Helikoptersag 5. august 2010
En ufo-interesseret, Lars Hansen, fra Nr. Snede henvender sig 4. oktober 2011 til Flyvertaktisk Kommando i Karup med en forespørgsel om en ufo-observation fra 5. august 2010: Jeg faldt tilfældigt over denne observation, som skete sidste år i Viborg. Kontaktede først HOK (Hæren Operative Kommando), som sendte mig videre til jer (FTK).
http://www.sufoi.dk/obs/obs-2011/brt11-k2.php#050810–8800
Hvad har I registreret af aktiviteter den dag, og hvilken helikopter har været i nærheden, samt evt. hvilke piloter har været på vagt. Noget må have observeret dette fænomen.
Mvh
Lars Hansen
Den oprindelige observatør er en 36-årig mand, der fra Tapdrup øst for Viborg indrapporterede sin iagttagelse til www.ufo.dk.
I den oprindelige rapport tilføjer observatøren, at iagttagelsen er gjort kl. 21.30 i 5 min. og angiver kompasretning for tilsynekomst som nord og forsvinden som syd. Højde over horisonten ved forsvinden angives således: 6m grader.
Som tidligere nævnt bliver observationen først modtaget af SUFOI 27. april 2011, hvorfor SUFOI ikke foretager sig yderligere udover automatisk at lægge indberetningen ud på Observationsoversigten på www.ufo.dk til orientering for offentligheden.
Og det er med baggrund i denne offentliggørelse, at henvendelsen fra Lars Hansen sker til FTK 6 mdr. senere.
FTK spørger SUFOI
Med et ønske om at kunne svare mest fyldestgørende henvender FTK sig først til SUFOI for at høre, om vi i arkiverne skulle have yderligere oplysninger i sagen, hvilket ikke er tilfældet — udover den originale rapports data.
Samtidig gør SUFOI opmærksom på, at Helikopter Wing Karup, HW-Karup, måske kunne have notater/registreringer liggende, som kan være med til at opklare sagen.
Alle helikoptertyper er hjemmehørende på HW-Karup. http://forsvaret.dk/hwkar/Pages/default.aspx
Seniorsergent Søren M. Jensen, FTK OPSCENT, bekræfter at FTK ikke gemmer radardata længere end 30 dage tilbage, så man ikke kan komme længere den vej.
Dog gemmer Flyvevåbnet logblade og indtaster flytid i div. systemer, hvorfor Søren M. Jensen henvender sig til HW-Karup for, at man her kan undersøge diverse logblade og administrative systemer for flyvninger i det pågældende område i det pågældende tidsrum.
Oplysningerne viser, at HW-Karup ikke har haft noget flyvende i området på det nævnte tidsrum.
Søren M. Jensen henviser den efterfølgende mail til, at det umiddelbart lyder som en interessant melding og observation, men at sagen efter det negative resultat dog må anses for afsluttet fra Flyvevåbnets side. Muligvis kan NAVIAIR i Kastrup hjælpe, hvis de gemmer deres materialer i længere periode, tilføjer han i sin mail til SUFOI og videregiver samme informationer i sit svar til Lars Hansen fra Nr. Snede og konkluderer, at den evt. helikopter som er observeret i omtalte hændelse altså ikke har været en af Flyvevåbnets helikoptere.
 |
|
Som det ses af Døgnrapporten for 5. august 2010 for eftersøgning og redning, har helikoptere været involveret i andre aktioner den pågældende dag.
|
SUFOI’s henvendelse til Naviair
Naviair, Navigation Via Air, er en statslig virksomhed under Transportministeriet, der udbyder lufttrafiktjeneste. Dette omfatter områdekontroltjeneste for det danske luftrum, samt indflyvnings- og tårnkontroltjeneste i de civile lufthavne i Kastrup, Roskilde, Aalborg, Tirstrup ved Århus, Billund, Esbjerg og Rønne. Endvidere leverer Naviair flyveinformationstjeneste i det nedre grønlandske luftrum samt på Færøerne. Naviair ejer og vedligeholder en række flyvetekniske anlæg, og leverer desuden flyveinformationstjeneste for VFR- og helikopterflyvninger.
http://www.naviair.dk/
Efter SUFOI’s henvendelse svarer Naviair’s Michael Thomsen:
Naviair er — til enhver tid — i besiddelse af rekorderet radaroplysninger (data) for de seneste 30 kalenderdage. Når der er forløbet 30 dage slettes de rekorderede radardata imidlertid automatisk fra vores radarsystem. Naviair er derfor ikke i besiddelse af radaroplysninger fra den 5. august 2010, hvor der jf. SUFOI’s e‑mail blev gjort en observation af en uidentificeret genstand vest for Viborg.
Der er efterhånden ikke andre muligheder for at komme en forklaring nærmere, og rapportens forløb viser med al ønskelig tydelighed, at arbejdet med at efterforske evt. interessante eller ekstraordinære ufo-oplevelser af flere forskellige årsager altid bør iværksættes hurtigst muligt.
Hvem tror på konspirationsteorier?
Tre ud af fire mennesker mener, at der er hold i rygterne om en sammensværgelse bag snigmordet på John F. Kennedy i 1963. Og én ud af tre tror på konspirationsteorierne om, at det ikke var al-Qaida, der stod bag angrebet på World Trade Center i 2001.
Den 9. maj 2012 bragte Videnskab.dk med forskning.no som kilde en artikel om, hvad forskerne ved om de mennesker, der tror på konspirationsteorier. Professor Chris French fra Goldsmiths University of London og kollegaen Robert Brotherton citeres for følgende udtalelse: „Der findes forbavsende lidt psykologisk forskning på dette område.“
Selv om forskerne fortsat ved for lidt til at udtale sig skråsikkert, så begynder der dog at tegne sig et billede af konspirationstilhængerne: „Det har nok været almindeligt at tænke, at konspirationstænkerne er en håndfuld mennesker i udkanten af samfundet, og at fænomenet er harmløst. Men nu ved vi, at et betydeligt antal mennesker tror på teorierne.“
Videnskab.dk’s artikel citerer flere forskere, og i punktform kan man udlede følgende interessante udsagn og fakta om konspirationsteorierne og deres tilhængere:
- I dag bliver mange store og alvorlige hændelser hurtigt omgærdet af konspirationsteorier, selv før fakta i sagen er kendt.
- Teorierne er blevet flere og er mere varierede end før.
- Konspirationsteorier og internettet er som skabt til hinanden. I dag kan hvem som helst nå hvem som helst i hele verden. Folk kan både komme i kontakt med nye ideer og søge bekræftelse for opfattelser, de allerede har. Har man først fået en bestemt mening om, hvordan sagerne hænger sammen, kan overbevisningen være forbløffende standhaftig.
- Opfattelserne bygger ikke på en omfattende gennemgang af fakta i sagerne.
- Tro er hovedingrediensen for konspirationsteoretikere.
- Det er næsten er umuligt at afkræfte en konspirationsteori, da den sjældent er baseret på positive beviser, fx verificerbare observationer.
- Tilhængerne fokuserer ofte på tilsyneladende svagheder ved den viden, der er om den pågældende sag.
- Konspirationsteorien svækkes ikke nødvendigvis af, at der findes få direkte beviser. Manglen på åbenbare spor kan tværtimod tolkes som indikationer på, at der må være en meget mægtig organisation bag gerningen.
- Konspirationstænkerne ændrer gerne argumenterne for, hvorfor dette er en sammensværgelse, men beholder den samme konklusion. På den måde bliver teorierne nærmest immune — de kan ikke modbevises.
- Et af de mest klare træk ved konspirationsteoretikerne er faktisk troen på sammensværgelser i sig selv.
- Mennesker, som er tilhængere af én konspirationsteori, har en større tendens til også at tro på andre teorier, selv om der ikke er nogen logisk eller tematisk sammenhæng mellem dem.
- Generel mangel på tillid kan være et vigtigt fællestræk for folk, der tror på konspirationer.
- Konspirationsteoretikere har oftere en pessimistisk opfattelse om, at verden generelt er uretfærdig, og at alt bliver værre.
- Jo mindre følelse af kontrol over eget liv, jo større er sandsynligheden for at tro på konspirationer.
- Forskning antyder, at mennesker, som selv kunne tænkes at konspirere, har større tro på, at der findes store sammensværgelser.
Det kan varmt anbefales at læse hele artiklen på Videnskab.dk og ikke mindst Videnskab.dk’s store tema om konspirationsteorier.
Sagt & skrevet om konspirationsteorier„… Konspirationsteoretikerne nærer to selvmodsigende overbevisninger på samme tid: a) at den amerikanske regering er så inkompetent, at den kan overse de forklaringer, som teoretikerne graver frem, og b) at den amerikanske regering kan holde på en stor, saftig hemmelighed …“ „… Følgende tre principper danner grundlag for enhver konspirationsteori:
1. Intet sker tilfældigt.
2. Intet er, som det ser ud til at være.
3. Alting hænger sammen.
… Konspirationsteorier forsøger at afgrænse og forklare det onde… “
(Michael Barkun: A Culture of Conspiracy: Apocalyptic Visions in Contemporary America, University of California Press 2003) Artikler om konspirationsteorier på ufo.dk: www.sufoi.dk/arkiv/konspiration.php
Anmeldelser af bøger med konspirationstemaer: Bøger om konspirationsteorier i butikken på ufo.dk:
•<? include “../../subfiles/includes/salg/boger‑v/b‑053.inc” ?>
• Endnu flere konspirationsteorier — Udsolgt!
|
Få overblik over en skør, skør verden
To nye udgivelser giver på hver deres måde et glimrende overblik over en paranoid konspirationsverden, som knopskyder i en uendelighed og dagligt får ny næring af internettets anarki.
Det velskrivende og erfarne Steiger-forfatterpars seneste bog, Conspiracies and Secret Societies — The Complete Dossier, er en gedigen mursten, som på 578 sider beskriver 240 personer, organisationer og begivenheder, hvor konspiratoriske kredse sætter spørgsmålstegn ved den officielle version. Det drejer sig om historiske gåder (fx Pagtens Ark), klassificeret viden om USA’s præsidenter (heriblandt Barack H. Obama), magtfulde og hemmelige selskaber og grupperinger (fx Tempelridderne), regeringssammensværgelser (fx Ares 51), frygtelige hemmeligheder (fx BP oliekatastrofen) og videnskabelige mysterier (fx kogalskab). Der er artikler om snart sagt enhver tænkelig konspirationsteori — også en del som mange læsere næppe før har hørt om. Jeg har med interesse læst om de emner, jeg selv mener at vide mest om, og kan konstatere, at forfatterne kommer godt omkring emnerne, er velorienterede og opdaterede. De lægger vægt på den gode, velfortalte historie (hvor de vanvittige udsagn og påstande taler for sig selv) og afholder sig fra løftede pegefingre — både sobert og nuanceret.
Brad Steiger and Sherry
Hansen Steiger: Conspiracies
and Secret Societies — The Complete
Dossier, Second Edition, 578 sider,
illustreret, US$ 24.95, Visible Ink Press
2012. Sælges både som printbog
(ISBN 978–1‑57859–368‑2) og i følgende
digitale formater: ePub, Kindle og pdf. Kan
også købes via Saxo.com.
Ønsker man at dykke ned i færre konspirationsteorier (29 i alt) for til gengæld at få en lidt dybere indsigt i hvert tilfælde, er That’s What They Want You to Think — Conspiracies Real, Possible, and Paranoid skrevet af Paul Simpson et rigtig godt bud. Bogen er disponeret i fem dele, hvor første del handler om snigmord, anden del om militære konspirationer (fx Pearl Harbor); tredje del om det ikke-jordiske (Roswell, Area 51, Rendlesham Forest og Bermudatrekanten). Fjerde del fokuserer på hemmelige organisationer, og bogen afsluttes med politiske konspirationer (fx Watergate).
Paul Simpson: That’s What They
Want You to Think — Conspiracies
Real, Possible, and Paranoid, 304
sider, illustreret, US$21.99, Zenith
Press 2012. Sælges ikke i printudgave,
men alene som ePub (læses bl.a. med
Adobe Digital Editions) og i Kindle-
format. Kan også købes via Saxo.com.
For både Conspiracies and Secret Societies — The Complete Dossier og That’s What They Want You to Think — Conspiracies Real, Possible, and Paranoid gælder det, at de er velskrevne, redegør sobert for både ægte konspirationer, de kuriøse konspirationsteorier og så de helt paranoide — ligesom begge bøger har stikordsregister, gode referencer og læs mere-lister.
Den daglige dosis
Har du behov for at følge med i, hvad alverdens nyhedsmedier dagligt formidler af vanvittige historier? Så kan du ikke undvære Doubtfull News. Du bestemmer selv, om du vil have nyhederne, så snart de er lagt på sitet, eller om det passer dig bedre at få mailet dem samlet én gang dagligt. Du kan også downloade ugens bedste historier i en mp3-fil og høre dem.
Doubtfull News er det nyeste link på ufo.dk’s linkliste under emnet Mystiske beretninger generelt. Hvis du kender et godt site, som vi bør linke til, så send gerne en mail til <? include “../../subfiles/includes/adresser/sufoi-em.inc” ?>, så vurderer vi, om sitet lever op til vores kvalitetskrav.
Fra SUFOI’s Fotoafdeling
4300 Holbæk 26. maj 2012
I sin henvendelse til SUFOI skriver en 52-årig mand fra Holbæk bl.a.:
5 ildkugler der er ensartede. I en ensartet formation, i hvad der synes en ellers lige og vandret retning. Iflg. mit kompas kommer de fra vest og forsvinder i nordlig retning. Kugler i den rødgule farve der er ved alm. bål i flammen. I højden oppe som et alm. fritids fly — det ser sådan ud.
Forsøgte at tage fotos, men de blev ikke gode.
Jeg ved ikke hvad det er. Og jeg er meget nysgerrig, og ville da værdsætte en forklaring, hvis den findes…
Her ses et af de modtagne fotos i en lidt lysere udgave
med 4 af de observerede „ildkugler“ på himlen.
To dage senere tog fotografen dette billede af observa-
tionsområdet for at illustrere sin iagttagelse af de fem
„ildkugler“ og deres placering på himlen.
Luftballoner ? — Det da muligt, hvis de var ude at natflyve uden andet lys end flammen ? .. Hvis det er balloner, blev der ikke åbnet for flammen for at holde højde. Der var ikke noget synligt lysere, der kunne indikere en ballon oven over lysene. Det var for mørkt til at en evt. mørkere skygge over lysene ville kunne ses.
Ligner det der også beskrives den 23. maj 2012 fra 5500 Middelfart og 19. maj 2012 fra 2100 Kbhvn. Ø.
Herover udsnitsforstørrelse af det originale foto.
Endnu kraftigere udsnitsforstørrelser, som lige
herover er forsøgt gjort skarpere i forsøg på at
fremhæve yderligere detaljer. Lyset indeholder et
markant lysere parti midt i aftegningen, der tolkes
som bunden af en varmluftballon med et brændende
materiale i bunden til opdrift.
Konklusion
Ud fra observationsbeskrivelsen, billedernes udseende og DMI’s vejrdata er SUFOI’s Fotoafdeling ikke i tvivl om, at der er tale om små varmluftballoner opsendt fra nærområdet.
2800 Lyngby 17. maj 2012
En 34-årig lærer har fra Lyngby observeret lys på himlen og nåede at optage en kort videosekvens af hændelsen. Han skriver:
To klare lys bevægede sig hurtigt, ca. 30 sekunder, fra SSV mod E, hvor de blev tabt af syne. Kraftigere end rumstationen ISS og Venus, men ikke som de stærkeste Iridium flares. Farven var mere orange end en alm. satellit — omtrent som natrium-lamper. (Vinkel)hastigheden virkede også højere ed ISS, men jeg har ingen ide om den absolutte højde eller afstand.
Jeg har en smule video af den sidste del af observationen.
På dette screenshot fra den originale videosekvens ses et af de små lys på himlen
inden det forsvinder bag et af de nærliggende huse.
Udsnitsforstørrelser af videoen med ændrede lys- og kontrastforhold m.v.
Tilsyneladende er der et lille område i aftegningen der er markant lysere.
Konklusion
Ud fra observationsbeskrivelsen, billedernes udseende og DMI’s vejrdata er SUFOI’s Fotoafdeling ikke i tvivl om, at der er tale om små varmluftballoner opsendt fra nærområdet.
Efter at observatøren har modtaget en kopi af den 11 siders detaljerede rapport om sagen, som havner i SUFOI’s Fotoafdelings arkiv, svarer han:
Mange tak for det grundige svar. Det er uhyggeligt, så nemt det er at fejlvurdere afstande og hastigheder på himlen.
Hypotesen om en lille varmluftsballon passer ganske godt med farven, som jeg husker den.
Se mere om små varmluftballoner: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php
Tilladelse til ballonopsendelse?
Lokalpolitiet i Nykøbing F. har fået en åbenbart ret usædvanlig henvendelse fra Flatø i Guldborgsund.
Flatø udlejes til forskellige arrangementer, og i den forbindelse har lokalpolitiet modtaget en ansøgning om tilladelse til opsendelse af kinesiske rispapirslamper.
I første omgang sagde politiet nej, men det blev senere til et ja til ansøgningen, beretter Lolland-Falsters Folketidende 18. maj 2012.
„>For det må man egentlig godt“, siger Arne Holdensen fra lokalpolitiet, men der er et men, tilføjer han. Af hensynet til sikkerheden i luften må disse små varmluftballoner kun flyve 100 meter op. Og det kan jo være svært at overholde i vores blæsende klima.
I øvrigt opfordrer han til, at man kontakter Statens Trafikstyrelse, inden man sender papirslamper med lys i op i luften.
2800 Lyngby 30. maj 2012
En medarbejder i et firma i Lyngby skriver:
Den 30. maj så vi noget meget underligt fra vores kontorvindue som vender mod syd i Kgs. Lyngby.
Det var som en mørk ballon, som var vendt på hovedet, og fløj imod skyernes retning.
Dvs. at vinden blæste skyerne fra vest mod øst, og denne underlige mørke ballon fløj fra øst mod vest.
Det så ud som om den var meget højt oppe, og jeg undrer mig over, om der var en vind over skyerne, der gik i modsat retning.
Vi så denne omvendte ballon i ca. en halv time, før den forsvandt bag skyerne.
Jeg havde desværre kun min iPhone, og billederne er taget ud gennem et vindue, så kvaliteten er ikke så god.
Jeg har set jeres billeder af thailandske varmtluftballoner, men føler at denne må have været meget større.
Evt. en vejrballon, men det var underligt at den fløj imod vinden.
Kan I komme med en forklaring på hvad det kan være ?
Et af de modtagne originalbilleder med ændrede lys- og kontrastforhold i forsøg på at tydeliggøre det observerede objekt.
Udsnitsforstørrelse af billedet.
Samme udsnit med endnu kraftigere ændrede lys-
og kontrastforhold, der dog ikke viser yderligere de-
taljer eller giver ekstra oplysninger om det fotograferede.
Efterlysning
Billederne er iflg. de elektroniske exif-data taget kl. 09.32 om formiddagen, hvor vejrforholdene iflg. DMI og andre kilder viser vind fra hovedsagelig SSØ, hvilket er i overensstemmelse med, at der kan være tale om noget luftbåret, som f.eks. plastmateriale/pose hvirvlet op i luften af vinden.
Ud fra de modtagne billeder alene er det dog ikke muligt at sige noget konkret om det observerede.
Kan UFO-Mails læsere hjælpe?
Venus-passager har til alle tider optaget sindene
Onsdag morgen den 6. juni 2012 var det smukt vejr
mange steder i Danmark. Venus stod klart aftegnet mod
Solens overflade, der også viste spændende solpletter.
Søllested på Lolland og var samtidig travlt optaget
med kamera og kikkert.
På DMI’s hjemmeside ses en lang række forskelligartede optagelser af den aktuelle Venus-passage: http://www.dmi.dk/dmi/venuspassagen_i_billeder
Den måske mest spektakulære optagelse af Venus-passagen viser samtidig Hubble-rumteleskopet passere Solen. Denne fantastiske optagelse er naturligvis taget af den franske ekspert på området, astrofotografen Theirry Legault, i det nordlige Australien. Se billedet på han hjemmeside: http://legault.perso.sfr.fr/venus_hst_transit.html
I nedenstående uddrag af Ove von Spaeths bog Historiske mysterier fra himmelrummet er forfatteren dykket ned i de seneste par hundrede års optegnelser.
Gådefuldt himmelobjekt — og dramatiske målinger
For at Danmark kunne deltage i et stort internationalt astronomiprojekt i 1769, måtte dødsstraffen midlertidigt sættes ud af kraft for den katolske astronom Maximilian Hell, hvis omfattende planettabeller både astronomer og astrologer nød godt af i 1700- og 1800-tallet. Nu kan tabellerne også studeres på Astrologisk Museum i København.
Rundetårns Observatorium
Videnskabelige jesuitters stjernekundskaber
Den østrig-ungarske jesuitermunk Maximilian Hell (1720–1792) var leder af det kejserlige astronomiske observatorium i Wien, da det blev oprettet i 1754, og hans med tiden vigtigste arbejde var hans forudberegninger af daglige planetpositioner, de såkaldte efemerider, der udkom som en fast årlig publikation. Deres titel: „Ephemerides astronomicae ad meridianum Vindobonensem“, („Vindobonensem“ er latin for Wien, og Hell’s navn er et tysk ord for „lys“). Første bind omhandlede året 1757 og fortsattes i en serie, der blev værdsat i mange lande.
Jesuiterordenen, oprindeligt frygtet for forfølgelse af kritikere, blev senere kendt for at lægge vægt på videnskabelig uddannelse og forskning. Jeg har selv haft fornøjelsen at have korrespondance fra chefen for Vatikanets observatorier, jesuiten George Coyne S.J., der i øvrigt — med sin „ikke-fundamentalistiske“ holdning — erklærede i et presseinterview i det italienske dagblad Corriere della Sera, mandag 7. januar 2002, (sez. Cultura, p.1), at „… universet er simpelthen for stort til, at vi skulle være de eneste …“.
Tycho Brahes astronomiske pionerarbejde i 1500-tallet blev grundlaget i moderne videnskab; det påbegyndtes, da han som astrolog var utilfreds med de dårlige planet- og stjernetabeller.
Mange astrologer anvendte disse efemerider, men Oplysningstidens fornyede astronomiske videnskab udvidede nu vores viden med utallige og mere præcise tekniske informationer.
Eksempelvis havde astronomer dengang forudberegnet, at en sjælden passage af planeten Venus hen over solskiven ville finde sted 3. juni 1769. Når passagen blev præcist opmålt fra forskellige steder på Jordkloden, ville man indhente nogle aldrig tidligere opnåelige, uhyre vigtige data om Jorden, Solen, Venus og indbyrdes relationer i himmelrummet.
Det blev en prestigesag for europæiske lande at støtte den videnskab, så den engelske konge sendte den berømte kaptajn James Cook til Tahiti med samme formål, og andre overhoveder lod foretage observationer fra Mexico og andre steder. I Danmark havde man i 1761–1767 udsendt Carsten Niebuhrs berømmelige videnskabelige ekspedition til Mellemøsten, og den nye konge, Christian VII af Danmark og Norge, anmodede ved et nyt videnskabelig projekt i 1767 ambassadøren i Wien om at få jesuiterpater Maximilian Hells assistance til at måle Venus-passagen. Det skulle foretages nord for polarcirklen, oppe ved Norges mest nordlige ø, Vardø (og her indkvarteret hos en dansk garnison) ud for den norske Finnmark. Her ville midnatssolen give ekstra lang observationstid i det hele taget.
Astronomisk opmåling uden dødsstraf
For at pater Hell overhovedet kunne arbejde, måtte kong Christian VII midlertidigt sætte en særlig lov ud af funktion, idet bestemmelser efter reformationen var forstærket af danske love af 1683 (inkl. dansk-norske Bergordinansen), der anviste dødsstraf for „munke, jesuitter og andre katolske papistiske præster“, som blev påtruffet at virke i landet. Det har nok ikke gjort det lettere, at Hell og hans assisterende jesuiterkollega mente sig nødt til at oprette et lille kapel, dér hvor de skulle have deres arbejde i længere tid.
Efter observation af Venus-passagen og dertil flere måneder ekstra med andet videnskabeligt arbejde (bl.a. om nordlys, foruden sammenlignende sprogforskning af samisk og ungarnsk) forlod Maximilian Hell den norske ø og blev indvalgt som medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som tillige i 1770 betalte og publicerede hans observationer af Venus-passagen. Dele af hans optegnelser blev også publiceret i hans efemeride for 1771, på siderne 90–96.
Pater Hells optegnelser muliggjorde beregning af den såkaldte solparallakse, så at afstanden fra Jorden til Solen kunne bestemmes, hhv. 8°8′ og 149.500.000 km (forbløffende nøjagtigt, idet nutidig måling viser 8°79′15″ og 149.450.000 km). Hans studier til anden side samt trykning af afhandlingen i København forsinkede udsendelsen, og derpå blev hans resultater anklaget, især af jesuitternes fjender. Astronomen Littrow påstod optegnelserne var skrevet med to farver blæk og derved afsløret som forfalskede. Littrow viste sig at være farveblind. I 1883 blev Hell helt rehabiliteret af alle tiders store astronomi-matematiker, Simon Newcomb.
Ved observationer af senere Venus-passager — de transitter viser sig parvis med 8 år imellem, og deres optræden gentages først efter 125 år — deltog efterhånden en hel del nationer, hvoraf nogle udsendte ekspeditioner til flere forskellige destinationer, for at fortage astronomiske målinger. Flere videnskabelige jesuitter deltog fortsat, og ved søgående ekspeditioner assisterede ofte de navigationstrænede søofficerer, som det også skete, da Venus-passagen i 1874 observeredes bl.a. fra Kerguelen Island i det Indiske Ocean, hvortil man havde udsendt den engelske jesuit pater Perry, S.J., leder af Manchester’s Stonyhurst Observatory.
Det ornamenterede titelblad
for observatorie-lederen Maxi-
millian Hell’s første efemeride
med himmellegemernes forud-
beregnede positioner for året 1757.
De værdifulde årbøger blev fort-
løbende udgivet af det kejserlige
observatorium i Wien.
Rige stjernevidenskabelige afhandlinger
Maximilian Hells efemerider er ekstra detaljerede og ofte med mange flere oplysninger end i dem, vi kender i nutidens efemerider, og de nåede ofte op på pænt over 200 sider. Der var for hver måned hele 14 tabelspalter med daglige data for Solen og ligeledes 14 for Månen. Langt mere end nødvendigt for astrologi, men gav alle brugere en ekstra sikkerhed for nøjagtighed. Desuden var der mindre efemerider for de øvrige „klassiske“ planeter. Der var også tabeller for fine afvigelser (perturbationer og abarrationer).
Der blev snart også indføjet efemerider for Jupiters fire største satelliter/måner, som ude på havet kunne bruges til tidsbestemmelse ved navigation. Da Uranus blev opdaget, indføjedes kort efter en lille efemeride for denne planet. Ligeledes indføjedes tabeller, da de første og største astroider, Ceres og Juno, blev opdaget.
Efterhånden inkluderedes der i efemeriderne flere videnskabelige artikler — hvilke, som alt i efemeriderne, er skrevet på det dengang internationale sprog latin. Mange artikler var skrevet af andre store videnskabsfolk (bl.a. astronomerne Tobias Mayer, danskeren Thomas Bugge og den franske César-François Cassini), om eksempelvis formørkelser, kikkerter, meteorologi og regnbuer.
De Kongelige danske Videnskabernes
Selskab, under kong Christian VII
af Danmark-Norge, publicerede i 1770
de dyrebare opmålinger af 1769-Venus-
passagen, foretaget af Maximilian Hell:
„Observatio transitus Veneris ante discum Solis“.
Desuden var der tilføjet mængder af oplysninger om kometer, månebjerge, astronomiske diagrammer gengivet i kobberstik, oversigter med længde- og breddegrader for europæiske observatorier m.v. I det hele, et gedigent stykke videnskabshistorie.
Verdens nordligste observatorium, hos garnisonen på den norske ø, Vardø.
Det blev oprettet med den danske konges specielle tilladelse i 1769 for den
østrig-ungarnske astronom og jesuiterpater, Maximilian Hell. Selve
observatoriet er bygningen til venstre.
Vardø i det nordligste Norge, øverst til højre på kortet, ovenfor Kirkenæs.
Tycho Brahe havde oprindeligt oprettet sit eget bogtrykkeri ved sine observatorier ude på øen Hven, og han mangfoldiggjorde her sine videnskabelige nyheder og breve og sendte dem rundt til kolleger i Europa. Efterhånden indlemmedes generelt videnskabelige artikler i efemerider og planetkalendere, sådan som det ses hos Hell og i andres udgivelser.
Men i løbet af 1800-tallet blev denne form ændret, og artiklerne udsendtes ofte selvstændigt af videnskabelige kredse. Det er i princippet en del af udviklingen til de forskellige senere videnskabelige tidskrifter og journaler. Efemerider udkom derefter i mere ren form, som det eksempelvis kendes ved den store og stadigt eksisterende „Nautical Almanac“, der netop stammer fra slutningen af 1700-tallet, og bruges til at finde positionen/placeringen af skibe og senere også fly ved astronomisk navigation. Observation af Venus-passagen i 1761 var det første internationale videnskabssamarbejde, men det blev udført for uerfarent og unøjagtigt. Men de internationale observationer i 1769, hvor Hell deltog, var dets første succesrige virke.
Et særligt mysterium dukker op
Den italiensk-franske astronom og astrolog, der blev leder af Paris Observatorium, Giovanni Cassini, opdagede i 1672 et ukendt objekt i bane omkring planeten Venus, og han anså det for en måne til denne ellers måneløse planet. Mange var ivrigt optaget af mysteriet, bl.a. astronomer som Uranus’ engelske opdager William Herschel, franske Lagrange og danske Christian Horrebow, samt matematikeren Bonnet, og filosofferne Kant, Voltaire og Friederich II af Prøjsen. Men bestemt ikke alle astronomer kunne se objektet — endnu et mysterium.
En astronomisk begivenhed hver gang planeten
Venus har transit over solskiven.
Astronomen pater Maximilian Hell, var født 1720,
og hans videnskabelige værk om præcisionsmålingen
af Venus-passagen udført i Finnmarken, udkom i 1770.
Hell vises iført samisk klædedragt på mindefrimærke
på 250-årsdagen for hans fødsel, udgivet i 1970 af
Tjekkoslovakiet i hvis ungarske område, han var født.
I tillægget i Hells efemeride for 1765, på siderne 211–215, omtaler Dr. Jacobi Cassini, fra den berømte astronom-familie ved Paris Observatoriet, at det uforklarlige objekt også igen var observeret ved en Venus-passage, 6. juni 1761. Og i sin efemeride for 1766 har pater Hell selv publiceret en fyldig 91-sider lang artikel „De Satellite Veneris“ om fænomenet, som han konkluderer kunne være optisk illusion. Objektet var både før og senere blevet observeret mange gange — således også sent, i 1884, af en belgisk astronom og her navngivet med det egyptiske gudindenavn Neith, og der blev tilmed beregnet og udgivet dens efemerider.
Amerikaneren Edward Emerson Barnard, kendt for at have opdaget Jupiters måne Amalthea og en sidenhen berømt stjerne, nu navngivet Barnard’s star, men tillige opdagede han den 13. august 1892 et objekt (ikke en stjerne) af 7. størrelsesorden (magnitude) tæt ved planeten Venus. Var det en Venus-måne eller løsgående astroide? Et rumskib eller hvad?
Vi ved stadig ikke den sande natur af, hvad han så! Således, i hele 37 perioder gennem 220 år er dette stadig i dag så mystiske objekt blevet registreret af en hel række af virkeligt erfarne astronomiske observatører, som dog næppe allesammen kan være offer for illusion.
Ingen standard-tid — kun lokale tidszoner
Flere eksemplarer i Universitetsbibliotekets beholdning af Hell-efemerider mangler i rækken, som således kun omfatter årene 1756–1768, 1771, 1775–1781, 1797–1806. Danmarks første Universitetsbibliotek havde til huse på Trinitatis kirkes enorme loft, og da englænderne ved verdens første terrorbombning bombarderede København i 1807, brød biblioteket i brand. Dog mange bøger blev reddet ved at blive kastet ind gennem en luge i den store hule midtersøjle i kirkens tårn, som er selve Rundetårn. Men et større antal af efemeriderne blev ikke reddet.
Alle gamle efemerider i Europa kendte ikke international standardtid, først senere fik vi Greenwich Meantime fra (1847 og) 1884, og Universal Time fra 1972. Klokkeslet var i de europæiske observatoriers publikationer baseret på lokal tid for hhv. Berlin, Paris, London etc.
Da selve stjerneobservatoriet oppe i Rundetårn i 1861 skulle flyttes en halv kilometer ud til Østervold i København, sørgede man for, at dette steds nye observatorium, dvs. dets kikkertfundament, blev placeret med super nøjagtighed på præcis samme breddegrad som Rundetårns kikkert, så dette danske observatoriums tidligere publicerede tabeller o.lign. i mange tilfælde stadig kunne fungere som før.
Efter Tycho Brahe og Ole Rømer fortsattes Danmarks gode status inden for astronomi og andre videnskaber. Den dansk-tyske astronomiprofessor H.C. Schumacher (1780–1850), der i 1816 grundlagde Danmarks Geodætiske Institut, udgav i Altona ved den daværende grænse til Tyskland, i 1821 det internationale astronomiske tidsskrift, der nu verdens ældste: „Astronomische Nachrichten“. William Herschels søn, den engelske astronom John Herschel skrev i 1840 et brev til den danske kong Christian 8., at det er „… one of the most remarkable and influential astronomical works which ever appeared … it made your Majesty’s city of Altona the astronomical centre of the civilized world …“.
Da den prøjsiske kansler Bismach i 1864-krigen indtvang det sydlige Danmark i Tyskland, fik tidsskriftet tysk ledelse. Da det altid havde formidlet de nyeste astronomiske fund til hele verden, havde den del af virksomheden udviklet sig til et centralregister for opdagelserne. Da Tyskland tabte 1. verdenskrig, flyttedes på foranledning af International Astronomical Union (IAU, oprettet i 1919) selve det register tilbage til Danmark, hvorefter Københavns Observatorium husede dette „Bureau Central des Télégrammes Astronomiques“ frem til 1965. International information om kometer og objekter sker nu fra Harvard Smithsonian Center for Astrophysics, Cambridge, Massachusetts. (Her blev dette internationale netværk i mange år ledet af astronom Brian G. Marsden, der fik mange modstandere også blandt astrologer, da han var en hovedaktør ved omdefineringen planeten Pluto til en „dværgplanet“).
Det historiske materiale nu på Astrologisk Museum
Efter de første årgange af Hells efemerider blev der endog indsat særlige tabeller med grundlæggende planetdata (perioder, gennemsnitsfart, etc.) for hvert eneste århundrede baglæns op til 300 år før Kristi fødsel, så at historikere og astrologer kunne tjekke tidligere begivenheder af astronomisk og historisk art.
I starten af 1970erne, i „de gode tider“ før det store nationale bogtyveri i Det Kgl. Bibliotek, fik jeg forståelse hos Universitetsbibliotekets daværende leder, Urhskov, og lov til at hjemlåne hele deres beholdning af Hells efemerider, så jeg kunne kopiere dem på min kopimaskine.
Denne historiske række, ca. 30 bevarede bind, om end i kopi, har jeg nu sammen med en samling af andre historiske astrologiske værker doneret til verdens første „deciderede“ astrologimuseum, etableret 1999 i København af de to redaktører og astrologer Karl Aage Jensen og Claus Houlberg. I USA oprettedes fra 1994 hos Cleveland Museum of Natural History blot en mindre sidegren kaldet Astrology Museum. I København skulle den kulturhistoriske serie blive mere kendt og tilgængelig ved udover hos Universitetet nu også at findes på det relevante museum for fremtiden.
Hvad Venus-passagerne angår, kom de igen i fokus for verdens opmærksomhed i 2004 og 2012, hvor avanceret teknik gav større fremskridt og større præcision på mange flere felter.
Historiske mysterier fra himmelrummet af Ove von Spaeth og gengivet med venlig tilladelse fra forfatteren.
Bogen kan downloades fra sit hjemsted på siden:
http://www.moses-egypt.net/zenith-files_da/e‑boger_gruppe1_da.asp
Bogens 5 dele omfatter:
1: Gådefuldt himmelobjekt — og dramatiske målinger.
2: Rejsen til Månen.
3: Ideer om mystiske fremmede på Månen.
4: Budskabet fra Mars.
5: Kometer — ofte anset for varsler.
Copyright©2012 (backtrack©2003)
www.moses-egypt.net
Opdat. fra publ. i Horoskopet, april 2012 (nr.2, 20.årg., pp.28–30).
Løst og facts
TV-udsendelsen UFO Europe
Et britisk filmhold har de seneste uger været rundt i Europa for at lave optagelser til en tv-udsendelse om europæiske ufo-hændelser.
Arbejdstitlen er UFO Europe og vil præsentere udvalgte ufo-oplevelser i form af interviews med observatører, rekonstruktioner af hændelserne, interviews med involverede ufo-efterforskere m.v.
Foreløbig har filmholdet lavet optagelser i Frankrig, Belgien, Sverige og Norge.
I Danmark var holdet på besøg 30. og 31. maj samt 1. juni, hvor optagelserne med bl.a. observatører foregik forskellige steder i Jylland og i København.
Filmholdet fra Pioneer Productions i London bestod af producer Kasia Uscinska, fotografen Paul Lang og researcher Philippa Gould.
 |
|
Daglig leder af Forsvarets Bibliotek, Simon K. B. Papousek, fremviser nogle af bibliotekets klenodier for Philippa Gould (tv.) og Kasia Uscinska.
Foto: Ole Henningsen
|
I København var Forsvarets Bibliotek utroligt imødekommende for filmholdet og stillede beredvilligt lokaler til rådighed for optagelserne, der fandt sted over 4 — 5 timer den 31. maj.
 |
|
Producer Kasia Uscinska (th.), fotografen Paul Lang og researcher Philippa Gould forbereder optagelserne i et af Forsvarets Biblioteks lokaler 31. maj 2012.
Foto: Ole Henningsen
|
 |
|
Fotografen Paul Lang, producer Kasia Uscinska og SUFOI’s Ole Henningsen — klar til optagelse.
Foto: Ole Henningsen
|
I Danmark var holdet bl.a. fokuseret på den berømte ufo-observation 13. august 1970, hvor politibetjenten Evald Hansen Maarup havde sin ufo-oplevelse, hvor han i nærheden af Haderslev oplevede et skarpt lys ned over patruljevognen samtidig med at strømmen forsvandt fra bilen — en observation, som Flyvevåbnet af forskellige årsager var involveret i.
Flere andre ufo-tildragelser blev taget op ved filmholdets interviews med observatører og optagelser rundt om i Danmark, herunder også de såkaldte spøgelsesraketter observeret i 1946 over hele Skandinavien og observationer under den store NATO-øvelse Operation Main Brace i september 1952.
Britisk udsendelse
Pioneer Productions står ligeledes bag National Geographic-udsendelsen, der beskæftiger sig med britiske ufo-arkiver og ufo-tildragelser, og kan ses på denne adresse: http://youtu.be/oL5kAX0CnSI
Produktionen af den nye tv-udsendelse med europæiske ufo-oplevelser er endnu ikke tilendebragt og derfor heller ikke programsat.
UFO-Mail læsere vil blive holdt orienteret om det videre forløb.
Ufo-bøger på Forsvarets Bibliotek
Går man på Forsvarets Bibliotek for at
finde ufo-relaterede bøger, så står der almin-
deligvis kun to ældre bøger fremme i udlånet.
som kan hentes frem fra magasinet.
Forsvarets Bibliotek er et forskningsbibliotek under Forsvarsakademiet. Biblioteket har til huse på Kastellet i København og servicerer Forsvarsakademiet og forsvarets officersskoler, men er også åbent for civile lånere. Bibliotekets samling omfatter ca. 100.000 fysiske enheder, der alle er søgbare via bibliotekets hjemmeside.
Forsvarets Bibliotek stiller 37 databaser og elektroniske opslagsværker med i alt over 5000 elektroniske tidsskrifter til rådighed for bibliotekets lånere via et onlinekatalog, der er tilgængeligt 24 timer i døgnet.
Du kan blive oprettet som låner via bibliotekets hjemmeside: http://forsvaret.dk/FAK/bibliotek/Pages/default.aspx
Sommerlæsning på videnskab.dk
I et blogindlæg på videnskab.dk dykker astrokulturblogger Thore Bjørnvig ned og nørder med detaljerne i et spændende loppemarkedsfund, nemlig magasinet »Månedens Science Fiction« fra 1977, hvor annoncerne vidner om grænser mellem fantasi og virkelighedens ufoer: http://videnskab.dk/videnskabdk/i‑kodet-pa-wordfeud-snydere-og-ufo-elskere. Thore Bjørnvig har også skrevet dette blogindlæg:
http://videnskab.dk/blog/det-ydre-rums-religion
Tunguska — 104 år siden — løsning på vej?
En enorm eksplosion fandt sted den 30. juni 1908 i Tunguska-regionen i Sibirien og forårsagede ødelæggelse af over 2.000 km² af taigaen. Tryk- og seismiske bølger blev registreret så langt som 1.000 km væk, og der optrådte usædvanligt lyse nætter i det nordlige Europa og Centralasien og andre usædvanlige fænomener. Denne Tunguska hændelse har sandsynligvis forbindelse med et kosmisk legemes sammenstød med Jorden, hvilket bevirkede en kraftig eksplosion 5–10 km over jordens overflade med frigivelse af 10–15 Mton energi.
Fragmenter af det kosmiske legeme (en komet eller en asteroide) er aldrig blevet fundet, og dets natur er derfor til stadig debat.
 |
|
En række italienske forskere har i årevis foretaget ekspeditioner til eksplosionsområdet og foretaget mangeartede målinger.
Forskerne har for kort tid siden fået optaget en artikel i GEOCHEMISTRY GEOPHYSICS GEOSYSTEMS, VOL. 13, Q05008, 12 PP., 2012. |
I en nye videnskabelig artikel offentliggør forskerne deres resultater af magnetiske og seismiske undersøgelser af en lille sø, Lake Cheko, der ligger ca. 8 km NV for eksplosionens epicenter. Forskerne fra universitetet i Bologna mener at søen kan være et nedslagskrater forårsaget af et fragment af Tunguska-legemet.
Forskerne fra Bologna hævder at have opdaget en sten-fragment i søen, der kunne være en rest af meteoritten, der måske forårsagede eksplosionen. Seismisk refleksion og magnetiske data viser iflg. forskerne noget ukendt, tæt ved søen centrum, omkring 10 meter under søbunden, og de „afvigende resultater“ kan efter deres opfattelse være i overensstemmelse med tilstedeværelsen af et begravet stenobjekt og kan støtte deres opfattelse af Lake Cheko som et nedslagskrater fra Tunguska-hændelsen.
For en gangs skyld lader det til, at der skulle være en rimelig mulighed for at kunne be- eller afkræfte denne teori: Ved en koordineret indsats burde det være overkommeligt at bringe boreudstyr ud til området for at optage en materialeprøve, der kan vise, om der skulle være tale om en meteorit. I så fald ville det være det første omfangsrige videnskabelige forskningsmateriale fra 1908-hændelsen, der er fundet i området og som så kan kaste et velkomment lys over mysteriet.
Læs mere om den nye videnskabelige artikel:
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2145769/Have-scientists-finally-meteorite-set-1908-Tunguska-explosion.html
http://www.agu.org/pubs/crossref/2012/2012GC004054.shtml
Husk at reservere i god tid
 |
|
American Museum of Natural History reklamerede i 1950 for sin nye rumudstilling ved at bede besøgende forestille sig selv som turist i rummet.
Snart modtog museet anmodninger om reservationer fra hele verden, og man lovede derfor at videregive sin reservationsliste til den institution, der kom til at stå for den første rumrejse. Ovenfor ses en af Hayden Planetariums bekræftelser på pladsreservation ved de første interplanetariske rumrejser. Reservationerne — mange af dem fra børn — viser helt tydeligt den store interesse for de nye rejsemål, her anført som Månen, Venus, Mars, Jupiter og Saturn med anført rejsetid og afstand. http://www.wired.com/wiredscience/2012/06/ticket-to-space/ |
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
