Objek­ter over Vester­bro?

I den­ne arti­kel beret­ter en af UFO-Mails læse­re, Tho­mas B. Jør­gen­sen, om sin under­sø­gel­se af to usæd­van­li­ge obser­va­tio­ner gjort på Vester­bro i Køben­havn for en del år siden. Artik­len beskri­ver obser­va­tø­rer­nes ople­vel­ser og dis­ku­te­rer muli­ge sam­men­hæn­ge med andre besyn­der­li­ge ople­vel­ser og obser­va­tø­rer­nes per­son­lig­hed.

Jeg vil i den­ne arti­kel beret­te om en noget kom­pleks „nær­kon­takt-sag“, som jeg ved lidt af et til­fæl­de faldt over på et tids­punkt, hvor min inter­es­se for den­ne slags hæn­del­ser var på sit høje­ste. Jeg blev intro­du­ce­ret til sagen via en stu­di­e­kam­me­rat, Chri­sti­an, som jeg læste med på et seme­ster på Roskil­de Uni­ver­si­tet (RUC) for to år siden. Det meste af den­ne arti­kel byg­ger på detal­jer, der frem­kom i den­ne peri­o­de og skal der­for læses med et par års for­skyd­ning i bag­ho­ve­det.

Jeg hav­de egent­lig ikke for­talt Chri­sti­an så meget om min inter­es­se i ufo­er og lig­nen­de, men på den anden side kun­ne han nok ikke und­gå at få øje på de man­ge bøger om emnet, der stod på min reol der­hjem­me. Under alle omstæn­dig­he­der kan jeg bare huske, at han en dag sprang halvt op af min sofa og sag­de at hey, hans kone hav­de da for resten haft en ople­vel­se med en ufo, til­ba­ge langt før de hav­de lært hin­an­den at ken­de. Først tænk­te jeg, at det lød inter­es­sant, men hav­de egent­lig ikke for­ven­tet så meget andet end en histo­rie om et lys på him­len, der opfør­te sig under­ligt — eller andet ude­fi­ner­bart i den stil, som de fle­ste ople­vel­ser jo er. Jeg tror hel­ler ikke, at Chri­sti­an selv kend­te til så man­ge af detal­jer­ne. Det skul­le dog vise sig at være en sag af den mere kon­tro­ver­si­el­le type. Sagen har to pri­mæ­re vid­ner: Mari­an­ne, som er Chri­sti­ans kone, og Mari­an­nes tid­li­ge­re kære­ste Marco (pseu­do­nym), som jeg beg­ge inter­viewe­de over fle­re omgan­ge.

Mari­an­nes ople­vel­se

Mari­an­nes ople­vel­se fandt sted en som­mer i mid­ten af 1990erne (mulig­vis i 1996) i en lej­lig­hed i en byg­ning for enden af Carit Etlars Vej på Vester­bro i Køben­havn. Lej­lig­he­den har altan på den ene side og en fransk altan i gav­len (se bil­le­de). Den umid­del­ba­re udsigt fra den fran­ske altan er et stort lej­lig­heds­kom­pleks, som blo­ke­rer for vide­re udsigt til Vester­bro­ga­de, men alli­ge­vel lig­ger i en vis afstand fra lej­lig­he­den. Imel­lem de to byg­nin­ger lig­ger en ind­heg­net, asfal­te­ret fodbold/basketball bane, som fyl­der et rela­tivt stort are­al.

Byg­nin­gen der huser Mari­an­nes gam­le lej­lig­hed
på Carit Etlars Vej. På den hvi­de faca­de ses to fran­ske
alta­ner, hvoraf den neder­ste hør­te til Mari­an­nes lej­lig­hed.

Mari­an­ne for­tæl­ler, at ople­vel­sen nok har fun­det sted hen under de sene nattetimer/tidlige mor­gen­ti­mer. Hun husker, at det var ved at bli­ve lyst uden­for. Hun hav­de tid­li­ge­re truk­ket sen­gen hen til alta­nen, for­di det var varmt i vej­ret, og hun der­for kun­ne lig­ge og få luft. Hun husker, at Marco var der, og at han hav­de været ude og feste det meste af nat­ten og var kom­met for­bi kort tid for­in­den. Mari­an­ne husker, at hun lå lys­vå­gen i sen­gen, mens Marco var fal­det i søvn, og at hun var meget mere afslap­pet end nor­malt. Et eller andet anspo­re­de hen­de på et tids­punkt til at kig­ge ud af vin­du­et — eller også gjor­de hun det sim­pelt­hen bare på uden nogen vide­re grund — hun er ikke selv helt sik­ker. Uden­for så hun et fly­ven­de objekt, som var alu­mi­ni­ums­far­vet (sam­me far­ve som en „stan­dard“ gry­de) og uden vin­du­er eller andre ken­de­tegn på over­fla­den. Objek­tet svæ­ve­de over fodbold/basketbanen lige uden for vin­du­et. Mari­an­ne beskri­ver sel­ve „krop­pen“ på objek­tet som væren­de i alt 5–6 meter lang inklu­si­ve et par „vin­ger“ for­bun­det med et slags rør til „krop­pen“ af objek­tet (se teg­ning). Det stod stil­le i luf­ten mel­lem de to byg­nin­ger. Mari­an­ne beskri­ver det, som om tiden gik i et under­ligt tem­po — nær­mest som om der kør­te to for­skel­li­ge tids­linjer på én gang, og som om ufo­en var utro­ligt lang­som. Der var ingen lyde eller lug­te — Mari­an­ne beskri­ver det, som om der nær­mest „ikke var noget“. Hun føl­te sin rum­li­ge sans og tids­for­nem­mel­se var det ene­ste, der var frem­træ­den­de under ople­vel­sen. Hun husker det som om, at hun prø­ve­de at væk­ke Marco, men at han var fuld­stæn­dig væk. Objek­tet begynd­te efter noget tid at bevæ­ge sig væk og nær­mest rundt om byg­nin­gen, hen imod den side af byg­nin­gen, hvor køk­ke­net var. Mari­an­ne føl­te af en eller anden grund, at hun kun­ne nå ud og se objek­tet gen­nem køk­ken­vin­du­et, men da hun kom der­ud, var der intet at se. Hun så ikke objek­tet igen efter­føl­gen­de. Mari­an­ne er sik­ker på, at der ikke kan være gået så lang tid, efter­som solen sta­dig ikke var stå­et op end­nu, da epi­so­den end­te. Hun husker det som om, hun blev lidt skræmt over ople­vel­sen, men hun hav­de mest af alt følel­sen af at objek­tet bare var „nys­ger­rigt“ eller at det var „på vej vide­re“

Objekt, som Mari­an­ne illu­stre­rer det („ren­teg­net“ på com­pu­ter af artik­lens for­fat­ter). Hun mener at kun­ne huske ret tyde­ligt, at de to „vin­ger“ var for­bun­det med en slags rør.

 

Marco nåe­de aldrig at se objek­tet, men de dis­ku­te­re­de epi­so­den og undre­de sig meget over, at han ikke hav­de nået at se det i tide. Et par dage efter er han igen på besøg hos Mari­an­ne og fin­der her en teg­ning, hun har lavet af objek­tet. Det­te får Marco til at gå nær­mest i panik, for han gen­kend­te det som det sam­me objekt, han fle­re år før obser­ve­re­de ikke langt der­fra, også på Vester­bro (mere om det­te sene­re).

Mari­an­ne husker, at hun i for­læn­gel­se af sin ople­vel­se fik en meget liv­lig „Ali­en drøm“ med nog­le meget høje, gyld­ne „super-kvin­der“, der lig­ne­de men­ne­sker bort­set fra deres høj­de (de var meget høje­re end almin­de­li­ge kvin­der) og sto­re hove­d­er. I drøm­men hav­de hun til opga­ve at løse en mis­sion af en slags. En af kvin­der­ne var gravid, og Mari­an­ne skul­le måske rin­ge hjem fra deres rum­skib.

Mari­an­ne mener, at kun­ne huske at have fun­det nog­le under­li­ge mær­ker på krop­pen i for­bin­del­se med ople­vel­sen, men hun kan ikke huske, om det var (umid­del­bart) før eller efter. Hun beskri­ver mær­ker­ne lige­som, hvis man var ble­vet slå­et med en hår­bør­ste.

Mari­an­nes nuvæ­ren­de mand Chri­sti­an, som var til ste­de under den ene af vores sam­ta­ler, beskri­ver også at have haft sam­me mær­ker ved fle­re lej­lig­he­der. Måske end­da før han mød­te Mari­an­ne. Han er tyde­ligt berørt af sam­ta­len, da vi kom­mer ind på det­te emne og bli­ver meget efter­tænk­som. De beskrev mær­ker­ne som 5 små prik­ker, i et møn­ster som en 5’er på en ter­ning. Som end­nu en detal­je kan det næv­nes, at Chri­sti­an kald­te Mari­an­ne for hans „inter­ga­lak­ti­ske stjer­ne­g­u­din­de“ en af de før­ste gan­ge, han mød­te hen­de (inden han vid­ste noget om hen­des ople­vel­se).

Lejer­bo-byg­nin­gen der lig­ger på den anden side
af fod­bold­ba­nen (set fra siden).

Om Mari­an­ne

Jeg fin­der det nød­ven­digt og rele­vant at ind­dra­ge nog­le fle­re detal­jer om Mari­an­ne, da det er doku­men­te­ret, at der ofte kan spo­res en vis sam­men­hæng mel­lem den­ne type ufo-ople­vel­ser og per­son­lig­heds­ty­pe, samt vid­ners tid­li­ge­re ople­vel­ser af „over­na­tur­lig“ art. Man­ge ufo-for­ske­re har gen­nem tiden enten bevidst ude­ladt at doku­men­te­re dis­se af for­skel­li­ge årsa­ger (fx i for­hold til at fast­hol­de en vis sam­men­hæng i præ­sen­ta­tio­nen af „hår­de facts“ om deres ufosa­ger), eller bare været blin­de for det, for­di de ikke har spurgt ind til det. Da vid­ner­ne ikke nød­ven­dig­vis selv dra­ger en sådan sam­men­hæng, brin­ger de det ofte hel­ler ikke selv på banen.

Jeg har selv været mere opta­get af og inter­es­se­ret i den mere psy­ko­so­ci­a­le og „para­nor­ma­le“ del af ufo­lo­gi­en (repræ­sen­te­ret ved eksem­pel­vis Jacques Val­lée, Jen­ny Rand­les og andre). Jeg har ikke bevidst ønsket at til­pas­se den­ne sag til nogen fast­lagt teo­ri fra min side, men sam­ti­digt er jeg nødt til at være ærlig i for­hold til at jeg har været opmærk­som på den­ne type sam­men­hæn­ge gen­nem læs­nin­gen af før­nævn­te ufo­lo­gers vær­ker. Jeg har der­for spurgt bevidst ind til detal­jer, som dis­se har frem­hæ­vet som nøg­le­punk­ter. Jeg næv­ner det­te for at læse­ren kan for­stå mit udgangs­punkt, og hvor­for jeg har kon­cen­tre­ret mig om den­ne type oplys­nin­ger frem for de mere „hånd­gri­be­li­ge“ detal­jer. Jeg meget åben for at mod­ta­ge sup­ple­ren­de spørgs­mål fra læser­ne, som jeg kan give vide­re til Mari­an­ne og Marco. Jeg mener, at man altid bør prø­ve at se på sagen fra fle­re sider, og at den ene teo­ri ikke ude­luk­ker den anden.

Mari­an­ne er i star­ten af 30erne og mor til tre børn. De to af bør­ne­ne på et og tre år har hun med Chri­sti­an og den sid­ste, en dat­ter på 10 år, fik hun i sin tid med Marco. Mari­an­ne er desig­ner og arbej­der for tiden spe­ci­elt med møbel­de­sign. Hun har efter eget udsagn aldrig taget stof­fer, aller­højst røget en joint en gang imel­lem. Mari­an­ne har gen­nem sit liv haft en del andre usæd­van­li­ge ople­vel­ser, men intet der umid­del­bart har ledt hen­de til at for­bin­de dem med hen­des ufo-ople­vel­se. Da hun var lil­le men­te hun, at hun kun­ne fly­ve, og at hvis hun bare kon­cen­tre­re­de sig nok om det, så kun­ne hun hæn­ge i luf­ten. Fak­tisk siger hun, at hun sta­dig ikke helt kan slip­pe tan­ken om, at det en dag vil kun­ne lade sig gøre for hen­de, og at hvis hun begyn­der at tæn­ke i de baner, så kom­mer ide­en mere kraf­tigt frem igen. Men det er ikke noget, hun tæn­ker meget over til dag­lig.

Da Mari­an­ne var i bør­ne­ha­ve­al­de­ren døje­de hun med „flim­mer“ for øjne­ne, nær­mest som når man ser en død tv-kanal med sne på. Hen­des for­æl­dre tog hen­de til fle­re læger og spe­ci­a­li­ster, hvor hun blandt andet blev under­søgt for epi­lepsi, men ingen kun­ne for­kla­re, hvad hun fej­l­e­de. Efter nogen tid for­svandt det af sig selv. Mari­an­ne kun­ne også se „sam­men­træk­ken­de for­mer“, da hun var lil­le. Den­ne for­nem­mel­se duk­ker sta­dig op af og til, også i for­bin­del­se med hen­des arbej­de som desig­ner. Mari­an­ne beskri­ver det nær­mest som frak­tal-bil­le­der i en pau­seskærm, den slags der for­me­rer sig efter, hvil­ken slags musik der bli­ver spil­let. Hun opfat­ter det som noget, der udvi­der sig og træk­ker sig sam­men. Mari­an­ne siger også, at hun kan se for­skel­li­ge figu­rer, fx ansig­ter, for­an sig, når hun luk­ker øjne­ne, især lige inden hun skal sove. Hun føler, at hvis hun kun­ne lære at kon­trol­le­re den­ne fore­stil­lings­ev­ne bed­re, fx gen­nem trans­cen­den­tal­me­di­ta­tion, så kun­ne hun bru­ge det til enormt meget i sit liv. Mari­an­ne kan huske ret langt til­ba­ge i sin barn­dom, blandt andet husker hun med rime­lig stor tyde­lig­hed da hen­des søster blev født. Da var hun selv ca. to år.

Marcos ople­vel­se

Marco hav­de som nævnt en ople­vel­se fle­re år før Mari­an­nes af, hvad han mener er det sam­me objekt/fartøj. Marcos ople­vel­se fandt sted en som­mer i slut­nin­gen af 1980erne eller måske 1990 på Eskilds­ga­de på Vester­bro, tæt ved Vester­bro Torv. Marco og to ven­ner hav­de kørt på rul­les­køjter det meste af dagen og var i gang med at over­ve­je at tage hjem. Marco og hans ven­ner husker det, som var det tus­mør­ke, måske omkring kl. 21. På det­te tids­punkt står Marco helt nede ved Vester­bro Torv, med Vester­bro Ung­doms­gård på høj­re hånd, men hans ven­ner er helt nede ved Isted­ga­de.

Plud­se­lig hører han en meget kraf­tig rum­len, mere kraf­tigt end når et fly bry­der lyd­mu­ren. Det får ham til at kig­ge op. Her ser han et objekt, der lig­ner en kagerul­le i for­men, bare med meget tyk­ke­re hånd­tag (meget lig det Mari­an­ne så), kom­me fly­ven­de „side­læns“ over hove­d­et på ham og vide­re ned gen­nem gaden i det styk­ke af him­len, der var syn­ligt mel­lem top­pen af byg­nin­ger­ne (se bil­le­de).

Eskilds­ga­de, hvor Marco og hans ven­ner opholdt sig, set
i den ret­ning objek­tet fløj og for­svandt i hori­son­ten.

Objek­tet var grå­ligt og mør­ke­re end him­len var på det tids­punkt. Objek­tets „krop“ var mør­ke­re end „hånd­ta­ge­ne“. Marco vur­de­rer at objek­tet var ca. 40 meter oppe og omkring 5–6 meter langt, hvil­ket fak­tisk pas­ser meget godt med Mari­an­nes beskri­vel­se. Alt imens objek­tet fly­ver for­bi ovenover, går alt lys lang­somt ud hen ad vej­en, både i gade­lam­per og i lej­lig­he­der — og tæn­der igen så snart objek­tet har pas­se­ret. Objek­tet fort­sæt­ter ned mod Isted­ga­de, men for­svin­der ud af syne, inden det når så langt (måske i sky­er­ne, der er ret over­sky­et den dag). Marco beskri­ver det som om at det suge­de ener­gi fra omgi­vel­ser­ne.

Obser­va­tio­nen vare­de iføl­ge ham i 20–30 sekun­der, inden objek­tet for­svandt af syne. Marco prø­ve­de i al den tid des­pe­rat at få sine ven­ner til at se objek­tet, men for­gæ­ves. Ven­ner­ne når ikke at se objek­tet, men de kan dog beg­ge huske både strøms­vig­tet og den høje lyd. En af kam­me­ra­ter­ne hører få dage efter om et „ufor­klar­ligt strøms­vigt“ i Køben­havn, men det har ikke været muligt at fin­de ud af, hvor­når det­te var — hel­ler ikke ved at kig­ge i gam­le avi­ser. Men hvis strøm­men er kom­met igen så hur­tigt, som Marco beskri­ver, så er det måske hel­ler ikke så under­ligt, da det i så fald har været gan­ske kortva­rigt. Der var ingen andre men­ne­sker i områ­det efter, hvad Marco husker, og de tal­te hel­ler ikke med andre efter­føl­gen­de.

„Pas­sa­gen“ imel­lem byg­nin­ger­ne, hvor objek­tet fløj, og en
sim­pel skit­se af hvor­dan objek­tet iføl­ge Marco frem­stod.
Far­ve og stør­rel­se mat­cher ikke, men for­men er grund­læg­gen­de rig­tig.

Da Marco fle­re år efter hør­te, hvad Mari­an­ne hav­de ople­vet, og så at hun teg­ne­de (hvad han mener er) det sam­me objekt, var det som en for­løs­ning for ham. Ende­lig var der nogen, der hav­de set det sam­me, og han kun­ne lige­som erken­de, at det ikke bare var en hal­luci­na­tion, han hav­de haft den dag. Men han har altid syn­tes, det var under­ligt, at han ikke selv nåe­de at se objek­tet den nat/morgen sam­men med Mari­an­ne. De dis­ku­te­re­de det man­ge gan­ge efter­føl­gen­de, iføl­ge Marco, og han ople­ve­de det selv som om „tiden var imod ham“. Han husker også Mari­an­nes drøm ret tyde­ligt.

Afslut­ten­de tan­ker

Det­te er en sag med man­ge klas­si­ske træk og detal­jer, som går igen i andre sager. Alli­ge­vel er der vis­se ting, der er ret unik­ke, i hvert­fald i dansk sam­men­hæng. Jeg har mine egne tan­ker om, hvor­dan det hele hæn­ger sam­men, men jeg vil lade det være op til den enkel­te læser at for­me sine teo­ri­er. Ingen tvivl om at fore­kom­sten af det sam­me type objekt over lang tid kan føre til tan­ker om et form for „obser­va­tions­far­tøj“, der har ope­re­ret i Køben­havn og af en eller anden grund har haft sær­ligt fokus på bestem­te per­so­ner, jf. Marco og Mari­an­ne. På den anden side så er det vig­tigt at note­re sig, hvor få per­so­ner der fak­tisk har set objektet/objekterne — det er fak­tisk kun Mari­an­ne og Marco, og de har end­da ikke set det sam­ti­digt. Ud over det­te er der en vis tids­mæs­sig fak­tor, der går igen i til­fæl­det med Mari­an­nes obser­va­tion, hvor både hun og Marco føl­te sig uden for den nor­ma­le ram­me af tid og nær­mest afskå­ret fra omgi­vel­ser­ne for en begræn­set peri­o­de (symp­to­mer på hvad Jen­ny Rand­les ofte har beskre­vet som „OZ-fak­to­ren“). Det­te kan sam­ti­dig lede tan­ker­ne i ret­ning af mere psykiske/psykologiske for­kla­rings­mo­del­ler, men med en vis fysisk dimen­sion som mulig kata­ly­sa­tor for ople­vel­sen. Hvor­dan man end væl­ger at se på det, så er der dog ingen tvivl om, at det­te er en utro­ligt inter­es­sant sag, og man kan spør­ge sig selv om, hvor man­ge andre af sam­me slags der gem­mer sig rundt om i lan­det.

Yder­li­ge­re oplys­nin­ger søges

Det kun­ne være inter­es­sant at fin­de ud af om andre kan huske — eller ken­der nogen, der kan huske — strøms­vig­tet på Vester­bro. Det­te er en af de mest hånd­gri­be­li­ge ele­men­ter i sagen. Sådan­ne oplys­nin­ger vil­le kun­ne hjæl­pe med at sæt­te en mere præ­cis dato for Marcos ople­vel­se. I sid­ste ende vil den ene­ste direk­te måde at fin­de ud af noget være at spør­ge folk, der har boet på Eskilds­ga­de og omkring Vester­bro Torv siden 1980erne, om de kan huske en sådan epi­so­de. Det­te er dog lidt græn­se­over­skri­den­de, men jeg erken­der, at det kan bli­ve nød­ven­digt at gøre. Det vil­le også være inter­es­sant at høre, om nogen skul­le have set sam­me objekt som Mari­an­ne. Eller måske ople­vet noget usæd­van­ligt, der kan have for­bin­del­se til epi­so­den. Eller måske andre eksemp­ler på sam­me type hæn­del­ser i det hele taget. Ud over at have præ­sen­te­ret en spæn­den­de sag, håber jeg, at jeg med den­ne arti­kel kan få andres kom­men­ta­rer, for­slag eller egne ople­vel­ser, som kan bru­ges til at udbyg­ge sagen og bidra­ge med nye per­spek­ti­ver. Alt der menes at kun­ne have en sam­men­hæng, mod­ta­ges med åbne arme. Min e‑mail er:ruggamuffdivin@gmail.com.

SUFOI’s kom­men­tar

Vi er i SUFOI gla­de for at mod­ta­ge læser­nes bidrag og tan­ker i for­hold til kon­kre­te obser­va­tio­ner og ufo­fæ­no­me­net i det hele taget. I den­ne arti­kel beskri­ver Tho­mas B. Jør­gen­sen to inter­es­san­te ople­vel­ser og hans over­vej­el­ser i for­læn­gel­se af dis­se.

På bag­grund af vores erfa­rin­ger fra man­ge års rap­port­ar­bej­de er vi nok til­bø­je­li­ge til at mene, at der meget vel kan være tale om to uaf­hæn­gi­ge obser­va­tio­ner. Til­fæl­di­ge sam­men­fald af hæn­del­ser i tid og/eller rum er ikke i sig selv usæd­van­li­ge, hvil­ket de fle­ste men­ne­sker ople­ver fra tid til anden. Fx har man­ge sik­kert ople­vet at tæn­ke på en per­son i sam­me øje­blik som ved­kom­men­de rin­ger. Det­te kan i den kon­kre­te situ­a­tion vir­ke besyn­der­ligt. Men taget i betragt­ning af, hvor tit man i løbet af en dag, et år eller et helt liv gri­ber tele­fo­nen og rin­ger til andre, er det ikke så mær­ke­ligt, at det vil fore­kom­me i ny og næ. Det mod­sat­te, at det aldrig fore­kom, vil­le være end­nu mere usand­syn­ligt.

Vi har blandt vores rap­por­ter adskil­li­ge eksemp­ler på, at hæn­del­ser, som i udgangs­punk­tet er uaf­hæn­gi­ge, er ble­vet koblet sam­men til sam­men­hæn­gen­de for­tæl­lin­ger af obser­va­tø­rer­ne selv (og i nog­le til­fæl­de også af SUFOI’s rap­por­t­op­ta­ge­re). Det­te er beskre­vet i detal­jer i bogen »50 år med ufo­er«, som kan down­lo­a­des gra­tis fra vores hjem­mesi­de (læs kapit­let »Når fle­re fæno­me­ner bli­ver til én ufo«). Mari­an­nes ople­vel­se af en sam­men­hæng mel­lem mær­ker­ne på huden og obser­va­tio­nen af fæno­me­net på him­len kan være udtryk for sam­me ten­dens til at tol­ke en sam­men­hæng mel­lem hæn­del­ser. Se i den for­bin­del­se også artik­len »Bort­ført af ufo? Eller meteor?« i UFO-Mail nr. 135.

Til­sva­ren­de har vi man­ge eksemp­ler på, hvor­dan obser­va­tø­rer under deres obser­va­tion ople­ver, at de nær­mest „står uden for tid og rum“ (jf. Mari­an­nes beskri­vel­se af at „tiden gik i et under­ligt tem­po“). Som om tiden nær­mest „går i stå“. Det­te gæl­der også i til­fæl­de, hvor det efter­føl­gen­de har været muligt at for­kla­re det obser­ve­re­de som et kendt fæno­men. Det­te anty­der, at der er tale om en form for natur­lig reak­tion på at ople­ve noget usæd­van­ligt. En reak­tion, som måske i sig selv bidra­ger til at gøre ople­vel­sen ekstra­or­di­nær for obser­va­tø­ren selv. Den­ne type af reak­tio­ner er beskre­vet i kapit­let „Obser­va­tø­rers reak­tio­ner“ i bogen »50 år med ufo­er«”, hvor også ople­vel­ser af en mere „trans­cen­den­tal karak­ter“ er omtalt.

I artik­len peger Tho­mas B. Jør­gen­sen på mulig­he­den for en sam­men­hæng mel­lem obser­va­tø­rer­nes „per­son­lig­hed“ og deres obser­va­tio­ner. Det­te er et inter­es­sant områ­de, som gen­nem åre­ne også har været gen­stand for viden­ska­be­li­ge stu­di­er. Blandt andet udvik­le­de de ame­ri­kan­ske for­ske­re She­ryl C. Wil­son og Theo­do­re X. Bar­ber i 1981 det psy­ko­lo­gi­ske begreb „fan­ta­si­til­bø­je­lig­hed“. Tho­mas’ beskri­vel­se af obser­va­tø­rer­ne kun­ne umid­del­bart lede tan­ker­ne hen på det­te begreb, som dæk­ker over per­so­ner, der bl.a. har en stør­re ten­dens til at tro på imag­i­næ­re væse­ner, have usæd­van­li­ge („over­na­tur­li­ge“) ople­vel­ser og sær­ligt leven­de drøm­me. Det skal under­stre­ges, at beteg­nel­sen „fan­ta­si­til­bø­je­lig“ anven­des som en beteg­nel­se for en grup­pe af befolk­nin­gen, der på alle øvri­ge punk­ter er gan­ske nor­ma­le. Der er alt­så ikke tale om nogen psy­ko­lo­gisk afvi­gel­se. Se evt. »50 år med ufo­er« s. 62–64 for mere om sam­men­hæn­gen mel­lem obser­va­tø­rer og per­son­lig­heds­træk.

Lige­som Tho­mas B. Jør­gen­sen vil vi i SUFOI også ger­ne opfor­dre læse­re med ide­er, for­slag eller kom­men­ta­rer til Tho­mas’ arti­kel — og til den­ne kom­men­tar — til at skri­ve til os. Send dine tan­ker til os på Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion — SUFOI.

Fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

8791 Tra­neb­jerg, Sam­sø, 23. febru­ar 2012

Fra Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um modt­og SUFOI’s Foto­af­de­ling et foto, mod­ta­get fra 65-åri­ge Ib Skou, der er bosat på Sam­sø, og som i sin fri­tid er meget opta­get af foto­gra­fe­ring:www.ibskou.jalbum.net

Foto­et viser umid­del­bart et pas­sa­ger­fly med en kon­dens­stri­be efter sig på en blå him­mel. Men lidt over fly­et ses en anden lys afteg­ning på him­len, der kan mysti­fi­ce­re. Kan det evt. være en bal­lon, som Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um spør­ger om i sin vide­re­sen­del­se til SUFOI.

Udsnits­for­stør­rel­se af det ori­gi­na­le ube­ar­bej­de­de foto.

 

I sin mail skri­ver Ib Skou bl.a.:

„Jeg med­sen­der et foto, og vil høre jer om I ved, eller kan fin­de ud af hvad den­ne fly­ven­de gen­stand på him­len evt. kan være?

Bil­le­det er taget 23. feb. kl. 13:13 under en sko­v­tur på den syd­li­ge del af Sam­sø fra en sko­vvej i Brat­tings­borg Sko­ven. Foto ret­nin­gen er nok pri­mært mod øst fra, hvor jeg stod.

Jeg faldt over det, for­di et almin­de­ligt rute­fly afteg­ne­de de kend­te jet­stri­ber, mens det fly­ven­de far­tøj, som fløj i mod­sat ret­ning (mod Øst), IKKE afsat­te til­sva­ren­de jet­stri­ber, hvil­ket undre­de.
Hvis man anta­ger at rute­fly­et lig­ger i omkring 12 km. høj­de, så var det andet ‚fly’ nok i en lave­re høj­de, hvil­ket man kun­ne se, da de pas­se­re­de i hver sin ret­ning.

Des­u­den så det sene­re ud til at ven­de den ene ende nedad mod jor­den, og tage en lang­som kurs nedad (visu­elt).

De frem­send­te fotos er alle­re­de zoo­met ind på et 480 mm objek­tiv, men gen­stan­de­ne ER meget langt væk, desvær­re. Og jeg hav­de ikke kik­kert med, desvær­re!!

Jeg har prø­vet at zoo­me ind så meget jeg kan, og det lig­ner abso­lut ikke et rute­fly, eller et almin­de­ligt fly for den sags skyld. (måske en satellit/rumstation ???) I har sik­kert også mulig­he­der for at zoo­me bil­le­det ind på jeres udstyr“.

Fore­spørgsel til DMI

Måske var der noget om bal­lon­te­o­ri­en. Kun­ne der evt. være tale om en forsk­nings­bal­lon, der så og sige hav­de tabt pusten og var på vej ned fra stør­re høj­der?
Fra SUFOI gik der der­for straks en fore­spørgsel af sted til DMI, om man der hav­de kend­skab til bal­lon­ty­per el.lign. med det­te udse­en­de og sam­ti­dig kun­ne bekræf­te ca. vind­ha­stig­hed/-ret­ning for pågæl­den­de lokalitet/tid (for evt. at se, om objek­tets fly­ve­må­de kun­ne være i over­ens­stem­mel­se med noget vind­bå­ret).

Thor Hartz fra Data & Kli­ma Infor­ma­tion ved Dan­marks Mete­o­r­o­lo­gi­ske Insti­tut sva­rer hur­tigt til­ba­ge, at han må indrøm­me, at han desvær­re ikke kan se, hvad det er, der ses på him­len og oply­ser sam­ti­dig, at vin­dret­nin­gen kom fra vest-nord­vest med en mid­del­vind på 9,9 m/s. Den obser­ve­re­de fly­ve­ret­ning var der­for ikke umid­del­bart i mod­strid med vin­dret­nin­gen.

Som det ses oven­for sker det, at SUFOI kon­tak­ter DMI i rela­tion til efter­forsk­ning af for­skel­lig­ar­te­de ufo-rela­te­re­de sager.

DMI hen­vi­ser til gen­gæld selv på sin hjem­mesi­de til, at man hen­ven­der sig til Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um, hvis man ser et meteor eller noget satel­lit-rela­te­ret. Ser man noget andet ufor­klar­ligt bevæ­ge sig hen over him­len, så anmo­der DMI om, at man kon­tak­ter SUFOI.

Bil­led­be­hand­ling

Det var umid­del­bart tan­ken også at kon­tak­te NAVIAIR i Kastrup, Fly­ve­våb­net mfl.
I mel­lem­ti­den var der anvendt en del timer på for­skel­li­ge for­mer for bil­led­be­hand­ling af det mod­tag­ne foto, uden at det­te hav­de givet en klar løs­ning på, hvad der var obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret.
Der var taget yder­li­ge­re to fotos, som blev rekvi­re­ret fra foto­gra­fen.

Plud­se­lig sprang det i øjne­ne: Der var sim­pelt­hen tale om et ordi­nært pas­sa­ger­fly, der var foto­gra­fe­ret i et usæd­van­ligt per­spek­tiv, så det så ud, som om fly­et var på vej ned i en meget stejl vin­kel. Man kun­ne oven i købet se vin­ger­nes, moto­rer­nes og hale­par­tiets pla­ce­ring på flykrop­pen, efter bil­led­be­hand­lin­gen.

Ingen fly på rada­ren

Iflg. foto­gra­fi­er­nes elek­tro­ni­ske data var bil­le­der­ne taget kl. 13.13 og 13.14, hvil­ket også sva­re­de til foto­gra­fens oplys­nin­ger.
Så var det jo blot at gå ind på www.flightradar24.com og få bekræf­tet, at der det pågæl­den­de tids­punkt var to kryd­sen­de fly under­vejs øst for Sam­sø.
Som sagt, så gjort. Der var blot ingen pas­sen­de fly!

Kon­takt til foto­gra­fen igen for at få check­et kame­ra­ets aktu­el­le tids­indstil­ling. Ib Skou var meget inter­es­se­ret i efter­forsk­nin­gens for­løb og vend­te lyn­hur­tigt til­ba­ge med oplys­ning om, at kame­ra­et sta­dig var indstil­let på som­mer­tid, så obser­va­tio­nen hav­de egent­lig fun­det sted kl. 12.13, sva­ren­de til 11.13 UTC.

På det­te „rad­ar­bil­le­de“ fra www.flightradar24.com kl. 11.12 UTC ses to kryd­sen­de fly over Sej­rø­bug­ten syd for Sjæl­lands Odde, dvs. i øst­lig ret­ning set fra Sam­sø. Det­te er ca. 1 min. før før­ste foto blev taget.

Kl. 11.14 UTC ses det vest­gå­en­de fly med fly­ve­ru­ten mar­ke­ret. Iflg. de regi­stre­re­de data er der tale om et Boe­ing 737–8AS (B738) under­vejs fra Kau­nas, Litau­en til Edin­burgh i en fly­ve­høj­de på 11.575 m.

På sam­me rad­ar­bil­le­de kl. 11.14 UTC ses her det sydøst­gå­en­de fly med fly­ve­ru­ten mar­ke­ret. Iflg. de regi­stre­re­de data er der tale om et Boe­ing 737–8JP (B738) under­vejs fra Sta­van­ger til Hurg­ha­da, Egyp­ten i en fly­ve­høj­de på 10.660 m. Det ori­gi­na­le foto mat­cher dog mere f.eks. et McDo­nald MD80-fly, men der kan evt. være skif­tet fly.

 

Til sam­men­lig­ning ses tv. en udsnits­for­stør­rel­se af
det mod­tag­ne foto og th. ses et MD80-fly pla­ce­ret
i nogen­lun­de sam­me betragt­nings­vin­kel. Der er ingen
kon­dens­stri­be (con­trail) efter det­te sydøst­gå­en­de fly (øverst),
hvil­ket ikke er unor­malt, da dan­nel­sen af en kon­dens­stri­be
afhæn­ger af loka­le vej­r­for­hold i den aktu­el­le fly­ve­høj­de.
Sel­ve afteg­nin­gen mat­cher dog ikke det i fly­ve­pla­nen
angiv­ne fly — et Boe­ing 737–8JB (B738), da det på foto­et
ser ud til at have en anden motor­pla­ce­ring og anden ud-
form­ning af hale­pla­net, der mere lig­ner et McDo­nald MD80
(her­over) eller andet af den­ne type fly iflg. for­slag fra SUFOI’s
foto­kon­su­lent Hans Bød­ker, der er tidl. jager­pi­lot og over­tra­fik-
fly­ve­l­e­der. Han peger end­vi­de­re i sin kom­men­tar på, at sel­ska­bet
jo kan have skif­tet fly inden afgang.

Tra­fiks­ty­rel­sen

Foto­gra­fen hen­vend­te sig selv til Tra­fiks­ty­rel­sen med sit mysti­ske foto.

Sty­rel­sens »Cen­ter for Luft­fart« mel­der til­ba­ge til ham, at det lig­ner en MD80 eller CRJ (Moto­rer sid­der bagerst på fly­et og høj­der­o­ret højt), og vin­ger­ne frem­står som mør­ke skyg­ger.

Tra­fiks­ty­rel­sen føjer til, at jet stri­ber­ne (con­trails), dan­nes typisk i et høj­debånd, og nog­le gan­ge iso­le­ret i områ­der med til­stræk­ke­lig fug­tigt luft. Dvs., at det­te fly nok har lig­get høje­re end det bånd/område, hvor der dan­nes con­trails.

Foto­gra­fens bemærk­nin­ger

SUFOI’s Foto­af­de­ling var ikke i tvivl om kon­klu­sio­nen, som hur­tigt med­del­es foto­gra­fen Ib Skou, der efter­føl­gen­de kvit­te­rer med den­ne til­ba­ge­mel­ding:

„Tak for jeres rap­port om foto­et. Det er meget inter­es­sant, og jeg er helt enig med jer i, at man meget nemt kan bli­ve snydt af sine san­ser når man obser­ve­rer på dis­se afstande/vinkler, hvor vi ofte sav­ner egent­li­ge ‚fix­punk­ter’.

Den grun­dig­hed SUFOI har lagt for dagen (og I har dæl’­me arbej­det hur­tigt!) er meget betryg­gen­de i for­hold til de man­ge ind­be­ret­nin­ger der må kom­me overalt fra.

Der er man­ge værk­tø­jer at benyt­te sig af kan jeg se, — når man i dag kan anven­de inter­net­tet og de man­ge appli­ka­tio­ner der efter­hån­den lig­ger til­gæn­ge­li­ge.

Man­ge tak for ind­sat­sen og jeres ven­li­ge del­ag­tig­gø­rel­se i ‚opkla­rin­gen’. De sam­men­lig­ne­li­ge fotos af et MD fly og så mit foto efter­la­der vist ingen tvivl om, hvil­ket fly-skrog der er tale om. Sam­men­lig­nin­gen er sær­de­les over­be­vi­sen­de, og når du siger at fly­et var på vej til Egyp­ten, kan jeg langt bed­re for­stå den hæld­nings­vin­kel i for­hold til fly­ret­ning og den illu­sion der kan fore­kom­me.“

SUFOI’s Foto­af­de­ling tak­ker natur­lig­vis for de flot­te ord, men må sam­ti­dig erken­de, at der med de for­hån­den­væ­ren­de res­sour­cer kun i begræn­set omfang kan leves op til de aner­ken­den­de ord.

3900 Godt­håb, Grøn­land, 14. okto­ber 2006 — efter­lys­ning!

SUFOIs Foto­af­de­ling har mod­ta­get bil­le­der, taget den 14. okto­ber 2006, kl. 20.20 fra et skib på Godt­håbs­fjor­den i Grøn­land, men Foto­af­de­lin­gen efter­ly­ser gode bud fra læser­ne på, hvad der er foto­gra­fe­ret. Opta­gel­ser­ne er sket med et Minol­ta DiMA­GE F300 digi­talt kame­ra.

Foto­gra­fen for­tæl­ler:

„Pågæl­den­de dag var vi på wee­kend­t­ur med min kones arbej­de på sejl­tur på Godt­håbs­fjor­den, og der er jo helt mørkt om afte­nen, så der kan ikke have været reflek­tio­ner fra lys eller lign.

Vi stod på et tids­punkt nog­le styk­ker ude på dæk­ket og snak­ke­de, da der plud­se­lig var et lys på him­len, som bevæ­ge­de sig meget hur­tigt langs med høj­re side af ski­bet.

Hvor højt oppe det var, kun­ne jeg ikke skøn­ne, det bevæ­ge­de sig frem og til­ba­ge langs med høj­re side af ski­bet, da det plud­se­lig skif­te­de ret­ning (90 gra­der) og bevæ­ge­de sig over til ski­bet ven­stre side, hvor det så bevæ­ge­de sig meget hur­tigt frem og til­ba­ge langs ven­stre side af ski­be.

Da det så hav­de bevæ­get sig sådan et styk­ke tid for­svandt det, det lige­som sluk­ke­de lige­som man sluk­ker en lam­pe.“

Et af de ori­gi­na­le fotos med en lil­le lys­af­teg­ning næsten
midt i bil­le­det.

Sam­me foto med ændre­de lys­for­hold for om muligt at
frem­hæ­ve ekstra detal­jer i bil­le­det. Her­ved ses, at der
er andre sva­ge­re lys­af­teg­nin­ger at se.

Udsnits­for­stør­rel­se af det ori­gi­na­le foto.

Et andet af de ori­gi­na­le fotos med en lil­le lys­af­teg­ning
næsten midt i bil­le­det.

Sam­me foto med ændre­de lys­for­hold for om muligt at
frem­hæ­ve ekstra detal­jer i bil­le­det.

Udsnits­for­stør­rel­se af det ori­gi­na­le foto.

Bil­le­der­ne er taget med en eks­po­ne­rings­tid på 4 sekun­der, og der er ikke anvendt blitz iflg. bil­le­der­nes elek­tro­nisk data (EXIF).

SUFOI’s Foto­af­de­ling efter­ly­ser enhver hjælp eller kom­men­tar fra læser­ne, der kan med­vir­ke til en opkla­ring af, hvad der er foto­gra­fe­ret på Godt­håbs­fjor­den den­ne 14. okto­ber 2006.

Send kom­men­ta­rer til: www.ufo.dk

Løst og facts

Ufo-Phil som præ­si­dent?

Der er kom­met en ny sær­præ­get kan­di­dat på banen i for­bin­del­se med præ­si­dentval­get i USA, kun­ne man læse i dan­ske avi­ser i slut­nin­gen af febru­ar med bag­grund i et ritzau-tele­gram.

Den sel­vud­råb­te præ­si­dent­kan­di­dat Phil Hill siger, at han er i besid­del­se af skriftrul­ler fra det ydre rum, der giver ham man­dat til at bli­ve præ­si­dent — ikke blot for USA, men for hele ver­den — uden at skul­le beskæf­ti­ge sig med noget så bøv­let som demo­kra­ti­ske valg.

USA’s krigs­ski­be kan udskif­tes med fly­ven­de tal­ler­ke­ner. Sta­tu­en af Fri­heds­gu­din­den skal udskif­tes med en af Zaxon, der iflg. Hill er lede­ren af alle gode rumvæ­se­ner. Det er ikke små­ting, Phil Hill har på pro­gram­met.

Fore­lø­big har han for­ment­lig kun en begræn­set til­hæn­ger­ska­re inden­for bil­li­ge­re pro­gram­mer i under­hold­nings­bran­chen.
http://www.huffingtonpost.com/2012/02/21/ufo-phil-for-president_n_1289440.html.

En USO eller hvad?

En af UFO-Mails læse­re har spurgt til en til­dra­gel­se i star­ten af sep­tem­ber 2011, hvor nog­le sven­ske sej­le­re på vej fra Käringön ud mod Ska­ger­rak for at kig­ge efter mar­svin fik øje på et hvidt objekt, der så ud til at bevæ­ge sig gen­nem van­det ved deres sejl­båd.
Det er ikke en sag, der i SUFOI eller i UFO-Sve­ri­ge har til­truk­ket sig stør­re opmærk­som­hed, men et kig på net­tet giver lidt detal­jer om sej­ler­nes ople­vel­se.

Stil­l­bil­le­de fra video­op­ta­gel­sen, hvor man kan se den hvi­de gen­stand i havet ved siden af sejl­bå­den. Video: Mika­el Kor­an­der

 

Sej­le­ren Malin Kor­an­der beret­ter i et tele­fo­nin­ter­view med sven­ske Afton­bla­det om hæn­del­sen:

„Vi tro­e­de, det var et mar­svin, der lege­de med en bøje. Men bøj­en bevæ­ge­de sig så hur­tigt og lige igen­nem van­det, så vi hav­de mistan­ke om, der var noget andet bag bøjens mær­ke­li­ge bevæ­gel­ser, siger hun.

Vi fik det ind­tryk, at den kun­ne sid­de fast i en ubåd. I betragt­ning af den mili­tæ­re til­ste­de­væ­rel­se i regio­nen er det måske ikke helt umu­ligt. Vi er meget nys­ger­ri­ge og vil ger­ne vide, hvad det var vi så og video­fil­me­de.“

Malin og Mika­el Kor­an­der har efter sejl­tu­ren sendt video­fil­men ind til For­sva­ret.

Jour­na­list Clas Sva­hn, for­mand for UFO-Sve­ri­ge vor gode sam­ar­bejds­part­ner i Sve­ri­ge, har i en mail oplyst, at der var tale om en bøje, hvor nav­net Käringön kun­ne aflæ­ses på bøj­en.

Det var net­op den­ne ø, sejl­bå­den kom fra, så sel­ve bøj­en var der ikke noget mystisk ved.

Hvad der så har fået bøj­en til at bevæ­ge sig, er en anden ting. Der er på net­tet gæt­tet på alt fra ubå­de til under­vands-ufo­er til mar­svin, der har fået bøj­en på slæb i den Bohuslän­ske skær­gård.

Nik­las Fors­ström, som også var om bord på båden kald­te op til søred­ningsmyn­dig­he­der­ne på Käringön, der også straks gik ud for at under­sø­ge, hvad der fore­gik der­u­de.

Anders Bag­ge, Coast­gu­ard skip­per, mener efter­føl­gen­de, at der er tale om en ren illu­sion:

„Der er strøm i van­det. Bøj­en lig­ger stil­le, men det ser ud som om den bevæ­ger sig ind mod land. Det er en helt almin­de­lig begi­ven­hed, siger han.“

Inter­view og video kan ses på adres­sen: http://www.aftonbladet.se/webbtv/nyheter/djurnatur/article13636443.ab.

Jour­na­li­ster i det dybe vand

Berlingske.dk beskæf­ti­ge­de sig den 7. febru­ar 2012 med nog­le af de ret vil­de histo­ri­er, der er duk­ket op i medi­er­ne i for­bin­del­se med oplys­nin­ger­ne om den spæn­den­de Vostok­sø fun­det under Antark­tis-iskap­pen.

Søen blev opda­get til­ba­ge i 70’erne, da et engelsk-ame­ri­kansk-dansk for­sker­hold over­fløj sto­re dele af Antark­tis for at kort­læg­ge iskap­pen. Vostok­sø­en er til­sy­ne­la­den­de langt den stør­ste, der hidtil er fun­det. De ana­ly­se­re­de data fra over­flyv­nin­ger og satel­lit­må­lin­ger teg­ner omrid­set af en aflang, næsten tusind meter dyb, halv­må­ne­for­met skål fyldt med fersk­vand under det kilo­me­ter­tyk­ke dæk­ke af mas­siv glets­che­ris, som man for nylig har boret sig ned igen­nem.

For­sker­ne ven­ter sig meget af under­sø­gel­ser­ne af den­ne og andre totalt afson­dre­de søer under iskap­pen, men sam­ti­dig gives der i vis­se medi­er los for alskens vil­de teo­ri­er, der igen hen­tes op af møl­po­sen. Det være sig nazi-ubå­ds­ba­ser med ned­fros­ne lig af Adolf Hit­ler og Eva Braun eller min­del­ser om fil­men om fun­det af et begra­ve­de rum­skib, osv. osv.

Uan­set om du vil beva­re det køli­ge over­blik eller har inter­es­ser i den­ne type beret­nin­ger, kan du selv gra­ve vide­re via adres­sen:
http://www.b.dk/viden/kaempesoe-lokker-journalister-i-det-dybe-vand.

Nu kom­mer den — igen!

Nu er der igen en aste­roi­de på banen på kol­li­sions­kurs med Jor­den. Den­ne gang 2. juni 2040.

Aste­roi­den 2011 AG5 har taget over­skrif­ter­ne, da den iføl­ge NASA er den af alle aste­roi­der, der har størst risi­ko for at ram­le ind i Jor­den inden for de nær­me­ste årti­er.

Men vur­de­rin­gen tager kun høj­de for de aste­roi­der, hvis eksi­stens og baner man alle­re­de ken­der.

Sol­sy­ste­met huser også man­ge små objek­ter, som vi her fra Jor­den er afskå­ret fra at se, men som alle­re­de er på vej i mod os eller som plud­se­lig kan bli­ve diri­ge­ret ind i ret­ning mod Jor­den.

Det for­tæl­ler Videnskab.dk, der har inter­viewet Hen­ning Haa­ck, der er lek­tor ved Sta­tens Natur­hi­sto­ri­ske Muse­um og sam­ti­dig kura­tor for mete­o­rit­sam­lin­gen på Geo­lo­gisk Muse­um. Han for­sker i alt, hvad der rører sig i sol­sy­ste­met i form af mete­o­rit­ter, aste­roi­der og kome­ter.

„Dom­me­dags­sce­na­ri­et, hvor vi plud­se­lig bli­ver over­rum­plet af et omflak­ken­de objekt, kan fak­tisk godt ske, for der er sta­dig man­ge objek­ter, hvis eksi­stens vi ikke ken­der til“, siger lek­tor Hen­ning Haa­ck til Videnskab.dk.

 

Aste­roi­de 2011 AG5 blev opda­get 8. janu­ar 2011 af astro­no­mer, der er til­knyt­tet Mount Lem­mon Sur­vey i Tuscon, Arizo­na — det er et af de man­ge obser­va­tions­pro­gram­mer, der ved hjælp af et net­værk af telesko­per spot­ter og kort­læg­ger små him­me­lob­jek­ters baner.

Venus og Jupi­ter sta­dig på aften­him­len

Pla­ne­ter­ne Venus og Jupi­ter ses i den­ne tid sta­dig på aften­him­len og har alle­re­de givet anled­ning til indrap­por­te­ring af ufo-obser­va­tio­ner.

Venus ses meget lys­stærk på den vest­li­ge him­mel efter sol­ned­gang og går under hori­son­ten ved 21-tiden.

Sene­re føl­ger Jupi­ter, der går ned ved mid­nat­s­tid.
Pla­ne­ten Mars ses som en stor lidt gullig/orange stjer­ne på den øst­li­ge him­mel.

Læs mere om pla­ne­ter­ne hos Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um http://www.tycho.dk/.