Ny hjemmeside
Med udsendelsen af denne UFO-Mail har vi samtidig premiere på SUFOI’s nye ansigt. I en lang periode har ufo.dk’s webmaster, Flemming O. Rasmussen, arbejdet med at videreudvikle foreningens hjemmeside, så det bliver endnu nemmere for pressen, ufointeresserede og observatører at finde netop de informationer, de søger. Det er SUFOI’s formål med ufo.dk at kunne formidle velunderbygget viden om ufomyten samt viden om fænomener, der kan skabe ufooplevelser.
På forsiden af ufo.dk vil du altid kunne læse to nyheder fra det senest udsendte nyhedsbrev (UFO-Mail), og i menuen »UFO-Mail« findes alle de nyhedsbreve, som er udsendt gennem 10 år. I »Artikelarkiv« kan man vælge læsestof inden for de emnegrupper, som har ens interesse.
Alle, som har set noget uforklarligt på himlen, kan nemt indberette deres oplevelse i menuen »Observationer«, læse hvad andre har oplevet (helt tilbage fra 1996) og under punktet »Himlens fænomener« få viden om, hvilke naturlige himmelfænomener vi alle kan opleve som mystiske.
UFO er et meget populært søgeord på Google. De fleste hits er dog ret værdiløse, hvis man søger seriøs viden om emnet. Den emneopdelte links-liste på ufo.dk indeholder links, som er udvalgt for at gøre informationssøgningen mere kvalitativ, så man ikke spilder tid på det mest useriøse og amatøragtige. Adskillige af hjemmesiderne er nævnt for at vise mangfoldigheden — ikke fordi SUFOI nødvendigvis deler de meninger og tanker, som måtte blive offentliggjort på dem. Vil man holde sig løbende opdateret om, hvad der sker, kan man tilmelde sig hjemmesidernes nyhedsbreve.
SUFOI er en forening, hvor alt arbejde er frivilligt og ulønnet. Arbejdet med at undersøge ufooplevelser (fx analyser af fotos/film) samt selve den tekniske drift af ufo.dk koster naturligvis noget. Udgifterne finansieres dels af salget i SUFOI’s »Butik« dels af de støttebidrag, vi modtager fra trofaste medlemmer af »SUFOI’s Støttekreds«.
Det er naturligvis gratis at besøge ufo.dk. Du kan indberette din ufooplevelse og læse om ufomyten, uden at det koster noget som helst. Ja, du kan endda læse temmelig mange ufobøger! Se blot i menuen »Online bøger«.
Vi håber, at du får glæde af det nye ufo.dk, som vil være under stadig udvikling — og hører naturligvis gerne fra dig med ris, ros og gode ideer på Skandinavisk UFO Information — SUFOI.
Panik i luften
Med udsendelsen af denne UFO-Mail har vi samtidig premiere på SUFOI’s nye ansigt. I en lang periode har ufo.dk’s webmaster, Flemming O. Rasmussen, arbejdet med at videreudvikle foreningens hjemmeside, så det bliver endnu nemmere for pressen, ufointeresserede og observatører at finde netop de informationer, de søger. Det er SUFOI’s formål med ufo.dk at kunne formidle velunderbygget viden om ufomyten samt viden om fænomener, der kan skabe ufooplevelser.
Mars attacks!
Orson Welles’ radiohørespil »War of the Worlds« baseret på en roman af H.G. Wells og udsendt den 30. oktober 1938 var en genial blanding af en enkel og god historie, live-dansemusik, virkelighedsnære nyhedsindslag, stednavne som lød bekendte og „officielle“ udtalelser fra autoriteter.
Hørespillet fortalte, at astronomer havde observeret en række mystiske lyseksplosioner på Mars. Kort efter var et cylinderformet rumskib med fjendtlige marsboere landet ved Grovers Mill i New Jersey. Fjenderne fra Mars drog med skræmmende hurtighed i krigsmaskiner gennem USA med dødsstråler og giftgas.
Giftgas og gakgak
Selv om radiohørespillet var annonceret i avisernes programoversigter — ligesom det med jævne mellemrum blev annonceret i radioen, at der var tale om et hørespil — blev mange indbyggere grebet så meget af den livagtige og meget dramatiske historie, at de gik i panik.
En kvinde var overbevist om, at hun kunne lugte giftgassen og mærke varmestrålerne som beskrevet i radioen. En anden person blev dårlig af den indbildte giftgas.
Under udsendelsen fik politiet flere opkald fra borgere, som kunne skimte marsboerne og deres gigantiske krigsmaskiner uden for New Jersey.
Radiohørespillet beskrev marsboernes krigsmaskiner som tårnhøje, metalliske maskiner på tre insektlignende ben.
Denne beskrivelse fik skræmte indbyggere i Grovers Mill til at åbne ild mod noget stort, som svagt kunne skimtes gennem tågen, der indhyllede området denne dramatiske oktoberaften. De skydeglade og skræmte borgere punkterede dermed det lille samfunds vandtårn!
Vandtårnet i Grovers MillHistorien om de panikslagne landsbyboere, som beskød det lokale vandtårn i Grovers Mill, er måske bare en god historie, der med tiden er blevet en del af den folkelige fortælling om War of the Worlds. Dette spørgsmål behandler Joe Nickell i artiklen »Shootout with Martians: In the Wake of the 1938 Broadcast Panic«. |
 |
|
Orson Welles (1915–1985) under den effektfulde udførelse af »War of the Worlds«.
|
Flere grunde til panik
Hvorfor fik radiohørespillet en så dramatisk effekt? Radioen var et nyt og meget stærkt medie. De fleste amerikanere var meget afhængige af radioen som nyhedsmedie og til underholdning. Man havde vænnet sig til, at musikudsendelser blev afbrudt af nyhedsindslag — noget som Orson Welles udnyttede dygtigt i radiohørespillet, hvorved det blev meget realistisk.
Amerikanske borgere plejede at høre nyt ude fra den store verden, hvor Nazityskland havde annekteret Østrig, og Tjekkoslovakiet så ud til at blive det næste offer for den nazistiske krigsmaskine. For hver dag, der gik, kunne amerikanske udenrigskorrespondenter i Europa berette om begivenheder, som pegede mod en kommende krig, der meget muligt kunne inddrage USA.
Luftfartsteknologien havde „gjort verden mindre“, så selv amerikanske borgere kunne ikke længere føle sig for sikre. En invasionsangst lurede under overfladen, og faktisk troede mange radiolyttere, at speakeren i »War of the Worlds« havde fejlfortolket marsboernes invasion. En lytter sagde senere: „Speakeren fortalte, at en meteor var styrtet ned fra Mars. Jeg var sikker på, at han selv troede på det, men i baghovedet havde jeg den opfattelse, at meteoren blot var camouflage. Det var i virkeligheden et luftfartøj ligesom en zeppeliner, der lignede en meteor, og tyskerne angreb os med giftgas.“
Amerikanske lyttere var også vant til at skifte mellem de forskellige radiokanaler, hvis noget blev kedeligt. Denne vane havde endda sit eget øgenavn, airplaning, svarende til vore dages surfing på nettet. På denne måde tunede mange lyttere tilfældigt ind på War of the Worlds uden først at have hørt, at det var et radiohørespil.
 |
|
76 år gamle William Dock står klar til at modtage de fjendtlige væsner i Grovers Mill. Billedet er taget dagen efter radiohørespillet til glæde for avislæserne.
|
Radio versus aviser
De amerikanske aviser havde i dagene efter den 30. oktober 1938 travlt med at overdrive følgerne af Orson Welles’ hørespil. De materielle skader og ret så farverige historier om panikslagne indbyggere blev blæst op i aviserne, som fordømte Welles’ „misbrug“ af radiomediet. Welles opfattede de mange angreb fra aviserne som et udtryk for, at de følte sig truede af radioen som fremtidens nyhedsmedie.
Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange amerikanske borgere, der egentlig gik fra snøvsen denne oktoberaften i 1938. Psykologen Hadley Cantril fra Princeton University påstår, at mindst 6 millioner amerikanere hørte radiohørespillet. Heraf troede 1,7 millioner, at de lyttede til en nyhedsudsendelse, og 1,2 millioner af disse blev i større eller mindre grad påvirket.
Vi kan stadig skræmmes
Kunne War of the Worlds-panikken gentage sig i dag? Sagtens! Det skete senest i Portugal i 1998. Faktisk har rigtig mange siden 1938 prøvet at gøre Orson Welles kunststykket efter. De mest succesfulde af radiohørespillene (dvs. dem der har været bedst til at skræmme livet af folk) har haft det til fælles, at de brugte de samme effektfulde elementer som Welles’ 1938-produktion, havde kendte og troværdige speakere på rollelisten, samt at de i „nyhedsudsendelserne“ refererede til velkendte lokaliteter.
Nogle af radiohørespillene fik tragiske følger. Værst gik det i Ecuador i februar 1949, hvor optøjer og panisk flugt kostede 20 mennesker livet, og mange blev såret. Den menneskelige fantasi og angst kan være både stærk og livsfarlig.
John Gosling: »Waging The War of the
Worlds — A History of the 1938 Radio
Broadcast and Resulting Panic, Including
the Original Script«, 237 sider, illustreret i s/h,
McFarland 2009, ca. 46 £ Med gode noter,
stikordsregister og annoteret bibliografi og filmografi.
Bogen om War of the Worlds
Som dokumenteret i bl.a. SUFOI’s bog Projekt UFO — tro, løgne og kold krig har War of the Worlds haft stor betydning i forbindelse med ufomytens udvikling. Vil man dykke endnu længere ned i radiohørespillets historie og betydning, kan det varmt anbefales at læse John Goslings bog Waging The War of the Worlds — A History of the 1938 Radio Broadcast and Resulting Panic, Including the Original Script.
Goslings gennemillustrerede bog er noget af det grundigste, der er skrevet om War of the Worlds med baggrundsviden om Orson Welles og andre væsentlige aktører, historien om manuskriptets tilblivelse, forløbet under den dramatiske fremførelse af hørespillet, eftervirkningerne og de efterfølgende års mere eller mindre vellykkede efterligninger af Welles’ stunt.
John Gosling har skrevet mange artikler i britiske science fiction-tidsskrifter og står bag den ansete hjemmeside www.war-ofthe-worlds.co.uk/index.html.
Bliver vi nogensinde klogere?
War of the Worlds er blot èt af i alt 36 svindelnumre og medieskabte historier, som er hovedtemaet i den stærkt underholdende bog The Martians Have Landed! — A History of Media-Driven Panics and Hoaxes skrevet af sociolog og tidligere tv-journalist Robert E. Bartholomew sammen med redaktøren og forfatteren Benjamin Radford.
The Martians Have Landed! går i kødet på historier udbredt gennem aviser, radio, tv, internettet og en-bekendt-til-en-bekendt-historier (vandrehistorier). Det er blevet til en perlerække af svindelnumre, lige fra avishistorien om flagermus-menneskene på Månen i 1835 til vores dages fugleinfluenza-hysteri samt myterne i kølvandet på orkanen Katrina.
Det er meget tankevækkende og faktisk skræmmende, at vi alle — i det som, vi selv mener, er en meget oplyst nutid — gang på gang lader os rive med og forføres, når medieverdenen, populistiske politikere, religiøse fanatikere, medieliderlige „eksperter“ m.fl. går i selvsving og puster en (ofte opdigtet) historie op til urimelige dimensioner, hvor den sætter dagsordenen i en længere periode — og ingen vover, har interesse i eller er kloge nok til sige: „Han har jo ikke noget på!“
Robert E. Bartholomew og Benjamin Radford:
The Martians Have Landed! — A History of Media-
Driven Panics and Hoaxes, 248 sider, illustreret i s/h,
McFarland 2011, ca. 33 £. Bogen er udstyret med et
godt noteapparat, en omfattende bibliografi samt
stikordsregister.
Robert E. Bartholomew har skrevet mange glimrende artikler og bøger — alene eller i samarbejde med en anden kyndig person. Følgende titler kan anbefales og købes via Amazon.co.uk:
- Robert E. Bartholomew og Hilary Evans: Outbreak! — The Encyclopedia of Extraordinary Social Behavior (2009)
- Robert E. Bartholomew og Hilary Evans: Panic Attacks — The History of Mass Delusion (2004). Læs bogens indledning på dansk i UFO-Vision nr. 9.
- Robert E. Bartholomew: Little Green Men, Meowing Nuns and Head-hunting Panics — A Study of Mass Psychogenic Illnesses and Social Delusion (2001)
- Robert E. Bartholomew og George S. Howard: UFOs and Alien Contact — Two Centuries of Mystery (1998)
Hold dig opdateret om vandrehistorier, svindel o. lign.Museum of Hoaxes
www.museumofhoaxes.com
Aprilsnar-numre, svindelfotos, avisænder og meget mere præsenteres på humoristisk vis og afsløres. Flere test-dig-selv-quizzer. Mark Barber
www.project2067.com
Vandrehistorier knyttet til bogen Urban Legends. Snopes.com
www.snopes.com
Barbara og David Mikkelson er folklorister og har udarbejdet dette site, som gør det nemmere at fastslå, om en historie på nettet kan være en avisand. |
Meget langt ude…
Mod slutningen af Anden Verdenskrig var der rygter om nazistiske vidundervåben, som ventede på at blive sat ind i de sidste, afgørende kampe. Efterkrigshistorien har vist, at tyske raketforskere og flykonstruktører havde mange spændende og fantasifulde projekter på tegnebordet, men ikke nær så talrige eller eksotiske — endsige realistiske — som rygterne ville vide.
For nogle mennesker kan det være meget svært at acceptere, at noget, som de finder spændende — og måske beundrer — ikke længere eksisterer eller ikke nåede at se dagens lys. Det kan skabe et behov for at opfinde og dyrke en alternativ version af verdenshistorien: Nazi UFO Myten.
Denne ufomyte er meget sammensat, men handler i store træk om, at nazistiske, flyvende tallerkener blev udviklet for sent til at vende krigslykken. Det lykkedes imidlertid for SS-topfolk og nazistiske videnskabsmænd at flygte i ubåde til flere hemmelige baser Jorden rundt, hvor de arbejdede videre på deres opfindelser og stadig kunne spille en afgørende rolle i verdenshistorien, men nu som en skjult supermagt baseret på viden og ikke på våbenstyrke.
Nazi UFO Myten dyrkes flittigt af konspirationstilhængere på nettet. En Google-søgning på „nazi ufo“ giver mere end en million hits.
Det amerikanske forlag Adventures Unlimited Press (www.adventuresunlimitedpress.com) — som er særdeles produktivt, når det gælder bøger og dvd’er om ufoer, cryptozoologi, forsvundne verdener, alternativ teknologi som frienergi og antityngdekraft, koder i Bibelen, alternativ medicin og konspirationsteorier i alle afskygninger — udgiver konstant titler om Nazi UFO Myten. Blandt 2011-nyhederne finder man Dark Star — The Hidden History of German Secret Bases, Flying Disks & U‑Boats skrevet af Henry Stevens, som tidligere har skrevet bøgerne Hitler’s Flying Saucers (2003) og Hitler’s Suppressed & Still Secret Weapons, Science and Technology (2007) Sidstnævnte to bøger har jeg ikke læst, og det kommer jeg heller ikke til efter at have kæmpet med Dark Star.
I Dark Star er det Henry Stevens’ mission at overbevise læseren om, at nazistiske topfolk og videnskabsmænd ved slutningen af Anden Verdenskrig flygtede i super-ubåde til hemmelige baser i hhv. Norge, Grønland, De Kanariske Øer, Antarktis (Base 211 Neuschwabenland) og Sydamerika, hvor de i de efterfølgende mange år udviklede fantastiske, flyvende fartøjer, dødsstråler, antityngdekraftmaskiner, teknik til at forvandle bly til guld m.m.m. og skabte en hemmelig supermagt kaldet Third Power, som solgte viden til begge supermagter under Den Kolde Krig.
Når USA eller Sovjetunionen ikke var samarbejdsvillige, foretog Third Power en magtdemonstration. Fx skyldtes observationerne over Washington D.C. i sommeren 1952 overflyvning med Third Powers nyudviklede Haunebu-fartøj (Adamski-tallerkenen).
Supermagterne blev til gengæld belønnet af Third Power, når de var samarbejdsvillige. Da præsident Reagan den 12. juni 1987 havde holdt sin „Mr. Gorbachev, tear down this wall“-tale i Vestberlin og efterfølgende trak de amerikanske Pershing-atommissiler ud af Europa (påbegyndt i oktober 1988 og tilendebragt i juli 1989), blev disse handlinger, der kunne opfattes som pro-tyske, belønnet af Third Power med højteknologi, der gjorde det muligt for amerikanerne at bygge trekantlignende luftfartøjer, som bl.a. skabte en bølge af ufooplevelser i Belgien (november 1989-april 1990).
Third Power udgjorde en samlet enhed helt op i 1990’erne. I dag forsøger Third Power ikke længere at få verdensherredømmet eller at blive „Det 4. Rige“. De flyvende skiver står parkeret i deres skjulte bjerghangarer, og ubådene ruster op på hemmelige flådebaser. Third Powers ideer og viden lever nu videre på regeringskontorer, i direktionslokaler hos store, finansielle virksomheder og hos andre, som kan takke Third Power for deres magt og succes.
Henry Stevens: Dark Star — The Hidden
History of German Secret Bases, Flying Disks
& U‑Boats, 365 sider, illustreret i s/h, Adventures
Unlimited Press 2011, ca. 15 £. Bogen har ikke noget
stikordsregister, hvilket gør det til en stor opgave selv
at tjekke oplysninger og finde sammenhænge i fremstillingen.
Ovenstående lyder måske langt ude, men Dark Star rummer langt flere urimeligheder og usandsynligheder, end det fremgår af det foregående. Alt er serveret på samme facon, som det kendes fra andre konspirationsbøger: I fremstillingen springes der konstant fra det ene emne til det andet; sammenhænge postuleres; der bringes citater fra tvivlsomme (for nu at sige det pænt) kilder (heriblandt udgivelser af William L. Moore, Rudolf Lusar, D.H. Haarmann, Joseph P. Farrell og David Hatcher-Childress); fakta og myter blandes; navne på kendte (fx Otto Skorzeny) og ukendte personer bruges i flæng, så ukendte eller måske-eksisterende personer kommer til at fremstå mere troværdige/sandsynlige osv. osv. Dertil kommer, at der i bogen bringes en del illustrationer, som viser opfinderen Nikola Teslas patentpapirer. Illustrationerne er svære at afkode og giver ikke megen mening — bortset fra at give læseren det indtryk, at nazisterne brugte en tilsvarende avanceret teknologi.
Henry Stevens er dreven til at bringe et rygte på banen og (nogle gange) skrive, at der faktisk er tale om et rygte, men at det støttes af en unavngiven og troværdig kilde, hvilket gør historien mere interessant, og hvis den indeholder lidt af sandheden, så kan det jo betyde, at … osv. Med denne manipulerende argumentationsteknik kan man formentlig bevise, at Jorden er hul, og Månen er en grøn ost!
Hvis man ønsker at blive klogere på Nazi UFO Myten og samtidig vil holde hovedet koldt og fødderne varme, så kan det anbefales at læse Kevin McClures The Nazi UFO Mythos — An Investigation. SUFOI udgav den engelsksprogede, 66 sider lange rapport i 2004. Vi har stadig et par eksemplarer af The Nazi UFO Mythos til salg, men rapporten kan også læses ganske gratis, da den er en af de mange online-bøger, som du finder på det nye ufo.dk.
Kevin McClure kommer i The Nazi UFO Mythos — An Investigation godt rundt om mytens mange aspekter og sætter mange faktuelle ting på plads. Når denne rapport er læst, er man bedre rustet til at tage fat på de vidtløftige og tvivlsomme udgivelser om emnet, som fx Dark Star.
UFOer i krigstid
Jeg havde set frem til at læse Mack Maloneys bog UFOs in Wartime — What They Didn’t Want You To Know — ikke mindst fordi forsiden annoncerede, at bogen ville indeholde chokerende beretninger om ufoer observeret i krigstider samt utrolige fotografier af ufoer.
 |
|
Til »UFOs in Wartime — What They Didn’t Want You To Know« hører hjemmesiden www.ufosinwartime.com, hvorfra denne tegning er hentet.
|
Mack Maloney: »UFOs in Wartime — What
They Didn’t Want You To Know«, 294 sider,
ill. i s/h, Berkley 2011, ca. 5 £. Bogen mangler
både en indholdsfortegnelse og et stikordsregister
og er derfor pløkumulig at navigere rundt i.
Lad mig være ærlig: Dette er nok den ringeste bog, jeg har haft til anmeldelse i flere år. Illustrationsdelen består af fem nytegninger, et avisudklip og fire pressefotos fra hhv. U.S. Air Force og U.S. Navy — og ingen af delene er hverken særligt bemærkelsesværdige eller mystiske. Og med hensyn til de chokerende beretninger bliver man også skuffet.
Maloney opsummerer en lang række ufooplevelser fra 312 f. Kr. til i dag med nedslag i luftskibsbølgen, spøgelsesflyene, foo-fightere, spøgelsesraket-bølgen, Korea-krigen, Vietnam-krigen og Den første Gulf-krig — intet særligt opsigtsvækkende, ej heller veldokumenteret.
Bogen er en uskøn og overfladisk samling af sager, som for længst har fundet deres forklaring eller sandsynlige forklaring, og sager der for en stor dels vedkommende hviler på rygter eller anden usikker oprindelse.
Maloney bruger de mange observationsoplevelser til at konkludere, at alene mængden af observationer „beviser“, at ufoer er besøg udefra, og at besøgene intensiveres i krisetider, fordi de fremmede vil holde øje med os.
Han fremlægger ikke skyggen af beviser, men afslører, at han ikke har læst på lektien. Han kender ikke ufohistorien særlig godt, og hans viden om sociologi, psykologi, perceptionspsykologi og kulturelle påvirkninger kan snildt dækkes af bogens stregkode.
Hvis Maloney havde læst godt nok på lektien (fx titler skrevet af sociologen Robert E. Bartholomew), inden han skrev bogen, ville han have vidst, at der er mange gode, naturlige grunde til, at folk oplever mystiske himmelfænomener og fortolker dem på en bestemt måde — netop i krisetider og i særdeleshed under krige.
Det eneste positive, jeg kan sige om bogen, er, at den er hurtigt læst og glemt — og at Maloney faktisk skriver, at Roswell-hændelsen har en jordisk forklaring og ikke skyldes et nedstyrtet rumskib, som mainstream-ufolitteraturen ellers tager for givet.
Blandt Top 10 i Skandinavien
Denne boken går rett inn på den skandinaviske Topp 10 listen over de beste UFO-bøkene.
Boken er inndelt i fem deler, hver med en del kapitler som foretar grundige dypdykk i enkeltemner innen ufologien. Forfatteren behandler UFO-fenomenet i hovedsak som en myte, således er det ikke mye omtale av det som er direkte UFO- eller observasjonsrelatert, men mer om det som har med kulturen og samfunnets reaksjoner å gjøre. Det man kan betegne som UFO-fenomenologien.
Del l tar for seg hvordan myten ble født, fra de først rapportene om Kenneth Arnolds observasjon i juni 1947, tidlige personligheter som Frank Scully og Donald Keyhoe, diverse bøker og filmer som har hatt særdeles stor innflytelse på mytens utvikling, og det amerikanske luftforsvarets prosjekter for å undersøke UFO-rapporter (Sign, Grudge og Blue Book).
Del 2 tar for seg nedstyrtninger, det vil si Roswell (verdens mest berømte UFO-historie), japanske Fugo-ballonger, sammenligninger med krasj av hemmelige fly, Aurora-historien fra 1897 (marsboer i luftskip styrter i Texas), Tunguska 1908, Rendlesham 1980, og Amager i Danmark 1985. Selv Spitsbergen-historien fra 1952 er viet en side.
Del 3 tar for seg bortførings-rapporter, eller abductions, deriblant Betty og Barney Hill-saken fra 1961, Frederick Valentich-saken fra 1978, samt omtale av teorier og bøker.
Del 4 tar for seg forskjellige nærkontakter, CE1 fra Falster i Danmark 1979, CE2 fra Vejle i Danmark 1995, Maarup-saken fra 1970, og CE3 fra Midt Sjælland i 1987. Kelly-Hopkinsville saken fra 1955, og Lonnie Zamora saken fra 1964 blir også omtalt.
Del 5 tar for seg „far out“-emner, slik som astro-arkeologi, foo fighters og nazi-UFOer, religiøse UFO-grupper som Raël, Philadelphia-eksperimentet, Bermuda-triangelet, kornsirkler, Area 51, Bennewitz-historien, kveg-mishandlinger, og begrepet Men in Black.
Til slutt har forfatteren tatt med materiale om kulelyn, SUFOIs historie og virksomhet, litt om AFU, og hva man har lært etter 50 års etterforskning av UFO-rapporter i Danmark. Boken kompletteres med bokliste, weblinks-liste og register.
Jeg kan her ikke nevne alt som boken tar for seg. Den er veldig grundig og objektiv, kritisk og skeptisk, men viser samtidig at det fremdeles finnes uoppklarte rapporter og observasjoner. Den kan virkelig anbefales — boken burde være et must for alle UFO-interesserte i hele Skandinavia.
(Kilde: »UFO« nr. 4 — 2011, www.ufo.no)
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
