Sølvmanden fra Mars
Fotografiet af „Sølvmanden fra Mars“ har cirkuleret i ufokredse i rigtig mange år — med skiftende billedtekster og tilhørende historier — og vil sikkert fortsætte med denne evige cirkulation, fordi nogen enten har behov for at tro på dets ægthed eller skal bruge det til at sælge budskabet om, at Jorden får besøg udefra.
Billedet har også været behandlet i SUFOI’s medlemsblad UFO-Nyt (1958–2010), bl.a. i UFO-Nyt nr. 2/1986 (Sølvmanden — fup eller fakta?) og UFO-Nyt nr. 1/1987 (SØLVMANDEN — den retoucherede virkelighed?), begge artikler skrevet af Ole Henningsen.
Som artiklernes overskrifter afslører, havde de begge fokus på, at der med stor sandsynlighed var tale om en aprilsnar, dvs. at billedet på en eller anden måde var en forfalskning.
Ole Henningsens artikel i UFO-Nyt nr. 2/1986 affødte en meget interessant læserhenvendelse. Reklametegner Claus Westh-Henrichsen kunne gennem en række tegninger i UFO-Nyt nr. 1/1987 vise, hvordan billedet kan være konstrueret, og Ole Henningsen skriver i artiklen:
„En hyggelig tur i Berlins forårssol — foreviget og sammenkopieret til en hel verdens undren. De to damers ansigtsudtryk har intet med situationen at gøre. De er midt i en fødevarepriser-hyggesnak …
Nok så alvorligt i 1949. Alt imens gutterne trækker barnevognen, der dengang havde høje, brede håndgreb! Men højden passer! Anatomisk!
Den løsning, at der skulle være tale om et sammenkopieret og retoucheret billede, er helt i tråd med flere af de tidligere kommentarer til billedet.“

hoax/„Neue Illustrierte“, 29. Märtz 1950)

afslører, at de har hænderne i samme
højde, og at de holder i noget stift og
vandret, fx en barnevogns brede håndgreb.
(Tegning: Claus Westh-Henrichsen/SUFOI
Picture Library)
„Artiklen SØLVMANDEN — den retoucherede virkelighed?“ i UFO-Nyt nr. 1/1987 afsluttes med ordene:
„Hans-Werner Peiniger fra den vesttyske UFO-organisation GEP, Gesellschaft zur Erforschung des UFO-Phänomens e. V. har meddelt SUFOI, at ‚sølvmanden’ stammer fra en 1. aprilspøg i et tysk ugeblad fra først i halvtredserne.

Billedet skulle efter opgivelserne være illustration til en beretning om et nødlandet fartøj fra det ydre rum. Forfattere til artiklen skulle angiveligt være de to herrer G. Fälscht og R. Logen. Med lidt tyskkendskab bliver disse to navne straks til de to tyske ord ‚gefälscht’ og ‚erlogen’, eller på dansk ‚forfalsket’ og ‚opdigtet’. Det ville svare til på dansk f.eks. at anvende navnet B. Drag!
Forsiden af Neue Illustrierte fra den 29. marts 1950.
Disse oplysninger har Hans-Werner Peiniger på et tidspunkt modtaget fra den tidligere leder af UFO-organisationen MUFON-CES, Illo Brand, der mente at kunne huske artiklen uden dog at kunne give nærmere oplysninger om det nævnte ugeblad.
Også den vesttyske UFO-organisation CENAP mener, at billedet stammer fra et ugeblad og ikke en avis, bl.a. på grund af billedkvaliteten.
Der er altså kun én hage ved disse oplysninger. Det er nemlig aldrig lykkedes tyske UFO-organisationer at opspore det nævnte ugeblad. Men måske dukker baggrundshistorien op en skønne dag, serveret på et sølvfad.“
Løsningen på mysteriet har faktisk ligget godt skjult i mange år i en overset udgivelse fra 1982. Loren E. Gross udgav gennem en årrække en stribe interessante hæfter om ufohistorien, og i UFO’s: A History, April-July 1950 skriver Gross på side 1, at fotografiet af sølvmanden er en aprilspøg skabt af det tyske ugeblad Neue Illustrierte.
Først i 2002 kunne den endelige løsning på mysteriet se dagens lys, da det lykkedes Achim Martin at opspore et originalt eksemplar af Neue Illustrierte, 29. Märtz 1950, med aprilspøgen gengivet på side 3.
Side 3 i Neue Illustrierte, 29. Märtz 1950,
var dedikeret til aprilspøgen, der skulle få en
meget lang levetid.
Neue Illustrierte fra den 5. april 1950 med afsløringen af aprilspøgen.
En aprilspøg plejer at være ret kortlivet, men når det drejer sig om ufomyten, får svindelnumre næsten evigt liv.
Sølvmandens støvler minder i påfaldende
grad om rulleskøjtestøvler. Sølvmanden er da
også et manipuleret foto af en artist fra
skøjtedansergruppen „The Lidstones“.
Læs mere
Hvis du gerne vil læse mere om 1. aprilsnar-nyheder gennem historien, kan det varmt anbefales at besøge The April Fool Archive.
Den tyske fotograf og filmproducer Klaus Webner udgav i 1993 bogen Wesen aus dem Weltraum?: Erste Dokumentation der Welt über fotografierte Ufonauten, hvor han piller mange formodede ufonaut-fotos fra hinanden og afslører, hvordan de er fremstillet.
- CENAP Report nr. 276, nr. 1/2002.
- Loren E. Gross: UFO’s: A History, April-July 1950, eget tryk 1982
- Loren E. Gross: The Fifth Horseman Of The Apocalypse. UFOS: A History January 1, 1947-December 31, 1959, eget tryk 2003
- http://forgetomori.com/index.php?s=silver+man&sbutt=Go
- http://hoaxes.org/af_database/permalink/silverman
- „Neue Illustrierte“ 29. Märtz 1950
- „Neue Illustrierte“ 5. April 1950
- www.isaackoi.com/alien-photos/koi-alien-photo-01.html
- http://skatedancediagrams.weebly.com/1942–52-foundations-of-american-style-dance.html#
- UFO-Nyt 2/1986
- UFO-Nyt 1/1987
Bliv medlem af SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og bliv medlem af SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Som velkomstgave modtager du:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
Hvert år modtager du endvidere også:
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og bliv medlem i dag:

Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Danske X‑filer – Politibetjentens oplevelse i mørket
Da politibetjent Maarups patruljevogn blev standset af en ufo en mørk augustaften i 1970, blev sagen hurtigt til Danmarks mest kendte ufosag. Bogen genåbner sagen 50 år senere.
Ufoer i 80 år: Dengang de flyvende tallerkener blev født
Bogen om, hvordan fortællingen om de flyvende tallerkener blev født, og hvorfor den fortælling er mere aktuel og oppe i tiden nu end nogensinde før.

Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.







