Nærkontakt for 30 år siden
På trods af forudsigelser fra skeptisk side (bl.a. Martin Gardner i »New York Review of Books«, 26. januar 1978) om, at filmen ville udløse en sand bølge af observationer efter premieren, steg ufo-aktiviteten ikke, selv om interessen voksede. CUFOS kunne notere sig, at folk indsendte rapporter om observationer, som havde fundet sted år før filmens premiere, men ikke nye observationer (IUR, februar 1978, s. 8). Spielberg gik med til at sende CUFOS’ observationsskema med filmen ud til udvalgte biografer, og det var nok den medvirkende årsag til, at de gamle rapporter dukkede op. CUFOS’ sekretær Estelle Postol fortalte i Daily (Ill.) Dispatch Moline den 7. januar 1978, at Centeret modtog 10–15 rapporter dagligt, sammenlignet med 3–5 før filmens premiere.
„Det, filmen gjorde, var at sætte emnet i et noget bedre lys“, tilføjede hun.
Samtidig blev Det Hvide Hus oversvømmet med ufo-breve som et direkte resultat af filmen og på grund af præsident Carters kampagne året før, hvor han havde lovet at frigive klassificerede ufo-informationer (Time, 12. december 1977).
 |
|
Fhv. astronom og tidligere videnskabelig konsulent for Project Blue Book, J. Allen Hynek, havde en 8 sekunder lang optræden i »Nærkontakt af Tredie Grad«. To timer, 2 min. og 57 sek. inde i filmen (af den 137 minutter lange »Collector’s Edition«) træder han frem blandt tilskuerne, hvor det store rumskib er landet og netop har „frigivet“ besætningen på Flight 19-flypatruljen. Hynek stryger sig over skægget og putter piben i munden. Faktisk en pudsig scene, da Hynek over for Spielberg tidligere havde taget afstand fra Spielbergs sammenkobling mellem ufoer og Flight 19-flypatruljens mystiske forsvinden i Bermuda-Trekanten.
|
Jerome Clark skriver i leksikonnet »UFO Encyclopedia« (Omnigraphics, 2. udg. 1998):
„I de seneste år, hvor rapporter om bortførelser har indtaget en fremtrædende rolle i ufo-fænomenet, vil skeptikere og benægtere hævde, at de storhovede væsner og tynde, grå aliens i filmen var ansvarlige for det, som de letpåvirkelige vidner mente, de så. Folklorist Thomas E. Bullard, forfatter til adskillige videnskabelige monografier om bortførelsesfænomenet ‚afprøvede’ denne hypotese. Han skrev: ‚Hvis filmen »Nærkontakt af Tredie Grad« har så stor indflydelse, som skeptikerne påstår, bør bortførelsesrapporter fra før filmens premiere i oktober [!] 1977 fremvise en større variation i typerne af aliens, mens senere rapporter bør være mere ensartede og afspejle de aliens, man ser i filmen.’“
I 1994 undersøgte Bullard 104 bortførelsesrapporter (38 fra før filmens premiere, og 65 indberettet lige efter). Han konkluderede:
„Materialet frikender Steven Spielberg med hensyn til at have skabt en standard-humanoid. Disse skabninger har eksisteret, lige fra bortførelsesfænomenet tog sin begyndelse, og påstande om, at »Nærkontakt af Tredie Grad« har plantet denne forestilling, har simpelthen intet med fakta at gøre. En anden sandhed er, at standardhumanoider ikke dukkede op som en følge af filmen. De var der allerede… Standardhumanoider er [desuden] ikke og har aldrig været den eneste slags væsener, som de bortførte har fortalt om. Monstre, mennesker og eksotiske typer udgjorde omkring 20% før »Nærkontakt af Tredie Grad«, og denne andel har været mere eller mindre konstant lige siden.“
Måske er Spielbergs mest betydningsfulde præstation med »Nærkontakt af Tredie Grad« at portrættere aliens som stærke og alligevel venlige, til forskel fra 1950’ernes film og deres insektøjede væsener, der havde til hensigt at erobre planeten. Som Lester D. Friedman skriver i »Citizen Spielberg« (University of Illinois Press, 2006):
„Nærkontakt af Tredie Grad repræsenterer en mere progressiv, tolerant og endda kosmopolitisk vision af universet, end langt de fleste science fiction-film gør.“
Kilde:
International UFO Reporter, årg. 31, nr. 3
Oversættelse og bearbejdelse:
-for & kmh
Foo-fightere i nyt lys
Begrebet foo-fightere dukker op mange steder i ufo-litteraturen og er en fast bestanddel i enhver historisk fremstilling. Det synes dog at være et uklart og udflydende begreb. Det beskrives sjældent nærmere, end som et noget, der er observeret under luftkrigen under Anden Verdenskrig. Et noget, der kunne antage sære og vidt forskellige former og kun var dokumenteret ved uklare fotos, der viste alt og intet. Dette var også min indfaldsvinkel, indtil jeg faldt over følgende, nyligt udkomne bog: James Hayward: »2. Verdenskrigs myter og legender«.
Det er dog ikke over mange sider, at denne bog omhandler foo-fightere direkte. Men hele bogen behandler begrebets substans: Den mytedannelse og det massehysteri, som under en verdenskrig får mennesker til at fravælge almindelig omtanke og fylde tomrummet med myter, rygter og vandrehistorier.
Allerede under krigen blev disse foo-fightere hurtigt forklaret med ting som: Sankt Elmsild, kamptræthed og hallucinationer. Hvis disse forklaringer kan forekomme søgte, bekræftes de af selve rapporterne. En typisk foo-fighter kunne være et mystisk „flyvende lys“, der fulgte et fly over vingespidsen en lang strækning for så at forsvinde i den blå luft.
Med hensyn til begreber som „kamptræthed“ og „hallucinationer“ kan det lyde letkøbt, men fakta var, at på dette tidspunkt var piloter yderst sjældent erfarne, endsige rutinerede. Faktisk blev manges første togt også det sidste. Ikke sjældent var piloterne pumpet op med stimulanser, fx amfetamin der beviseligt fremkalder hallucinationer.
Myten overlevede således ikke sin samtid, men den skulle blive genfødt: Foo-fightere fik omfattende omtale i bogen »Flying Saucers on the Moon«, der udkom i 1954. Den var skrevet af en Harold Wilkins, der tidligere havde skrevet bøger om sørøverskatte og havuhyrer. Myter har det med at tage til for hver genfødsel, og her fik den også en drejning — i retning af at disse foo-fightere skulle have været skiveformede. Ingen havde set en rapport om skiveformede foo-fightere. Men myten blev således tilpasset en ny samtid: De flyvende tallerkeners storhedstid.
En væsentlig ting manglede i foo-fighternes renæssance: Samtidens tilbagevisning og forklaring på fænomenet blev ikke omtalt. Tværtimod blev fænomenet fremstillet som noget gådefuldt, der havde fået lov at hænge i luften. Yderligere blev en ny myte føjet til myten: Det britiske krigsministerium skulle i 1943 have indledt en undersøgelse af disse „fremmede flyvende genstande“. Denne undersøgelse resulterede det følgende år i en konklusion fremlagt af undersøgelsens formand, general Massey. Konklusionen gik ud på, at disse genstande ikke var tyske. Faktisk lige så gådefulde for tyskerne. Igen en god historie, indtil et opslag i den britiske Blå Bog viser, at denne general Massey aldrig har eksisteret.
Men myten er sejlivet. For nylig slog jeg foo-fightere op på Wikipedia og fandt emnet opsummeret således: „Til i dag er denne sag forblevet uopklaret.“
James Hayward: 2. Verdenskrigs myter og legender, Schultz Forlag 2007, 279 sider, illustreret, kr. 249,00. Kan bestilles på www.gyldendal.dk
Lys i formation
„Jeg kom kørende i bil på vej til arbejde, da jeg på venstre side så, at himlen var helt oplyst. Jeg stoppede ved en rasteplads for at se, hvad det var. Her stod jeg i ca. 7–8 min. og så op på fænomenet.“
En 57-årig mand fra Henne i Vestjylland indberettede til SUFOI en oplevelse, som han havde den 30. marts kl. 06.05.
„Kom kørende på arbejde ad Strandvejen, da jeg på venstre side så, at himlen var helt oplyst. Jeg stoppede ved Filsø rasteplads for at se, hvad det var. Her stod jeg i ca. 7–8 min. og så op på fænomenet. Fænomenet bestod af 5 lys, som var trekantformede og så ud, som om de var af ild. De var meget store. Vil gætte på størrelse med et alm. parcelhus (på 300 m) pr. stk. De var utydelige og skiftedes til at lyse og ikke lyse, uden at der var system i det.
Jeg kørte derfra, mens lysene stadig var der (var på arbejde). Undervejs ca. 3–4 km senere slog det mig, at jeg havde min mobiltelefon med. Jeg stoppede og kiggede tilbage og kunne se, at lyset stadig var der. Jeg prøvede at tage et par billeder. Der er to af dem, som er rimeligt tydelige, dog en anelse uskarpe da det var helt mørkt.
Glemte lige at sige, at det mest mærkelige var, at der ingen lyd var. Selv om jeg var så tæt på, var det 100 % lydløst.“
 |
|
Den første optagelse af det observerede lysfænomen.
|
Forstørret udsnit af originaloptagelse. Det V‑formede
udseende af lysene skyldes utilsigtet bevægelse af
kameraet under den automatiske, lange eksponeringstid.
For at give et bedre indtryk af, hvad observatøren i
virkeligheden så på himlen og fotograferede, har
SUFOI’s Fotoafdeling redigeret billedet og forsøgt
at fjerne kameraets bevægelse.
Fotoet er taget med et mobiltelefonkamera af mærket Sony Ericsson, Model-K530i. Billederne indeholder desværre ikke tilstrækkelige detaljer/informationsmængde (pga. den lille filstørrelse) til at klarlægge yderligere data.
Astronomiske ting kan der ikke være tale om pga. udseendet samt Sol, Måne og planeters aktuelle stilling på himlen. V‑formen på lysene er fremkommet ved bevægelse af kameraet under eksponeringen. Det redigerede foto viser derfor i højere grad, hvorledes lysfænomenet formentlig har taget sig ud for fotografen. Dette bekræftes på næste foto i serien, hvor „formen“ på lysene også er identisk, men ikke V‑formet!
Varmluftballoner er det næppe — opsendelsestidspunktet, søndag morgen kl. 06, taget i betragtning! Led i en militærøvelse med faldskærmsblus eller andre lysformer kan ikke helt udelukkes, men er ikke forsøgt bekræftet hos Forsvaret.
Efter nøjere at have studeret fotografierne, må SUFOI’s Fotoafdeling i første omgang desværre konstatere, at vi p.t. ikke kan forklare, hvad der er observeret og fotograferet den pågældende dag. Der er ikke andre observationer at sammenligne med fra pågældende tid/sted. Men kan UFO-Mails læsere give et bud på, hvad den 57-årige mand fra Henne har observeret og fotograferet den 30. marts, hører vi naturligvis gerne nærmere via info@sufoi.dk.
Midtjylland, 1970’erne
„Jeg vil hermed beskrive de ufo-observationer, som min mor og jeg gjorde i bl.a. 1975.
Min mor var alene hjemme den januaraften i 1975, hvor hun så noget meget usædvanligt på himlen, dvs. 2 ufoer — et syn, hun aldrig har glemt.
Vi boede i øvrigt ude på landet på det tidspunkt, med ret langt mellem beboelse. Så vidt jeg har erfaret, bliver en del ufo-observationer netop gjort på lidt øde steder.
Vores familie holdt bladet UFO-Nyt på det tidspunkt, og min mor ringede den dag til bladets redaktion med et relateret spørgsmål, og der fik hun at vide, at der ville være megen ‘aktivitet’ på himlen den aften — dvs. også mulighed for at se såkaldte ufoer.
Min mor gik ud i vores have for at kigge. Det var en stjerneklar aften, og hun havde ikke stået der ret længe, så skete der følgende:
Den mørke himmel ligesom åbnede sig — ja, det var det, der skete — og ud af sprækken kom 2 ufoer lydløst flyvende, den ene lige efter den anden.
De var aflange og havde en overbygning med inddelte ruder, og der kom ild ud af deres ‘bagende’. De var som nævnt lydløse og fløj hurtigt hen over himlen. Det var ikke mørkere, end at min mor tydeligt kunne se dem og følge dem en tid.
Min mor blev selvfølgelig meget overvældet over at have gjort denne observation, og det er noget, hun aldrig har glemt og stadig undrer sig over. Min mor ville aldrig fortælle noget sådant, hvis ikke alt var sandt ved beretningen. Jeg synes ikke, man umiddelbart kan finde en jordnær forklaring på denne observation. Jeg undrer mig også.
De øvrige observationer blev gjort ca. 1973 til 1975 af min mor og jeg sammen. Den ene skete en aften, hvor vi kom kørende i vores personbil på en lille vej i nærheden af vores bolig.
Inden vi drejer ned ad tilkørslen til vores bolig, ser vi længere henne ad den lille vej, lidt nede i en lavning, nogle unaturligt store, hvide, lysende lygter, ligesom fra en stor lastbil. Der er ingen lyde at høre. Vi finder dette lys mærkeligt, men tør faktisk ikke køre nærmere for at undersøge det. Det er ret mørkt og ret øde på det sted, så vi kører hjem.
Den 3. observation skete en dag, også hen mod aften, hvor min mor og jeg kom kørende i vores personbil ned ad tilkørslen til vores bolig. Pludselig ser vi en lysende rød kugle flyve rykvis, hurtigt og uden lyd i samme retning, som vi kører. Vi iagttager selvfølgelig dette syn, så længe vi kan, inden kuglen forsvinder og undrer os selvfølgelig over det.
Hilsen Midtjyden“
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
