Nyt på ufo.dk
In English, please
Den engelsksprogede sektion på ufo.dk er blevet udvidet. Hvis du har engelsksprogede venner i udlandet, kan de måske have glæde af at læse vores nye tekster på www.sufoi.dk/english/english.php.
Masser af gratis læsestof
Foruden mange hundrede onlineartikler kan du også læse en lang række af vores gamle bogudgivelser på ufo.dk. Du finder dem alle på www.sufoi.dk/e‑boger/e‑boger.php. Disse onlinebøger er alene til privat brug. Du er velkommen til at downloade og printe et privat eksemplar, men bøgerne må ikke videredistribueres. Nogle af bøgerne er skrevet for mere end 40 år siden og kan indeholde synspunkter og konklusioner, som tiden er løbet fra, men kan have historisk og researchmæssig interesse.
Bogen „The UFO Experience — A Scientific
Inquiry“fra 1972 blev J. Allen Hyneks store
gennembrud som ufologiens førende person-
lighed. Bogen blev oversat til dansk og udgivet
under titlen „UFO — dokumenteret“ (252 sider og
illustreret) i 1974 af SUFOI i samarbejde med
forlaget Strube. Bogen er for længst udsolgt, men
kan lånes på biblioteket, og du kan gratis downloade
„UFO-dokumenteret“ som e‑bog.
Spørgsmål og svar
„Jeg har for en del år siden købt bogen SUFOIs Historie 1975–2000 og læst den med stor fornøjelse. Nu kan jeg se, at SUFOI har udgivet jubilæumsbogen UFO’er — Myter og viden. Er den nye bog en opdatering af SUFOIs Historie 1975–2000?“
Svar fra Kim Møller Hansen, formand for SUFOI:
UFO’er — Myter og viden er ikke en traditionel foreningsjubilæumsbog og er helt anderledes end SUFOIs Historie 1975–2000. Der er således ikke tale om en opdatering af SUFOIs Historie 1975–2000. Den nye bog er en artikelsamling, hvor vi på 200 sider har valgt at fokusere på selve ufomyten ved at beskrive og analysere mytens historiske udvikling og give en status på, hvad vi faktisk ved i dag. Vores ambition med bogen er at videregive de erfaringer og den viden, som gennem 60 år er gjort af mange entusiastiske amatører og af forskere fra nær og fjern. Med bogen forsøger vi at tilgodese to grupper af ufointeresserede: Folk, der har læst meget om ufoer gennem adskillige år, og som søger ny viden — og så personer for hvem ufointeressen er ganske ny.
Månedens ufomaterialer i webbutikken
SUFOI har igennem årene udgivet mange bøger. De fleste er for længst udsolgt. Nogle af dem kan læses gratis som e‑bøger. Andre kan købes på cd-rom til en pris, der er langt lavere, end hvad papirbøgerne i sin tid kostede. Vi sætter her fokus på to af de udgivelser, som vi stadig har et par eksemplarer af i webbutikken:
Projekt UFO — tro, løgne og kold krig
Projekt UFO — tro, løgne og kold krig udkom i 2011 i en printudgave på 454 sider i A4-format, velillustreret med 206 illustrationer — heraf 90 i farve — og udstyret med stikordsregister og en omfattende links- og litteraturliste. Bogen kostede ved udgivelsen 479 kroner. Du kan læse bogens forord og indholdsfortegnelse på http://www.sufoi.dk/e‑boger/_smagsprover/Projekt%20UFO%20-%20smagsprove.pdf.
„Projekt UFO — tro, løgne og kold krig“;
koster kr. 49 og kan bestilles her.
SUFOI’s historie 1975–2000
Den gennemillustrerede beretning om SUFOIs aktiviteter gennem mere end 25 år. Det arbejde, der for alvor bragte ufoer på avisernes forside som et fænomen, der skulle tages alvorligt. Det er 240 siders ufohistorie, foreningshistorie og personhistorie. Bogen gennemgår i syv omfattende kapitler ufosagen i Danmark. Mere end 150 illustrationer — de fleste i farver. Ved udgivelsen i 2003 kostede bogen 299 kroner.
„SUFOI’s historie 1975–2000“ koster kr. 49 og kan bestilles her.
Foto: SUFOI Picture Library
Foto: SUFOI Picture Library
Foto: SUFOI Picture Library
Foto: SUFOI Picture Library
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.