfor­dring, som Anders & co. står over­for med AFU.

Der kom­mer eks­po­nen­ti­elt og grad­vist mere ind, end de har mand­skab til at gen­nem­gå. Vi joke­de lidt med, at de fak­tisk kun­ne have haft den ende­li­ge for­kla­ring på, hvad ufo­er er, lig­gen­de i fle­re år, men ingen vil­le nogen­sin­de fin­de ud af det. Selv­føl­ge­lig er det en grov for­sim­pling af fæno­me­net, men der er bestemt en sand­hed i, at der skal gøres noget seri­øst, for at det­te ind/ud-for­hold bli­ver min­dre skævv­re­det, så vig­tig infor­ma­tion ikke druk­ner i mæng­den af mate­ri­a­le.

Her vil jeg godt sige lidt om ildsjæ­len Anders Lil­je­gren. Anders har de sene­ste år dedi­ke­ret mere end 30 timer af sin fri­tid om ugen til udvik­ling af arki­vet og har med tiden været nødt til at lave en tran­si­tion fra en ren inter­es­se for de emner, arki­vet omfat­ter, til at opfat­te sin ind­sats, som var det på en hvil­ken som helst anden arbejds­plads. Det er også den­ne omstil­ling, der har gjort, at AFU har kun­net udvi­de sig så meget, som det har, de sid­ste par år.

Anders har (i sam­ar­bej­de med resten af hol­det) kon­stant søgt nye mulig­he­der for at få fle­re folk invol­ve­ret i AFU’s arbej­de og for at få myn­dig­he­der­ne til at se det unik­ke og vig­ti­ge i arki­vets eksi­stens og udvik­ling. Der har været man­ge gen­nem­brud, men som Anders siger, det er en kon­stant kamp om opmærk­som­hed og ind­fly­del­se, der stjæ­ler tid fra de andre opga­ver. Men det er en vig­tig ind­sats, hvis arki­vet også i frem­ti­den skal for­bli­ve over­sku­e­ligt og funk­tio­nelt.

For tiden er hoved­op­ga­ven for AFU at fin­de nye og bed­re loka­ler, da de nuvæ­ren­de afde­lin­ger lig­ger spredt ud over et stør­re områ­de og ska­ber noget besvær, når der skal ryk­kes rundt. Anders viste mig omkring i et halvt dusin fle­re afde­lin­ger på rund­vis­nin­gen, blandt andet et med tids­skrif­ter fra hele ver­den og et med for­skel­ligt ufo-mer­chan­di­se og relik­vi­er fra for­skel­li­ge per­son­lig­he­der til­knyt­tet ufo­lo­gi­en. Bl.a. er AFU i besid­del­se af Flying Sau­cer Review redak­tør Gor­don Creigh­tons tro­pe­hat og den uni­form, som betjent Alan God­frey hav­de på under sin ople­ve­de ufo­bort­fø­rel­se i novem­ber 1980.

Der er bestemt grund­lag for en dag at kun­ne udvi­de arki­vet med et deci­de­ret muse­um, noget som Anders og de andre da også har talt om fle­re gan­ge.

Alt i alt har AFU en vir­ke­lig impo­ne­ren­de sam­ling, som er svær at beskri­ve med ord. Imens jeg gik langs de man­ge, lan­ge gan­ge fyldt med bøger, tids­skrif­ter, kuver­ter, video­film m.v., vok­se­de der grad­vist en følel­se i mig: Her kun­ne jeg snildt til­brin­ge resten af mine dage på at kom­me til bunds i nogen af de man­ge uopkla­re­de sager og fæno­me­ner, som har opta­get men­ne­ske­he­den siden de tid­lig­ste tider, uden at føle at jeg vil­le have spildt mit liv — og jeg er helt sik­kert hver­ken den før­ste eller bli­ver den sid­ste, der har haft den følel­se.

Som noget af det sid­ste fik jeg frem­vist SUFOI’s rap­portar­kiv, som AFU over­tog i 2003. Det står syste­ma­tisk i sin egen afde­ling, og om et par år vil det også bli­ve sup­ple­ret med SUFOI’s Foto­ar­kiv og Udklips­ar­kiv, og på den måde vil man­ge års blod, sved og tårer i form af dansk ufo­lo­gisk arbej­de bli­ve sik­ret og beva­ret for efter­ti­den. Uden et ini­ti­a­tiv som AFU vil­le frem­ti­den for det­te mate­ri­a­le se meget sort ud.

Det var nu ble­vet fre­dag efter­mid­dag, og jeg beslut­te­de at bru­ge min sid­ste tid på at hand­le lidt i AFU’s omfat­ten­de shop. Det end­te med at bli­ve en god stak, hoved­sa­ge­ligt ufobø­ger, inklu­siv en mas­se tit­ler jeg læn­ge ger­ne har vil­let læse. Det føl­tes godt at kun­ne tage dis­se med hjem som sou­ve­nir og sam­ti­dig vide, at man har støt­tet et så godt og vig­tigt for­mål som AFU.

Jeg tak­ke­de Anders man­ge gan­ge for gæst­fri­he­den og for hans arbej­de og ønske­de alt held og lyk­ke i jag­ten på nye loka­ler. Her­ef­ter vend­te jeg hjemad mod Køben­havn igen, vel viden­de at det­te bare var før­ste besøg ud af man­ge til den­ne fan­ta­sti­ske kul­turskat ved navn AFU.