Selvfølgelig søger vi sandheden!
Det er jo så moderne at søge „sandheden“, hvor man så end måtte søge og evt. finde den. Det sker ofte, at der kommer breve og mails, læserbreve i aviser m.v. med kommentarer til UFO-Nyt og SUFOI om de ting, vi skriver om og står for.
SUFOI forsøger jo ikke at forklare ufo-observationer som et udslag af narkolepsi, men vi forsøger at bibringe læsere en indsigt i nogle af de mekanismer, der i visse tilfælde kan få mennesker til at tro, at de har været bortført af aliens. Og det er noget ganske andet. Vi søger blot sandheden!
Senere i læserbrevet påstår J. Catlow, at man i Kina — i modsætning til USA — tager hele UFO-sagen seriøst. Her arbejder — ifølge Catlow — velanskrevne professorer og lektorer og videnskabsfolk side om side for at forstå UFO-mysteriet. Senere konstaterer han, at UFO-sagen endnu ikke er opklaret. Foreløbig. Tænk, slutter han, hvad man kunne finde ud af — hvis — vi gad opklare den!
Ja, men det er jo rent faktisk det, vi i al beskedenhed til stadighed forsøger. Men mon Catlow egentlig bidrager til „andheden“ med sine påstande om fx de kinesiske tilstande?
Erling Roest sendte i juli et læserbrev til UFO-Nyt, hvor han bl.a. skriver:
„I bortforklarer ofte de ufoer, som mennesker bringer til jer, i form af syn på himlen og evt. fotos“.
Nej, vi gør ikke! Vi bortforklarer aldeles ikke. Vi forklarer! Vi forsøger efter bedste evne og erfaringer, ud fra de ressourcer — menneskelige/økonomiske — vi har til rådighed, at undersøge observationer og fotografier. Det kan sikkert altid gøres bedre (men så gør det selv!), men vi gør, hvad vi kan for at komme nærmere til sandheden om, hvad der er observeret og fotograferet.
Senere i læserbrevet hedder det:
„Hvis du kigger helt ind i dit inderste, så ved du, at de er derude…. Jeg mener, de er jo blevet bekræftet af astronauter, piloter, militær, politi, radarfolk osv. — Hvorfor er I så stædige?“
Kære Erling Roest, når jeg kigger i mit inderste, så tror jeg på, at der måske er intelligent liv andre steder i universet. Det ville være utroligt spændende og interessant, ja faktisk epokegørende. Men det er ikke noget, jeg ved, og det er der heller ingen andre videnskabeligt indstillede mennesker, amatører som videnskabsmænd, der gør!
Nogle påstår, at „sandheden er derude“. Min påstand er, at jeg ved personligt at interviewe fx sovjetiske kosmonauter, når lejligheden byder sig, om deres kendskab til ufo-fænomener, så bidrager jeg med en lille brik til „sandheden“. Og hvorfor skulle jeg ikke tro på, hvad en sådan kosmonaut fortæller? Skulle jeg så hellere tro på andre, der måtte påstå, at han naturligvis tilbageholder sandheden?
Efter en helsides artikel om ufoer i Fyns Amts Avis den 19. juni i år blev journalisten telefonisk komplimenteret med den gode artikel af et medlem fra en anden dansk ufo-organisation. Vedkommende beklagede samtidig, at artiklen drejede sig mest om SUFOI. Vi bortforklarer jo altid ufoerne, så man næsten kunne tro, vi er i ledtog med CIA, som det blev udtrykt.
Det er ikke første gang, at det enten antydes, eller at vi direkte beskyldes for, at vi er i ledtog med „Tavshedsgruppen“ eller CIA og medvirker til at undertrykke „sandheden om ufoerne“. Af og til — især sidst på måneden — er det jo lige før, man kunne ønske sig, at påstanden var korrekt, hvad den naturligvis ikke er, når nu sandheden skal frem.
En læser fra undervisningssektoren skrev i en længere mail-korrespondance med SUFOI bl.a.:
„Jeg kan fortælle dig, at hvad jeg ser i den witness-video i linket til The Disclosure Project (http://www.disclosureproject.org/ ). Jeg ser, at dette er sandt, og at I burde sende det link ud til folk — selv om det ikke er fra jeres egen organisation SUFOI. Eller send denne bøn til jeres formand Kim Møller Hansen — Og bed ham forstå at dette link til ‚The Disclosure Project’ i allerhøjeste grad er et vigtigt budskab at sende ud — I allerhøjeste grad“.
Vi har ikke noget mod at bringe linket igen til vore læsere. Vi har tidligere beskæftiget os med amerikanske Steven Greers »Disclosure Project«, hvor en lang række mennesker på tv står frem og beretter om deres oplevelser. Det er der ikke noget specielt nyt i. Kim Møller Hansens tidligere artikel om projektet kan ses på dette link: Skjuler vi sandheden?.
Men jeg ser personligt ikke, at dette er sandt. En af Greers såkaldte vidner hedder Clifford Stone. Han siger, at Jorden i øjeblikket besøges af 57 forskellige racer af ufonauter. Og Steven Greer udtaler, at de ikke-jordiske arbejder på at danne en verdensomspændende regering på Jorden inden for de kommende 15 år.
Ja, så er jeg stået af. Jeg vil ikke personligt eller organisatorisk lægge navn til sådant vås, for nu at sige det meget mildt.
Naturligvis skal man være åben for nye indtryk, men ikke så åben, at hjernen falder ud. Det er nødvendigt at advare mod umiddelbart at tage vilde påstande for pålydende, blot fordi en person med fx officersrang eller anden officiel stilling udtaler sig.
Den verdensberømte, amerikanske astronom Carl Sagan påpegede en gang, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Og det må man holde fast ved, hvis man har sandheden for øje.
Vores højt agtede „marsmand“ Jens Martin Knudsen plejer så glimrende at udtrykke det således:
„Slå følge med dem, der søger sandheden — men vær på vagt over for dem, der mener at have fundet den!“
Observationer – Danske rapporter – 1. halvår af 2004
SUFOI modtager fortsat mange indberetninger om observationer. De fleste kommer ind via vores hjemmeside (www.ufo.dk). Begrænsede ressourcer forhindrer os imidlertid i at foretage en egentlig behandling og undersøgelse af rapporterne — omend enkelte udvalgte sager bliver undersøgt nærmere.
Men også meteorer har været på spil flere gange. Den 21. april overraskedes mange morgenfriske danskere af et særlig lyskraftigt meteor — en såkaldt ildkugle.
Ildkugle over Nordsøen
„Under indsejling til Århus med færgen Maren Mols blev jeg pludselig opmærksom på et kometlignende lysfænomen (en kugle med en hale der spidsede til), der bevægede sig fra nord mod syd lavt inde over byens lys. Da fænomenet var over den sydlige del af Århus, så det ud, som om det delte sig og blev til to, hvorefter det forsvandt over/bag Marselisskoven. Min første indskydelse var, at det kunne være et tomotores jagerfly, som man så skråt agterind. Hvorvidt fænomenet var over Århus eller længere vestpå, kan jeg ikke afgøre.“
Skibsføreren på Maren Mols var ikke den eneste, som iagttog dette mærkelige fænomen. SUFOI modtog også indberetninger om observationer gjort fra Sjælland og Århus by. Alle observatører havde iagttaget fænomenet i en vestlig retning, og den store geografiske spredning antydede, at der måtte være tale om et fænomen, som befandt sig i stor højde og i betydelig afstand fra observatørerne.
To falckreddere kom kørende på vejen mellem Holbæk og Kalundborg (i retning af Kalundborg), da de observerede fænomenet. Den ene af falckredderne fortæller:
„Min makker og jeg observerer på samme tid en meget grøn og lysende kugle med en hale af gnister! Genstanden virker meget stor, set fra vores vinkel. Efter ca. 7 til 10 sekunder deler emnet sig i to, hvorefter den accelererer og bliver utydelig eller ligesom slukker. Både min makker og jeg er meget tavse — og der skal ellers noget til! Vi reagerer først, da emnet er væk, med nærmest i kor at sige ‚hvad fanden var det?’“
Som de fremgår af citaterne ovenfor, er observatørerne stort set enige om beskrivelsen af fænomenets udseende og bevægelsesmåde. Vi har imidlertid også modtaget en indberetning fra en pædagogmedhjælper fra Køge. Han mente at kunne iagttage ikke blot et lys med en ildhale, men også et egentligt objekt. Rapportøren, en ung mand, beretter således:
„Selve objektet var mørkt og ikke til at identificere, men det havde et grønligt lys, nærmest som en lanterne på et skib (det lyste meget skarpt og ikke som et meteor). I det, der kan kaldes forenden og bagved, var der et gullig-orange-grønligt ‚flammeformet’ lys (som fra en jetmotor)“.
Det viste sig efterfølgende, at det var en ildkugle, som var blevet observeret. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at pædagogmedhjælperen fra Køge mente at kunne se et „mørkt objekt med lanterner“. Ildkugler fremkommer, når større partikler fra verdensrummet trænger ind i jordens atmosfære — der er derfor ikke noget egentligt „objekt“, men blot et enkelt (eller en samling) af lys med „ildhale“. Imidlertid ser vi ofte, i de indberetninger vi modtager, at observatører fortolker grupper af lys som „sammenhængende“, hvilket nogen gange giver anledning til, at man oplever en gruppe af lys som „punkter“ på et egentligt objekt.
Også Tycho Brahe Planetarium modtog indberetninger om ildkuglen, og planetariets medarbejder Michael J. D. Linden-Vørnle skrev følgende omtale af observationerne på planetariets hjemmeside (http://www.tycho.dk/).
„Ildkuglen, der blev iagttaget fra bl.a. København, Rømø, Als, Århus og Roskilde, kunne ses i flere sekunder, mens den bevægede sig fra nordvest mod sydvest. Ud fra observationer, der indtil nu er indkommet, vurderes det, at meteoret har bevæget sig hen over Nordsøen. Det er derfor ikke sandsynligt, at eventuelle rester af det indtrængende objekt er faldet ned i Danmark“.
Vi har i løbet af det første halvår af 2004 modtaget flere indberetninger om ældre observationer, som vi ikke haft mulighed for at undersøge nærmere:
Rødovre 1971
„Jeg var 14 år i 1971 og var på dette tidspunkt meget interesseret i flyvemaskiner (hvilken 14-årig knægt er ikke det!). Jeg var med mine forældre ude og besøge min morfar, som havde et hus på Lucernevej i Rødovre. Indflyvningsruten til Kastrup lufthavn gik næsten hen over min morfars hus, så det var jo spændende at stå og betragte de forskellige flytyper, som kom henover.
Den dag i september var der som sædvanlig trafik i luften. Det var en typisk efterårsdag med overskyet vejr, og jeg lægger mærke til, at der er en Fokker Friendship (tomotores indenrigsfly med turbopropel) under indflyvning med landingshjulene udslået. Flyet kommer fra retning Ballerup og er vel cirka 3–400 meter oppe. Da det er næsten ud for mig, kommer der et ekstremt hurtigt flyvende objekt i en buet bane oppe fra skyerne og lægger sig cirka 10 meter bag halen på flyet i samme hastighed som flyet. Det så ud, som om det kom med 2.000 km/t og standsede op i samme hastighed som flyet i en brøkdel af et sekund!
Faconen på objektet var pæreformet, og det fløj med den brede ende forrest. Farven var matsort/metal. Det havde ingen vinger, men lignede grangiveligt en pære, som var malet sort — der var ingen lyd bortset fra flymotorerne.
Ved at sammenligne med størrelsen på flyet vil jeg mene, at det havde en størrelse på cirka 8 meters længde og 4–5 meter bredt. Det fløj i samme hastighed som flyet i 25–30 sekunder, hvorefter det ligesom ‚standsede’ op og med en utrolig hastighed (jeg kunne næsten ikke se det, så stærkt gik det) forsvandt op i en bue i skyerne igen.
Jeg var helt lamslået og løb ind til min mor og far og råbte: ‚Jeg har lige set en flyvende tallerken’. Deres svar var selvfølgelig: ‚den er god med dig knægt, du har vist for meget fantasi’.“
Sorø 2000
„På tidspunktet for observationen boede jeg på en fredet gård ved Sorø og stod ofte og røg en smøg ved den 400 meter lange indkørsel. Fra dette sted havde jeg om natten vænnet mig til at se de forbipasserende bilers skarpe lys, når de kom over bakken ved Susåen med retning fra Næstved til Susåen. Ejendommen har fri udsigt ned til Susåen mod syd, til Næstvedvej over nabogårdens marker mod vest og skoven, som grænser op til ejendommen, mod øst. På det tidspunkt havde naboen en granplantage på nordsiden. Udover bilernes lys og husets belysning var der ingen belysning fra hverken vejen eller de nærliggende byer. Jeg mindes heller ikke, at Månen var synlig den nat.
Pludselig bliver jeg blændet af et meget kraftigt, hvidt lys, som jeg først antager for at være fra det lange lys på en bil på vej op ad indkørslen. Jeg erindrer tydeligt min undren over, hvem der kunne finde på at besøge os uanmeldt så sent på dagen. Lyset blev meget hurtigt kraftigere, end noget jeg havde set tidligere. Det forekom mig underligt, at jeg stadig kun kunne se en lyskilde og ikke to. ‚Mon det ene lys er i uorden?’ tænkte jeg.
Lyset voksede ikke blot i intensitet, men spredte sig nu til en horisontal synsvinkel på måske 90 grader, hvor det først kun havde været et punkt. Først da jeg bemærkede, at lyskilden steg opad i stedet for at følge den lange indkørsel, gik det op for mig, at der var noget særligt på spil. Fra en højde på 0 grader steg lyskilden til ca. 45 grader.
Så gik lyset ud, så brat som det kom til syne. Der gik nogle sekunder, inden mine øjne kunne tyde noget i mørket. Det, jeg nu så, var en mærkelig, diffus belysning — samme sted som det kraftige lys gik ud. I denne diffuse belysning så jeg en oval genstand som badedes i et svagt, lysegrønt lys. Lyset kom ikke fra den ovale genstand i luften. Det virkede nærmere, som om det kom fra den omgivende luft! Jeg råbte og skreg til min kæreste, som var inde i stuen, om at hun skulle skynde sig ud. Der var nu måske gået et minut, fra det tidspunkt hvor lyset ‚tændte’. Mit blik forlod ikke den ovale, svævende og stille genstand. Jeg kunne endda tyde flere forskellige rektangulære zoner på den ovale flade, som fyldte en stor del af mit synsfelt. (…) Lad mig tilføje, at min kæreste ikke blev noget vidne til dette, og hun tog hele historien som en spøg (hun sagde dog, at hun havde ringet til Værløse Lufthavn for at høre, om andre havde ringet noget lignende ind).
Mine børn og min nuværende veninde har senere fået min beretning. Ellers har jeg ikke fortalt nogen om denne episode. Det har dog ændret mit syn på tilværelsen lige siden“.
Arrissegles 2004
„Som chauffør på en sovebus til Frankrig i Schweiz var jeg mellem Bern og Lusanne vidne til et mærkeligt fænomen — det blev det i hvert fald. Til højre for bussen så jeg to lys. Dette bed jeg ikke nærmere mærke i, idet jeg troede, at det var en lyskaster, hvilket bruges meget i Schweiz. Men pludselig var det ene lys, der havde form og størrelse som en tallerken, uden for højre fordør, og uden at man kunne se den flytte sig, var den lige pludselig til højre for bussens forrude. Jeg troede sikkert stadig, at det var en lyskaster.
Jeg kørte igennem en tunnel, og ude igen var fænomenet stadig med. Nu rejste nakkehårene sig, må jeg nok ærligt indrømme. Her var noget, jeg aldrig havde oplevet før. Fænomenet blev ved med at følge bussen — snart ude ved højre fordør, snart oppe til højre ved forruden. Jeg kørte nu igennem en 3 km lang, oplyst tunnel. Da jeg kom ud igen, var fænomenet der stadig. Her blev det yderligere ca. 3–4 km, hvorefter det forsvandt bagud ved højre fordør. Herefter så jeg det ikke mere.
Det var meget koldt på det pågældende tidspunkt. Farven var, som hvis man sender en lyskegle op på nogle grå skyer“.
Hvis du ser eller filmer noget uforklarligt på himlen, vil vi meget gerne høre fra dig. Send en mail til info@sufoi.dk. Eller indberet din oplevelse på SUFOI’s observationsskema.
UFO-teorier – Husker du jordlysene?
Jordlys er enestående i ufologien, da de repræsenterer en teori, som kan efterprøves. Veteranen i forskningen af jordlys-mysteriet forfatteren, Paul Devereux, skrev to bøger om jordlys og fik på den måde mange hidtil skeptiske videnskabsmænd til at tage et kig på de data, han havde indsamlet (besøg hans hjemmeside på: http://www.pauldevereux.co.uk/). Men tilhængerne af „fysiske“ ufoer kunne ikke lide teorien, og jordlys blev kørt ud på et sidespor og overskygget af alien-bortførelser og genoplivningen af Roswell-tilfældet.
Disse to billeder er taget af Leif Havik den 12. februar 1983 kl. 17.53.
Han befandt sig på Litlfjellet med front mod Hessdalen.
På det øverste foto ses den nordlige del af Aspåskjølen.
Lyset bevægede sig mod Litlfjellet og fulgte dalen mod venstre.
Det nederste foto er taget, lige før lyset forsvinder bag bjerget
i den østlige del af Litlfjellet. Leif Havik anvendte et
Nikon FG med en 50 mm linse.
Læs mere om Hessdalen på: http://hessdalen.hiof.no/
Jordlysene er ikke glemt, og i en artikel i New Scientist af Alberto Enriquez bliver teorien genoplivet og taget alvorligt som en mulig, seriøs jordskælvsvarsling.
I 1999 blev billeder af flyvende lyskugler (rapporteret af folk, som tog dem for at være ufoer) vist på tyrkisk tv, natten før et ødelæggende jordskælv dræbte 15.000 mennesker. Lignende lys blev set og fotograferet i 1968 under en serie jordskælv i Japan, men seismologer kender ikke til de processer, der skaber lysene, og hvordan (eller hvis) de kan blive brugt til at forudsige jordskælv.
Nu er nye og interessante beviser dukket op på billeder taget fra rummet af vejrsatellitter. Disse billeder viser usædvanlige infrarøde lys på jorden, i ugerne før man kan måle rystelserne. Sporene er så interessante, at det amerikanske Federal Emergency Management Agency (FEMA) vil støtte NASA og gå ind i undersøgelser af satellit-dataene.
NASAs videnskabsmænd har også planer om at efterprøve en ny teori fra fysikeren Friedemann Freund fra San Jose State University i Californien. Freund har foreslået en helt ny proces, der omfatter vulkansk materiale, som kan forklare både „jordskælvslys“ og mærkelige varmeudstrålinger registreret af satellitter.
I mellemtiden har de gasser, som producerer plasma, været genstand for en undersøgelse af Mircea Sanduloviciu på Rumæniens Cuza Universitet. Forskerne har altid været fascinerede af jordlysenes tilsyneladende intelligente opførsel. Sanduloviciu foreslår, at en af de tidligste former for liv, der opstod på Jorden, må have været intelligente gas- eller plasmakugler, der havde samme egenskaber som levende celler, hvilket betyder, at de var i stand til at reproducere sig selv, vokse og endda kommunikere med andre plasmaer. Hans forskning blev fornylig omtalt i en artikel af Mark Pilkington i The Guardian.
Så mens nogle ufologer fortsat spørger, hvorfor videnskaben ikke tager emnet alvorligt, har ET-troende ignoreret og overset data, der af videnskabsfolk bliver brugt til at efterprøve en videnskabelig hypotese. Vi kan nu se frem til en ny runde med interessante jordlys, og, hvis vi er heldige, skaber NASA måske en ufo ved at knuse nogle klippestykker i et laboratorium.
Kender du disse CD-ROM’er?
The Black Vault UFO Collection — Vol. 1
Denne CD-ROM er en samling af 5.000 ufo-dokumenter, som for første gang er gjort offentlig tilgængelig i elektronisk form.
Læs og bliv overrasket over, hvad der findes i arkiverne hos de amerikanske myndigheder. CD-rommen rummer dokumenter (engelsksproget) fra FBI, CIA, DIA, OASD m.fl. og er indekseret og opdelt i kategorier — lige til at læse.
Oplaget er stærkt begrænset.
Stort opslagsværk på CD-ROM!
I 1980 udkom bogen »The Encyclopedia of UFOs« af Ronald D. Story. Bogen er blevet et uundværligt opslagsværk for alle ufointeresserede. Nu har forfatteren gentaget kunststykket med den nye udgave »The Encyclopedia of Extraterrestrial Encounters«.
Fakta om bogen:
- 681 sider
- mere end 400 artikler/opslagsord
- 300 fotos og tegninger
The Encyclopedia of UFOs kan købes hos SUFOI i en særlig CD-ROM version med hele bogen (engelsksproget) som en pdf-fil og MS Word fil, søgefaciliteter, billedgallery og links til UFO/ET-relaterede websider.
CD-ROM’en kan købes for kr. 69,00
Bestilling i SUFOI Butikken under »CD-Rom, DVD og lydbånd«.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.