Diskos over Sønder Bjert
„Nu er det over 30 år siden, jeg oplevede nedenstående sammen med min far. Som almindelig skeptiker har jeg tit tænkt, om der var andre end os, der så noget — også fordi observationen efter min bedste mening ikke indeholdt mange af de klassiske muligheder for fejlfortolkning.“
Med disse ord indleder en observatør sin beretning om den oplevelse, som han havde sammen med sin far for mere end tre årtier siden. Observationen fandt sted på landet i nærheden af Sønder Bjert, som ligger sydøst for Kolding.
Observatøren selv, som i dag er grafisk designer i fyrrene, var på observationstidspunktet 7–8 år. Det vil sige en alder, hvor „man jo har en ikke ringe indbildningskraft“, som observatøren selv bemærker. Han tilføjer dog: „Hvis jeg havde set det alene, ville jeg helt sikkert have fortrængt erindringen som fantasi. Men nu var vi altså to, der så det, og kunne bekræfte hinanden.“
Observationen
Observatøren giver i sin indberetning via SUFOIs hjemmeside ufo.dk en meget udførlig beskrivelse af oplevelsen:
„En sommermorgen i 1975 eller 1976 kørte min far og jeg i bil fra vores hjem. Han skulle på arbejde, og jeg skulle sættes af ved skolebussen, hvor Vesterskovvej møder Skamlingvej. Derfor må klokken have været mellem 7.30 og 8.00. Solen var stået op, og det var vindstille med nogle få, højtliggende skyer.
Få meter før det sted, jeg normalt blev sat af for at vente på skolebussen, sagde min far ‚se’ — og stoppede bilen. Vi steg begge ud på hver sin side af bilen. Foran os hang et diskosformet objekt ca. 20–30 meter væk, i en højde på 10–15 meter. Objektet var mat gråt, overfladen nærmest som en lidt mørkere udgave af ‚gammeldags’ computer-plastik, og ligeså ‚fast’ og defineret som en bil. Jeg mener at huske en svag summen, a la lyden fra en transformatorstation.
Objektet blev — helt uden at bevæge sig — foran os i 3–5 minutter. Jeg talte senere med min far om, at vi havde en fornemmelse af, at ‚den’ var lige så bevidst om vores eksistens, som omvendt. Vi talte ikke sammen eller bevægede os (uden at det altså var deres frysestråler, der lammede os 🙂 ), mens observationen foregik. Efter denne periode fløj objektet væk i en lang cirkelbue mod sydøst, mod Sdr. Bjert Strand/Skamlingsbanken. Det var en lang og rolig acceleration, og da objektet forsvandt ud af syne, var det måske 10 kilometer væk. På det tidspunkt bevægede det sig langt hurtigere end noget jetfly.
Det første, der derefter blev sagt var — meget ironisk — min far, der sagde, at ‚det var sjovt, han ikke havde tænkt på, at han havde for 20.000 kr. fotoudstyr i bagagerummet’. Han var pressefotograf ved Kolding Folkeblad!
Senere samme dag fortalte vi det til familie, kollegaer og hvem der ellers måtte være interesserede. Jeg tror faktisk, at det plagede min far lidt senere i livet, når familie eller venner igen spurgte om ‚han nu var HELT sikker, på at det passede’. Han var en strengt naturvidenskabeligt funderet person — og helt stolt af episoden blev han aldrig.“
Andre observatører?
Når observatøren nu mere end 30 år efter oplevelsen henvender sig til SUFOI, skyldtes det et ønske om at høre, om SUFOI eventuelt skulle have modtaget andre indberetninger den gang om samme fænomen. Som han skriver: „det var godt nok ret langt ude på landet, men klokken var lidt i 8, og der må have været mange oppe og på vej til arbejde, som kan have set noget. Oplevelsen var fantastisk, og det er egentlig mest af alt en kær erindring, men det ville jo give en ekstra dimension, hvis andre også havde oplevet noget…“.
En gennemgang af SUFOIs observationslister viser desværre, at vi ikke har modtaget andre indberetninger fra perioden maj-september 1975 eller 1976, som kan have haft forbindelse med den oplevelse, som observatøren og hans far havde en tidlig morgen ved Sønder Bjert.
Skulle nogen af UFO-Mails læsere have ideer og kommentarer til observationen — herunder bud på mulige forklaringer — hører vi naturligvis meget gerne herom. Skriv til Skandinavisk UFO Information — SUFOI.
Something very serious!
Solen skinner over Christianshavns Torv, og jeg begynder så småt at ærgre mig over, at jeg har sagt ja til at bruge en smuk septemberfredag på at overvære Exopolitik Danmarks kongres i Christianshavn Beboerhus. Stemningen er ret besynderlig blandt den lille flok mennesker, der står og sludrer foran indgangen til foredragssalen. Der er den samme fornemmelse af intens selvtilfredshed, man finder til et Scientology seminar eller til et bønnemøde i en nordjysk frikirke. Her er man blandt folk, der kender svaret, der har de rette meninger og adgang til den rette viden, og som i bedste fald ikke har andet end mild overbærenhed til overs for den stakkels vantro, der hverken kan eller vil se lyset.
Til gengæld kniber det lidt med den kritiske sans, for både MJ 12-papirerne, Santillis obduktionsfilm og korncirkler nævnes som klippefaste beviser på, at der er fremmede iblandt os — for den slags kan umuligt være menneskeskabte forfalskninger! Og så er der naturligvis også plads til lidt god gammeldags paranoia og konspirationsteorier — for DE skjuler naturligvis noget for os! Men der er håb forude — rent faktisk er der håb for hele menneskeheden — for profeterne er iblandt os. Ikke mindst i skikkelse af den amerikanske historiker Richard Dolan — skulle man tvivle bare den mindste smule, kan man købe t‑shirts med hans navn og et billede af Superman. Så er tingene ligesom sat på plads fra starten!
Men hvad — folk er glade, og de tager godt imod, da vi i samlet flok træder indenfor i kirken — undskyld, foredragssalen. Jeg lider tydeligvis af den vrangforestilling, at der skal fremføres foredrag, hvor man måske diskuterer tingene eller tager stilling, men der tager jeg ganske fejl. Ingen, eller i det mindste højst et par stykker af de tilstedeværende, er i tvivl om, at der er rumvæsener i blandt os, og at de, for at citere X‑files, „have been here for a very long time!“
Aftenens foredrag og foredragsholdere er en blandet flok, men det begynder sådan set meget godt med repræsentanten for Exopolitik Portugal (der efter hans udsagn består af 9 personer — ikke nogen imponerende flok), der gennemgår 5 sager, som han og hans kollegaer ikke har kunnet forklare. Sagerne er sådan set interessante nok, men — o g her taler jeg som en rutineret foredragsholder selv — hvis man ikke har sikre beviser for tingene, så nytter det ikke at bringe selv nok så mange billeder af officielle udtalelser eller fotografier af eksperter, som ikke kan komme med nogen forklaring. Det beviser stadig ikke noget.
Mikrofotografier af en lille organisme fundet i et fald af „englehår“ i 1959, som ingen kunne identificere — heller ikke en forsker med en ph.d. ‑grad! — blev brugt til at antyde voldsomt, at det var en rumorganisme, der var faldet ned på jorden. Nu var ph.d. ‑graden ikke mikrobiolog, så hvor pokker skulle han vide det fra — hvor pokker skulle nogen vide det fra — for dengang havde man endnu ikke nogen som helst viden om det, man i dag kalder luftplankton, tidlige stadier af organismer fra stort set alle kendte dyregrupper, som, man i dag ved, driver rundt i luften. Dyret fra 1959 lignede nærmest en lillebitte gople, og hvordan søren skulle en gople kunne drive rundt i luften (latter i salen)? Ja, hvordan søren, men i dag ved vi rent faktisk, at det kan de godt gøre — så er det altså heller ikke mere mærkeligt.
Aftenens næste foredragsholder var journalisten Robert Fleischer, der står bag den tyske afdeling af Exopolitik-organisationen. Han gennemgik ingen sager, men derimod det besynderlige faktum, at de tyske myndigheder og den tyske hær i årevis har nægtet, at der sker noget som helst i retning af ufo-aktivitet i det tyske luftrum. Det er da også lidt mærkeligt, men derfra at konkludere, at så er der uden tvivl noget om sagen, så skjuler DE naturligvis noget for os, og så er der rumvæsener i blandt os. Det, synes jeg alligevel, er en kende voldsomt.
Tredje punkt på dagsordenen var svenske Håkan Blomquist, der fortalte om AFU’s historie, og om hvordan det voksede fra to boghylder til verdens største ufo-relaterede arkiv. Det var sådan set spændende nok, men selvom Blomquist gjorde en del ud af at påpege, at han ikke var en del af Exopolitik-bevægelsen, lagde han på den anden side heller ikke skjul på, at han var fuldt og fast overbevist om rumvæseners eksistens, og at de aflagde endog talrige besøg på vores lille latterlige planet. Jeg er altid imponeret over, at så mange mennesker tror, at Jorden er vigtig nok til, at rumvæsener (hvis de overhovedet eksisterer) kommer rendende her i tide og utide. Men som Blomquist sagde, så er det her „et problem med enorme implikationer“.
UFO research (AFU) på Exopolitik Danmarks
konference.
Så var der pause — og det var ikke et sekund for tidligt — og så var det tid for salmesang, eller noget i den retning. En dame ved navn Pia Larsen, der præsenterede sig som singer-songwriter, var meget betaget af amerikaneren Carol Rosin, der efter sigende havde fået til opgave af en døende Wernher von Braun at sikre fred i rummet. Det skulle ske ved udfærdigelse af en traktat, der forbød alle rumvåben og anerkendte alle udenjordiske kulturer. Denne traktat skulle derefter underskrives af de ni verdensledere (det lyder lidt i retning af en hel del konspirationsteorier med ni hemmelige ledere, men skidt med det), og nu søgte Carol Rosin finansiel støtte til at rejse rundt til disse ledere og overrække traktaten personligt. (Det lyder også bekendt på en eller anden måde — men skidt, alle prædikanter skal vel have lidt hjælp af og til).
Og så var der sang i salen…
„We want the peace on Earth and in Space. We are not alone.“
Så var det også lige sat på plads.
Og så var det naturligvis tid til aftenens hovednummer — All rise!
„I hope you will go away with a sure knowledge, that this is something very serious!“
Tag endelig ikke fejl. Richard Dolan er en fremragende taler. Han fremfører sine synspunkter med et indforstået glimt i øjet, så vi bliver medsammensvorne sammen med ham i kampen mod de store, der prøver at skjule alle de vigtige ting for os. „Hvad betyder alt det her? Ja, det ved jeg da ikke, men det er da mærkeligt, ikke?“. Og mere af den slags. Han er en glimrende prædikant — han ville være blevet en glimrende præst, men som altid, når folk er fuldt og fast overbevist om det, de taler om, ryger videnskaben ud ad vinduet. Ja, der har været mange mærkelige sager. Ja, der er fotograferet mange mærkelige ting, og folk har set det mest utrolige. Og det er da heller ikke spor forkert, at militæret både her og hisset har opført sig mærkeligt omkring ufo-sager — fra at være totalt ligeglade til totalt paranoide — men det kniber stadig en hel del med beviserne. Og lige et godt råd — som bevis betragtet er Roswell altså heller ikke noget at samle på!
 |
|
Richard M. Dolan var aftenens hovedtaler I Christianshavn Beboerhus fredag den 7. september 2012. „I hope you will go away with a sure knowledge, that this is something very serious!“
Foto: Lars Thomas
|
En ulv i fåreklæder
Alle, der har børn, kender det formentlig: Børnene ønsker sig et stykke legetøj, der tegner lovende. Æskens farvestrålende billeder lover action, spænding og gode oplevelser. Når plasticdimsen så kommer ud af den flotte indpakning, breder skuffelsen sig. Skidtet skal bruge batterier, som ikke følger med, eller legetøjet er måske af så dårlig kvalitet, at det hurtigt bliver ubrugeligt. Sådan en oplevelse fik jeg, da jeg modtog Frederik Uldalls bog Liv i universet. Besøger det os?, som udkom den 4. september 2012. Mens jeg arbejdede mig gennem bogens 405 sider — som dog er hurtigt læst — og alt for mange noter, fik jeg ret snart en fornemmelse af, at her var ikke tale om et stykke solidt legetøj i en gaveæske, men nærmere en ikke helt frisk fisk pakket ind i en pæn og lødig avis.
Frederik Uldall: „Liv i universet.
Besøger det os?“, Skriveforlaget 2012,
405 sider, illustreret. Til bogen hører
sitet www.liviuniverset.dk.
Udstyrsmæssigt er Liv i universet. Besøger det os? godt håndværk: Indbundet i tværformat, nydeligt layoutet og rigt illustreret i farver — omend der er sakset vel rigeligt mange billeder fra nettet. Bogens formål er at give „et samlet og lettilgængeligt overblik over emnet“. Derfor er det ganske uforståeligt, at bogen ikke er forsynet med et stikordsregister. Til gengæld har bogen dræbende mange noter. 981 noter for at være helt præcis. Det gør læserytmen noget ujævn, men afslører til gengæld (og det skal forfatteren roses for), hvor Frederik Uldall har valgt at få sine oplysninger fra.
Netop kilderne kunne der siges rigtig meget om — også de kilder, som forfatteren har valgt ikke at bruge — men lad mig forholde mig til dem, han så faktisk benytter sig af. Her er det meget synligt, at forfatteren er en af Discovery Channels, History Channels, BBC Channels og Sci-Fi Channels meget trofaste seere. Wikipedia, Disclosure Project, Stanton T. Friedman og Richard M. Dolan er også blandt favoritterne. De mange noter får bogen til at lugte lidt af akademisk værk (læs: og dermed troværdigt), trods det at forfatteren indledningsvis skriver, at det ikke er et videnskabeligt arbejde, selv om der er mange kildehenvisninger og en efter eget udsagn „tilstræbt objektivitet“.
Lad mig dvæle lidt ved to af Uldalls kilder: Richard M. Dolan og Stanton T. Friedman. Richard T. Dolans første bog UFOs and the National Security State. Chronology of a Cover-Up 1941–1973 udkom i 2000 og var næsten på højde med klassikeren The UFO Controversy in America skrevet af David Michael Jacobs i 1975 (det var før, Jacobs mistede jordforbindelsen og slog sig på bortførelseshistorier). SUFOI indkøbte dengang et lille parti af Dolans læseværdige bog og har stadig et par eksemplarer tilbage i webbutikken. Dolans opfølger UFOs and the National Security State. The Cover-Up Exposed 1973–1991 udkom i 2009 og kunne slet ikke leve op til bind 1. Her var det blevet mere udtalt, at Dolan ligesom mange andre nordamerikanske ufoforfattere har en udpræget tendens til, 1) at betragte USA som verdens navle (kun amerikanske observationer har værdi), 2) tilskrive ufooplevelser blandt politibetjente, militærfolk og piloter større værdi, end observationer gjort af „almindelige“ mennesker (der findes mange observationseksempler, der modsiger dette), og 3) tager alle observatørers udsagn for gode varer, dvs. blindt accepterer, at når hr. Jensen fortæller om et cigarformet rumskib med vinduer, så kan det i virkeligheden ikke have været andet end et cigarformet rumskib med vinduer. Senest har Dolan sammen med Bryce Zabel skrevet A.D. After Disclosure — When the Government Finally Reveals the Truth About Alien Contact, som han ikke er sluppet godt fra. I de senere år har han været en hyppig gæst på alverdens ufokonferencer, hvor han fortæller de samme, gamle historier, holder ufomyterne i live og er blevet bannerfører for exopolitik-bevægelsen.
På konferencer og i tv møder man også Stanton T. Friedman, der i en menneskealder har turneret verden tyndt med det samme rumskibstro foredrag. Som jeg aldrig har undladt at skrive, når jeg har fået chancen, er Friedman et godt eksempel på, at en akademisk uddannelse ikke er nogen garanti for sund fornuft og kompetence i ufospørgsmål.
Frederik Uldall skriver i det indledende kapitel i Liv i universet. Besøger det os? (side 12): „Formålet [med denne bog] er i stedet at skabe et dansksproget overblik over det forgrenede og ofte rygteprægede felt: ‚liv i universet’. Hensigten er således at oplyse læseren om, hvad der rører sig i verdenssamfundet. Bogen skal ses som en kulturbeskrivelse, en information som forhåbentlig kan være afsæt for videre informationssøgning og yderligere debat. Bogen ønsker med andre ord at overbevise læseren om, at debat er nødvendig..“.
Det lyder egentlig ganske sympatisk, men senere i indledningen rejser hårene sig. Nu vil forfatteren være ansvarsfri (dvs. kunne fremlægge selv de værste uhyrligheder). Side 14 står der: „Læseren tilskyndes til selv at evaluere rigtigheden af de fremlagte oplysninger.“ Og side 15: „Læseren tilskyndes til selv at være skeptisk over for informationer, der er hentet fra internettet.“ Tidligere (side 13) skriver Uldall: „Der er tale om et populært værk, hvor personer uden kendskab til emnet forhåbentligt kan være med.“ Det her er altså ikke en fair måde at behandle læserne på. Uldall kunne mere ærligt have skrevet: „Det er bare ærgerligt, hvis du ikke ved noget om emnet i forvejen. Nu får du en hel masse at vide, som måske er sandt — måske ikke. Det bliver da dit eget problem!“
Frederik Uldall er formand for Exopolitik Danmark, som ifølge eget udsagn er „en upartisk bevægelse… primært engageret i exopolitisk aktivisme og ikke i exopolitiske studier og ufologi.“ På linje med trosfællerne i udlandet tager bevægelsen det for givet, at der er intelligent liv uden for Jorden, at det besøger os, at de mange ufooplevelser beviser dette, at alverdens regeringer har viden om dette og udnytter den — samt hemmeligholder denne kontakt med de fremmede for Jordens befolkning. Exopolitik-bevægelsen vil frelse menneskeheden ved at overbevise politikere og andre beslutningstagere om, at de skal åbne deres arkiver og fortælle om samarbejdet med de fremmede fra det ydre rum. Exopolitikerne arbejder for at få offentlige høringer, men mon de vil høre svarene? De stoler jo alligevel ikke på autoriteterne, så intet svar kan vel tilfredsstille dem?
Frederik Uldall mener, at der er en helt ny „modbevægelse“ i gang. På side 7 skriver han: „Det er bemærkelsesværdigt, at der gennem de seneste år — nærmest eksplosivt — er opstået en modkultur på nettet bestående af mennesker, som hævder, at Jorden allerede bliver besøgt af fremmede folk fra universet.“ Og side 291 skriver han: „Eller måske skal den modkulturelle bevægelse have æren for, at vi bevæger os tættere på en officiel anerkendelse? Den har efter den kolde krigs afslutning formået at udnytte internettet til at sprede budskabet om, at Jorden får besøg fra rummet“.
Det er korrekt, at nettet har givet en hvilken som helst tosse mulighed for at skrive hvad som helst til hele verden — og når løgnen, rygtet eller påstanden gentages i en uendelighed, skal nogen såmænd nok til sidst tro på den — men at tale om en ny modbevægelse tyder på, at forfatteren ikke har historikken i orden. Javel, mediet er „nyt“ (opfundet i 1969, men i rivende udvikling fra 1990’erne) og giver uanede muligheder, men „modkulturens“ budskab er gammelkendt. Allerede for et halvt århundrede siden mente mange, at vi fik besøg, at myndighederne vidste det, og at afsløringen snart ville komme. Dengang var bl.a. Donald E. Keyhoe (1897–1988) bannerfører. Han bevægede sig ind i et helt ukendt land og kunne hverken læne sig op ad andres erfaringer på området eller drage nytte af psykologers, sociologers eller folkemindeforskeres analyser af ufomyten, for de var slet ikke kommet på banen endnu. I dag er det såkaldte exopolitikere som fx Stephen Bassett, der blindt gentager det gamle budskab, som om det var noget helt nyt og epokegørende. Historien kører i ring, og det er lidt forstemmende, at mange — heriblandt Frederik Uldall — vælger (eller blot ikke har læst ordentligt på lektien) ikke at ville tage ved lære af historien og de mange værdifulde erfaringer, som mange mennesker har gjort igennem årene og dokumenteret. Der er vel ingen grund til at gentage de samme fejl igen og igen?
Beviserne for, at vi får besøg fra rummet er lige så fraværende i dag, som de var for fx 50 år siden, og man finder dem heller ikke i Liv i universet. Selv om Uldall vel med sit verdenssyn egentlig ikke skulle have behov for at fremlægge beviser for besøg, så omtaler han alligevel (godt nok summarisk) en række ufooplevelser og ufotemaer. Faktisk får man det indtryk, at han har forsøgt at få så mange historier og konspirationsteorivinkler med som muligt, så bogen dels kan få noget fylde, dels kan efterlade det indtryk hos læseren, at der nok er „noget om snakken“. Ingen af de mange historier beviser andet end, at vi alle kan opleve, tro og synes næsten hvad som helst.
I sin gennemgang af det, som må være de „stærke“ ufosager (ellers er der vel ingen grund til at nævne dem?), fornemmer man tydeligt, at Uldall godt er klar over, at han er på tynd is — dvs. at sagerne enten er meget langt ude, eller at de allerede har fundet en naturlig forklaring — for han dækker sig sprogligt ind ved at bruge formuleringer med en masse forbehold og bruger i en uendelighed ord og udtryk som „angiveligt“, „givetvis“, „tilsyneladende“, „påståede“, „det siges“, „det fortælles“, „det påstås“ osv. Det er stilistisk dårligt og voldsomt trættende i det lange løb. Men det fritager igen Uldall for ansvar. Han gengiver jo bare „objektivt“ og tager ikke stilling. Det bliver (igen) læserens problem. På den facon er han på linje med andre konspirationsfans, der ofte dækker sig ind bag udsagn som „Jeg stiller bare spørgsmål“ — underforstået, at det i sig selv dels er uskyldigt og blot et udtryk for en sund skepsis, dels frikender dem selv fra at komme med plausible forklaringer.
Uldall vil sætte en debat i gang i Danmark. Derfor afsluttes bogen med et debatoplæg, hvor kæden hopper af en del gange, fordi forfatteren kommer med udsagn, som er svære at finde belæg for i bogen. Lad mig blot citere to steder i debatoplægget — og så i bedste Frederik Uldall stil overlade det til læseren selv at vurdere og tage stilling til udsagnene.
Side 288: „Nyhedsmedierne bør erkende, at de bærer en stor del af skylden for, at den ikke-jordiske tilstedeværelse ikke er mere centralt placeret i den offentlige debat. Men de kan faktisk spille en afgørende rolle i forbindelse med vores ‚frelse’. Der burde være rig mulighed for at lave lødig og ikke-sensationspræget journalistik og samtidig få de eftertragtede høje seertal og få solgt flere aviser. Interessen i befolkningen er til stede.“
Side 289 under overskriften „Overgangen til et nyt paradigme“ skriver Uldall: „Der kan ikke herske tvivl om, at en modkulturel tendens er vokset markant gennem de seneste årtier. Det burde ikke være nødvendigt at foretage grundige undersøgelser for at konstatere, at antallet af høj-profil-vidner, ‚stærke’ sager, fotos, videooptagelser og massesightings er steget betydeligt. Dertil kommer, at hypotesen om den ikke-jordiske tilstedeværelse er begyndt at vække nogle få akademikeres interesse.“
Jeg forstår ikke, hvorfor Frederik Uldall og trosfællerne i exopolitik-bevægelsen vil have en debat i gang. De kender jo allerede sandheden, så hvad er der at debattere?
Budskabet i Frederik Uldalls bog er gammel vin på nye flasker. Vi lever åbenbart stadig i en skør, skør verden styret af mørkemænd! Men hr. Uldall skal nok blive en populær mand på tv og som foredragsholder. Han er velformuleret og ser rar ud på tv og er i stand til at sige vanvittige ting på en sympatisk og tilsyneladende troskyldig måde. Det er bestemt noget, som visse dele af pressen kan bruge i den uforpligtende underholdning. Der er jo masser af „gode“ historier at tage fat på, og det kan vel ikke skade? Altså lige bortset fra at opbygge myter ved at fylde den „almindelige“ dansker med halve sandheder, gætterier, rygter — og angst.
Specielt den grundlæggende angst og mistro til autoriteter og myndigheder ligger i konspirationsteoretikernes faktaresistente dna og ser ud til at være drivkraften bag de exopolitiske bevægelser: Myndighederne og videnskaben er vores fjende. De vil gøre alt for at fastholde os i uvidenhedens mørke. De kender sandheden om de mange ikke-jordiske besøg, som allerede finder sted, og de exopolitiske bannerførere skal frelse menneskeheden ved at afsløre dette. Politikere skal presses til at afsløre, hvad der gemmes af ufo-hemmeligheder i arkiverne osv. osv. Så vil verden straks blive et bedre sted at leve, med frienergi og halleluja!
Nogen gange sker der noget i vores liv, som vi ikke kan lide, er meget ulykkeligt, virker urimeligt, eller vi blot ikke forstår. Det kan være meget svært at komme over, men at tro og mene hver gang, at der ligger en konspiration bag sådanne hændelser, er både naivt, dumt og virkelighedsfjernt og må give et liv præget af paranoia, overtro og mistro til medmennesker og fællesskaber.
Læs mere om exopolitik på ufo.dkLæs Lars Thomas’ beretning fra Exopolitik Danmarks ufo-konference i København den 7. september 2012. Artiklen hedder »Something very serious«. |
Fra SUFOI’s Fotoafdeling
3000 Helsingør 9. april 2011
Fra Daniel, Sverige, har SUFOI Fotoafdeling for nylig modtaget stillfotos fra en videofilm optaget i 2011:
Da jeg gik gennem video-optagelser fra en rejse til Kronborg Slot i Helsingør, bemærkede jeg en underlig sort kugle, der hang i luften.
Jeg kan ikke huske, at jeg så dette, da jeg indspillede filmen.
Jeg fremsender derfor stillbilleder fra filmen. Dato for observation er 2011/04/09 eftermiddag.
Fotoafdelingen har efterfølgende modtaget kopier af de videoklip, der viser fænomenet.
Kendt fænomen
Der er ingen tvivl om, at den mørke aftegning på himlen skyldes et fænomen, der er forårsaget af det skarpe lys fra Solen. Der er tale om en overbelysning af kameraets chip.
Fænomenet kan højst sandsynligt ikke ses i søgeren, mens videoen optages.
Yderligere oplysninger om dette fænomen:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-117.php
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2006/um06-068.php#07
Desuden ses flere refleksfænomener/spejlinger i kameraets objektiv (de lyse aftegninger „på stribe“), som også er forårsaget af Solen.
Se yderligere oplysninger om denne type refleksfænomener:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2011/um11-130.php
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2008/um08-100.php
4700 Næstved 18. august 2012
En 47-årig kvindelig observatør fortæller i sin første indberetning om observationen og sin videooptagelse bl.a.:
Jeg kom kørende i bil på Vordingborgvej om natten på vej mod Næstved.
Pludselig blev jeg opmærksom på en masse orange „lanterner“ på en lang snor over byen. De store orange lyskugler steg op på himlen i en stor bue over Appenæs og fortsatte ind over byen mod nord, hvor de på et tidspunkt forsvandt. Lyskuglerne kom i en lind strøm med nøjagtig samme afstand og hastighed — som perler på en snor. Jeg har optaget lidt video på mobilen.
Da jeg nåede hjem og havde parkeret bilen (i Appenæs) kom der igen en række lys, denne gang bare tættere på og meget større. Lysene var alle orange, en tæt, afgrænset kugle i midten med et meget stort, tyndt orange felt udenom, som i perioder kunne virke som projektørlys. Lysene for hen over himlen med stor hastighed. Fænomenet var fuldstændig som beskrevet d. 4. august i år.
Sammen med videooptagelsen modtages disse ekstra kommentarer:
Jeg sender den smule, jeg har optaget. Det er så ærgerligt, for det er kun lidt af den første optagelse, jeg nu kan finde.
Da jeg stod og optog, var der et par biler, der standsede og begyndte at snakke, og så tror jeg, jeg har glemt at trykke på optag. Optagelsen er taget på Vordingborgvej, lige før Gavnøvej.
Det ser ud som om, lysene hopper, det gjorde de ikke, det er mig, der ikke holder mobilen stille. Lyden er fra bilerne på Vordingborgvej.
Det, jeg troede, jeg optog fra min indkørsel, var fra en anden vinkel, og meget tydeligere, så det er rigtigt ærgerligt, jeg ikke kan finde optagelserne.
Kommentarer og konklusion
Den modtagne videosekvens er på 10 sekunder, og med meget rystede optagelser. Første del af sekvensen viser kun et lille blinkende/blafrende lyspunkt, der af og til ses i billedfeltet.
I den sidste del af videoen er der formentlig zoomet ind på lysene, for her findes nogle ganske få anvendelige scener.
Øverst ses et screenprint af en af disse scener.
Tv. ses en kraftig udsnitsforstørrelse med ændrede lys- og kontrastforhold, der viser det markant lysere parti i den orangerøde aftegning, der også nævnes af observatøren.
Efter at have gennemgået den modtagne videosekvens er der ingen tvivl om den store lighed med andre optagelser af små varmluftballoner opsendt fra nærområdet:
Se mere på adressen: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php.
Yderligere er der fuld overensstemmelse med DMI’s vejrdata for tidspunktet og området med en vind kommende fra en overvejende sydlig retning mod nord, en flyveretning som også beskrevet i selve indberetningen.
2100 København Ø 19. august 2012
Fra en 28-årig studerende på Østerbro modtog SUFOI’s Fotoafdeling bl.a. ovenstående to fotos sammen med denne forespørgsel:
Har I nogen forklaring på disse billeder? Jeg tog dem d. 19 august imellem 2.30 og 3.30 i retningen nordøst, fra min lejlighed på 4. sal på Østerbro- gennem åbent vindue.
Har I nogen forklaringer på, hvad det kan være? Desværre har jeg kun et meget billigt kamera til 700 kr. Et Sony DSC, S930. Det er i zoom mode.
Med det blotte øje lignede det bare en stærk lysende stjerne. Nogle gange forsvandt det for så at komme igen, men det bevægede sig kun langsomt hen over himlen.
Grunden til, at jeg valgte at tage billederne, var, at jeg ikke kunne forstå, hvorfor den „stjerne“ lyste så skarpt. Derfor forstår jeg heller ikke fremkomsten af billederne.
Efter nogle opklarende spørgsmål fra SUFOI tilføjede fotografen:
Jeg synes at stjernen/lyset bevægede sig mod højre, men ret langsomt — altså vel ligesom som en stjerne?. Vi snakker vel over en time. Det var som om at „stjernen“ startede sin gang i relation til en stor kendt bygning og meget langsomt bevægede sig højre henover bygningen for så at komme højere op.
Men som sagt, så var den der igen i går. Derfor tænker jeg, at det er mit kamera, som bevirker de underlige billeder.
Undersøgelse og konklusion
Efter en gennemgang af billederne er der ingen tvivl om, at det er fotografens kamera, der er årsag til disse ejendommelige lysaftegninger på fotografierne.
Dvs. det er i grunden ikke kameraet, men den lange — kameraets automatiske — eksponeringstid på 1 sek. Havde fotografen anvendt et stativ eller støttet kameraet meget kraftigt i mere end 1 sek. mod en væg/karm el.lign., så ville man have fået et skarpt billede af et lyspunkt.
At der har været et lys, som fotografen har bemærket og fotograferet, er uden for al tvivl. Spørgsmålet er så blot, hvad det så i givet fald har været?
Udsnitsforstørrelse af et af de modtagne
originalfotos viser en lysende „krøllet“ streg.
En gennemgang af billedernes elektroniske data
(exif-data) viser, at billedernes er taget med en
eksponeringstid på 1 sek. Da de samtidig er taget
håndholdt uden stativ el.lign., vil et lysende punkt
vise sig som en længere lysende aftegning, ekempel-
vis som det ses på ovenstående udsnitsforstørrelse.
Adskillige fotosager, hvor der er observeret og fotograferet en eller flere små varmluftballoner har dette udseende — de lysende streger i tilfældigt mønster afhængig af bevægelsen af kamera under optagelsen. En varmluftballon observeres dog normalt ikke mere eller mindre stillestående i over en halv time, som der er mellem fotografens første og den sidste optagelse.
Et fly med landingslys kan se ud, som om det er næsten stillestående i kortere tid, men absolut ikke i en halv time.
Det bevægelsesmønster, fotografen omtaler i sin mail med at bevæge sig langsomt op mod højre og opad, og at der er set noget lignende aftener efter, det tyder alt sammen på noget astronomisk, som fotografen jo faktisk også selv er inde på.
 |
|
SUFOI’s Fotoafdeling har kigget efter eventuelle gode „stjernekandidater“ via planetarieprogrammet Starry Night og fundet den sandsynlige kandidat:
Den stærktlysende planet Venus på nordøsthimlen. |
Fotografen har ved selvsyn kunnet checke denne forklaring ved aftenerne efter at observere den nordøstlige himmel, hvor man i klare nætter kunne se først planeten Jupiter og senere Venus være på samme udsnit af himlen og med samme bevægelsesmønster.
Kommentar fra fotografen
Tak for en god, meget præcis og udførlig tilbagemelding om mine observationer. Det har været rigtigt spændende at læse og jeg glæder mig til at følge mere med i jeres arbejde. Nu er jeg blevet lidt mere interesseret i de her fænomener, og overvejer tilmed også at købe et teleskop.
Andre henvisninger til observationer, hvor planeten Venus har været involveret:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2004/um04-032.php
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2011/um11-125.php
Larne, Irland 8. september 2012
En dansk observatør fra Irland skriver i sin henvendelse til SUFOI’s Fotoafdeling:
Jeg tog dette billede 8/09/12 klokken 20:59 fra Larne, Nordirland — UFO’en „fløj“ i retning af syd. Hastigheden var for hurtigt for et fly så langt væk og jeg synes halen så for lille ud til at være et fly. Jeg tænker det måske er noget rumskrot? Kan SUFOI opklare dette for mig?
Det originale modtagne foto.
Udsnitsforstørrelse af fotoet. Billedet viser helt tydeligt et fly med
contrail kraftigt belyst af den nedgående sol på den vestlige himmel.
Billedbehandlede udsnitsforstørrelser, hvor flyets skrog ses.
Forsøg på at finde det aktuelle fly via fligtradar.com lykkedes ikke i første omgang, og SUFOI’s Fotoafdeling henvendte sig derfor igen for at få yderligere informationer om kameraets dato/tid fra fotografen, der svarede:
Tidspunktet, jeg noterede, var taget fra kameraet — godt du spørger om det, fordi jeg kan se, at kameraet stadig er indstillet efter dansk tid. Så det har været klokken 19.59 lokal tid i Larne (20.59 dansk tid). Vi lagde mærke til lyset og observerede det omkring max. 3 minutter, inden det forsvandt bag skyerne.
contrails belyst af Solen mystificerer observatører.
Hansjürgen Köhler fra den tyske ufo-organsation, CENAP,
har bl.a. fotos på sin hjemmeside af sådanne lysfænomener.
Se bl.a. under Bildergallerie nogle af ovenstående fotos.
Der er tidligere i UFO-Mail berettet om, hvorledes contrail fra et fly kan tage sig ud som en missilaffyring:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-123.php.
Forskelligartede contrails
Sådanne contrails tager sig højst forskellige ud, helt afhængig af bl.a. hvilke luftlag, flyet aktuelt befinder sig i under flyvningen. Ved visse passager af jetfly i stor højde vil man kunne bemærke, at der af og til er lange contrails efter flyet, inden „opløsningen“ finder sted. Til andre tider, er der absolut ingen contrails at se.
Fotografen er selv inde på, om der evt. kan være tale om opbrænding af rumskrot, men dette brænder op meget hurtigere end de anførte ex. 3 min.
Hvis der havde været færre skyer på himlen, ville fotografen have haft mulighed for at kunne følge flyet længere syd/sydøst på, hvorved det ville have været helt klart, at der er tale om et fly.
 |
|
Et check med flightradar24.com viste, at der med stor sandsynlighed var tale om Flight SQC7955 fra Singapore Airlines Cargo, der med en fart af 920 km/t fløj i en højde af 11.278 m på vej fra USA til Amsterdam, som det ses af ovenstående flyvebane.
|
Løst og facts
Skyfoto fra Vejle
Som reaktion på en af vore tidligere artikler har vi fra en læser modtaget dette foto:
 |
|
Anders Senftleber fortæller: Tog for et godt stykke tid siden et billede på Grejsdalsvej i Vejle, som jeg har overvejet at sende til jer, men siden billedet ikke indeholder andet end en næsten overskyet himmel, undlod jeg det i første omgang.
Da I så havde et par sky-fotos i en af de foregående udgaver af UFO-Mail, så tænkte jeg, at jeg ville sende ovenstående foto alligevel. Foto: Anders Senftleber
|
 |
|
Billedet herover er et udsnit af det originale foto, som jeg har bearbejdet i billedbehandlingsprogrammet Photoshop for bedre at give et indtryk af, hvad jeg rent faktisk så, inden jeg fik taget mig sammen til at tage billedet.
Hvis jeg husker rigtigt, så var „halen“ efter hullet i skyen meget synlig og mindst 3 gange så lang som på billedet. |
Den type „hul i skyerne“, der formentlig ses på Anders Senftlebers foto kan der læses mere om på adressen: http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-117.php.
Ingen spøgelsesraket i første omgang
UFO-Sveriges storstilede dykkerekspedition til den nordsvenske sø, hvor et projektil blev observeret styrte ned den 31. juli 1980, gav ikke resultat i første omgang.
Det viste sig, at søens bund var dækket af et særdeles tykt lag mudder kun 4–5 m under vandoverfladen. Dette besværliggjorde i høj grad dykkernes arbejde og gjorde orienteringen vanskelig.
Ekspeditionen har til stadighed været fulgt af et filmhold, der producerer en dokumentar om jagten på spøgelsesraketten fra 1980.
Denne første ekspedition er nu overstået og de hjembragte sonarmålinger, billeder m.v. skal nu gennemgås og der skal udtænkes nye planer for en fornyet undersøgelse af søen.
En af udfordringerne er, at om en måned fra nu vil søen begynde at fryse til, hvilket umuliggør dykning.
UFO-Sveriges formand, Clas Svahn, er i kontakt med en ekspert, der har det nødvendige udstyr til at scanne gennem det tykke mudderlag på søens bund.
Han arbejder endvidere på at få sammensat endnu et dykkerteam i tilfælde af, at der registreres et objekt.
Men da tiden er knap, er der en risiko for, at en sådan operation må udskydes, til isen igen smelter engang i juni næste år.
Links
Læs om forberedelserne til den første ekspedition og følg med i forberedelser til en ny ekspedition eller andre nyheder fra Ghost Rockets:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-149.php#02
Dokomentarfilmens website: http://www.ghostrockets.se/
Documentary teaser: http://www.youtube.com/watch?v=0slQwdHE5w4
Facebook: http://www.facebook.com/ghostrockets
Man kan støtte ekspeditionerne ved henvendelse til UFO-Sverige: http://www.ufo.se/
DANMARK I RUMMET
v/astronaut Andreas Mogensen, opfinder Peter Madsen samt formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning Steen Eiler Jørgensen.
Drømmen om vægtløshed og fjerne planeter lever hos mange, men kun de færreste gør noget ved det! Astronaut Andreas Mogensen og raketbygger Peter Madsen hører til undtagelserne, og de vil fortælle om håb, drømme og hårdt arbejde. Aftenen rundes af med et perspektiverende foredrag ved rumfartsekspert Steen Eiler Jørgensen.
I 2009 blev ANDREAS MOGENSEN valgt ud blandt 8000 ansøgere til den europæiske rumfartsorganisations astronautkorps. I sit foredrag vil han fortælle om livet som astronaut og rumfartsforsker, om træningen og om forberedelserne frem imod det, der skal blive den første tur i rummet for en dansker.
Drømmen om rummet har de til fælles, men i modsætning til Andreas Mogensen har opfinderen PETER MADSEN ikke en international rumfartsorganisation i ryggen. Derfor har han igennem flere år arbejdet på at udvikle, konstruere og opsende sine egne rumraketter. Sammen med makkeren Kristian von Bengtson har Peter igennem deres fælles projekt Copenhagen Suborbitals siden 2008 udført talrige og banebrydende forsøg med hjemmelavede raketter, raketmotorer og opsendelser. Ambitionerne er store, og målet er inden for en kort årrække at sende Peter ud i rummet!
Afslutningsvis vil STEEN EILER JØRGENSEN, formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning, fortælle om Danmarks rolle i udforskningen af rummet gennem tiderne. Steen vil desuden give et personligt bud på, hvorfor udforskningen af rummet er en både betydningsfuld og uomgængelig del af menneskehedens søgende natur.
I pausen serveres et glas vin.
Sted:
GEOLOGISK MUSEUM
Øster Voldgade 5–7
1350 København K
Billetter købes på POLITIKEN PLUS.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
