NASA vil søge efter ikke-jordisk liv
Videnskaben har endnu ikke fundet E.T., men man kan præcisere de bedste steder at søge efter fremmed liv ved fremtidige missioner, fortalte NASA’s forskere i slutningen af april 2010.
Videnskabsfolkene udtaler, at de fortsat er ivrige efter at finde liv hvor som helst i universet til trods for den „luftalarm“, der blev udløst af den berømte kosmolog Stephen Hawking, som antydede, at menneskene måske ikke skulle være så ivrige efter at finde aliens, da der er en stor risiko for, at de ønsker at kolonisere Jorden eller stjæle alle dens ressourcer.
„Vi er interesserede og forberedte på at opdage en eller anden form for liv“, sagde Mary Voytek, astrobiolog og seniorforsker ved NASA’s hovedkvarter, under en telefonkonference.
Cornell Universitys planetforsker Steve Squyres, chefforsker ved Mars Exploration Rover projektet, fortalte, at NASA’s forskere i øjeblikket arbejder med en liste på 28 fremtidige videnskabelige projekter, som kan hjælpe med at finde ikke-jordisk liv.
„Astrobiologi og søgen efter liv er meget centralt for, hvad det næste er, vi skal gøre i udforskningen af solsystemet“, sagde Squyres. Han omtalte adskillige mulige robotmissioner, inklusive besøg på Merkur, Mars, Jupiters og Saturns måner og endda forbiflyvninger længere ude i solsystemet. Der var især tale om Saturn-månen Titan — med dens søer af metan og ethan — og Enceladus med dens spor af vanddamp, der ser ud til muligvis at rumme beboelige områder.
Squyres oplyste også, at NASA overvejer en ambitiøs tre-punkt mission til Mars, som skal bringe jordbundprøver med retur til Jorden, så forskerne her selv kan undersøge dem. Denne mission „kan meget vel afsløre en hel del om, hvorvidt Mars nogensinde har huset liv“, fortalte han.
Andre forskere i forskerpanelet er enige i, at Mars-prøver bragt hjem til Jorden ville være uvurderlige.
„Jeg tror personligt, at hvis vi nogensinde skal blive i stand til at bevise, at der engang i fortiden var liv på Mars — hvis der var spor efter fortidigt liv på Mars — tror jeg, at vi er nødt til at undersøge prøverne her på Jorden i stedet for med robotter“, sagde Bill Schopf, forsker ved University of California, Los Angeles. „Hvis vi fik prøverne retur i morgen, og jeg havde dem i mit laboratorium, kunne vi løse dette problem.“
Schopf og en anden forsker, Jack Farmer fra Arizona State University, offentliggjorde resultaterne fra en undersøgelse, som de havde foretaget for nyligt. Her havde de opdaget, at en type mineralaflejring, en sulfat-forbindelse, kan rumme fossiler af gamle organismer.
Forskerne har dog kun undersøgt prøver af sulfat-forbindelser fra Jorden, men dette mineral findes også i store mængder på Mars. Den kendsgerning, at de fandt fossiler i jordisk sulfat betyder, at sulfat-forbindelser på Mars kan rumme spor efter liv, hvis der har været liv på planeten. Indsamlingen af sulfat-prøver på Mars ville være et godt sted at se efter marsiansk liv, mener de.
Et andet muligt sted at se efter liv i solsystemet er på asteroiderne. Forskere fortæller, at de har fundet direkte bevis på frosent vand og organiske forbindelser — som kunne indeholde spor efter liv — på et klippestykke i hovedasteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Både vand og organisk materiale er nødvendig for, at et sted er beboeligt.
„Hver gang man har noget materiale som det omtalte, har man en kandidat, der er værd at undersøge nærmere“, udtalte Squyres. „Vi bør tage derhen, hvor dataene fører os.“
Kilde:
Space.com, 28. april 2010
Oversættelse: -/for & kmh
Hvorfor misforstår vi verden?
Morten Monrad Pedersen: »Den 7. sans — Hvorfor misforstår vi verden?«, 263 sider, Rosenkilde 2010. Læs mere om bogen på www.densyvendesans.dk.
Professor David Favrholdt anbefaler bogen »Den 7. sans — Hvorfor misforstår vi verden?« med følgende bemærkning „stod det til mig, ville jeg ved lov gøre Den 7. sans til en del af pensum i alle landets gymnasier i forbindelse med den såkaldte almene studieforberedelse.“
Det må jeg give ham helt ret i. Jeg er også helt sikker på, at fx matematik- og fysiklærere vil hilse bogen meget velkommen — men jeg er ikke sikker på, at religionslærerne vil være lige så begejstrede. Det skal jeg vende tilbage til.
Bogen gør et rigtig godt stykke arbejde i at forklare, hvordan vi alle kan blive snydt af påstande, der i realiteten ikke holder. Jeg bliver selv ganske frustreret, når jeg oplever fjernsynet eller pressen præsentere konklusioner, der ikke holder. Fx kunne man for nylig læse i Berlingske Tidende, at en undersøgelse havde vist, at for hver 50 g røget kød man spiser, øges risikoen for blodpropper med 42 %. Går man tilbage til kilden (Harvard School of Public Health) finder man, at der er mindst 3 misforståelser i selv denne ganske korte historie! For det første er det ikke for hver 50 g (altså forøges risikoen ikke med 84 % ved 100 g kød om dagen). For det andet konkluderer undersøgelsen intet om blodpropper — kun hjerteproblemer. For det tredje anfører forskerne, at der ikke er fundet nogen sikker årsag-virkning-effekt mellem at spise bearbejdet kød som røget kød og hjerteproblemer.
Morten Monrad Pedersen kommer med meget præcise og relevant udredninger af alle de forhold, som gør, at tingene ikke nødvendigvis er, som man tror, de ser ud. Noget som vi i ufo-kredse jo også har arbejdet med i 50 år. Han forklarer, hvordan videnskaben arbejder, og hvilke krav man må stille for at antage, at noget er „bevist“ i højere eller mindre grad. Hvordan medier har deres store andel af misforståelser, og hvordan statistik kan være et særdeles vanskeligt begreb for lægmand.
Han har øjensynligt arbejdet sig igennem et stort antal bøger om, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og hvordan den bliver snydt af en lang række faktorer. Denne viden giver han videre til læsere i en let fordøjelig oversigtsform. Det giver en prisværdig gennemgang af et stort og meget vanskeligt emne. Bogen bliver yderligere styrket gennem brugen af mange gode — og til tider sjove — eksempler.
Videnskabens egne misforståelser bliver også trevlet op. Den klassiske historie om N‑stråler, der var synligt for mange, indtil man begyndte at lave blindforsøg, giver et godt indblik i dette. Den almindelige overtro bliver også pillet fra hinanden. Astrologien bliver gennemhullet, alternativ medicin får et skud for boven, ånderne forsvinder, og konspirationsteorier såsom månelandingerne bliver også bragt ned på jorden igen.
Så alt i alt en positiv oplevelse, der nok har sin styrke i sin enkle fremlægning og gode eksempler snarere end en dybere forståelse af emnerne. Perceptionspsykologien — der har ufo-forskernes store interesse — bliver kun periferisk berørt.
En anden styrke ved bogen er det afsluttende kapitel om „skeptikerens værktøjskasse“. Her bliver bogen endnu mere konkret og gennemgår virkelig gode værktøjer som Occams ragekniv og Sagans vægtskåle. Desværre er det nok sådan med bogen, at de, der læser den, allerede er ganske godt inde i den skeptiske tankegang. Mens dem, der virkelig har behov for at læse den, nok ikke er specielt interesserede. Bogen forklarer os faktisk hvorfor: Vi søger primært information i vores omverden, der kan bekræfte den tro og de overbevisninger, vi allerede har. Sådan er det for os alle, og sådan er det tilsyneladende også for forfatteren. For bogen skæmmes desværre af en subjektivitet og personlige kommentarer fra forfatteren, der nok ikke står for en kritisk gennemlæsning.
Forfatteren anfører selv en advarsel: [„det er] meget let at ende i pseudovidenskab, hvor man kan opdigte en forklaring uanset hvad man observerer“ (s. 174). Men faktisk falder han selv i blot en side før, hvor han behandler nær-døds-oplevelser: „iltmangel … fører til, at der dannes en hvid plet midt i synsfeltet, og den hvide plet vil vokse i størrelse, hvis iltmanglen bliver værre. Dette kunne lyde som en oplagt forklaring på de oplevelser af en tunnel med hvidt lys, som er en del af nogle nærdødsoplevelser, for ofte vil nærdødsoplevelser være ledsaget af iltmangel i hjernen“ (s. 173). Mens det første er eksperimentelt eftervist, er den afsluttende kommentar spekulation.
Et endnu tydeligere eksempel finder vi omkring N‑strålerne: „jeg mener, at Blondlot [forskeren der mente at kunne se N‑strålerne] er et eksempel på en person, der ubevidst begyndte at lyve for sig selv, da han oplevede Woods afsløringer“. Igen er der tale om ren spekulation, for det kan forfatteren da umuligt have nogen sikker viden om. Begge eksempler er farvet af forfatterens egen iver for at komme med en forklaringsmodel. Samme mekanisme som han ellers selv advarer imod.
Helt galt går det, når Morten Monrad Pedersen tager fat på religionen. Her bliver det tydeligt, at han har endnu en agenda for bogen: At overbevise verden om, at religiøs tro er det samme som overtro og nødvendigvis står i dyb kontrast til videnskaben. Samt at det rigtige trossystem ved siden af videnskaben er ateisme. Det bliver blandt andet tydeligt, når han i Appendiks A skal nævne relevante foreninger for skeptikere og ikke mindre end to gange fremhæver Ateistisk Forum som et førende debat-forum — et netværk som han tilfældigvis selv er med til at drive — og Ateistisk Selskab, som arbejder for adskillelse af kirke og stat, og som han slutter med at gøre direkte reklame for.
Men inden man når til appendikset, er hans holdninger allerede blevet mejslet ud. Han skelner ikke mellem religiøs tro og overtro (selv om det normalt opfattes som forskellige mekanismer). Forfatteren mener desuden, at religion er et trossystem, ligesom videnskaben er et trossystem, og at man derfor er nødt til at vælge det ene eller det andet.
Hans anti-religion-holdninger skinner klart igennem, når han som eksempler vælger (udvælgelse af de data, der bedst passer til ens forudindtagne holdninger!) de religiøse ekstremisters overgreb på befolkninger, heksejagten og religionens kvindesyn. Det kan man jo kun tage afstand fra — og så må religion jo være noget lort.
Videnskab og religion har været genstand for omfattende diskussioner igennem mange år, og i hvert fald en del videnskabsmænd har nået den konklusion, at videnskab og religion adresserer to vidt forskellige — og ikke modstridende — sider af menneskelivet. Faktisk er religiøs tro langt, langt ældre end videnskaben. Der er indikationer på, at tro på noget guddommeligt er mindst 70.000 år eller ældre, og at behovet for en sådan tro er indlejret i den måde, vores hjerne fungerer på. Behovet for en sådan tro var og er stadig baseret på en række behov:
Behov for et fællesskab (menighed, ultimativt et sammenhængende samfund), etik (i nyere tid til en vis grad erstattet af lovgivning), det velkendte i dagligdagen (ritualer) og ønsket om evigt liv. Disse behov dækkes kun lidt eller ikke af videnskaben. Ja, religion har brodne kar — det har videnskaben også, som Morten Monrad Pedersen selv illustrerer. Og så har han slet ikke været omkring tvangssterilisationer i Danmark begrundet i videnskab eller nazismens uhyrlige „videnskabelige“ teorier. (Læs mere om religion og dens funktion i forhold til videnskaben fx i Skeptical Inquirer, May/June 2010 — »Brain Science, God Science — Why Religion Endures«).
Nu skal jeg ikke tage religionen i forsvar. Jeg er selv ateist. Men for mig er ateisme et spørgsmål om holdning og tro, og ikke noget man kan bevise er den objektive sandhed, som forfatteren forsøger at gøre. Dermed bliver en videnskabelig, faktuel skepticisme blandet godt og grundigt med en religiøs holdning (ateisme er også en religion i den forstand), og det er helt unødvendigt. Det er synd, når vi nu har et så stort behov for litteratur på dansk om den skeptiske tankegang, at bogen vil kunne skydes ned af helt unødvendige årsager. Specielt af religionslæreren, som jeg antydede i indledningen.
På trods af dette vil jeg anbefale bogen til alle. Ikke mindst læsere af UFO-Mail, der ofte beskæftiger sig med alternative emner, der bør have en ballast med, som denne bog giver. Men spring roligt afsnittene om religion over.
Morten Monrad Pedersen er 35 år, cand. scient. og arbejder som it-konsulent. Gennem 15 år har han interesseret sig for de mekanismer, der gør, at mennesker bliver overtroiske og kommer til at tro på forkerte ideer. Morten har studeret psykologers, biologers, antropologers og filosoffers forskning i emnet samt de troendes egne argumenter.
Danske jagere på ufo-jagt?
I det nyeste nummer (3/2010) af tidsskriftet UFO-Nyt ser Ole Henningsen fra Skandinavisk UFO Information (SUFOI) nærmere på en spændende sag fra 1976.
Under sin gennemgang af Flyvevåbnets frigivne „ufo-mappe“ (populært kaldet de »Danske X‑Files«) er Ole Henningsen stødt på korrespondance fra 1983 mellem SUFOI og Flyvertaktisk Kommando (FTK), som sammenholdt med SUFOI’s rapportarkiv giver billedet af en usædvanlig tildragelse.
Det hele begynder i Hæsum i Nordjylland ved 22.30-tiden den 5. juli 1976.
Bent Sønderby Larsen og hans søn går over gårdspladsen ved bopælen. Sønnen får øje på en „stærkt lysende stjerne“ i sydlig retning, knapt 10 grader over horisonten, og udpeger lyset for sin far. Lyset er hvidt som en projektør og bevæger sig roligt med konstant hastighed mod nord.
På et tidspunkt tror de, at der er tale om et fly, der har tændt en landingsprojektør, dog mener de alligevel, at det er for svagt til at kunne være landingslyset fra et fly.
Hustruen bliver gjort opmærksom på fænomenet, og da de har studeret objektet et stykke tid, bliver de enige om at ringe til Flyvestation Aalborg.
Da manden får kontakt med vagthavende assistent, oversergent O.H. Christiansen, på Flyvestation Aalborg, befinder lyset sig 40–45 grader over horisonten, og den vagthavende oplyser, at han og to kolleger også kan se lyset med det blotte øje i sydlig retning fra flyvestationen.
Bent Sønderby Larsen kan via telefonen høre den vagthavende tale med radarfolkene, der bliver bedt om at finde objektet på deres skærm. De rapporterer tilbage, at de intet kan se på radaren, selv om den er rettet i den rigtige retning.
Kort efter taler den vagthavende om, at man vil dirigere nogle jagere af sted for at se nærmere på fænomenet. I det samme råber hustruen fra gårdspladsen, at lysene slukkedes, og observatøren siger derfor i telefonen til vagthavende, at han godt kunne spare sig at sende jagerne af sted, for „nu slukkede de“.
Den vagthavende på flyvestationen har også set, at lysene blev slukket, „som når man trykker på en kontakt“. Han oplyser, at flyene alligevel er på vej, fordi de nok kunne få fænomenet ind på deres næseradar. Dette lykkes tilsyneladende ikke.
Men med flere samtidige civile og militære vidner til hændelsen, der også involverer både radar og Starfighter-jagerfly, er der tale om en af de mest specielle og interessante observationer i dansk ufo-historie.
Den detaljerede gennemgang af denne spændende sag fra Flyvevåbnets frigivne „ufo-mappe“, kan læses på denne adresse:
Læs hele artikler „Hvad indeholder de danske X‑Files? 2. del“
Varm sommer
De seneste par måneder har ind imellem budt på glimrende sommervejr, og det har igen givet anledning til en masse opsendelser af de kendte små varmluftballoner og efterfølgende indberetninger til www.ufo.dk fra til dels forundrede observatører og fotografer.
Naturligvis kan ikke alle indberetninger henføres til kategorien „varmluftballoner“, og det anbefales at gå ind på www.ufo.dk under observationer og se, hvad observatører i øvrigt har indberettet af spændende iagttagelser.
I det følgende gennemgås et uddrag af de observationer af specielt varmluftballoner, der er dokumenteret af observatørerne med optagelse af fotos og videosekvenser.
5330 Munkebo — 9. juli 2010
Fyens.dk lægger ud med en video-sekvens, der er optaget den 9. juli 2010 af Thomas Lillesøe i Munkeby ved Odense.
Videosekvensen kan ses på adressen:
http://www.fyens.dk/article/1659254:Indland-Fyn–Se-video–Mystisk-ildkugle-over-Munkebo?video=21375
Videoen har et udseende, der er i overensstemmelse med, hvad der tidligere er set i forbindelse med små varmluftballoner. Beretningen og vindretningen (iflg. DMI-vejrarkiv) er også i overensstemmelse med noget vindbåret.
5220 Odense — 7. august 2010
Omtalen på Fyens.dk bringer Charlotte Hoffmann på banen med et foto, hun har taget den 7. august.
„Den kom langsomt, for jeg nåede at hente mit kamera og tage nogle billeder, men den forsvandt lige så pludseligt som den kom, jeg tror at den er brændt op“, skriver hun i en mail til Fyens.dk. 9. august.
Originalfoto.
Udsnitforstørrelse af Charlotte
Hoffmanns foto viser ligheden
med en varmluftballon.
En læser fra Fåborg skriver til Fyens.dk:
Her så jeg to lysende kugler i østlig retning, som jeg i første omgang troede var to rutefly på vej mod syd. De kom pludselig meget tæt på hinanden, hvilket jeg tilskrev synsbedrag, på grund af afstanden.
4700 Næstved — 11. juli 2010
CP henvender sig pr. mail til Flyvertaktisk Kommando, FTK, i Karup og beretter:
Da Flyvevåbnets politik er at henvise alle henvendelser fra befolkningen om ufo-iagttagelser til Skandinavisk UFO Information, modtog vi CP’s observationsberetning til videre registrering og undersøgelse.
Ud fra det modtagne billedmateriale sammenholdt med beretningen og DMI’s vejrdata, er vi i SUFOI ikke i tvivl om, at også denne observation skyldes små varmluftballoner.
De observerede lys ses som krumme lysende streger (pga.
lang eksponeringstid) over vejen samt husene midt i billedet.
8400 Ebeltoft — 3. august 2010
Fra MBA modtog vi en mail med ordlyden:
heraf viser meget stor lighed
med aftegningen af en lille
varmluftballon.
Ud fra beretning, vejrdata og udseendet af foto, er der ingen tvivl om, at det drejer sig om en varmluftballon.
Denne forklaring betvivles af fotografen, der mener, at det er umuligt for en varmluftballon at flyve så hurtigt, som det blev opfattet.
SUFOI’s Fotoafdeling er af den overbevisning, at ballonen rent faktisk var meget tættere på observatørerne, end man regnede med.
2630 Tåstrup — 7. august 2010
„Lørdag den 7. august om aftenen kl. 22.35, sad vi sammen med nogle venner på vores terrasse i Høje Tåstrup ved København“, fortæller Jess Frederiksen:
„Bedst som vi sad og snakkede om løst og fast, bemærkede undertegnede noget, jeg først troede var et af de sædvanlige fly på indflyvning mod Kastrup Lufthavn. Det var et skarp lys, som landingslys på et fly under take-off eller indflyvning, der bevægede sig fra nordvest i retning mod sydøst. Jeg er fly-entusiast, så jeg holder altid et vågent øje når flyene kommer tæt ind over os. Men pludselig bemærkede jeg endnu et lys bagefter det første objekt, og tænkte at det var mærkeligt at to fly på samme indflyvningsrute var så tæt på hinanden.
kraftig udsnitforstørrelse (nederst)
viser stor lighed med en varmluftballon.
Der er ingen tvivl om, at der også her er tale om varmluftballoner ud fra den detaljerede beretning, DMI’s vejrdata samt udseendet af fotos, hvilket hurtigt blev meddelt observatøren, der blev glad for svaret:
„Tak for jeres svar.
Så er det jo opklaret. Vi troede bare ikke at vejrballoner bevægede sig så hurtigt. De forsvandt jo i forskellige retninger og lyste meget klart.
Uanset hvad er jeg glad for jeres gode uddybende svar.“
VEJRET TV2 — 7. august 2010
Det er nok den sommeraften, der har været mest gang i ballonerne. TV2’s vejr fik ligeledes en del henvendelser, og deres omtale kan ses på adressen: http://vejret.tv2.dk/artikel/id-32768177:mystiske-lyskugler‑p%C3%A5-himlen.html
Herunder følger en række af de observationer, som er blevet gjort lørdag aften.“
Fra Allerød lyder en observation således:
Længere mod syd blev lyskuglerne oplevet således:
TV2’s omtale og efterlysning gav resultat
Allerede dagen efter kunne man på adressen: http://vejret.tv2.dk/artikel/id-32780654:nattens-mystiske-lyskugler-afsl%C3%B8ret.html
meddele, at nattens mystiske lyskugler var afsløret:
Der blev sendt rispapirlamper til vejrs
i Skodsborg lørdag aften.
Så SUFOI er ikke ene om at påvise, at varmluftballonerne er en utrolig sommerdille.
Her kan findes yderligere oplysninger om varmluftballoner.
Fra denne aften er der modtaget en lang række andre indberetninger af lyskugler på himlen, hvoraf en del skyldes varmluftballoner. Men læs og døm selv.
8260 Viby J — 7. august 2010
„Jeg stod på min mors altan og kiggede op i himlen mod syd, også kom der 6–7 klart-lysende store kugler flyvende fra vest mod øst. De var meget større end en stjerne. Da jeg så dem først fløj de på række, men så bevægede de sig mere ujævnt, ligesom mere op og ned. De fløj middel-hurtigt hen over himlen, også forsvandt de nærmest ind i himlen.“
2600 Glostrup — 7. august 2010
6000 Kolding — 7. august 2010
6000 Kolding — 7. august 2010
Et af vidnerne beskriver formen som et vindue, den anden som et skjold. Vidnerne er usikre på om observationen er sket den 6. eller 7. august 2010.
5466 Asperup — 7. august 2010
5672 Broby — 7. august 2010
2635 Ishøj — 7. august 2010
9870 Sindal — 7. august 2010
3450 Allerød — 7. august 2010
9800 Hjørring — 7. august 2010
4330 Hvalsø — 7. august 2010
Og varmluftballonerne fortsætter:
2000 Frederiksberg — 21. august 2010
Lærer Klaus Ravn Gydesen, 51, observerer fra Maglekildevej på Frederiksberg og beretter:
Der er ingen lyd. Det er klart vejr. Der er tydelige stjerner.
det ene af de lysende objekter
viser tydeligt en varmluftballon.
Deres bevægelsesretning er også
i overensstemmelse med vind-
retningen på tidspunktet for optagelsen.
4700 Næstved — 21. august 2010
Kun varmluftballoner?
Modtager SUFOI’s Fotoafdeling da kun denne type fotografier og videoer til undersøgelse, eller skal alt absolut passe ind i ballonteorien?
Her i sommerperioden er et meget stort antal billeder til undersøgelse netop denne ballon-type. Disse sager udgæør langt over halvdelen af alet modtaget billedmateriale.
Men heldigvis modtages også andet materiale.
Flere fotosager fra foråret og sommeren er endnu til undersøgelse og vil blive omtalt i en senere udgave af UFO-Mail.
Malmø, Sverige — 29. maj 2010
„Nu kan jeg ikke klare den længere, men må give dette videre i håb om at I kan give mig en forklaring.“
Sådan starter en mail til www.ufo.dk om en observation og fotografering af, hvad der opfattes som et metalobjekt over Malmø.
JN fra København NV er den 29. maj 2010 i nærheden af Malmø. Inden han sammen med en god kammerat stiger ombord på en bus, opdager han, hvad der ligner en metalkugle, som tilsyneladende hænger fuldstændig ubevægelig stille i luften et godt stykke borte.
JN fortæller videre herom:
Kan I hjælpe mig. Jeg sender billederne i det originale format.“
„Nej, det observerede og fotograferede objekt ser ikke ud af meget på dette første originale billede (øverst). Objektet ses lidt nedenfor midten af billedet.“
Meget kraftig udsnit-
forstørrelse af objektet.
På nederste udsnit af originalfoto er der i billedbehandlingsprogram af fotografen selv arbejdet med ændringer i lys- og kontrastforhold, så objektet nu ses tydeligere — midt på himlen yderst tv.
En af SUFOI’s fotokonsulenter var inde på, om det evt. kunne være en drage i snor, da observatøren bl.a. nævnte, at objektet „blafrede“.
En anden var inde på, om det kunne være en ballon af en slags.
De to øvrige fotokonsulenter strækker våben, og kan ikke med baggrund i de få pixels komme med et kvalificeret gæt på objektets oprindelse.
Kommentar fra UFO-Sverige
Da observationen og fotograferingen egentlig foregår i nærheden af Malmø, har sagen været sendt til udtalelse hos vor venner i UFO-Sverige.
Deres lokale repræsentant i Malmø, Tora Greve, fortæller, at der i hvert fald den 5. juni hang en reklameballon fæstnet til jorden med en tynd line i området omkring E6 på et sted syd for Helsingborg. Hun så den selv, men kan ikke længere huske nøjagtigt hvor, og derfor naturligvis heller ikke konstatere, at der er tale om denne ballon eller en tilsvarende.
Tora Greve er i sin kommentar også inde på, om det evt. kan dreje sig om en af de helikoptere, der ofte flyver i Malmø området.
Måske ballon?
Fotografen er ikke afvisende overfor, at det kan have drejet sig om en ballon, og tilføjer:
„I øvrigt er jeg også fly entusiast, og det var i hvert fald ikke nogen helikopter. De flyver hen over mit hus her i Nordvest flere gange om dagen, så dem ved jeg godt, hvordan ser ud, også på lang afstand, men det har sikkert været en ballon.“
Har læserne et bud?
Men læserne har måske et kvalificeret bud på, hvad der er observeret og fotograferet?
Kommentarer herom gerne til Skandinavisk UFO Information — SUFOI.
3460 Birkerød — 23. august 2010
Den forestående danske private raketaffyring har fået en del presseomtale, og fra en af læserne fik vi denne henvendelse:
„Jeg observerede en raketaffyring stik øst, og vel vidende om det forestående danske raket forsøg, tog jeg det for givet, at raketten nu var affyret. Men det undre mig meget, at der intet har været herom i nyhederne. Er I i SUFOI bekendt med en affyring?“
Det kunne ganske rigtigt ligne en raketaffyring, men
der er nu tale om en contrail, altså en kondensstribe efter et fly.
Toke Haunstrup fra SUFOIs Rapportarbejde er ikke i tvivl om, at der er tale om en kondensstribe fra et fly. Om raketaffyringen svarer han fotografen bl.a.:
„Test-affyringen af den danske ‚amatør-rumraket’ har endnu ikke fundet sted.
Det sker, så vidt jeg husker, i slutningen af denne måned.
Se evt. mere her: http://ing.dk/tema/raket
Så det var nok noget andet, der var årsag til din observation forleden.
Under alle omstændigheder er jeg usikker på, hvor meget man ville kunne se opsendelsen fra Sjælland.“
For dokumentationens skyld sender Fotoafdelingen billederne til fotokonsulent Hans Bødker, der er tidligere pilot og overtrafikflyveleder, og har set i titusindvis af contrails, kondensstriber fra alskens typer af fly.
Heller ikke han vakler i sin bedømmelse af billederne. Der er ingen tvivl om, at det fotograferede spor er en kondensstribe.
Hvis læserne ønsker at se flere kondensstriber, så gå ind på Google og skriv „contrails“, så dukker der under „Billeder af contrails“ i stribevis af gode og bemærkelsesværdige fotos frem til nærmere studium.
Korncirkel haves — spøgefugl søges
En mindre korncirkel er fundet i hvedemark på Nordlolland. Det ser ud til at være fugle, der har været på spil — såkaldte spøgefugle.
Først på aftenen den 21. august bliver jeg ringet op af gdr. Knud Erik Olsen i Svinsbjerg på Nordlolland, der fortæller, at han har opdaget en såkaldt korncirkel i sin hvedemark.
20 min. senere er jeg på stedet, og vi får en snak sammen om tingene og går en tur i marken for at se på aftegningen.
Aftegningen i kornmarken set fra nord. Den grønne bevoksning op mellem de nedlagte hvedestrå viser, at aftegningen ikke er af nyere dato. Den nærmeste cirkelaftegning er betydeligt mere „rund“ end den fjerneste.
Foto: Ole Henningsen
|
Det drejer sig om en mindre aftegning i kornet af form som to mindre cirkler forbundet af en mindre „gang“. Hele aftegningens længste udstrækning er ca. 10,5 m. Opmåling og fotografering er foretaget dagen efter under bedre lysforhold.
„Hvem har været på spil i min hvedemark?“
Selve „cirklerne“ er ca. 4 m i diameter og „gangene“ ca. 70–80 cm i bredden.
Knud Erik Olsen fortæller, at han opdagede aftegningen i hvedemarken vest for gården allerede for omkring en måneds tid siden.
Han har diskuteret aftegningen med naboer og andre nysgerrige, der er fremkommet med alskens forskellige teorier om, hvordan den er opstået, lige fra folk, der har trampet kornet ned og til et vejrfænomen, som en slags hvirvelvind, der måske kunne lægge kornet ned på den specielle facon.
På det seneste har han igen omtalt aftegningen for bekendte, der gennem flere led har henvist til ham ufo-eksperten i Søllested, der vist også engang var involveret i noget med korncirkler.
Og nu skal marken jo høstes i løbet af de næste par dage, hvis vejret holder. Og det vil uvægerligt gå ud over aftegningen.
Aftegningen ligger i marken placeret ca. 2,5 m fra sprøjtesporene, og der var ikke umiddelbart spor at se efter personer, der har gået i kornmarken for at komme ind til selve aftegningen, da den blev opdaget.
Kornstråene ligger ned i cirkelforløbet i samme retning som viserne på et ur.
Noget udefra?
På gårdejerens spørgsmål om jeg tror, aftegningen er skabt af noget kommende udefra Verdensrummet, må jeg svare benægtende.
Aftegningen ser ret så primitiv ud, og det er nu min opfattelse, at hvis der endelig en dag virkelig skulle komme besøg udefra i en eller anden form for rumskib, så ville landing i en dansk kornmark nok ikke være det første valg af landingsplads, og så ville en aftegning se betydeligt mere avanceret ud, end hvad der hidtil er præsteret.
Min egen opfattelse efter at have undersøgt aftegningen er, at det helt sikkert er fugle der har været på spil — nemlig de såkaldte spøgefugle!
At man ikke umiddelbart har kunnet konstatere fodspor i marken fra sprøjtesporene og ind til selve aftegningen kan skyldes, at det næsten altid er muligt meget forsigtigt at træde på en eller anden mere eller mindre bar plet blandt kornstråene, så man ikke træder afgrøden ned og dermed afslører sig selv.
Mifunes sidste sang
For nylig viste man igen i TV Søren Kragh-Jacobsens film »Mifunes sidste sang«, hvor store dele blev optaget på Nordlolland. I nogle af filmens sidste scener ses en korncirkelaftegning, som jeg i sin tid lavede til filmen sammen med min tidligere kollega Filip Steenholdt fra Vesterborg.
Se artiklen Hvordan en korncirkel kan opstå!
Aftegningen blev til ved hjælp af et trædebrædt med tov i hver ende af brædtet.
Vi har senere for Danmarks Radio produceret TV-avisens logo som et eksperiment samt et „e“ i en havremark til brug for en reklamefilm for Havre Fras, så denne måde at fabrikere kornaftegninger på er egentlig ret nem og effektiv.
Aftegningen i marken fotograferet fra syd. Den nærmeste „cirkel“ bærer ikke præg af større nøjagtighed i frembringelsen.
Foto: Ole Henningsen
|
Aftegningen i Svinsbjerg er en af de absolut mindre og ikke særligt imponerende af de aftegninger, der er fundet på Lolland, og som jeg har registreret indenfor de seneste 10–15 år.
Man fandt aldrig ud af, hvem der havde været på spil i hvedemarkerne i Holebys udkant og udenfor Maribo.
Men alligevel ville det være interessant at finde ud af, hvem der nu har haft gang i cirkelproduktionen på Nordlolland?
Er det en spøgefugl, der vil se, hvor lang tid der kan gå, inden den opdages, hvad sker der når den opdages, mon de hopper på den, eller bliver den måske slet ikke opdaget? Tankerne kan være mange.
Eller er det en lokal kunstner, der er på spil og har lavet en form for happening, mon?
Kunne det være reklamestunt for kulturbegivenheden „Lys over Lolland“ eller det lokale „Reventlowmarked“, men Knud Erik Olsen har dog ikke forbindelse til arrangementet.
Jeg kunne naturligvis ikke dy mig for at spørge.
Efterlysning
Både gårdejeren og jeg er utroligt nysgerrige, for at få at vide, hvordan den er lavet.
Jeg vil meget gerne have kontakt med „producenten“ eller folk, der kender til aftegningens tilblivelse via Skandinavisk UFO Information — SUFOI.
Lokal efterlysning i dagbladet Lolland-Falsters Folketidende har ikke givet resultat i skrivende stund.
Skulle man ønske det, kan man meget vel være anonym overfor offentligheden, men fortæl og dokumenter gerne teknikken og motivet.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.