Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning — 70 år

Den 20. sep­tem­ber 1949 grund­lag­de en ræk­ke frem­sy­ne­de per­so­ner Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning. Fre­dag den 20. sep­tem­ber 2019 fejrer sel­ska­bet sit 70-års jubilæum ved et fored­rags­ar­ran­ge­ment på Geo­lo­gisk Muse­um.

Til­ba­ge i 1960 blev jeg af en af dati­dens rum­kory­fæ­er, geo­fy­si­ke­ren, magi­ster Asger Lund­bak, på grund af min ung­dom­me­li­ge og ved­hol­den­de inter­es­se for obser­va­tion af satel­lit­pas­sa­ger, anbe­fa­let at bli­ve med­lem af Dansk Astro­nau­tisk For­e­ning, som han på davæ­ren­de tids­punkt var for­mand for. En den­gang måske lidt upå­ag­tet for­e­ning, der ikke desto min­dre ofte hav­de spæn­den­de fored­rag på pro­gram­met — desvær­re som oftest i Køben­havn 175 km fra min bopæl.

Sel­ska­bet hav­de fle­re alter­na­ti­ve nav­ne, bla. Dansk Inter­pla­ne­ta­risk sel­skab, men i efter­å­ret 1957 stif­te­de lærer C. Wm. Kiør­boe en for­e­ning, der ind­sam­le­de rap­por­ter om folks obser­va­tio­ner af de såkald­te „fly­ven­de tal­ler­ke­ner“, der i den tryk­te pres­se blev omtalt i stor stil. Rap­por­ter­ne send­te Kiør­boe bl.a. til For­sva­rets Forsk­nings­råd til udta­lel­se.

Lærer Kiør­boe var over­be­vist om, at man sag­tens kun­ne kom­me i kon­takt med pilo­ter­ne på „de fly­ven­de tal­ler­ke­ner“. Kiør­boe lag­de der­for fra star­ten vægt på den­ne muli­ge „kon­takt“ og kald­te sin for­e­ning for Dansk Inter­pla­ne­ta­risk Sel­skab for Con­ta­ct, DISC.

Den utro­ligt sto­re davæ­ren­de pres­seom­ta­le af dan­nel­sen af DISC og for­e­nin­gens akti­vi­te­ter med­før­te, at Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning med binav­net Dansk Inter­pla­ne­ta­risk Sel­skab så sig nødsa­get til en læn­ge­re peri­o­de at anven­de sit andet navn, nem­lig Dansk Astro­nau­tisk For­e­ning. Så måt­te enhver form for mis­for­stå­el­se og for­veks­ling med „tal­ler­ken­for­e­nin­gen“ bestemt kun­ne und­gås for den seri­ø­se rum­fart­s­for­e­ning, der hav­de til for­mål at udbre­de kend­ska­bet til og viden om rum­fart i det dan­ske sam­fund.

For­e­nin­gen eksi­ste­rer sta­dig — og nu i abso­lut bed­ste vel­gå­en­de.

Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning stif­tet 1949

Det hele star­te­de i slut­nin­gen af 1948, hvor den da unge løjt­nant Erling Buch Ander­sen hav­de en annon­ce i fag­pres­sen, der den 20. sep­tem­ber 1949 før­te til en stif­ten­de gene­ral­for­sam­ling, hvor 12 per­so­ner stif­te­de Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning, DSR. Erling Buch Ander­sen blev sel­ska­bets før­ste for­mand.

En af inspira­tio­ner­ne til sel­ska­bet var Bri­tish Inter­pla­ne­tary Socie­ty, BIS, der blev grund­lagt i 1933 og sta­dig eksi­ste­rer. I Tys­kland var Vere­in für Raums­chif­fs-fahrt, VfR, ble­vet grund­lagt alle­re­de 5. juni 1928 og fik bla. så pro­mi­nen­te med­lem­mer som Her­mann Oberth og Wern­her von Braun. DSR’s davæ­ren­de næst­for­mand, civil­in­ge­ni­ør Leo Han­sen, delt­og i den før­ste Inter­na­tio­na­le Astro­nau­ti­ske Kon­gres, der blev afholdt i Paris i 1950.

Arti­kel om rum­fart 1945

En af Erling Buch Ander­sens tid­li­ge artik­ler om rum­fart fin­der man alle­re­de i 1945 kun få måne­der efter afslut­nin­gen af 2. ver­denskrig, hvor man hav­de raket­for­søgs­sta­tio­nen Penemün­de og V2-raket­ter i frisk erin­dring https://da.wikipedia.org/wiki/Peenem%C3%BCnde.

Bag­grun­den for artik­len var et fored­rag holdt i Ura­ni­a­klub­ben og er da også optrykt i okto­ber-udga­ven af det popu­læra­stro­no­mi­ske tids­skrift URANIA, hvor Erling Buch Ander­sen var i redak­tio­nen. Tids­skrif­tet blev redi­ge­ret af magi­ster C. Lup­lau Jans­sen, Ura­nia Obser­va­to­ri­et. I de føl­gen­de år skrev Erling Buch Ander­sen fle­re artik­ler om for­skel­li­ge aspek­ter af rum­fart i URANIA og andre tids­skrif­ter, blandt andet sene­re en arti­kel­se­rie i det heden­gang­ne popu­lær­vi­den­ska­be­li­ge tids­skrift Vor viden i 1950erne.

IAF-for­man­den Art­hur C. Clar­ke, sekre­tæ­ren Coxter og for­man­den for DSR Erling Buch Ander­sen (th.) ved IAF-kon­gres­sen i 1952. Kort efter gik Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning i gang med at plan­læg­ge en IAF-kon­gres i Køben­havn i 1955, der blev afholdt med stor suc­ces.

Frem­sy­net for­mand

DSR blev hur­tigt med­lem af den Inter­na­tio­na­le Astro­nau­ti­ske Fede­ra­tion, IAF, der var etab­le­ret af en ræk­ke natio­na­le astro­nau­ti­ske for­e­nin­ger. Alle­re­de fra IAF’s start hav­de DSR del­ta­get i dis­se kon­gres­ser, og Ber­ling­s­ke Tiden­des legen­da­ri­ske luft­fart­s­me­d­ar­bej­der Povl Westp­hall beret­te­de den 16. sep­tem­ber 1952 om den net­op afhold­te 3. Inter­na­tio­na­le Astro­nau­ti­ske Kon­gres, og spurg­te inge­ni­ør Erling Buch Ander­sen, om de emner og resul­ta­ter han vend­te hjem med fra mødet i IAF-kon­gres­sen i Stutt­g­art:

- Det er ikke kun for at fly­ve til Månen, at jeg beskæf­ti­ger mig med rum­forsk­ning, jeg er opsat på at lære om Uni­ver­set. Hvis pen­ge intet betød, og hvis man kun­ne sam­le ver­dens bed­ste viden­skabs­mænd og tek­ni­ke­re til opga­vens løs­ning, kun­ne vi fly­ve til Månen om 10 — 15 år!

Kun 17 år efter gik Erling Buch Ander­sens pro­fe­ti alt­så i opfyl­del­se med ame­ri­ka­ner­nes Apol­lo-pro­gram og vel­lyk­ke­de lan­din­ger på Månen, som net­op her i 2019 i stor stil har fejret 50 års jubilæum.

Aktu­el jubilæums­hil­sen fra Apol­lo 8‑astronaut

De før­ste men­ne­sker run­de­de Månen i decem­ber 1968 med Apol­lo 8, og her tog astro­nau­ten Bill Anders det iko­ni­ske bil­le­de af Jor­den, der sti­ger op over måne­ho­ri­son­ten. Fak­tisk kom Jor­den til syne ude i den ene side i for­hold til Månen og Apol­lo-rum­ski­bets pla­ce­ring. Men da der ikke er så meget „op og ned“ i vægt­løs til­stand i rum­met, har NASA almin­de­lig­vis valgt at lade Jor­den „sti­ge op“ over Månens hori­sont i deres gen­gi­vel­se af det berøm­te foto, der inter­na­tio­nalt ken­des som „Eart­hri­se“. At astro­nau­ter­ne efter­hån­den i hobe­tal har kred­set om den run­de Jord — og taget den slags bil­le­der — vil natur­lig­vis hel­ler ikke være over­be­vi­sen­de for inkar­ne­re­de Flad-Jord-til­hæn­ge­re. Foto: NASA

En flot pås­køn­nel­se af for­e­nin­gens akti­vi­te­ter har Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning i anled­ning af sit 70-års jubilæum mod­ta­get i form af en sig­ne­ret hil­sen fra den ame­ri­kan­ske astro­naut Bill Anders, der tog det berøm­te Eart­hri­se-foto.

Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning har til hoved­for­mål at udbre­de kend­ska­bet til rum­fart i almin­de­lig­hed og dan­ske rum­fart­sak­ti­vi­te­ter i sær­de­les­hed. Det­te gøres ved at hol­de fored­rag, udgi­ve bla­det Dansk Rum­fart og dri­ve hjem­mesi­den rumfart.dk.

I år fejres sel­ska­bets 70 års dag med Månen som tema og man­ge akti­vi­te­ter og arran­ge­men­ter året igen­nem, bl.a. en stør­re udstil­ling i Bibli­o­teks­sa­len i Run­de­taarn i Køben­havn fra 5. okto­ber — 3. novem­ber 2019.

Her kan man kom­me med på en bog­sta­ve­lig van­dring rundt om Månen: Fra for­ti­den og ind i frem­ti­den. Udstil­lin­gen ser nem­lig ikke blot til­ba­ge og fejrer den histo­ri­ske bedrift for 50 år siden, den hen­ven­der sig til de unge, og stil­ler spørgs­må­let: Hvad er månen for den næste gene­ra­tion?

Med objek­ter fra ind og udland og gen­nem bil­le­der, film, lyd, aug­men­ted rea­li­ty og inter­ak­ti­vi­tet for­tæl­les histo­ri­en og viden­ska­ben bag måne­mis­sio­ner­ne, frem­tids­drøm­me­ne og men­ne­skets rej­se til Månen. Udstil­lin­gen er til­ret­telagt i en ræk­ke tema­er som f.eks. rum­kaplø­bet, Apol­lo 11-mis­sio­nen og „pla­ner­ne for at ven­de til­ba­ge til Månen“ https://www.spacedays.dk/udstilling-rundetaarn/.

Fejring af 70-års jubilæ­et 20. sep­tem­ber 2019 med fored­rag

Fre­dag den 20. sep­tem­ber 2019 fejrer sel­ska­bet sit 70-års jubilæum. Det sker ved at fored­rags­ar­ran­ge­ment på Geo­lo­gisk Muse­um, Øster Vold­ga­de 5–7, 1350 Køben­havn K, klok­ken 18.00 til 21.00.

I 1949 var rum­fart mere sci­en­ce-fiction end vir­ke­lig­hed; men man hav­de stu­de­ret Sol­sy­ste­met her­un­der ikke mindst Mars. Afte­nens før­ste ind­læg bli­ver et fored­rag med tit­len Månen, Apol­lo 11 og vide­re til Mars af sel­ska­bets næst­for­mand Finn Wil­lad­sen, der for­tæl­ler om Sel­ska­bets histo­rie, Apol­lo 11, Månen og om hvor­dan man fore­stil­le­de sig at kom­me vide­re til Mars og her­un­der, hvor­dan man før rumal­de­ren tro­e­de for­hol­de­ne var på Mars.

Mor­ten Bo Mad­sen inter­viewes af HLTV på Visu­al Cli­ma­te Cen­ter i Hole­by på Lol­land efter fored­rag for Lol­lands Astro­no­mi­ske For­e­ning med nyhe­der fra Mars. Foto: Ole Hen­nings­en

Det­te ind­læg vil bli­ve fulgt op af et fored­rag med tit­len For­hol­de­ne på Mars af Dan­marks før­en­de Mars-for­sker Lek­tor Mor­ten Bo Mad­sen, Astro­fy­sik og Pla­net­forsk­ning ved Niels Bohr Insti­tut­tet, der i sit fored­rag kan beret­te, hvor langt man i dag i forsk­ning og aktu­el­le målin­ger via Mars-mis­sio­ner er kom­met og mener, at for­hol­de­ne rent fak­tisk er på Mars.

Resul­ta­ter af Mor­ten Bo Mad­sens viden­ska­be­li­ge arbej­de inklu­de­rer iden­ti­fi­ka­tion af kil­den til de mag­ne­ti­ske egen­ska­ber af støv og jord på Mars; med­vir­ken til at bevi­se til­ste­de­væ­rel­sen af vand-is under løs jord på Mars-over­fla­den vha. NASAs Pho­e­nix lan­der; og vig­ti­ge bidrag til at vise at Gale-kra­te­ret på Mars tid­li­ge­re hav­de rin­den­de vand i form af flo­der.

Mor­ten har en bred inter­es­se i udforsk­nin­gen af Mars, og han har med­vir­ket og bidra­get til alle NASA’s lan­de­de mis­sio­ner på pla­ne­ten siden (og inklu­si­ve) Mars Pat­h­fin­der mis­sio­nen.

Til­mel­ding

Arran­ge­men­tet er gra­tis for med­lem­mer af Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning. For ikke-med­lem­mer koster det 50 kr. Beta­ling opkræ­ves ved ind­gan­gen. Til­mel­ding her: https://rumfart.nemtilmeld.dk/10/

Læs mere om Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning, tids­skrif­tet Dansk Rum­fart og sel­ska­bets akti­vi­te­ter:
http://www.rumfart.dk/om-selskabet/
http://www.rumfart.dk/publikationer-og-nyheder/dansk-rumfart/
https://www.spacedays.dk/aktiviteter/
https://www.facebook.com/events/418417825462922/
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2017/um17-234.php