Luis Elizondos bog ”Imminent” har været ventet med spænding i årevis. Så ikke overraskende røg den til tops på bestsellerlisterne i USA straks efter udgivelserne. Men tabte lige så hurtigt pusten igen. Hvorfor? Det giver SUFOI’s formand Kim Møller Hansen nogle gode bud på i denne anmeldelse.
Af Kim Møller Hansen
Der er næppe nogen tvivl om, at rigtig mange så frem til at læse Luis Elizondos bog Imminent, da den udkom den 20. august 2024. Elizondos forlag, William Morrow, må også have haft forhåbninger om et storsalg, da forlaget annoncerede med et førsteoplag på 150.000 eksemplarer.
Hurtigt op – og hurtigt ned
Bogen røg da også hurtigt ind på bestsellerlisterne i USA, formentlig pga. et stort forsalg. Men Imminent tabte imidlertid hurtigt pusten på bestsellerlisternes øverste pladser og havde efter to uger ”kun” solgt skuffende 24.623 eksemplarer.
Så hvad er der galt med bogen skrevet af den tidligere efterretningsofficer Luis Elizondo, som besidder så megen fortrolig insiderviden, at det kan redde verden mod trusler udefra?
Det korte svar er, at bogen er en tyndbenet og ganske overflødig udgivelse. Mange bøger burde – af mange forskellige grunde – aldrig være udgivet. De er spild af naturens ressourcer og læsernes tid og penge og bidrager ikke med noget. Imminent er sådan en bog, der indskriver sig i ufobøgernes ”hall of shame”.
Frit lejde til at fantasere
Som jeg har beskrevet i min bog Den store UFO-afsløring og i adskillige artikler her på ufo.dk, har Luis Elizondo altid fået masser af uforstyrret taletid, så pressen kunne sikre sig salgbare historier, både i de store amerikanske medier og herhjemme i bl.a. Flyvende Tallerken. Elizondo har altid uhindret kunnet fremsætte utrolige påstande uden at blive aftvunget dokumentation af nogen slags.
Elizondos flittige medieoptræden har gang på gang demonstreret, at han behersker kunsten at tale uden at sige noget. Folk, der i forvejen deler Elizondos verdensopfattelse og tro på besøg udefra, har formentlig nydt selskabet. Elizondos luftige udtalelser bekræfter deres tro på besøg udefra, og tro kræver som bekendt ikke beviser.
Alle andre, der som jeg fra begyndelsen har ment, at Elizondo er fyldt med varm luft, har formentlig levet med et lille håb om, at når manden nu fik muligheden for at fortælle sin egen historie på 275 sider på et stort forlag også ville fremlægge bare en lille smule dokumentation, så man kunne begynde at tage ham alvorligt. Men nej, Elizondo har i Imminent valgt at gentage, hvad han allerede tidligere har sagt i medierne de seneste syv år, så fantasierne har stadig ingen jordforbindelse.
Når man udtaler sig så svævende, generelt og upræcist, som Elizondo er en mester i, kan man jo heller ikke knaldes for at have sagt for meget eller skrevet noget, som senere viser sig at være falsk eller anekdotisk.
Skinwalker Ranch i Utah er gjort berømt i de pseudovidenskabelige tv-serier som et paranormalt disneyland. Folk, der har arbejdet på stedet, fortæller, at de, når de er vendt hjem til familien, er blevet plaget af orbs, der skulle være lysende og gennemsigtige kugler, som tilsyneladende svæver rundt af sig selv. Luis Elizondo konstaterer i ”Imminent” uden yderligere forklaring naturligvis, at blå orbs er farlige, men at det ikke gælder de gennemsigtige eller grønne orbs. Og han må jo vide det, for han beskriver selv på side 69–70, hvordan hans eget hjem blev hjemsøgt af orbs. (Illustration: Dirk Wohlrabe/Pixabay)
Skriver ligesom Erich von Däniken
Elizondo har en gammelkendt måde at skrive på, som er typisk for andre forfattere inden for den pseudovidenskabelige genre. Det er en skrivestil, som jeg også har omtalt i bogen Projekt UFO – tro, løgne og kold krig på side 330 i kapitlet ”Vi har aldrig været alene” om den schweiziske forfatter Erich von Däniken, der har gjort såkaldt astroarkæologi og ”teorien” om fortidsastronauter til en indbringende levevej.
Erich von Däniken har siden skrivedebuten i 1968 med Erinnerungen an die Zukunft (Fortids gåder, fremtids virkelighed) formuleret sig på en måde, som senere forfattere inden for genren har adopteret, fordi den er effektfuld: Nemlig at stille en masse spørgsmål i teksten, undre sig og gætte uden selv at komme med svar, men fabulere videre på gætteriet, stille nye spørgsmål og til sidst næsten overbevise sig selv og læseren om, at der ikke er tale om gætterier og vilde fantasier, men faktisk sandheder eller i hvert fald realistiske muligheder. Det skaber mystik og pirrer læserens nysgerrighed.
Strategien har siden 1968 givet Däniken mulighed for at trække i land (det har han i enkelte tilfælde været tvunget til, når det er blevet afsløret, at han aldrig har besøgt en beskrevet fortidsgåde) uden at tabe for meget ansigt, hvis spekulationerne senere viser sig ikke at holde stik. Elizondo anvender samme strategi.
Flere gange under læsningen af ”Imminent” har man svært ved at rette tæerne ud i skoene, fx når Elizondo nævner berømte ufohændelser som Kenneth Arnold (1947), Roswell (1947), Lonnie Zamora (1964), Malstrom Air Force Base (1967) og Rendlesham Forest 1980. Disse og andre hændelser beskrives så mangelfuldt, overfladisk og fejlagtigt, at det ville kræve mange sider at korrigere alle fejl. Elizondo har vist googlet de forkerte sider.
(Illustration: Peter H/Pixabay)
To ligegyldige historier
Imminent rummer to historier: Elizondos militærkarriere og privatliv – samt hans mission med at gøre ufoerne stuerene og at få Pentagon og det politiske etablissement i tale.
Vi hører om Elizondos militærkarriere, der tager sin begyndelse, da han som 23-årig i 1995 bliver soldat, og som afsluttes, da han den 4. oktober 2017 indsender sin opsigelse i frustration over Pentagons bureaukrati, der ikke vil tage hans ”ufo-forskning” alvorligt.
Opsigelsen betyder tab af prestige, tidligere kolleger vender ryggen til Elizondo, han må tage tilfældige lavtlønnede jobs (bl.a. hos ”rockstjernen” Tom deLonge), huset må sælges, familien må flytte langt væk, Elizondo frygter at få frataget sin sikkerhedsgodkendelse etc. etc.
Hvis ikke Elizondo selv havde sagt op, kunne man godt gætte på, at han var blevet fyret inden længe, fordi han tilsyneladende fuskede med bevillingerne, så hans eget, uofficielle ufo-projekt, AATIP, kunne finansieres. Som Benny Christen Grandahl skriver i Elizondo’s Imminent – mine første indtryk:
”En særlig interessant detalje er, at bogen efterlader mig med indtrykket af, at Luis Elizondo kørte finansieringen af AATIP på nøjagtig samme måde som de mørklagte regeringsprogrammer, han og Mellon gerne ville gøre politikerne og offentligheden opmærksomme på.
For som han beskriver tiden efter at det oprindelige AAWSAP/AATIP blev lukket ned, skjulte han udgifterne til at køre AATIP videre i sine egne budgetter. Samt – som jeg har forstået det – budgetterne til nogle af de officielle efterretningsprogrammer, han havde ansvaret for.”
– Benny Christen Grandahl i Elizondo’s Imminent – mine første indtryk
En terapeutisk proces
Jeg formoder, at det at skrive Imminent for Elizondo har været en del af en terapeutisk proces.
Det kendes også fra andre ufobøger, at forfatteren har været igennem en svær periode i sit liv og forsøger at komme ovenpå ved at skrive om ”rejsen” fra elendighed til et nyt og bedre liv. Det skal læseren så partout inddrages i, samtidig med at forfatteren også vil fortælle en anden historie, med relation til ufomyten.
Denne opbygning af en bog er sjældent vellykket. Den personlige fortælling kan blive for privat og havner nemt (som i Elizondos tilfælde) i en åh-hvor-er-det-synd-for-mig-historie, og ufodelen bliver for tyndbenet og uinteressant.
Metoden er ganske givet værdifuld for forfatteren, der har været igennem kriser og er kommet ud på den anden side som et mere afklaret menneske. Hvis man ikke har så meget reelt at fortælle om ufomyten, bliver man jo nødt til at krydre bogen med andre ting. Med det resultat, at bogen bliver ligegyldig for mange læsere og hurtigt glemmes.
Patriot og martyr
Elizondo trækker i Imminent offer-kortet – eller martyr-kortet. Systemet har behandlet ham dårligt, trods det at han har tjent det i 22 år, er krigsveteran og dermed også er en amerikansk helt og patriot. Især det sidste er afgørende for at forstå forfatterens logik.
I Elizondos verden er man åbenbart en patriot, når man er veteran eller ansat i forsvaret, og patrioter skal man lytte til. De taler pr. definition sandt, så når jagerpiloter har en ufooplevelse og siger, at de ikke har oplevet noget lignende før, og at det derfor må være af udenjordisk oprindelse, så er det naturligvis sandt og skal tages dybt alvorligt.
Patriotismen bliver allerede slået an i bogens forord skrevet af vennen og våbenfællen Christopher Mellon, der kalder Elizondo en ”Great Man” – altså en person af samme kaliber som Columbus, der har gjort en epokegørende forskel for menneskeheden. Ifølge Mellon har Elizondo været igennem mange strabadser med store personlige ofre for at nå sine mål.
Elizondo bruger også selv betegnelsen ”a true American hero”, når han (på side 69) omtaler en anonym ven og officer, der har haft en ufooplevelse.
I Elizondos verden er man en patriot, når man er veteran eller ansat i forsvaret. Patrioter tilhører en helt særlig ophøjet klasse: De taler pr. definition sandt og er amerikanske helte, så ingen må betvivle deres ord. (Foto: Army Sgt. Joskanny J. Lua/U.S. Department of Defense)
Dommedag truer
Elizondo er selv et produkt af det bureaukrati og militære system, som han ender med at kritisere. Han tænker lige så firkantet og sort/hvidt, som han kritiserer Pentagons bureaukrater for at gøre.
For eksempel er kvantitet i Elizondos verden mere afgørende end kvalitet. Når myndighederne udsender en rapport, hvor militært personel har indrapporteret 144 observationer, er kvaliteten af indberetningerne ligegyldig for Elizondo (han beskæftiger sig simpelt hen ikke med detaljerne). Det afgørende er alene mængden af ufooplevelser, som ifølge Elizondo indikerer, at USA overvåges, og en invasion truer.
Hvis Pentagon og det politiske system ikke lytter til Elizondo, kan USA imødese Dommedag. USA er tidligere i historien blevet taget på sengen (fx angrebet på Pearl Harbor den 7. december 1941 og 9/11), fordi de ansvarlige ikke lyttede eller handlede korrekt ud fra de indhentede efterretninger.
Elizondo tror i fuld alvor på, at Jorden risikerer at blive invaderet af aliens – og det er nært forestående. Men katastrofen kan naturligvis undgås, hvis Pentagon og det politiske etablissement vil lytte til Elizondo og hans venner.
Ufoprofet …
Imellem linjerne kan man læse, at Elizondo gerne vil skrive sig ind i ufomytens historie og blive nævnt på lige fod med dr. J. Allen Hynek. Det kommer næppe til at ske. Der er større sandsynlighed for, at han bliver nævnt i selskab med ufoprofeten George Adamski.
Adamski var på mange måder en svindler, men han ville med sin kosmiske lommefilosofi gerne frelse os alle sammen fra vores egen destruktive kræfter, fx atomvåben og forurening – naturligvis i samarbejde med rumbrødrene. Elizondo er også frelseren – den udvalgte. Han vil forhindre, at Jorden (i hvert fald USA) invaderes af aliens.
Adamski kæmpede mod ”tavshedgruppen” – altså de personer (hvem det så end er), som kvæler sandheden om ufoerne. Elizondo har en tilsvarende fjendegruppe kaldet ”The Legacy program”, som ifølge rygterne skulle være et tophemmeligt samarbejde mellem forskellige regeringsorganer, militære afdelinger og private firmaer, der undersøger nedstyrtede eller landede fartøjer fra det ydre rum for at kopiere teknologien. Det, som kaldes ”reverse engineering”.
Denne populære konspirationsteori dyrker Elizondo flittigt gennem hele bogen, som om der er tale om en sandhed. Han refererer i bogen til The Legacy Program, hver gang noget går ham imod, eller han søger en forklaring på, at ingen i bureaukratiet vil lytte til ham. Man fristes til at sige: Hvis du fortæller en løgn, der er stor nok, og fortæller den ofte nok, så vil den til sidst blive troet på.
… med overnaturlige kræfter
Rigtige profeter skal have paranormale evner. Det har Elizondo skam også.
Vennen Hal Puthoff (som i sin egenskab af ”videnskabelig rådgiver” for AAWSAP skrev en masse science fiction-agtige rapporter for de 22 mio. skatteyderbetalte dollars, som AAWSAP fik bevilget af Pentagon til at studere poltergeister, varulve og bæverdinosaurer på Skinwalker Ranch) stod i slutningen af 1960’erne i spidsen for et CIA-projekt kaldet Project Stargate.
Project Stargate handlede om remote viewing (fjernskuen, en afart af clairvoyance, hvor en person angiveligt er i stand til at se skjulte eller fjerne steder pga. sine psykiske evner), som måske kunne være nyttig i spionageøjemed. Tryllekunstneren Uri Geller var en del af projektet, indtil han blev smidt ud pga. snyd.
Project Stargate måtte i øvrigt nedlægges efter at have ødslet 10 mio. dollars væk, for blot at kunne konkludere, at psykiske kræfter ikke eksisterer.
Hal Puthoff introducerede på et tidspunkt Elizondo for remote viewing. Ifølge Imminent besidder Elizondo denne clairvoyante evne og har anvendt den med succes under sin militære tjeneste. Undskyld mig, men her virker forfatteren helt afkoblet fra virkeligheden.
Elizondo ser op til Hal Puthoff og hans mange rapporter fra tiden i AAWSAP. Elizondo forstår ikke, hvorfor Puthoff ikke for længst har modtaget en Nobel-pris for sine videnskabelige tanker.
Konspirationsteorien om ”The Legacy program” er et gennemgående tema i ”Imminent”. Der er angiveligt tale om et superhemmeligt samarbejde mellem forskellige regeringsorganer, militære afdelinger og private firmaer, der undersøger nedstyrtede eller landede fartøjer fra det ydre rum for at kopiere teknologien. (Foto: Peter Wiberg/Pixabay)
Hallelujah!
Bogens afsluttende kapitel ”New Horizons” sætter et følelsesfuldt punktum for en bog fra en af nutidens ufoprofeter. Man kan næsten høre englekoret synge, og violinerne spille i baggrunden. Det er svært at undertvinge et ”Hallelujah!”.
Fakta:
Luis Elizondo: “Imminent – Inside the Pentagon’s Hunt for UFOs”
275 sider, illustreret
William Morrow 2024.
Læs mere:
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.