Area 51, Groom Dry Lake, The Remo­te Loca­tion, Para­di­se Ranch, Water­town Strip, Red Squa­re, The Box eller Dreamland…alle kæle­nav­ne for det sam­me: Det mest hem­me­li­ge sted på Jor­den. Area 51 eksi­ste­rer ikke offi­ci­elt. Det er en del af Dream­land, det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­bens beteg­nel­se for områ­det ved Groom Dry Lake i Neva­da, som siden 1954 bl.a. har været et super­hem­me­ligt test­om­rå­de for avan­ce­re­de spionfly. Først i 1994 indrøm­me­de de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der, at Area 51 eksi­ste­rer. Der er totalt fly­ve­for­bud for civil luft­fart over Dream­land. Hvad fore­går der egent­lig her?

Af Kim Møl­ler Han­sen

Hvert år val­far­ter ufo­fans og jour­na­li­ster til Rachel. Rachel er en lil­le flæk­ke på omkring 150 ind­byg­ge­re og to cafe­te­ri­er. Det ene hed­der »Litt­le A‑Le-Inn« og er sam­lings­sted for ufo­turi­ster, som vil gui­des ud til obser­va­tions­ste­der­ne Fre­edom Rid­ge, Whi­tesi­des Moun­tain, Bla­ck Mail­box eller Mount Ster­ling for at se rum­ski­be udfø­re kunst­flyv­ning på nat­te­him­len.

Man­ge ame­ri­ka­ne­re elsker til­sy­ne­la­den­de alt, der bare lug­ter af sam­men­svær­gel­se og hem­me­lig­he­der, og det fin­der de til over­flod ude i Neva­das kna­stør­re sand og klip­peland. 190 km nord for Las Vegas og 30 km fra Rachel lig­ger Dream­land, som udgør en lil­le del af Nel­lis Air For­ce Base og Neva­da Nuclear Test Site — sam­let et områ­de på stør­rel­se med Schweiz.

Man­ge ame­ri­ka­ne­re elsker til­sy­ne­la­den­de alt, der bare lug­ter af sam­men­svær­gel­se og hem­me­lig­he­der, og det fin­der de til over­flod ude i Neva­das kna­stør­re sand og klip­peland. 190 km nord for Las Vegas og 30 km fra Rachel lig­ger Dream­land, som udgør en lil­le del af Nel­lis Air For­ce Base og Neva­da Nuclear Test Site — sam­let et områ­de på stør­rel­se med Schweiz.

Siden 1940’erne har det ame­ri­kan­ske for­svar gen­nem­ført mili­tæ­re for­søg på Nel­lis Air For­ce Base og Neva­da Nuclear Test Site: raket­af­fy­rin­ger, for­søg med kryd­ser­mis­si­ler og fly­ven­de robot­ter samt ikke mindst prø­ve­s­præng­nin­ger af atom­vå­ben og brint­bom­ber. Nog­le af kra­ter­ne efter dis­se eks­plo­sio­ner er så sto­re og måne­ag­ti­ge, at Apol­loa­stro­nau­ter­ne i sin tid træ­ne­de her, inden deres udflug­ter til Månen.

Før og under Korea-kri­gen i begyn­del­sen af 1950’erne inten­si­ve­re­des for­sø­ge­ne med atom­vå­ben. Bizar­re og uhyg­ge­li­ge for­søg fandt sted. Bl.a. teste­de man, hvor­dan for­skel­li­ge typer uni­for­mer beskyt­te­de mod radio­ak­tiv strå­ling og var­mepå­virk­ning. Kom­plet­te uni­for­mer blev syet — ikke til men­ne­sker — men til svin. »Svi­ne Bri­ga­den« blev iført fuld kam­pu­ni­form og pla­ce­ret i skyt­te­gra­ve, last­bi­ler og kamp­vog­ne i for­skel­li­ge afstan­de fra eks­plo­sions­ste­det, så hærens eks­per­ter kun­ne regi­stre­re ska­der­nes omfang.

Tusind­vis af meni­ge sol­da­ter er gen­nem åre­ne ble­vet strå­leska­det — dels pga. uvi­den­hed og slø­se­ri medsik­ker­he­den og dels pga. ulyk­ker under fle­re af prø­ve­s­præng­nin­ger­ne, som nog­le gan­ge har været så ukon­trol­lab­le, at telt­lej­re langt fra eks­plo­sions­ste­det blev totalt dæk­ket af radio­ak­tivt støv.

De man­ge uhyg­ge­li­ge for­søg, ulyk­ker og erstat­nings­sa­ger har gen­nem åre­ne skabt man­ge ryg­ter om områ­det.

Alle har hørt om flå­dens berøm­te Top Gun pilotsko­le. Fly­ve­våb­net har noget til­sva­ren­de på Nel­lis Air For­ce Base, hvor fly­ve­våb­nets pilo­ter uddan­nes. Luft-til-jord mis­si­ler og alle muli­ge bom­be­ty­per afprø­ves i ørke­nens sand. Og akti­vi­te­ten er liv­lig. Mere end 22.000 flyv­nin­ger på basens områ­de bli­ver det til hvert år.

I de sene­re år er man­ge nye instal­la­tio­ner til for­søg med elek­tro­nisk krigs­fø­rel­se duk­ket op på basen. Og så er der ende­lig alle test­flyv­nin­ger­ne med nye fly­ty­per.

Satel­lit­bil­le­de af Dream­land ved Groom Lake.

Hjem­sted for mas­ser af test­flyv­nin­ger med top­hem­me­li­ge mili­tær­fly

Pro­to­ty­per af spionfly som U‑2 og SR-71 Bla­ck­bird samt „radaru­syn­li­ge“ fly som F‑117 og B‑2 blev udvik­let i han­ga­rer hos Lock­he­ed Skunk Wor­ks i Bur­bank i Cali­for­ni­en.

Så snart pro­to­ty­per­ne skul­le testes i luf­ten, blev de pak­ket sam­men og trans­por­te­ret til Nel­lis Air For­ce Base.

U‑2 blev flø­jet der­til i trans­port­fly, medens SR-71 Bla­ck­bird var stu­vet ned i con­tai­ne­re og blev kørt på sto­re last­bi­ler til Nel­lis AFB.

Køre­tu­ren vare­de to døgn, og det vel­be­vog­te­de last­vogn­stog har helt sik­kert vakt opsigt. Ikke mindst for­di man­ge vejskil­te måt­te flyt­tes på grund af de bre­de trans­por­ter.

U‑2 spil­le­de en vig­tig rol­le under Cuba-kri­sen i 1962.
Foto: USAF Muse­um

SR-71 Bla­ck­bird sik­re­de ame­ri­ka­ner­ne vig­ti­ge efter­ret­nin­ger under Mel­le­møst­kri­sen i 1973. Bla­ck­bird gik på pen­sion i 1990. Den sene­ste type i ræk­ken af Bla­ck­birds siges at være SR-75 Pene­tra­tor.
Foto: USAF Muse­um

 

I efter­å­ret 1988 blev Ste­alth-pro­jek­tet før­ste gang kendt i offent­lig­he­den. Udvik­lin­gen af B‑2 begynd­te i 1981, og fly­et fløj før­ste gang i 1989.
Foto: USAF

F‑117 Nigh­t­hawk hører i dag hjem­me på Hol­lo­man AFB nær Ala­ma­gor­do i New Mexi­co.
Foto: USAF

Det før­ste U‑2 fly blev prø­ve­flø­jet i august 1955 ved en nyan­lagt base inden for Nel­lis AFB. Basen blev pla­ce­ret ved den ind­tør­re­de sø, Groom Lake, og bestod i før­ste omgang kun af nog­le barak­ker, han­ga­rer og en lang start­ba­ne. De ansat­te gav basen det iro­ni­ske kæle­navn Water­town Strip. Basen er i aller­hø­je­ste grad vok­set med åre­ne og siges i dag at have ver­dens læng­ste start­ba­ne på 10–12 km og sto­re underjor­di­ske anlæg.

Alle­re­de fra før­ste færd var basen ved Groom Lake omgær­det af hem­me­lig­heds­kræm­me­ri og mørklæg­ning. Da pres­sen før­ste gang fik nys om U‑2, udsend­te fly­ve­våb­net en pres­se­med­del­el­se om, at man var ved at udvik­le en ny type vej­r­bal­lon. Sene­re indrøm­me­de fly­ve­våb­net, at der gan­ske rig­tigt var tale om et fly — men at det skul­le bru­ges til ind­sam­ling af mete­o­r­o­lo­gi­ske data i stor høj­de!

I 1962 begynd­te prø­ve­flyv­nin­ger­ne med den før­ste udga­ve (AF-12) af Bla­ck­bird-fly­se­ri­en ved Groom Lake. Sam­me år skif­te­de områ­det navn til Dream­land, og der blev ind­ført totalt fly­ve­for­bud for civil luft­tra­fik omkring basen. Sik­ker­heds­zo­nen er med åre­ne sta­dig ble­vet udvi­det, såle­des at det tæt­te­ste, civi­le i dag kan kom­me basen, er 40 km!

I maj 1976 let­te­de den før­ste pro­to­ty­pe af Ste­alth-fly­e­ne, kal­det Have Blue, fra Groom Lake. Sene­re test­flyv­nin­ger med Ste­alth-fly blev flyt­tet til et øde områ­de af Dream­land kal­det Tono­pah Test Ran­ge eller S‑4.

Far­me­re og ind­byg­ger­ne i de små byer nær Nel­lis AFB har gen­nem åre­ne væn­net sig til over­lyds­brag, vild­far­ne mis­si­ler, hava­re­re­de fly, pad­de­hat­te­sky­er, plud­se­li­ge syg­dom­me blandt hus­dyr, mysti­ske lys på him­len og tun­ge last­bil­trans­por­ter til og fra basen. Basen rum­mer mili­tæ­re hem­me­lig­he­der, som skal beskyt­te USA’s bor­ge­re og „sik­re ver­dens­fre­den“, så de loka­le fin­der det ikke under­ligt, at områ­det er spæk­ket med vag­ter, patrul­je­vog­ne og over­våg­nings­ud­styr.

Over­våg­nin­gen omkring Dream­land er inten­siv. Vag­ter i patrul­je­vog­ne, kame­ra­er m.m. sør­ger for, at ingen uved­kom­men­de træn­ger ind.

Hvor­for er Dream­land ble­vet et udflugts­mål og sat i for­bin­del­se med ufo­er?

Igen­nem en årræk­ke har tål­mo­di­ge fly­en­tu­si­a­ster opholdt sig så nær basen som muligt i håb om at være de før­ste til at se et nyud­vik­let fly. De kal­der sig Desert Rats (Ørken­rot­ter) og sam­les i små grup­per, som kører i fire­hjul­stræk­ke­re ud til favo­ri­tud­kigs­poster­ne ved Groom Lake og Tono­pah Test Ran­ge. Udsty­ret med camou­fla­ge­tøj, radiof­re­kvens­scan­ne­re, kame­ra­er og nat­kik­ker­ter cam­pe­rer de på spej­der­ma­ner i fle­re dage, mens de drøm­mer om at få et glimt af et af de sag­noms­pund­ne nye fly.

Fly­nav­ne som Snow­bird og Aur­ora svir­rer i luf­ten og tryl­le­bin­der Ørken­rot­ter­ne. Og helt gale er de nu hel­ler ikke. Det var fak­tisk dis­se Desert Rats, som kun­ne offent­lig­gø­re de før­ste (uskar­pe) fotos af F‑117 og B‑2 på et tids­punkt, hvor fly­e­ne ikke eksi­ste­re­de offi­ci­elt.

Dream­land set fra Fre­edom Rid­ge. I det sid­ste års tid har der til­sy­ne­la­den­de været min­dre akti­vi­tet her ved Groom Lake, hvil­ket har sat ekstra gang i ryg­ter­ne om, at pro­jek­ter­ne er flyt­tet under jor­den eller til en helt anden base i USA.
En af de mest kend­te Ørken­rot­ter er Glenn Camp­bell, som har opret­tet „Area 51 Research Cen­ter“ i Rachel. Se også hjem­mesi­den: www.ufomind.com/area51/
Foto: Glenn Camp­bell

Siden 1989 er Ørken­rot­ter­ne ble­vet en mere bro­get ska­re bestå­en­de af fly­en­tu­si­a­ster og gale ufo­fans, der råber rum­skib, hver gang de ser et nat­te­lys. Den­ne ven­ding og vok­sen­de inter­es­se for Dream­land skyl­des bl.a., at en ny og hidtil ukendt per­son gjor­de sig bemær­ket i medi­er­ne net­op i 1989.

I radio- og tv-shows kun­ne jour­na­li­sten Geor­ge Knapp med hjælp fra John Lear (en ufo­log der tror på hvad som helst) præ­sen­te­re „fysi­ke­ren“ Bob Lazar. Han for­tal­te en helt utro­lig histo­rie, som hur­tigt gjor­de ham kendt og efter­s­purgt blandt tv- og radio-vær­ter. I 1990 gen­tog han histo­ri­en på japansk tv.

Bob Lazar for­tal­te, at han i en kor­te­re peri­o­de (fra decem­ber 1988) hav­de arbej­det på et top­hem­me­ligt pro­jekt i den del af Dream­land, som kal­des S‑4 — der iføl­ge Lazar lig­ger syd for Groom Lake ved Papoo­se Lake. Lazar hav­de til opga­ve at under­sø­ge frem­drifts­mid­ler­ne på det ene af i alt ni ikke-jor­di­ske far­tø­jer. Den ind­sam­le­de viden om de frem­me­des rum­far­tø­jer skul­le bru­ges til udvik­lin­gen af ame­ri­ka­ner­nes Ste­alth-fly. Fak­tisk så Lazar et tal­ler­ken­for­met far­tøj udfø­re en test­flyv­ning.

Lazar for­tal­te også på tv og i radio, at han hav­de læst hem­me­ligtstemp­le­de doku­men­ter om de frem­me­des besøg på Jor­den, og at han hav­de set mili­tær­per­so­ner tale med et lil­le væsen med usæd­van­ligt lan­ge arme.

Ople­vel­ser­ne og hem­me­lig­heds­kræm­me­ri­et på S‑4 blev åben­bart en så stor belast­ning for Lazar, at han føl­te behov for at for­tæl­le nære ven­ner, hvad der fore­gik på S‑4. Han begynd­te end­da at køre ven­ner­ne ud til et godt udsigts­punkt ved The Bla­ck Mail­box for dér at vise dem mysti­ske lys, som fløj rundt på nat­te­him­len. Lyse­ne var iføl­ge Bob Lazar de nye fly­ven­de tal­ler­ke­ner under test­flyv­ning.

Ryg­ter­ne om Lazars nat­li­ge udflug­ter nåe­de også hans fore­sat­te på S‑4, og han blev bedt om at for­la­de pro­jek­tet, men blev ikke fyret!(?).

Adskil­li­ge ufo­lo­ger har for­søgt at fin­de ud af, om Lazar vir­ke­lig har kva­li­fi­ka­tio­ner­ne til at arbej­de med udvik­ling af fly m.m. Selv siger han, at han har arbej­det ved for­skel­li­ge viden­ska­be­li­ge insti­tu­tio­ner, men ingen her har nogen­sin­de hørt om ham. Til det siger Lazar, at myn­dig­he­der­ne — efter afslø­rin­gen af hans utro­vær­dig­hed — har slet­tet ham i alle arki­ver og sta­dig for­sø­ger at fjer­ne hans iden­ti­tet, dvs. gøre ham „usyn­lig“. Et af de få doku­men­ter, han selv har frem­vist som bevis på egne kva­li­fi­ka­tio­ner, er en for­falsk­ning! Det er påvist, at Bob Lazar ikke har nogen viden­ska­be­lig uddan­nel­se, men at han for nog­le år siden star­te­de et foto­fir­ma, som efter kort tid gik kon­kurs.

Siden Bob Lazar før­ste gang udstil­le­de sine fan­ta­si­er i tv, er man­ge andre trå­dt frem i offent­lig­he­den, på video­film og ved ufo­kon­fe­ren­cer i håb om at bli­ve berøm­te på deres „viden“ om USA’s man­ge hem­me­li­ge pro­jek­ter (Bla­ck Pro­jects). Den ene histo­rie er vil­de­re end den anden.

For eksem­pel påstår nog­le, at der under Dream­land og under han­ga­rer­ne hos Lock­he­ed Mar­tin Skunk Wor­ks i Palm­da­le, Cali­for­ni­en, fin­des kæm­pe bolig­kom­plek­ser og fabrik­ker, hvor jor­di­ske tek­ni­ke­re og ali­ens i sam­ar­bej­de udvik­ler nye far­tø­jer. De underjor­di­ske anlæg lig­ger i 38. eta­ger. I sær­li­ge labo­ra­to­ri­er ska­bes nye væs­ner, der er halvt men­ne­ske og halvt ali­en. I andre loka­ler opbe­va­res i ned­fros­sen til­stand de man­ge frem­me­de væs­ner, som er døde ved diver­se ufostyrt — såmænd også dem fra Roswell. Den men­ne­ske­li­ge fan­ta­si ken­der åben­bart ingen græn­ser.

Inter­net­tet vrim­ler med fan­ta­si­ful­de teg­nin­ger af frem­ti­dens fly, der menes at være under udvik­ling i Area 51. Her ses en teg­ners udga­ve af Aur­ora.

Fin­des der så slet ikke frem­me­de far­tø­jer i Area 51?

Af natur­li­ge årsa­ger ved vi selv­føl­ge­lig ikke, hvad der fore­går på „ver­dens mest hem­me­li­ge sted“. Så der er frit spil for gæt­te­ri­er. Men det er nok ret sand­syn­ligt, at det „mest frem­me­de“, man har i Area 51, er de rus­si­ske fly (MiG 17, 21 og 23 jager­fly samt Su 22, 23 og 27 bom­be­fly), som ame­ri­ka­ner­ne gen­nem åre­ne er kom­met i besid­del­se af og har testet i Area 51.

Århund­re­des stan­dard­j­a­ger­fly og F‑16 jage­rens aflø­ser bli­ver måske F‑22 Rap­tor, som her ses under en test­flyv­ning. Foto: USAF.
Et af de nye­re fører­lø­se fly er Glo­bal Hawk. UAV’s er dyre at udvik­le. Til gen­gæld er de bil­li­ge og effek­ti­ve i drift. En UAV i luf­ten koster 2.000 dol­lars i timen. Til sam­men­lig­ning koste­de U‑2 6.000 dollars/time og SR-71 Bla­ck­bird 38.000 dollars/time. Foto: USAF
I McCar­ran Air­port i Las Vegas fly­ves der hver dag hund­red­vis af arbej­de­re til og fra Area 51 og Tono­pah Test Ran­ge. Det helt spe­ci­el­le fly­sel­skab dri­ves af fir­ma­et EG&G, der sam­men med andre fir­ma­er som Bech­tel, E‑Systems, TRW, Hud­ges, Lock­he­ed og SAIC er invol­ve­ret i mili­tæ­rin­du­stri­en og Bla­ck Pro­jects.
SR-71 Bla­ck­bird sik­re­de ame­ri­ka­ner­ne vig­ti­ge oplys­nin­ger under Mel­le­møst­kri­sen i 1973. Bla­ck­bird gik på pen­sion i 1990. Den sene­ste type i ræk­ken af Bla­ck­birds siges af være SR-75 Pene­tra­tor.
Foto: USAF
Frem­ti­dens kri­ge vil måske bli­ve udkæm­pet af fører­lø­se fly, såkald­te UAV’s (Unin­ha­bi­ted Aeri­al Vehi­c­le), som i åre­vis er ble­vet udvik­let i Dream­land under aggres­si­ve kode­nav­ne som Hunter, Rap­tor og Pre­da­tor. Her ses Pre­da­tor, der sene­st har været i aktiv tje­ne­ste i Koso­vo. De fører­lø­se fly kan i lav høj­de udspio­ne­re fjen­den samt gui­de de laser­sty­re­de kryd­ser­mis­si­ler mod ønske­de mål.
Foto: USAF

Læs mere:

Hugh McDaid & David Oli­ver: Robot War­ri­o­rs. The Top Secret History of the Pilot­less Pla­ne, Orion media 1997
Phil Pat­ton: Tra­vels in Dream­land. The Secret History of Area 51, Orion Paper­ba­cks 1997.

Rele­van­te links:

Neden­stå­en­de liste over links er natur­lig­vis ikke kom­plet, men skul­le være et godt udgangs­punkt, når man søger infor­ma­tio­ner om UAV’s m.m. Har du ret­tel­ser eller til­fø­jel­ser, så kon­takt redak­tio­nen.
DARO Home Page www.acq.osd.mil/daro/
Joint Pro­jects UAV Home Page wwwjtuav.redstone.army.mil/
New Vis­ta Stu­dy www.fie.com/fedix/vista.html
USAF Pho­tos www.dtic.dla.mil/airforcelink/photos/jccc.html
FAS Home Page www.fas.org/irp/imint/predator.htm
ERAST Home Page news.dfrc.nasa.gov/Projects/ERAST/ERAST.html
NASA Pho­tos Home Page www.dfrc.nasa.gov/PhotoServer/index.html
AUVSI Home Page www.erols.com/auvsicc/index.html
DARPA DarkStar Home Page www.darpa.mil/asto/tier3/tier3.html
DARPA Home Page www.arpa. mil/
Gene­ral Ato­mi­cs Home Page www.ga.com/asi/aero.html
Rap­tor D‑2 Pho­tos www-phys.llnl.gov/clementine/ATP/DEM2s.gif
Aeros­pa­ce Review 206.43.192.113/news/196/news/weapons.htm
GARS Auto­ma­ted Lan­ding System www.cecer.army.mil/facts/sheets/PL35.html
STM-5B www.s‑tec.com/uav/
The ARM (Atmosp­he­ric Radi­a­tion Measurement)/UAV (Unman­ned Aeros­pa­ce Vehi­c­le) Pro­gram albedo.larc.nasa.gov:1123/uav.html
Pio­ne­er Simu­la­tion slice.nosc.mil/coaster/VirtualEnv/Pioneer.html
Pri­va­te UAV home­pa­ge www.greatbasin.com/-daveh/uav/index.html
Fre­eWing Com­pa­ny www. freewing.com/
1997 Inter­na­tio­nal Aeri­al Robo­ti­cs Com­pe­ti­tion avdil.gtri.gatech.edu/AUVS/IARCLaunchPoint.html
Geor­gia Tech. Micro UAV Flap­ping Vehi­c­le avdil.gtri.gatech.edu/RCM/RCM/Entomopter/EntomopterProject.html
Austra­li­an Mini­a­tu­re Robo­tic Aircraft for Long-ran­ge Environ­men­tal Moni­tor­ing www.bom.gov.au/bmrc/meso/Project/Aerosonde/aerodev.htm
UAV Research at the Uni­ver­si­ty of Syd­ney in Austra­lia www.ae.su.oz.au/wwwdocs/uav1096.html
Build your Own UAV www.polycosmos.org/robotgrp/roboblmp/roboblmp.htm
Geor­gia Tech. Research www.cc.gatech.edu/ai/robot-lab/research/uav.html
USAF Muse­um www.wpafb.af.mil/museum/index.htm
Bal­li­stic Mis­si­le Defen­se Orga­ni­sa­tion www.acq.osd.mil/bmdo/bmdolink/html
Chin­e­se UAV www.gsprint.com/cmd/uav.htm
Myste­ry Aircraft inc. A‑12 www.fas.org/irp/mystery/history.htm#36
X‑36 Pho­tos www.dfrc.nasa.gov/PhotoServer/X‑36/index.html
Tele­dy­ne Ryan Home Page www.tdyryan.com/
Lock­he­ed Mar­tin Home Page www.lmco.com/library/
Lock­he­ed Mar­tin Pho­tos Home Page www.lmco.com/photo/a‑z.html
Sca­led Com­po­si­tes Home Page www.scaled.com/
Boe­ing DarkStar Home Page www.boeing.com/dsg.darkstar.html
Boe­ing HeliWing Home Page http://www.boeing.com/dsg.heliwing.html
Ken­tron Home Page (RSA) www.denel.co.za/kentron/
WIRED UAV Arti­c­le www.hotwired.com/wired/4.03/robotplane/
Janes UAV www.thomson.com/janes/uav.html
Aircraft Loca­tor Home Page www.brooklyn.cuny.edu/rec/air/museums/types/q/q.html
Isra­e­li UAV shani.co.il/NewsGuide/news/avi/uav.html
Per­so­nel UAV Links members.aol.com/Leoglovka/uav.html
Alli­ant Out­ri­der Home­pa­ge www.atk.com/business/defence/Feature/default.htm
Isra­e­li UAV Simu­la­tion Com­pa­ny www.bvr.co.il/text/uav.html
UAVs: See Eve­ryt­hing from the Sky www.indigo-net.com/dossiers/359.htm