Elizondo siger, at Pentagon har godkendt hans bog ”Imminent” til udgivelse. Men det eneste de har godkendt, er, at bogen ikke lækker fortrolige oplysninger. Godkendelsen tager slet ikke stilling til rigtigheden af bogens indhold. Men det bliver sjældent forklaret, når bogen omtales i medierne. Derved opfattes bogen mere troværdig end den måske er.
Af Benny Christen Grandahl
Vi har hørt det utallige gange fra Lue Elizondo, alle de store ufo-journalister og alle dem, som mener det amerikanske forsvarsministerium og deres samarbejdspartnere skjuler sandheden om ufoerne: At Pentagon har godkendt Elizondos bog ”Imminent” til udgivelse. Bogen er en form for erindringsbog om Elizondos tid med ufoer i Pentagon-regi, som jeg tidligere har skrevet mine første tanker om her.
Ja, selv den danske jagerpilot Søren Sørensen siger det i det afsnit af podcasten Flyvende Tallerken, hvor værten Frederik Dirks Gottlieb interviewer Elizondo:
Bogen er jo blevet godkendt af Pentagon, og så er der blevet slettet nogle afsnit, og det er der jo en grund til.
– Jagerpilot Søren Sørensen i podcasten Flyvende Tallerken
Søren Sørensen har i øvrigt selv haft sin egen bog til gennemlæsning hos det danske forsvar før udgivelsen. Så han må jo vide, hvad det handler om.
Den Pentagon-godkendelse der er tale om, er et såkaldt DOPSR-review foretaget af særligt kontor i forsvarsministeriet kaldet Defense Office of Prepublication and Security Review. Det gennemgår alle manuskripter, rapporter og andre dokumenter for fortrolige oplysninger, inden de kan offentliggøres.
Men i podcasten Need to Know er det ikke helt den betydning af DOPSR-godkendelsen, som Elizondo beskriver. Her virker det nærmere som om, Pentagon specifikt har givet ham lov til at tale om nedstyrtede ufoer og reverse engineering:
… I had been approved by the Pentagon to talk about this particular aspect. I will say that there was a point in time where I was told to my face verbatim, I am not allowed to talk about crash retrievals at all, or I will absolutely go to jail.
And I’ve honored that. And that’s why my book went through the DOPSR process, because I wanted to make sure before I talked about it, I had approval from the Pentagon to do it. …
– Tidligere efterretningsofficer Luis Elizondo i podcasten Need to Know
En DOPSR-godkendelse betyder kun, forfatteren ikke lækker fortrolige informationer
Men nærlæser du de vejledninger og instruktioner, du kan finde på nettet om, hvad et DOPSR-review går ud på, handler reviewet i praksis kun om at sikre, at forfatteren ikke lækker fortrolige oplysninger til offentligheden, der kan skade den nationale sikkerhed.
Et DOPSR-review undersøger ikke rigtigheden eller ægtheden af de oplysninger, som forfatteren kommer med. Det er forfatterens ansvar at indholdet er korrekt. Det står også sort på hvidt i det brev, DOPSR sendte til Elizondo med deres afgørelse af reviewet. Og fremgår af alle de vejledninger til DOPSR, du kan finde på nettet.
Som altid har John Greenewald Jr. fra TheBlackVault fået frigivet et vigtigt dokument i tidens hotte ufo-debat. Her det dokument Elizondo modtog med sin bogs DOPSR-godkendelsen. (Foto: TheBlackVault.com)
Dokumenterne, processen og hvad der bliver tjekket, kan du læse mere om i en anden boks efter artiklen.
Så lige så længe Elizondo ikke nævner fortrolige oplysninger, steder, programmer og personer i relation til det, han fortæller om i bogen, er der ingen risiko for, at Pentagon kommer med sorte streger eller beder om ændringer i manuskriptet.
Elizondo vidste præcis, hvordan han sikrede sig en DOPSR godkendelse
Lige præcis disse præmisser var Elizondo ganske klar over. Til podcasten This UFO Podcast forklarer han således værten Andrew ”Andy” Mcgrillen, at:
“Because I’m not discussing sources and methods. I’m not discussing capabilities or locations. I’m not discussing an actual program.
I’m discussing simply what was observed. You’re asking me to confirm or deny something, the existence of something. I don’t have permission to do that.
What I can do is simply say from my personal observations, I’ve seen video of an event, right? But I’m not saying where that event is, under what circumstance, what collection capabilities, where that place was, how long ago it was. I’m not giving any of that.
It’s just anecdotal. And so that in itself isn’t classified. If I give you details of that, I could get serious trouble.
So, I’m very careful not to do that.”
– Tidligere efterretningsofficer Luis Elizondo i podcasten That UFO Podcast
Elizondo gør en undtagelse med Operation Interloper
Selv om Elizondo ved ret præcist, hvordan han kan undgå DOPSR’s sorte streger, gør han af en eller anden grund en undtagelse med Operation Interloper.
Det er kodenavnet for en operation, som Elizondo og hans ”medsammensvorne” forsøger at få sat i søen i hans tid i AATIP. Men som angiveligt bliver afvist højere oppe i systemet.
Projektet går kort fortalt ud på at samle en flåde af atomdrevne ubåde, hangar- og andre skibe, som skal tiltrække nogle af de UAPs, som tit blev observeret ved flådens øvelsesområder. Fordi de tilsyneladende var interesserede i vores atomvåben og andre atomare anlæg.
Det er lidt underligt, at Elizondo pludselig namedropper et konkret projektnavn, og kommer med detaljerede oplysninger om, hvordan projektet skulle udføres, når han udmærket ved, at oplysninger som ”kompromitterer operationel sikkerhed (OPSEC)” vil blive krævet slettet af DOPSR. Det omfatter oplysninger om tidligere, igangværende eller kommende militære operationer, taktikker, teknikker eller procedurer.
Men når DOPSR ikke skrider ind, og sætter en sort streg over ”Operation Interloper” eller hele afsnittet om den i bogen, må det jo betyde, at operationen aldrig har været overvejet højere op i systemet. Eller i hvert fald ikke har været overvejet så seriøst, at det er blevet omfattet af OPSEC-klausulen.
Samtidig fortæller det os også, at operationen ikke har fundet sted. Og ikke er planlagt til at blive udført.
Forklaringen kan selvfølgelig også være, at operationen i virkeligheden gik under et andet kodenavn. Eller netop ikke er omfattet af OPSEC-klausulen, fordi det blev afvist højere oppe i systemet. Hvorfor Elizondo frit kunne nævne den.
Uanset hvad der er rigtigt her, stikker det bare ud, at Elizondo bryder sit mønster netop lige her.
De meget få sorte streger, DOPSR har sat i manuskriptet – og som Elizondo og forlaget besluttede at beholde i bogen – beviser da også tydeligt, hvor dygtig Elzondo har været til at navigere uden om de informationer og andre detaljer, som han vidste, DOPSR ville slå ned på.
Der er forbavsende få sorte streger i Elizondo’s bog. Tit er det kun et enkelt eller et par ord. Eller et enkelt afsnit, der er steget ud. Og for at gøre det tydeligt for enhver, hvor ubetydelige udeladelserne er, har Elizondo tilføjet en fodnote med en generel forklaring på, hvad det er, der er streget ud og hvorfor. Det begrænsede antal udeladelser af fortrolige informationer tolkes af mange som om, at Forsvarsministeriet er helt cool med, hvad Elizondo skriver om i bogen. Men sandheden er, at DOPSR kun ser efter, om Elizondo har lækket fortrolige oplysninger. Og har været dygtig til at undgå det.
Hvorfor er DOPSR godkendelsen så vigtig for Elizondo?
Men selv om Elizondo ikke kan bruge DOPSR godkendelsen som en blåstempling af rigtigheden af indholdet i sin bog, er den vigtig for ham af en anden grund.
Den fjerner nemlig risikoen for, at Pentagon kan sagsøge ham for at lække fortrolige oplysninger. Eller skade den nationale sikkerhed. For skulle det senere vise sig, at der alligevel står noget hemmeligt i bogen, er det DOPSR’s og ikke Elizondos ansvar, at det er blevet lækket.
Samtidig sikrer DOPSR godkendelsen, at Elizondo beholder sin sikkerhedsgodkendelse. Den er vigtig for ham, da det åbner op for, at han forsat kan blive ansat som konsulent i firmaer og offentlige instanser, hvor der er brug for, at han har en høj sikkerheds-clearing.
Endelig viser DOPSR-“godkendelsen”, at Elizondo har været loyal over for den amerikanske stat, forsvaret og befolkningen. Altså er han den patriot, han gerne vil fremstå som, der værner om og beskytter sit land.
Pentagon vidste godt, bogen ville blive en varm kartoffel
Men selv om et DOPSR-review stort set foregår med skyklapper på i forhold til indholdet, vidste Pentago godt, at bogen ville blive en varm kartoffel. Og at den ville blive brugt som kasteskyts af de mange, som mener, det amerikanske forsvar og deres samarbejdspartnere gemmer både ufo-vrag, hele ufoer og døde aliens i mørklagte forsknings- og udviklingsprogrammer.
Derfor forlanger DOPSR i deres svar til Elizondo, at der bliver indsat nærmest en total ansvarsfraskrivelse fra forsvarsministeriets side, når det kommer til bogens indhold. Det er den tekst, der står på siden lige efter titelbladet i bogen – altså før bogen for alvor begynder.
Ansvarsfraskrivelsen lyder sådan her:
Det amerikanske forsvarsministerium ansvarsfraskrivelse i Elizondo’s bog, trykt på siden efter titelbladet i bogen.
Og efter jeg har gravet mig ned i, hvad DOPSR helt præcist er, og hvordan et DOPSR-review foregår, har jeg fået forståelsen af, at det ikke sker særligt tit, at det amerikanske forsvarsministerium kræver at få indsat sådan en ansvarsfraskrivelse.
Alligevel får tilhængerne det til at lyde som en blåstempling af bogen
Til Elizondo’s – og for så vidt også jagerpilot Søren Sørensens – forsvar, kan brugen af ordet ”godkendt” måske undskyldes med, at begge de herrer jo netop godt ved, hvad en ”DOPSR-godkendelse” betyder. Men ikke tænker over, at andre ikke gør det.
Faktisk forklarer Elizondo det meget præcist, da han taler med Andy Mcgrillen i This UFO Podcast:
”… that is the official stamp from the government, saying, okay, yes, you’ve done the right thing. There’s nothing classified in here.”
– Tidligere efterretningsofficer Luis Elizondo i podcasten That UFO Podcast
Ved at undlade at forklare lyttere og læsere, hvad et DOPSR review rent faktisk undersøger, får de mange tilhængere af Elizondo, ufo-journalisterne, og i nogle tilfælde også Elizondo selv, det til at lyde som om DOPSR-reviewet er en blåstempling af bogens indhold. Og tillægger tit godkendelsen betydninger, som jeg har svært ved at finde belæg for i hverken den svarskrivelse, Elizondo modtog fra DOPSR. Eller de andre DOPSR-dokumenter jeg har kunnet finde.
Ja, faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at flere af ovennævnte personer meget bevidst udnytter, at det er de færreste lyttere og læsere, der sætter sig ind i, hvad et DOPSR-review er. Eller ved det i forvejen — som de mest oplyste af os ufo-nørder jo gør.
Samtidig er det oftest DOPSR-godkendelsen, de alle sammen hiver frem, så snart der er nogen, som sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af de påstande og beretninger fra sin tid i AATIP, som Elizondo kommer med i bogen. Og det er sjovt nok også DOPSR-godkendelsen der bliver hevet frem af dem, som beskylder Elizondo for at være en del af en misinformationsoperation.
Så godkendelsen bliver – både ubevidst og bevidst – brugt til lidt af hvert.
DOPSR-reviewet gør ikke Elizondos bog mere troværdig
Men når alt kommer til alt, gør DOPSR-reviewet intet for troværdigheden af Elizondos bog. Det dokumenterer blot, at han ikke forbryder sig mod de NDA’er, han i tidens løb har underskrevet. Eller bryder fortroligheden for det clearing-niveau, han fortsat har.
Og det eneste der bliver blåstemplet, er Elizondos evne til at holde tand for tunge.
Jeg forstår godt, folk tror, det er bogens indhold, der er godkendt
Et eller andet sted forstår jeg godt, der er så mange, som tror, at det er bogens indhold, DOPSR har godkendt. Særligt hvis de bare hører, at Pentagon har godkendt udgivelsen af hans bog. Og det ikke bliver forklaret, hvad det helt præcist er, Pentagon har undersøgt og godkendt.
For det lyder jo ærlig talt totalt pip, at DOPSR-reviewet ikke slår ned på de eventuelt forkerte oplysninger og lidt for sensationelle påstande, der fremføres i bogen, når de gennemgår den. Bare fordi Elizondo ikke lige namedropper et hemmeligstemplet forskningsprogram i forbindelse med udtalelserne.
Samtidig kan det også undre, at DOPSR ikke forbyder Elizondo at udgive en bog om hans tid som chef for AATIP, når det amerikanske forsvarsministerium fortsat officielt påstår, at han aldrig har været chef for det pågældende forsvarsprogram. Endsige har været involveret i det.
Eller at de ikke forbyder ham eller forlaget at udgive bogen, fordi den indirekte er med til at underminere forsvarsministeriets og regeringens i forvejen lave troværdighed i den amerikanske befolkning. Det kan jo potentielt føre til oprør og revolution.
Så har ”man” da virkelig skyklapper på. Og aner ikke hvad den anden hånd laver.
Omvendt ville det nok have givet et endnu større ramaskrig, hvis Pentagon rent faktisk havde nedlagt forbud mod udgivelse. Eller havde krævet større ændringer end dem, som vi kan se i bogen nu. Så var rygtemøllen da for alvor gået amok. Så måske var det en smartere strategi set med Pentagons øjne at behandle bogen som et hvert andet manuskript, der skulle tjekkes for lækkede informationer.
Forsvarsministeriets lukkethed giver frit lejde
Men stadig er forsvarsministeriets lukkethed og meget siloopdelte måde at arbejde på med til at gøre det meget nemmere for de medier og ufo-personligheder, der lever af folks klik og opmærksomhed, at fortsætte med at koge suppe på rygterne om ufo-vrag, døde aliens og andre sensationelle påstande – og dermed er Pentagon indirekte selv med til at skade deres egen troværdighed hos den befolkning, de skulle være med til at sikre freden hos.
Så lige som de mange, der håber på, at rygterne er sande, vil jeg ønske at Pentagon snart tager sig sammen, og lægger kortene på bordet. Eller i hvert fald gå mere ind i den offentlige debat. Selv om det ironisk nok vil være sværere for dem at overbevise folk om, at der ikke er hold i rygterne, end at de er sande. Men den snak har vi jo haft før.
Har DOPSR givet Elizondo lov til at tale om Roswell?
Et af de steder, hvor det lyder som om, Elizondo selv lægger mere i DOPSR-godkendelsen, end jeg mener, den kan bære, er, når han hævder, at DOPSR-kontoret har givet ham lov til tale om Roswell.
F.eks. nævner han det i podcasten Need to Know i forlængelse af det citat, jeg tidligere har bragt:
”… And so, my book took almost a year to go through the Pentagon process, but they approved me talking about Roswell.
And so that’s why I can talk about Roswell. Yes, Roswell, by all accounts, was a crash. It was not a balloon.”
– Tidligere efterretningsofficer Luis Elizondo i podcasten Need to Know
Men nærlæser du det brev, Elizondo modtog fra DOPSR, da de havde været gennem manuskriptet til hans bog, nævnes Roswell ikke med et ord.
Så hvis det bare er fordi, Roswell ikke udtrykkeligt står nævnt i brevet, må Elizondo tale om alle de ufo-styrt, han kan komme i tanke om. Inkl. det påståede styrt i Magenta i Italien i 1933, som David Grusch efter sigende fik lov at til tale om af DOPSR. Mens han angiveligvis ikke fik lov til at sige noget om Roswell.
Nå ja, læg lige mærke til, at Elizondo nævner, at det tog næsten et år, at få DOPSR-godkendelsen i hus. Det er lidt en sandhed med modifikationer. Læs her hvorfor.
Sorry — det var et sidespring. Tilbage på sporet.
Kunne DOPSR have givet Elizondo lov via andre kanaler?
Jamen, kunne DOPSR ikke have holdt et overdragelsesmøde med Elizondo, hvor de gav en mundtlig tilladelse til at tale om Roswell. Eller kan Elizondo have ringet og spurgt?
Jo. Det er da absolut en mulighed.
Men efter hvad jeg kan få oplyst, er det ikke normal procedure.
Men hvorfor skulle Grusch så ikke have fået lov til at tale om Roswell?
Men hvis DOPSR skulle have udtalt sig om Roswell til henholdsvis Elizondo og Grusch, kan Grusch meget vel ikke have fået lov, fordi det var uklart for DOPSR, hvilken sammenhæng Roswell ville blive nævnt i.
Eller også har han nævnt et klassificeret projekt eller en lokation i relation til Roswell, og fået nej på grund af det.
Det kan også bare være, at Elizondo har været bedre til at forstå og navigere i DOPSR-processen end Grusch. Derfor fik Elizondo ikke et nej.
Hvad handler et DOPSR-review om?
Har du lyst til at dykke ned i detaljerne om, hvad et DOPSR-review rent faktisk handler om, kan du finde ret detaljerede oplysninger på nettet. Her ligger der både officielle dokumenter og findes hele hjemmesider for DOPSR hos både det amerikanske forsvarsministerium og de forskellige amerikanske efterretningstjenester. Det får du nogle links til i gennemgangen nedenfor.
Hvad er et DOPSR-review?
DOPSR er en forkortelse for Defense Office of Prepublication and Security Review. Det er er en proces inden for det amerikanske forsvarsministerium (Department of Defense – DoD), hvor alle former for tekster, data med videre udarbejdet af forsvarets ansatte eller samarbejdspartnere, bliver gennemgået før offentliggørelse.
Gennemgangen fokuserer udelukkende på at sikre, at de offentliggjorte materialer ikke indeholder klassificerede oplysninger, følsom ikke-klassificeret information eller noget, der kan kompromittere forsvarets og efterretningstjenesternes operationelle sikkerhed. Eller som går imod DoD’s politikker af forskellig slags.
DOPSRs ansvarsområde, hvad der skal indsendes til review, og hvordan det foregår, defineres af DoD Instruction 5230.09 Clearance of DoD Information for Public Release og DoD Instruction 5230.29 Security and Policy Review of DoD Information for Public Release. De kan hentes via de indsatte links.
Hvilke dokumenter kræver et DOPSR-review?
De tekster, dokumenter og udgivelser der skal gennemgå et DOPSR-review, før de må offentliggøres, omfatter bl.a.:
- Materiale udarbejdet af eller for DoD-personale: Omfatter alt materiale (herunder bøger) udarbejdet af nuværende eller tidligere ansatte, instanser eller samarbejdspartnere, der skal offentliggøres, og indeholder oplysninger om militære forhold, sikkerhedsforhold eller emner af stor betydning for forsvarsministeriet og den nationale sikkerhed.
- Taler og briefinger: Det gælder særligt taler, der skal holdes af højtrangerende personale (f.eks. officerer, generaler, eller andre såkaldte Senior Executive Service-ansatte), som omhandler følsomme politiske eller militære emner.
- Tekniske data: Alle former for tekniske data produceret af ansatte, samarbejdspartnere under kontrakt eller lignende, der kan være af militær betydning og underlagt begrænsninger for offentlig distribution.
- Materiale, der potentielt kan skabe national eller international opmærksomhed: Herunder emner, der kan påvirke national sikkerhed, udenrigspolitik eller igangværende politiske eller militære forhandlinger.
- Materiale, der kan skabe kontroverser: Herunder indhold, der kan være kontroversielt i forhold til forskellige DoD-instanser, efterretningstjenesten eller andre føderale agenturer. En kategori, jeg i øvrigt klart mener, Elizondos bog falder ind under.
- Officielle udtalelser fra DoD-talsmænd: Uanset om det er baseret på deres rang, position eller ekspertise, skal sådanne udtalelser godkendes før offentliggørelse.
- Materiale til kongressen: Offentliggjort eller fortroligt materiale, som er forberedt til forelæggelse for kongressen, kræver også DOPSR-godkendelse.
Altså skal stort set alt, hvad der offentliggøres fra eller af forsvarsministeriet, efterretningstjenesterne og deres tætte samarbejdspartnere gennemgå et DOPSR-review.
Hvad betyder en DOPSR-godkendelse for forfatteren?
En DOPSR-godkendelse af et manuskript har stor juridisk, karrieremæssig og personlig betydning for den, som har skrevet eller udviklet materialet.
Blandt de vigtigste gevinster kan nævnes:
- Beskyttelse mod juridiske konsekvenser: Når en tekst er godkendt af DOPSR (med eventuelle udeladelser eller ændringskrav), bekræfter DOPSR, at den er juridisk klar til offentliggørelse. Det betyder samtidig, at forfatteren ikke behøver frygte efterfølgende sagsanlæg for ulovlig offentliggørelse eller brud på sikkerhedsreglerne. For har materialet en DOPSR-godkendelse, er det forsvarsministeriets ansvar, at de ikke har fanget eventuelle følsomme oplysninger.
- Større professionel troværdighed: En DOPSR-godkendelse betyder, at forfatteren har være loyal over for sin sikkerheds-clearing, og kan arbejde med følsomme emner på en ansvarlig og sikker måde. Det kan styrke forfatterens troværdighed inden for forsvarssektoren eller andre områder, hvor informationssikkerhed er afgørende.
- Bedre karrieremuligheder: En forfatter, der gentagne gange får deres arbejde godkendt til offentliggørelse af DOPSR, opnår større tillid fra deres overordnede. Det kan bane vejen for forfremmelser og større ansvarsområder i fremtiden. Samt for at få bedre betalte jobs, og en højere sikkerheds-clearing.
Hvordan foregår et DOPSR-review?
Hvad, hvorfor og hvilke manuskripter der skal gennemgå et DOPSR-review, uddybes i en slags FAQ for ”prepublication reviews”, der bl.a. ligger på NSA’s hjemmeside. Samt kan findes i en lidt mindre overskuelig udgave på DOPSRs egen hjemmeside.
Af FAQ’en på NSA’s hjemmeside fremgår processen også. De består af 6 trin:
- Bekræft at det indleverede manuskript kræver et prepublication review.
- Bekræft at alt nødvendig information er modtaget fra forfatterens side.
- Bekræft modtagelsen af manuskriptet til afsenderen af dokumentet.
- Foretag det egentlige review, som sikrer at dokumentet ikke lækker fortroligheder.
- Koordinér med eventuelle interne kontorer, som også bør gennemgå manuskriptet.
- Send DOPSRs afgørelsen til indsenderen af dokumentet – om muligt inden for 25 dage 😊.
Altså foregår alt det ”spændende” i trin 4 – som det så er noget sværere at finde konkrete informationer om. Ja, faktisk umuligt. Fordi der muligvis ikke forelægger en konkret fremgangsmåde. Men det bare handler om at sikre manuskriptet i forhold til de 7 punkter, jeg gennemgår nedenfor. Og så er op til den enkelte medarbejder at sikre, de har gjort det ordentligt.
FAQ-siden hos NSA indeholder også et do’s and don’t dokument, som specificerer hvad indsenderen må og ikke må nævne i det resumé, vedkommende vedlægger det materiale, der skal gennemgå DOPSR-reviewet. Som jeg læser særligt ”don’t” delen, giver dokumentet samtidig specifikke oplysninger om, hvad du skal undgå at nævne, hvis dit dokument skal komme ”helskindet” gennem DOPSR-reviewet. Det bruger selvfølgelig NSA-termer for alt det, du ikke må nævne. Men der findes nok også en version af FAQ’en et sted, der gælder for forsvarsministeriet.
Men hvorfor må resumeet egentlig ikke indeholde fortrolige oplysninger? Det kommer jeg med et spekulativt bud på sidst i boksen.
Hvad ser et DOPSR-review på?
Du kan også finde mere præcise oplysninger på nettet om, hvad et DOPSR-review ser efter, når de vurderer et manuskript. Det er beskrevet i dokumentet ”Security and Policy Review of DoD Information for Public Release,” som jeg har nævnt og linket til tidligere. Og som i daglig tale bare kaldes for DoDI 5230.29.
Af dokumentet fremgår det, at et DOPSR-review handler om at sikre, at dokumenter der frigives til offentligheden, ikke:
- indeholder klassificeret Information: Det drejer sig specifikt om indhold, der er stemplet som fortroligt, hemmeligt eller tophemmeligt, og hvis offentliggørelse kan skade den nationale sikkerhed.
- kompromitterer operationel sikkerhed (OPSEC): Altså at dokumentet ikke lækker oplysninger om tidligere, igangværende eller kommende militære operationer, taktikker, teknikker eller procedurer. Så når DOPSR ikke slår ned på ”Operation Interloper”, kunne det meget vel indikere, at honey trap operationen aldrig har været overvejet på højere plan i Pentagon – og i hvert fald ikke har fundet sted. Og ikke er planlagt til at blive udført. I hvert fald ikke med det navn.
- afslører efterretningsoplysninger: Eller oplyser om efterretningskilder, metoder eller operationer, der kunne kompromittere efterretningsaktiviteter. Eller afslører efterretningstjenestens arbejdsmetoder.
- nævner hemmeligstemplet teknologisk information: F.eks. detaljer om avancerede våbensystemer, teknologier eller kapaciteter, der kunne give USA’s fjender indsigt i det amerikanske forsvars teknologiske formåen.
- indeholder personligt identificerbar information (PII): Som f.eks. personlige data om militært personel eller andre individer, der kunne udgøre en risiko for personens privatliv eller sikkerhed. F.eks. en agent på en undercover operation. Det er dog forfatterens eget ansvar at indhente tilladelser til at bruge folks navne i det dokument, der er under review.
- nævner diplomatiske forhold: F.eks. oplysninger, der potentielt kan skade USA’s relationer til andre nationer eller internationale organisationer.
- nævner interne politikker og procedurer: F.eks. afslører interne politikker, beslutningsprocesser eller ikke-offentlige direktiver, som kan give uvedkommende indsigt i, hvordan forsvarsministeriet og deres samarbejdspartnere arbejder.
Alle andre informationer – eller rigtigheden af disse – blander DOPSR-reviewet sig ikke i. Så lige så længe, du navigerer uden om klassificerede oplysninger, er der fuldstændigt frit slag for, hvad du kan slippe afsted med at skrive.
Hvilke udfald kan et DOPSR-review få?
Det er ikke altid, DOPSR godkender de indsendte dokumenter. Generelt er der fire mulige udfald af er DOPSR-review, hvor Elizondos bog Imminent flader i kategori 3:
- Godkendelse uden ændringer: Hvis teksten er godkendt uden ændringer, kan forfatteren udgive den frit uden nogen begrænsninger.
- Godkendelse med anbefalinger: Hvis teksten er godkendt med anbefalinger, kan forfatteren vælge at implementere de foreslåede ændringer eller udgive teksten som den er. Anbefalingerne er ikke bindende, men kan hjælpe med at præcisere eller forbedre indholdet uden at påvirke sikkerhedsmæssige eller politiske hensyn.
- Godkendelse med påkrævede ændringer: Hvis teksten er godkendt “med ændringer” eller udeladelser (sorte streger), er disse ændringer bindende. Det betyder, at forfatteren skal fjerne eller ændre specifikke dele af teksten, for at den kan offentliggøres. Hvis ændringerne ikke implementeres, er godkendelsen ugyldig, og teksten må ikke udgives. I nogle tilfælde kan alternative formuleringer blive foreslået af DOPSR til at erstatte de slettede dele.
- Ikke godkendt til offentliggørelse: Hvis teksten ikke bliver godkendt til offentliggørelse, må den ikke offentliggøres i nogen form, og forfatteren kan vælge at appellere beslutningen. Appellen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor materialet bør godkendes, og vil blive behandlet af de relevante myndigheder inden for DoD.
I de første 3 kategorier kan der i sjældne tilfælde blive krævet en ansvarsfraskrivelse (som f.eks. med Elizondos bog), hvor det tydeliggøres, at fremførte synspunkter er forfatterens egne og ikke nødvendigvis afspejler DoD’s officielle politik eller holdning om emnet.
Endelig gælder det, at i alle de 3 kategorier hvor manuskriptet godkendes til offentliggørelse, er det forfatterens ansvar, at oplysningerne i teksten er faktuelt korrekte.
Hvem udfører et DOPSR-review?
Som allerede nævnt, bliver folk, der indsender dokumenter til DOPSR-review, bedt om at udelukke fortrolige oplysninger fra det resumé, de skal indsende sammen med det dokument, der skal gennemgås.
Samtidig virker det ikke til at være et arbejde, som giver hverken stor anseelse eller er særlig godt betalt.
”It isn’t exacly a glamour job.”
Det forklarede en god amerikansk ufo-bekendt, som jeg har fået gennem min tilknytning til den internationale ufo-organisation UAP Check. Han er pensioneret i dag, men stiftede i sin tid et firma, der gennem mere end 20 år leverede avanceret overvågningsteknologi til de amerikanske efterretningstjenester. Og har i den forbindelse gennemgået utallige DOPSR-reviews.
Begge dele (udelukkelsen af fortrolige oplysninger i de indsendte resumeer, og at jobbet hverken er specielt velanset eller velbetalt) kunne ellers indikere, at det rent faktisk var personel, der ikke har nogen eller en meget lav sikkerheds-clearing, som håndterer DOPSR-reviewene. Og jeg kunne sagtens se for mig, at det kunne lade sig gøre, hvis medarbejderen sad med en liste eller en database, de kunne slå lokationer, personer, programnavne og så videre op i. Og stod lokationen, navnet eller hvad det nu var på listen, måtte teksten ikke frigives til offentliggørelse, før den pågældende information er fjernet.
Men helt præcis hvordan de ansatte så kan udføre reviewet, havde min bekendte ikke indsigt i. Og jeg tvivler på, at der reelt set er nogen af dem, der har fået foretaget et DOPSR-review, der ved noget om dem, der sidder og udfører reviewet i praksis. Dels fordi de sjældent kommunikerer direkte med den medarbejder, der udfører reviewet. Og dels fordi det for indsenderen primært handler om at få resultatet af reviewet at vide.
Det kunne ellers være en god grund til, at DOPSR-reviewet kun fokuserer på at opdage og fjerne eventuelle fortrolige informationer i teksten. Og ikke forholder sig til de fakta, der står i de indsendte manuskripter. Samtidig ville det også spare på lønudgifterne, fordi ansatte med et højt sikkerhedsniveau og stor indsigt i forsvarets og efterretningstjenestens anliggender skal have en langt større løn for at udføre opgaven end en menig eller civil medarbejder.
Men vi kommer det nok ikke nærmere end at ”It isn’t exacly a glamour job.”
Forlaget var næsten lige så længe om det som DOPSR
I et af de citater jeg har brugt i artiklen ovenfor, nævner Elizondo, at DOPSR-reviewet tog ”almost a year.”
Helt præcist tog det tæt på 8 måneder. Det fremgår af datoen for modtagelsen af hans manuskript (30. maj 2023) og datoen på brevet (17. januar 2024) til Elizondo med DOPSR’s godkendelse til at udgive manuskriptet med de foretagne udeladelser og tilskrivning af forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse.
Men bogen udkom først 20. august 2024. Altså tog det næsten lige så længe for forlaget at få gjort bogen klar til udgivelse, som det tog DOPSR at gennemgå manuskriptet.
Og som gammel bogmand, ved jeg, at det ikke er unormalt lang tid for et stort internationalt forlag at være om at gøre en bog klar til udgivelse.
Men når folk (og Elizondo) siger, at DOPSR har været over et år om at godkende bogen – og måske mellem linjerne indirekte signalerer, at forsvarsministeriet skulle have været ekstra påpasselige eller haft brug for at forsinke bogen – holder det ikke stik i virkeligheden. Forlaget forsinkede udgivelsen næsten lige så længe.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
