Nærved og næsten…
Sidste år var et engelsk passagerfly nær stødt sammen med en ufo over England vest for London. Sådan beskrev den ene af piloterne på flyet af typen Airbus A320 i al fald situationen. Det fremgår af de engelske myndigheders årsrapport for 2013 over faretruende hændelser i luftrummet.
„Så du det?“/p>„Nej, hvad?“
Sådan lød ordvekslingen den 19. juli 2013 kl. ca. 18.35 mellem 1. og 2. piloten i cockpittet på en Airbus A320. Passagerflyet befandt sig på daværende tidspunkt i næsten 10 kilometers højde og ca. 30 kilometer vest for Londons Heathrow Lufthavn over Reading. De ca. 150 passagerer var på vej hjem fra ferie og ifølge rapporten var flyet sat på autopilot. Rapporten angiver ikke navnet på flyselskabet, men The Telegraph har senere fundet ud af, at det må være James Cook Airlines.
Piloten dukkede sig
1. piloten havde netop gennem sideruden fået øje på noget, han senere beskrev som cigar- eller rugbyformet, med en sølvagtig metallisk farve og som var på direkte kollisionskurs. Han opfattede faren som så overhængende, at hans umiddelbare reaktion var at dukke sig. Objektet så ud til at passere henover flyet fra venstre mod højre i højst nogle få meters afstand. Herefter tjekkede piloterne radaren. Men der var intet at se.
Denne hændelse kan man finde beskrevet i en nyligt udgivet årsrapport for året 2013 fra de engelske luftfartsmyndigheder. Sammen med en lang række andre hændelser, hvoraf langt de fleste blev bedømt til at være langt mere alvorlige end denne. Men medierne fokuserede selvsagt straks på netop denne mystiske hændelse.
 |
|
Uddrag af UK Airprox Report No. 2013086.
|
Da myndighederne ikke entydigt havde været i stand til at identificere, hvad det var, piloten havde set, var der jo tale om en ufo-sag. Men den såkaldte UK Airprox Board, som står bag rapporten, er i virkeligheden en samling eksperter, som skal undersøge og vurdere indgivne rapporter om nær-kollisioner i luften. Rapporten er først og fremmest beregnet til internt brug og er derfor fyldt med luftfartstekniske betegnelser og forkortelser, som kan gøre den til besværlig læsning.
Myndigheder undersøger altid nær-kollionsrapporter
Når man er pilot, er noget af det værste, som kan ske, selvsagt en kollision i luften. Selv små og relativt bløde objekter, som fx fugle, kan udløse en katastrofe, hvis de rammer et fly, der bevæger sig med flere hundrede kilometer i timen. Der er derfor ikke noget at sige til, at myndigheder verden over undersøger rapporter om nær-kollisioner indgivet af deres piloter. Man er simpelthen interesseret i at kende de mulige trusler mod flyene så godt som muligt, så man eventuelt kan træffe forebyggende foranstaltninger.
En forudsætning for at vurdere risikoen er imidlertid, at man er i stand til at identificere truslen. Og det viste sig i denne sag at være lidt af et problem. Den ene mulighed efter den anden blev udelukket. Større objekter såsom andre passagerfly, eller privatfly, eller bemandede luftballoner blev straks udelukket. Der havde jo ikke været noget at se på flyets radar. Og fra lufthavnen kom der en tilbagemelding om, at der ikke havde været anden lufttrafik i umiddelbar nærhed. Også mindre objekter såsom legetøjsballoner blev regnet for usandsynlig pga. den store højde, flyet befandt sig i. Rapporten angiver at en legetøjsballon i så fald skulle være mindst 1 meter i diameter. Eksperterne fra Airprox kontaktede også forskellige ejere af vejrballoner, men der havde ikke været nogen relevante opsendelser.
Konklusionen måtte derfor blive, at objektet ikke kunne identificeres. Piloten havde øjensynligt set en „ægte“ ufo.
Kommentarer fra David Clarke
Hændelsen har allerede fået et par ord med på vejen fra professor David Clarke, som i mange år har beskæftiget sig med ufoer. Han mener den er interessant. Piloter indrapporterer ikke den slags for sjov. De ser et eller andet, som de mener kan udgøre en risiko. Og sagen er ikke enestående. Bla. dokumenter, som Clarke fik frigivet i 2011, viser at de engelske luftfartsmyndigheder mellem 2004 og 2011 registrerede 15 sådanne ufo-observationer indrapporteret af besætningsmedlemmer. Og muligvis er der kun tale om toppen af isbjerget.
Clarke mener, at mange piloter i situationer, hvor der ikke er nogen åbenbar risiko, er tilbageholdende med at indrapportere. Hertil kommer at det engelske forsvars kontor for undersøgelser af ufo-undersøgelser lukkede i 2009. UK Airprox Board er således den sidste tilbageværende engelske myndighed, som foretager en registrering af sådanne hændelser. Men altså primært af hensyn til sikkerheden. Og det bør alverdens flypassagerer nok være glade for.
Mulige forklaringer?
Men hvad er det så, piloterne ser? Sandsynligvis rigtig mange forskellige ting. Ganske ordinære ting som fx luftballoner kan aldrig helt udelukkes. Den eneste sikre fællesnævner for objekterne er, at de er uidentificerede. Med omfanget af den moderne lufttrafik er det måske snarere lidt mærkelig, at der ikke registreres flere ufo-observationer fra luften. Og at objekterne er uidentificerede betyder ikke, at de ikke kan forklares. En nærmere undersøgelse af rapportens indhold kunne måske hjælpe videre.
 |
|
Radarbillede med lufttrafikken i det berørte område fra UK Airprox Report No. 2013086.
|
Eksperterne fra UK Airprox Board nøjedes nemlig ikke med at undersøge den nærmeste lufttrafik. Dagens radaroptegnelser, som fulgte med pilotens rapport, viste faktisk 4 objekter, som dog ikke befandt sig i umiddelbar nærhed. Det ene befandt sig præcist i ufoens retning knap 4 kilometer væk. Det blev opfanget af radaren kl. 18.28:53 og landede kl. 18.46 på flyvepladsen White Waltham. Det var et gammelt Tiger Moth dobbeltdækkerfly, som fløj i lav højde, og det blev derfor udelukket som årsag til observationen. De 3 andre var også flyvemaskiner. Den ene befandt sig ca. 68,5 kilometer vest for A320eren på vej mod sydøst. Den anden befandt sig ca. 42 kilometer mod nordvest og var på vej i retning syd-sydøst. Den sidste befandt sig knap 60 kilometer foran passagerflyet med ca. samme højde og retning.
fra UK Airprox Report No. 2013086.
Hurtigt forløb
Det fremgår af rapporten, at der under diskussionerne blandt eksperterne faktisk blev fremført som den mest nærliggende forklaring, at piloten havde set en refleksion af solens lys i et af flyene mod vest. På dette tidspunkt var solen på vej ned og stod derfor lavt i vest. Idet piloten vendte hovedet fremad kunne han få indtryk af et objekt i høj fart og på kollisionskurs. Dette stemmer med pilotens beskrivelse, idet „rugbyformet“ og „sølvagtigt“ (eller „gråt“) jo i virkeligheden er en temmelig diffus beskrivelse, som også kunne dække en refleksion. Det siges faktisk i rapporten, at det hele gik så hurtigt, at piloten kun havde meget kort tid til at fokusere på objektet.
Samtidig pointeres det, at piloten uden tvivl var af den opfattelse at befinde sig i en livstruende situation. Som man har set i lignende situationer, forstærker pilotens forskrækkelse oplevelsen af et objekt på faretruende nært hold. Men en forklaring er jo ikke det samme som en entydig identifikation, og hændelsen kan derfor stadig betegnes som en ufo-observation. Til glæde for alverdens medier og ufomystikere.
Turen gennem mediemøllen…
Der gik selvsagt ikke langt tid, før man kunne læse om den engelske ufo, der nær var stødt sammen med et engelsk passagerfly, i alverdens medier. Ikke mindst på nettet. Og der kan da heller ikke herske tvivl om, at det er en god og ikke mindst dramatisk historie. De fleste mennesker skelner ikke mellem ufoer og fremmede rumskibe og vil derfor umiddelbart se for sig en flyvende tallerken, der støder ind i et passagerfly og sender 150 intetanende turister i døden. De fleste fremstillinger holder sig til den basale historie uden at lade eventuelle forklarende detaljer ødelægge læserens oplevelse.
Historien lander i Danmark
Samme dag som The Telegraph bragte historien i deres netavis, kunne man således herhjemme i Danmark læse den samme historie i Ekstra Bladets ditto. Eller: næsten den samme historie. Her var pilotens dukken sig nemlig blevet til det lidt mere dramatiske, at han hastigt måtte skifte kurs for at undgå et sammenstød. Ni dage senere blev historien så gentaget, nu blot med den nye oplysning, at flyet tilhørte flyselskabet James Cook. Lidt mere interessant var måske det spørgeskema, som fulgte med, og som opfordrede læserne til at vælge den forklaring på, hvad piloten så, som de selv syntes var den mest sandsynlige.
Resultatet indtil videre: Topscoreren er „Et uidentificeret flyvende objekt fra en fremmed plane“t med 29,46 %. 22,07% mener han så et hemmeligt militært projekt, medens 14,52% mener han så en drone. 22,67% mener at piloten ikke så noget, men så „syner“, medens 7,09% mener han lyver. 2,09% mener det var et missil, medens 2,10% mener det var noget helt andet.
Rumskibe i top på spørgeskema
At topscoreren blev de fremmede rumskibe kan næppe undre. Man skelner i medierne meget sjældent mellem „en ufo“ (uidentificeret flyvende objekt) og „en ufo“ (fremmed rumskib eller flyvende tallerken), og en ufo-historie vil derfor, hvis ikke man sætter sig lidt grundigere ind i tingene, blive opfattet som en historie om et fremmed rumskib. Samtidig bekræfter historien ufo-myten, som de fleste allerede i forvejen kender. At så mange bruger hemmelige militære projekter/droner som forklaring kan egentlig heller ikke undre. Især siden 2. verdenskrig er udviklingen inden for det militære isenkram, ikke mindst i luften, gået ekstremt stærkt. Med den megen omtale af droner i medierne er det også meget naturligt, at folk trækker dem frem som forklaring. Uanset hvor lidt sandsynligt det måske er, at støde på sådan en på en stærkt trafikeret civil luftrute. At så mange mener, at piloten enten har set syner eller lyver, hænger nok sammen med netop det, at historien fremstilles, og af så mange opfattes som, en historie om et passagerfly, der kun med nød og næppe undgik et sammenstød med et rumskib.
Husk andre muligheder
Det mest interessante ved spørgeskemaet er dog nok i virkeligheden, det der ikke spørges om. Der findes stort set kun få muligheder: Enten så han noget virkeligt usædvanligt, noget specielt militært isenkram eller endog et rumskib fra en fremmed planet. Eller han så syner eller løj. Den forklaring, man kan finde i den oprindelige rapport, og som hele historien bygger på, figurerer ikke som nogen mulighed. Nemlig at piloten samvittighedsfuldt gengav, hvad han så og oplevede, men at omstændighederne ved observationen umuliggør en klar identifikation. Dette lukker selvsagt op for en ganske ordinær forklaring som fx en refleks.
Hos mange medier står ordinære forklaringer imidlertid ikke i særlig høj kurs og de går derfor hurtigt tabt undervejs.
Kilder:
http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/howaboutthat/ufo/10551201/Jet-in-near-miss-with-UFO.html,
http://www.airproxboard.org.uk/docs/423/20131127–2013.11V2Reports.pdf,
http://drdavidclarke.co.uk/2014/01/05/jet-in-airmiss-with-ufo-near-heathrow/,
http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/howaboutthat/ufo/10591840/Ibiza-holiday-jet-in-near-miss-with-UFO-over-Reading.html,
http://www.dailyrecord.co.uk/news/weird-news/helium-shark-could-ufo-pilots-1864901,
http://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article2201564.ece.
Kloge, men dyre bøger
Ufo-entusiaster, konspirationsfans m.fl. hævder ofte, at de emner, som de selv tager dødsensalvorligt, bliver ignoreret af videnskaben. Ignorancen skulle angiveligt skyldes, at videnskabsfolk er bange for deres renomme, frygter at finde „den store sandhed“ og dermed miste fodfæste eller er i ledtog med magthaverne for netop at skjule „den store sandhed“. Intet er dog mere forkert. Videnskaben har i århundreder beskæftiget sig med paranormale/okkulte fænomener. To nye udgivelser fra forlaget MacMillan er gode eksempler på dette.
Udgangspunktet er akademisk i de to bøger Conspiracy Theories. A Critical Introduction og Anomalistic Psychology. Exploring Paranormal Belief & Experience. Begge har mange noter og omfattende referencelister, der så rigeligt dokumenterer, at amatører ikke er alene om at beskæftige sig seriøst med paranormale fænomener. Bøgerne er nogenlunde tilgængelige for menigmand, men skæmmes af en uhørt høj pris. Den vejledende pris for Conspiracy Theories. A Critical Introduction er 90 US dollars, hvilket er pebret for en lille sag på 179 sider uden illustrationer.
Christopher C. French & Anna Stone:
„Anomalistic Psychology. Exploring
Paranormal Belief & Experience“,
332 sider, Palgrave Macmillan 2014.
Anomalistic Psychology. Exploring Paranormal Belief & Experience er en velskrevet gennemgang af psykologiske forklaringsmodeller på en lang række paranormale fænomener og oplevelser, herunder „alien abductions“. UFO-Mail-læsere, som har læst SUFOI’s udgivelser Aliens og 50 år med ufoer, vil kunne nikke genkendende til konklusionerne i Anomalistic Psychology. Så her kan man godt spare de 38 US dollars.
Der kan i dag ikke ske noget betydningsfuldt (= stor pressedækning) – fx et overraskende valgresultat, en økonomisk krise, en kendt persons død, et terrorangreb, naturkatastrofer, flystyrt, politiske snigmord, militære konflikter, en usædvanlig vejrsituation eller en sygdomsepidemi – uden at der straks opstår en konspirationsteori.
I Conspiracy Theories. A Critical Introduction dokumenteres det bl.a., at:
- Konspirationsteorier har flyttet sig fra marginaliserede befolkningsgrupper til at blive en naturlig del af det etablerede, politiske system og offentlige rum.
- Konspirationstilhængere ser ikke sig selv som formidlere af tillokkende historier, men som efterforskere.
- Det er påfaldende, at kun få konspirationstilhængere rent faktisk har været dem, som har afsløret virkelige konspirationer. Et godt eksempel er Watergate-skandalen, som blev oprullet af to journalister.
- Logiske brister, selvmodsigelser og total mangel på beviser generer ikke konspirationstilhængere. De ser tværtimod alt dette som „beviser“ på, at magthaverne netop er dygtige til at skjule sandheden og udlægge røgslør.
- For konspirationstilhængere er det slet ikke en mulighed, at deres grundantagelser kan blive tilbagevist af fældende beviser og derfor kunne være forkerte.
- Konspirationsteorier har eksisteret i århundreder, men først i de seneste 30 år er de af medierne blevet behandlet som et selvstændigt fænomen.
- Den udbredte paranoia og behovet for at skabe og tro på konspirationsteorier i USA kan spores helt tilbage til Den Amerikanske Revolution i slutningen af 1700-tallet, hvor de 13 oprindelige kolonier tilkæmpede sig uafhængighed fra det britiske imperie. Den nye politiske elite i det unge USA frygtede konspirationer fra den tidligere kolonimagts side.
- Konspirationstilhængere fylder deres hjemmesider med offentlige dokumenter fra de selvsamme myndigheder, som de beskylder for at tilbageholde informationer. Dokumenterne er kommet til veje ved at bruge loven om offentlighed i forvaltningen. Faktisk er myndigheders administrative systemer etc. verden over blevet mere gennemsigtige end nogensinde før og ikke mere lukkede og „hemmelige“.
- Konspirationshistorierne er i store træk opbygget på samme måde og omtaler sjældent specifikke personer, institutioner o. lign., men holder sig til brede/diffuse betegnelser som „medicinalindustrien“, „internationale finansmænd“ eller „den politiske elite“.
- Konspirationstilhængere er ofte dygtige til at manipulere og fx påstå, at det utrolige netop er det eneste, man kan tro på. Deres udgangspunkt er som regel, at enhver almindelig udbredt opfattelse/antagelse nødvendigvis må være forkert.
- Konspirationstilhængere er eksperter i at citere hinanden, så deres påstande fremstår som velunderbyggede og dokumenterede.
- Hvor konspirationsteorier tidligere blev betragtet som politisk suspekte, opfattes de i dag som fornuftige reaktioner på den usikkerhed, der præger mange i vore dage.
Vi har tidligere her i UFO-Mail behandlet konspirationsteorier i forskellige sammenhænge. Læs fx
www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-147.php#02
www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2011/um11-134.php#03
www.sufoi.dk/arkiv/konspiration.php.
Jovan Byford: Conspiracy Theories.
A Critical Introduction, 179 sider,
Palgrave Macmillan 2011
Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
4791 Borre 6. juli 2013
 |
|
På et af de modtagne fotos ses bl.a. den mørke aflange aftegning øverst (tv.) i billedet. Lige over horisonten th. ses — på det originale foto — en meget mindre aflang mørk aftegning. Den er næppe synlig i denne gengivelse.
|
SUFOI’s Fotoafdeling har fra en kvinde i Vordingborg modtaget div. fotos og disse oplysninger:
Lørdag den 6.7.2013 kl. 11:11 ved Hampeland (ca. 30 min’s gang fra Busene Have, langs vandet mod Møns Klint) fangede jeg 2 flyvende objekter med mit kamera. Jeg så dem først, da jeg kom hjem om søndagen.
Jeg tog billeder af vandet, sten i vandet ud mod horisonten. Det største objekt er i venstre side oppe på himmelen. Det andet er mod højre, og kan ses lige ude i horisonten over vandet, og mellem 2 sten ude i vandet.
Her er en kommentar til mit indlæg om fotografierne på Facebook, hvor jeg har efterlyst gode ideer til, hvad det kan være:
Den i himlen viste sig også på himlen her, hvor jeg bor. Her var den lodret og parallel med en af de der hvide skyer fra flyvemaskiner. Det så vildt mærkeligt ud. Min kæreste så den også, det var ham, der gjorde mig opmærksom på det.… Men tænkte da ikke videre over det.
Fotoafdelingen har modtaget flere fotos fra fotografen, der fortsætter sin mail:
Billedet, der er taget under et min før, men fra en lidt anden vinkel (tror jeg har ramt den samme del af himlen, hvor det store objekt er), har ingen streger, skyer eller andre objekter.
Mit kamera er et Canon Degital IXUS 95 IS AiAF. 10.0 Mega Pixel. Det har stået på iso, sol, vivid effekt, evaluerende, 10M 3648x2736 og P som program. Men jeg kan ikke huske, om det har stået på uendelig eller normale.
Billede 0481 er det med 2 objekter. Billede 0480 er uden og taget under et min. før 0481. Jeg har lige kikket resten af billederne igennem, som er taget inden for under 3 min. i det samme område, og der er flere underlige ting på, som en rød prik, og 2 andre mørke prikker, som jeg ikke lige kunne se med det blotte øje.
Men der dukkede ting og sager frem, da jeg forstørrede de billeder, jeg har. Har lige set at bill. 0481 har 2 lysende prikker, når jeg forstørre billedet og kikker på himmelen. Der er sikkert en naturlig forklaring, men sjovt er det.
udsnitsforstørrelser med ændrede lys- og kontrastforhold
samt filter „emboss“ i billedbehandlingsprogram.
SUFOI’s konklusion
Ved ændring af lys- og kontrastforhold, skarphed mv. på udsnitsforstørrelser ses to lysere partier over den uskarpe, langstrakte mørke aftegning. Disse partier matcher efter Fotoafdelingens bedste vurdering f.eks. et insekts vinger hævet over kroppen.
At aftegningen står uskarpt skyldes efter samme bedømmelse, at insektet er ret tæt på kameraet. På trods af kameraets automatiske hurtige eksponeringstid for dette billede, har insektet været for hurtigt (og for tæt på) til at kunne fastholdes som skarpt aftegnet.
Fotoafdelingen er altså ikke i tvivl om, at der er tale om et forbiflyvende insekt i kort afstand fra kameraets objektiv.
 |
|
At der rent faktisk var en mængde insekter i området ses bl.a. på denne kraftige udsnitsforstørrelse af det originale foto.
|
 |
|
Udsnitsforstørrelse af et af de øvrige modtagne fotos med ændrede lys- og kontrastforhold. Også her ses en del insekter i luften i forskellig afstand fra kameraet og med forskellige udseender.
|
Det er SUFOI’s opfattelse, at kommentaren til billederne på Facebook er helt uden betydning, da det ikke drejer sig om samme fænomener.
Og det bør kraftigt pointeres, at der ikke blev observeret noget usædvanligt på himlen af fotografen under optagelserne ved Møns Klint.
6950 Ringkøbing 17. november 2013
Fra en kollega til et af SUFOI’s bestyrelsesmedlemmer har Fotoafdelingen modtaget et foto tilligemed bl.a. disse oplysninger:
På opfordring hermed en redegørelse for, hvordan jeg oplevede „den underlige orangelysende tingest“ fra min terrasse i Søndervig ved Vesterhavet den 17.11.2013, kl. 18:44:59.
Jeg skulle til at pakke bilen for hjemtransport efter weekendophold, da jeg højt oppe på sydøst himlen så et underligt orange lys.
Min første tanke var et fly, og at jeg kunne koble den orange farve sammen med en markant fuldmåne, der lyste kraftigt.
Imidlertid bevægede legemet sig i vestlig retning og havde stadig den orange farve. Jeg kaldte på min kone, som så det samme, men som jo af gode grunde heller ikke kunne give nogen forklaring.
Efter skønsmæssigt et par minutter forsvandt det i — nu i sydvestlig retning — formodentlig bag et skydække, og vi så ikke mere til det. Min umiddelbare vurdering var, at den bevægede sig direkte øst-vest.
Uden egentlig at have nogen forventning om, at det ville vise noget, tog jeg et billede. Desværre det eneste, og desværre ingen levende billeder, men da vi kom hjem og kiggede på billedet, kunne vi godt se, at det vist ikke var en almindelig flyver.
Udsnitsforstørrelse af det originale foto (øverst) samt en
udsnitsforstørrelse (herover), hvor den aflange lysende
„streg“ er bortretoucheret og det mest lyse parti er bibeholdt
i et forsøg på at tydeliggøre og give et mere korrekt billede af,
hvad observatøren øjensynligt har observeret.
Den lysende streg fremkommer pga. den automatisk lange
eksponeringstid på 1/15 sek. og med håndholdt kamera.
Umiddelbart får Fotoafdelingen ud fra beretning og fotografiets udseende indtrykket af, at der er tale om en lille varmluftballon, men de registrerede vindforhold på tidspunktet styrker tilsyneladende ikke denne forklaring, og ud fra fotoets få data i øvrigt, må billedet desværre registreres under kategorien Utilstrækkelige data.
Andre observationer denne dato
Når observationen og billedet har pådraget sig en vis interesse og krævet en større arbejdsindsats, så skyldes det, at der denne dato bl.a. var ildkugleobservationer (også fotograferet af automatiske kameraer) samt andre indberetninger til www.ufo.dk — som følger:
Lysende ildkugle i tydelig fald mod jorden.
Jeg fornemmede lyskuglen som rund og faldet som nemt at se og følge. Det blev først udslukket relativt kort før nedslag.
Det fornemmedes som om nedslaget fandt sted sydøst for Skægkær på østlig side af Viborgvej.
Denne observation skyldes med stor sikkerhed den ildkugle, der samtidig blev registreret på 2 automatiske himmelkameraer.
5240 Odense NØ — 17. november 2013, ca. 17.40 observeret i 2 — 3 sek.
Vi står, min søn på ti år, min datter på seks år og jeg i indkørslen og vinker farvel til en legekammerat. I samme øjeblik de kører væk, ser vi pludselig en lysende kugle på himmelen.
Kigger alle tre op og tror først, der er tale om en nødraket. Den stod stille, lignede lidt månen, bare mindre og med et meget hvidt lys, og pludselig forsvandt den lynhurtigt som et stjerneskud!!
Når vi kikker på månen, så det ud til at være halvt så højt oppe.
Hm.….. Gad vist hvad det var? Lignede ikke noget, vi nogensinde har set før og har ikke en eneste ide om, hvad det kan have været. Der var og er intet mystisk i forbindelse med det. Det var der bare pludseligt og var væk ligeså hurtigt!
Denne observation skyldes ligeledes med stor sikkerhed den ildkugle, der samtidig blev registreret på 2 automatiske himmelkameraer.
4600 Nykøbing F — 17. november 2013, ca. 19.15 — 19.20 observeret i 10 min.
Flyvende objekt, lignede nødblus,(mindre end nødblus, men det var det ikke, blinkede ikke som flyver gør, konstant fart, men efter lidt aftagende fart, tog billeder, syntes facon mærkelig når forstørres op.
Disse fotos er IKKE modtaget trods rykkere fra SUFOI’s Fotoafdeling.
Efter observationsberetningens detaljer at dømme, er der med stor sandsynlighed tale om en lille varmluftballon.
Den 17. november 2013 kl. 17:37:32 , blev fra København og Silkeborg automatisk registreret og fotograferet en ildkugles bane over Danmark.
Gå ind på www.stjerneskud.info for at se nærmere detaljer og kort film af fænomenet:
http://www.stjerneskud.info/fireball/fb20131117/
Billede fra kameraet i København
Billede fra kameraet i Silkeborg
Oversigtskort over pejlinger.
De røde stjerner markerer kameraer eller observatører.
De blålige linier markerer sigtelinier fra et kamera til meteoren.
Den mørkeste er begyndelsesretningen og den lyseste retningen til afslutningen.
Den hvide pil markerer meteorens bane hen over jorden, fundet ud fra sigtelinierne.
Det modtagne foto fra Søndervig har desværre ikke tidsmæssig sammenhæng med ildkuglen, registreret af de to automatiske kameraer.
4100 Ringsted 3. februar 2014
Fra en 55-årig mand har SUFOI’s Fotoafdeling modtaget to fotos og disse oplysninger:
Jeg kunne se solen tydeligt gennem den disede himmel, og observerede en rektangulær genstand, der stod helt fast samme sted henover solens skive i al den tid, jeg observerede fænomenet, i alt ca. 5 minutter.
Objektet så ud til at have skarpe rektangulære former og fremstod helt sort op mod solen. Jeg vil gerne vedhæfte en tegning af solen og objektet der gengiver placering af objektet, samt størrelse i forhold til solen, men ved ikke hvordan man gør det fra denne side. Jeg forsøgte uden held at fotografere det med mobilkameraet på fuld zoom. Jeg kan ikke se det på billederne, nok grundet kameraets dårlige opløsning ved zoom, samt for lille brændvidde.
Hvad kan jeg have set, findes der stillestående satellitter i den form som man kan se fra jorden med det blotte øje?
 |
|
Dette (bedste) af de modtagne fotos af Solen viser desværre heller ikke i udsnitsforstørrelser mv. nogen form for mørke aftegninger.
|
Efterfølgende modtager SUFOI’s Fotoafdeling bl.a. disse supplerende oplysninger:
Jeg skulle til Sorø og syne en bil, og da jeg træder ud på gårdspladsen (ved Gyrstinge), kigger jeg lige på himlen som man nu gør. Fra gårdspladsen bemærkede jeg et eller andet, da jeg kiggede mod solen, men var ikke sikker og slog det derefter bare hen. Minuttet efter, kører jeg bilen ad Høtoften mod Gyrstingevej. I krydset drejer jeg til højre og kigger nu endnu engang mod solen, der stadig er synlig gennem disen, og ikke skarpere end jeg kunne se direkte på den. Der ser jeg det igen, og stopper derfor bilen og ruller vinduet ned.
Jeg observerer det i ca. et minut, og objektet bevæger sig slet ikke. Lille skarpt aftegnet rektangel, helt sort som en silhuet.
Jeg har kigget flere gange på den tegning jeg har sendt jer, og tænker at objektet måske var en anelse mindre end jeg har tegnet det. Dog helt tydeligt.
(På den modtagne tegning fra fotografen ses den observerede „mørke aftegning“ på hans tegning af Solen.red.)
Først tænkte jeg „solpletter“ men dels har jeg aldrig før set solpletter, og dels kan jeg ikke forestille mig at de har den form.
Jeg forsøgte så at tage de to vedhæftede billeder. Billederne er taget med en HTC One X+ på fuld zoom.
Set i bakspejlet ærgrer det mig, at jeg ikke gik tilbage efter mit Eos 5D II med min 300mm optik. Øv.
Da jeg havde taget billederne, kiggede jeg på det i vel nok et minut mere, hvorefter jeg kørte mod Sorø. Efter ca. 4 km brød solen igennem, og jeg opgav herefter tanken om at forsøge at se det igen.
Der gik mange tanker igennem mit hoved, og jeg dvælede nok mest ved, at det måtte være en satellit, fx. til TV, altså en af dem, der ikke flytter sig, der havde lavet silhuetten.
Selvom jeg er 100% overbevist om, at vi ikke er alene i rummet, tænkte jeg faktisk ikke på det tidspunkt på UFOer, men derimod blot på, at det var noget helt naturligt.
Det er det sikkert også, men nu er der alligevel noget, der kribler i tankerne, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke dels blev holdende, og dels at jeg ikke forsøgte at hente mit rigtige kamera.
SUFOI’s undersøgelser og konklusion
Fotoafdelingen var ikke i tvivl om, at den sandsynligste forklaring var en utrolig direkte observation af den store solplet, som på dette tidspunkt var synlig fra Jorden.
 |
|
Solplet AR1967 ses midt på Solens overflade på fotoet th. Samme solplet kunne også ses en måned tidligere. Den dukkede op første gang den 2. januar og blev dengang kaldt AR 1944 (tv. og i midten).
|
Oplysningerne om observationen blev forelagt amatørastronomen Karsten Bomholt, formand for Amatørastronomisk Selskab Fyn, og han er heller ikke i tvivl:
Jeg synes, SUFOI skal se bort fra billederne. Solpletten er jo slet ikke synlig på grund af den korte brændvidde og overeksponeringen, men de kan dog alligevel bruges til at bekræfte, at Solen var synlig gennem skydækket, og at dens lys var så tilpas dæmpet, at den kunne iagttages, uden at observatøren blev blændet.
Det understøtter jo også beskrivelsen af observationen, som er så god, at der ingen tvivl er om, at det er en solplet, observatøren var så heldig at se.
Solen straks observeret og fotograferet den 5. februar 2014 af SUFOI’s
Fotoafdeling som led i efterforskningen. Resultatet af fotograferingen ses ovenfor.
Under en delvis opklaring for et par timer siden så jeg faktisk solpletten under stort set de samme betingelser som observatøren. Den har i mellemtiden flyttet sig på grund af Solens rotation og nærmer sig solranden.
Observatøren oplevede solpletten som firkantet, og ikke sløret i kanterne, men det skyldes, at øjets opløsningsevne er for lille til at kunne se så små detaljer. Observatøren ser derfor kun en sammenflydende sort plet, og solplettens form er jo netop rektangulær. Det minder lidt om Percival Lowells „marskanaler“, hvor Lowell opfattede adskilte punkter som sammenhængende.
Solpletten kan endda identificeres som solplet nr. AR1967, og faktisk er det den samme, som også kunne ses for en måned siden. Den dukkede op første gang den 2. januar og blev dengang kaldt AR 1944. Nu er den atter ved at forsvinde ved Solens vestlige rand og har således foreløbig overlevet mindst 1½ rotation af Solen. Det bliver spændende, om den dukker op for tredje gang.
Det var utroligt spændende at efterforske en sag som denne, hvor en observatør beretter om en solplet set med det blotte øje. Det er formentlig første gang , vi i SUFOI har modtaget en sådan beretning.
Efterfølgende meldte observatøren, som i øvrigt var meget nøjagtig med mange detaljer:
Lad mig slutte af med at sige at jeg har det helt fint med jeres forklaring om en solplet. Jeg har som allerede tidligere skrevet, at jeg ikke troede det var en UFO.
Jeg synes I har lagt et stort og fint arbejde i det, og det har været spændende at kunne videregive en observation. Næste gang er det en ufo 🙂 Fortsat godt arbejde.
Løst og facts
Mystisk sten på Mars?
|
|
|
Stenen midt i fotoet th. dukkede pludselig op på et billede taget 12 Mars-dage senere end billedet tv. Hvor kom den fra?
|
Flere medier kunne først på året berette om en mystisk sten, der pludselig var dukket op på et af de Mars-fotos, der af robotten Opportunity var optaget af Mars-overfladen og sendt til forskerne på Jorden. På et tilsvarende foto taget 12 Mars-døgn tidligere var stenen der ikke.
De to billeder blev taget på hhv. sol 3528 og sol 3540 (hvor sol er antal Mars-dage efter Opportunitys ankomst til Mars). Stenen der er på størrelse med en knyttet hånd, har fået navnet Pinnacle Island.
De første bud på mystikken var enten, at Opportunity selv med sine hjul havde smidt stenen over på dens nuværende placering, eller at der helt sensationelt skulle være landet en meteorit på stedet. Denne sidste teori var dog ikke særlig sandsynlig.
Det er nu påvist, at stenen faktisk er en del af en større sten, som Opportunity har kørt på og kløvet, hvorefter en stump af stenen ved robottens egne kørselsaktiviteter er blevet kastet hen, hvor den nu er placeret.
Det oplyste planetfysiker Morten Bo Madsen fra Mars-gruppen ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, ved et velbesøgt møde om Mars arrangeret af Lollands Astronomiske Forening på Visual Climate Center i Holeby den 6. marts.
 |
|
Planetfysiker Morten Bo Madsen interviewes af HLTV på Visual Climate Center i Holeby efter foredraget med nyheder fra Mars.
Foto: Ole Henningsen
|
Læs mere:
Astrofysiker Tina Ibsen i:
http://planetariet.dk/artikel/mystisk-sten-dukket-op‑p%C3%A5-mars?utm_source=AstroNyt&utm_campaign=269002a9b1-RSS_EMAIL_CAMPAIGN&utm_medium=email&utm_term=0_d3f45f5000-269002a9b1-338981225,
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2541383/Mystery-Mars-Rock-suddenly-appears-Opportunity-rover-leaving-scientists-baffled.html.
Links fra planetfysiker Morten Bo Madsen med aktuelle nyheder fra Mars kan ses på Lollands Astronomiske Forenings hjemmeside:
http://www.lolland-astronomi.dk/
http://www.visualclimatecenter.com/
After Dark på Tycho Brahe Planetarium
Vil du vide mere om astronomi og det univers, vi lever i? Eller vil du bare udvide din horisont?
Så tag til foredrag på Tycho Brahe Planetarium hver måned.
Til foredragsrækken After Dark sættes fokus på forskellige astronomiske emner.
 |
|
Den 15. Februar 2013 blev atmosfæren over Sibirien ramt af et klippestykke på ikke mindre end 10.000 tons. Det udløste en eksplosion 30 gange kraftigere end Hiroshima bomben og forårsagede mange sårede i byen Chelyabinsk.
|
Katastofer på lokalt og globalt plan
Jorden rammes hvert år af ca. 75.000 tons materiale fra rummet. De meste af materialet opsmeltes i den øvre atmosfære, enkelte stykker falder som meteoritter og de — meget sjældne — større stykker forårsager af og til katastrofer på både lokalt og globalt plan. Nedslag på størrelse med det i Sibirien sker ca. 1 gang/århundrede.
Er der andre solsystemer med liv?
Ved at se på meteoritter og på steder i vores galakse, hvor der dannes liv, kan vi tegne et billede af Solsystemets oprindelse. Kombinerer vi data fra bl.a. astronomi og geologi, kan vi komme med et ret detaljeret bud på, hvordan Solsystemet blev skabt og måske et svar på, om der er andre solsystemer med mulighed for liv.
Trusler mod jorden
Du vil også høre om begivenheden i Sibirien og den trussel, som asteroider udgør mod Jorden. Hvad ved vi om den, og hvad gøres der for at imødegå den?
Foredragsholder er Henning Haack, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og ansvarlig for den danske meteoritsamling. I forbindelse med foredraget vil der være lejlighed til at se nærmere på udvalgte meteoritter.
Arrangementet begynder kl. 19:00 og har en varighed på 2 timer.
Entrépris: kr. 99. Gratis for medlemmer af Tycho Brahe Planetarium.
Billetter kan købes via
http://var.ebillet.dk/simple/buy.listtt.aspx?act=Buy&refno=7013&orgno=193&sysno=3<buy=print
Konkurrence:
Hvad skal missionen hedde?
Til næste år, i 2015, skal den danske ESA-astronaut, Andreas Mogensen, på mission til Den Internationale Rumstation (ISS). Han træner lige nu i at flyve det russiske Soyuz-rumfartøj, som skal bringe ham og to andre astronauter de 400 km op over Jordens overflade, hvor ISS er — men missionen mangler et navn.
Andreas vil gerne have kreative forslag til et navn på sin 10-dages mission i rummet. Den tid, han tilbringer på ISS, vil fokusere på test og fremvisning af nye teknologier, som f.eks. ESAs beskyttende kropsdragt kaldet „Skinsuit“, der er udviklet for at mindske rygsmerter.
Andreas er uddannet ingeniør og har arbejdet på ESA-projekter som Swarm og på ubemandede Måne-missioner, før han blev udvalgt som astronaut i 2009. Han har rejst Jorden rundt under sin astronauttræning og har endog rejst under jorden. Som en del af ESAs underjordiske træningskursus tilbragte Andreas en uge i huler i Sardinien, Italien, og boede næsten en uge under havets overflade ved Floridas kyst i NASAs Seatest program.
Som baggrundsinformation, der måske kan føre til et vindende navn, kan vi fortælle, at Andreas er glad for ekstremsport og videnskab: han dyrker rugby, basket, bjergbestigning og faldskærmsudspring, og når han er hjemme følger han med i det nyeste om astrofysik, exobiologi og evolution.
ESAs astronautmissioner til det flyvende laboratorium i rummet har tidligere fået navne, som spiller på International Space Stations akronym (f.eks. PromISSe), eller har selv været akronymer (DAMA), eller bare enkelte ord (Volare, Futura). Der er ganske få regler for valg af navne, men så længe dit forslag er kort og ikke-copyrighted er chancen god for, at det er gyldigt.
Konkurrencen er åben for borgere fra ESAs medlemslande.
http://esa-astronaut.dk/konkurrence?utm_source=AstroNyt&utm_campaign=8a1427a4a7-RSS_EMAIL_CAMPAIGN&utm_medium=email&utm_term=0_d3f45f5000-8a1427a4a7-338981225.
Ufoer på spil i april??
Vi nærmer os 1. april, hvor der traditionelt vil dukke adskillige historier om ufoer op på nettet.
 |
|
Nigel Watson fotograferet i november 2013, da han udgav „UFO Investigations Manual. UFO investigations from 1982 to the present day“. Nigel Watson har også skrevet den anbefalelsesværdige „The Alien Deception. An Exploration of the Alien Abduction Phenomenon“, som udkom i 2009.
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2014/um14-171.php. Billedkilde: Plymouth Herald
|
Ufo-forfatteren Nigel Watson gør opmærksom på, at han på et forum for droneejere på hobbyplan har fundet planer for og opfordring til en omfattende verdensomspændende UFO-svindel i starten af april.
Arrangørerne beder droneejere rundt omkring i verden om at sætte LED-lys på deres dronefly og flyve rundt med dem på et nærmere angivet tidspunkt den 5. april 2014.
Nigel Watson, som fandt planerne, skriver at stuntet bliver kaldt The Big UFO Project. Oprindeligt var det planlagt til at skulle finde sted den 1. april, men datoen blev ændret, så det ikke det ikke virkede for oplagt.
Det er planen at lancere dronerne kl. 08.00 lokal tid, og Watson siger, at der foreløbig er kommet tilsagn om medvirken fra deltagerne i USA, Storbritannien, Frankrig, Sydafrika og Holland.
Hensigten var at skabe en verdensomspændende bølge af ufo-observationer i medierne.
Så er man da i det mindste advaret…
http://www.openminds.tv/ufo-author-finds-plans-for-worldwide-ufo-hoax-april/26164
Om droner med lys se eksempelvis disse videoer:
http://www.youtube.com/watch?v=FL6PTN-bbro,
http://www.youtube.com/watch?v=ShGl5rQK3ew
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
