Iføl­ge pres­sen er det præ­cist, hvad to Har­vard-for­ske­re argu­men­te­rer for i nyt viden­ska­be­ligt papir. Men som altid løber pres­sen med sen­sa­tio­nen og en halv vind. For papi­ret er i vir­ke­lig­he­den mere en spe­ku­la­tiv tan­keø­vel­se, der afspej­ler for­fat­ter­nes egne inter­es­ser og ide­er. Og det står fak­tisk i doku­men­tets aller­før­ste afsnit.

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

I sam­ar­bej­de med den i ufo-kred­se vel­kend­te Micha­el P. Masters fra Mon­ta­na Tech­no­lo­gi­cal Uni­ver­si­ty (det er ham, der mener ufo­er er et trans­port­mid­del for tids­rej­sen­de fra frem­ti­den) har to for­ske­re ved navn Tim Lomas og Bren­dan Case for­fat­tet et viden­ska­be­ligt papir, som argu­men­te­rer for, at ufo­er stam­mer fra en intel­li­gent civi­li­sa­tion, der lever skjult på eller under jor­den.

Tit­len på papi­ret er “The Cryp­to­ter­re­stri­al Hypo­t­he­sis” – og det har siden udgi­vel­sen i juni i år til­truk­ket sig stor bevå­gen­hed i pres­sen. Sær­ligt for­di Tim Lomas og Bren­dan Case gen­nem forsk­nings­pro­gram­met ”The Human Flouris­hing Pro­gram” har til­knyt­ning til det kend­te og velan­se­te Har­vard Uni­ver­si­ty. Hvil­ket har givet papi­ret en slags ”blåstem­pling”, som på ingen måde er beret­ti­get.

Et forsk­nings­pro­jekt langt fra ali­ens og ufo­er

For papi­ret har ingen direk­te til­knyt­ning til The Human Flouris­hing Pro­gram ved Har­vard Uni­ver­si­ty. Og emnet for forsk­nings­pro­jek­tet lig­ger langt fra noget, der hand­ler om ali­ens og ufo­er. I ste­det går forsk­nings­pro­gram­met ud på at fin­de frem til det, som ska­ber men­ne­ske­lig triv­sel og lyk­ke. Og hvor­dan vi kan for­bed­re for­hol­den­de for de fak­to­rer, som gør det.

Så hvor­dan ender de to med at være med­for­fat­te­re til et spe­ku­la­tivt viden­ska­be­ligt skrift om ufo­er?

Nu kun­ne jeg jo godt træk­ke ”De gør det for pen­ge­nes skyld”-kor­tet, som vi skep­ti­ke­re får skyld for at spil­le, hver gang vi ikke kan fin­de andet at sky­de med. Og ser vi lidt nøg­ter­nt på det hele, kun­ne jeg da sag­tens hæv­de, at de tre for­ske­res papir om de skjul­te ali­ens har skabt mere kend­skab til The Human Flouris­hing Pro­gram end nok så man­ge pres­se­med­del­el­ser kun­ne have givet forsk­nings­pro­gram­met. Så skul­le det kaste lidt ekstra bevil­lin­ger eller pri­va­te til­skud af sig, vil det jo kun være en posi­tiv side­ge­vinst.

Men af grun­de jeg kom­mer til­ba­ge til sene­re i artik­len, synes jeg ikke det er et argu­ment, jeg kan bru­ge i den­ne sam­men­hæng.

Hvor går det viden­ska­be­li­ge papir ud på?

Men hvad hand­ler “The Cryp­to­ter­re­stri­al Hypo­t­he­sis” så egent­ligt om?

Jo, i papi­ret fore­slår de 3 for­fat­te­re, at vi i ste­det for de mere almin­de­ligt accep­te­re­de hypo­te­ser om ufo­er – at de enten er men­ne­ske­skab­te tek­no­lo­gi­er eller stam­mer fra avan­ce­re­de civi­li­sa­tio­ner andet­steds i uni­ver­set – bør over­ve­je en mere jor­disk oprin­del­se.

For iføl­ge for­fat­ter­ne kan ufo­er også være det syn­li­ge bevis på akti­vi­te­ter fra intel­li­gen­te væse­ner, der skju­ler sig på Jor­den. F.eks. under jor­den, under havet eller måske lige­frem “går iblandt os” – for­di de lig­ner men­ne­sker så meget, at vi ikke kan se for­skel på dem​​ og os.

De tre kal­der deres teo­ri for den kryp­to­ter­re­stri­el­le hypo­te­se (for­kor­tet CTH), og præ­sen­te­rer 4 for­skel­li­ge teser for, hvad dis­se kryp­to­ter­re­stri­el­le eksi­sten­ser kan være. Og hvor vi kan fin­de dem:

  • Men­ne­ske­li­ge kryp­to­ter­re­stri­el­le (CTH1): En tek­no­lo­gisk avan­ce­ret men­ne­ske­lig civi­li­sa­tion, der blev øde­lagt for læn­ge siden. Men hvor en lil­le bestand over­le­ve­de og fort­sat lever skjult på Jor­den.
  • Ikke-men­ne­ske­li­ge jor­di­ske kryp­to­ter­re­stri­el­le (CTH2): En intel­li­gent art, der udvik­le­de sig til at leve i skjul, måske under jor­den eller på bun­den af havet. Og som kan være beslæg­tet med men­ne­sker eller en helt anden art – f.eks. intel­li­gen­te dinosau­rer.
  • Tid­li­ge­re udenjor­di­ske eller tids­rej­sen­de kryp­to­ter­re­stri­el­le (CTH3): Væse­ner, der oprin­de­ligt kom fra andre dele af uni­ver­set eller fra frem­ti­den, og nu lever skjult på Jor­den. Her ses Micha­el P. Masters fin­ger­af­tryk nok mest tyde­ligt.
  • Magi­ske kryp­to­ter­re­stri­el­le (CTH4): Væse­ner, der min­der mere om de eng­le og andre magi­ske væse­ner, som er kendt fra myter, folkl­o­re og reli­gi­øse skrif­ter.

Hver for sig spæn­den­de hypo­te­ser, som selv en skep­ti­ker som mig synes kun­ne være fan­ta­stisk, hvis én af dem hav­de noget på sig.

Med hjælp fra DALL‑E ind­kald­te vi repræ­sen­tan­ter fra hver af de fire under­lig­gen­de hypo­te­ster til en rund­bord­s­sam­ta­le om emnet.

En populi­stisk hel­gar­de­ring

Men pak­ker jeg lige mine drøm­me om en mere spæn­den­de og sen­sa­tio­nel vir­ke­lig­hed væk, og ser mere nøg­ter­nt på de fire hypo­te­ser, bli­ver det hur­tigt tyde­ligt for mig, at de hver især peger i ret­ning af alle de popu­læ­re teo­ri­er, som er oppe i tiden om, hvor de ufo-vrag og døde ali­ens stam­mer fra, som det ame­ri­kan­ske for­svar skul­le lig­ge inde med.

Alt­så bli­ver det viden­ska­be­li­ge papir et skrift, som har alle mulig­he­der for at bli­ve popu­lært og omtalt. For­di det tap­per ind i alle de teo­ri­er, der i for­vej­en er oppe i tiden.

Og pres­sen så poten­ti­a­let

Så i jag­ten på de for algo­rit­mer­ne så vig­ti­ge klik og besøgstal lap­pe­de pres­sen ikke over­ra­sken­de teo­ri­en fra papi­ret i sig som kold øl på en som­mer­dag. Her var et popu­lært emne, som de på for­hånd vid­ste, vil­le skaf­fe tra­fik til de medi­er, der skrev om det.

Sam­ti­dig gjor­de de kred­sen af ufo-evan­ge­li­se­ren­de jour­na­li­ster, ame­ri­kan­ske kon­gres­med­lem­mer, tid­li­ge­re efter­ret­nings­folk og andre ufo-per­son­lig­he­der en enorm tje­ne­ste. Både ved at hol­de gang i debat­ten i medi­er­ne. Men i høj grad også ved at namedrop­pe Har­vard i over­skrif­ten på deres artik­ler. Så både det viden­ska­be­li­ge papir og kred­sen af ufo-evan­ge­li­sters påstan­de fik en vis pon­dus og tro­vær­dig­hed. For der er viden­skabs­folk fra Har­vard, som beskæf­ti­ger sig med det her.

Det end­s­kønt der på aller­før­ste side i papi­ret tyde­ligt står, at det intet har med hver­ken The Human Flouris­hing Pro­gram eller Har­vard Uni­ver­si­ty at gøre. Samt at alle 3 for­fat­te­re for­ven­ter, at teo­ri­en ikke har noget på sig. Men at de upå­ag­tet af den for­mod­ning alli­ge­vel mener, at hypo­te­sen fortje­ner en viden­ska­be­lig under­sø­gel­se.

Så 1–0 til opmærk­som­hed­s­ø­ko­no­mi­en og det post­fak­tu­el­le sam­fund, som den har skabt.