En ny begyn­del­se for ame­ri­kansk ufo­lo­gi?

UFOs — Refra­m­ing the Deba­te er en arti­kel­sam­ling med 15 bidrag­y­de­re fra Nor­da­me­ri­ka, hvoraf de mest kend­te er Rob­bie Gra­ham, Chris Rut­kowski, Jack Brewer og Greg Bis­hop. Bidra­ge­ne er meget for­skel­li­ge både ind­holds­mæs­sigt og i sprog­lig kva­li­tet, men kan for­enk­let sagt ind­de­les i to kate­go­ri­er: den viden­ska­be­li­ge til­gang til ufo­myten og den til­gang til ufo­myten, der også vi fav­ne alle muli­ge slags usæd­van­li­ge eller para­nor­ma­le, per­son­li­ge ople­vel­ser.

Rob­bie Gra­ham (ed.): UFOs — Refra­m­ing
the Deba­te, 262 sider, Whi­te Crow Books 2017.

Stør­ste­delen af bidra­ge­ne argu­men­te­rer for, at ufovid­net skal i fokus: Hvil­ke per­so­ner har ufoop­le­vel­ser? Hvor­for? Hvor­dan var deres liv før ople­vel­sen? Og hvad har ople­vel­sen bety­det for dem efter­føl­gen­de? Det er her, man fin­der det stør­ste brud med nuti­dens nor­da­me­ri­kan­ske ufo­lo­gi. I øje­blik­ket inter­es­se­rer den ame­ri­kan­ske ufo­or­ga­ni­sa­tio­nen MUFON og den faste ska­re af ufo­fored­rags­hol­de­re, der tur­ne­rer rundt til alver­dens kon­fe­ren­cer, sig ikke syn­der­ligt om ufovid­net — men­ne­sket bag ufoop­le­vel­sen. De er ale­ne foku­se­ret på, at nogen har set noget, som umid­del­bart vir­ker ufor­klar­ligt. Jo fle­re, der har en sådan ople­vel­se, des bed­re. Kvan­ti­tet vin­der over kva­li­tet. De ego­cen­tre­re­de og ofte selvs­ma­gen­de fored­rags­hol­de­re er kun inter­es­se­ret i mæng­den af ufor­klar­lig­he­der for at give deres luf­ti­ge påstan­de tyng­de og gør der­med ufovid­ner­ne til sta­ti­ster.

Fæl­les for næsten alle bogens bidrag­y­de­re er, at de ikke vil afvi­se, at der fin­des et eller andet ukendt — en mystisk sti­mulus — som er ufo­fæ­no­me­nets ker­ne. Den psy­ko­so­ci­a­le til­gang til ufo­myten er såle­des ikke lige på trap­per­ne i USA.

Altid velskri­ven­de Greg Bis­hop står for bogens bed­ste og mest nyska­ben­de bidrag, som hand­ler om per­cep­tio­nens og hukom­mel­sens betyd­ning for ufoop­le­vel­ser. Som for­fat­te­ren Gray Bar­ker engang har udtalt: „Hvis du leder efter de fly­ven­de tal­ler­ke­ner i dit alle­rin­der­ste, så vil du også fin­de dem dér.“

Curt Coll­ins tager fat på et føl­somt spørgs­mål: Hvor meget ska­der svin­del­sa­ger ufo­lo­gi­en? Som eksem­pel bru­ger han de beryg­te­de Roswell Sli­des, som han sam­men med man­ge andre i inter­net­grup­pen Roswell Sli­des Research Group (RSRG) var med til at afslø­re. Hele sags­for­lø­bet gen­nem­gås detal­je­ret i artik­len What’s Wrong with this Pic­tu­re?.

Set med dan­ske øjne er der ikke meget nyt i bogen. Den vil vir­ke langt mere pro­vo­ke­ren­de i USA — uden at man dog skal være så naiv at tro, at de rum­skib­stro­en­de i Guds eget land vil skif­te syns­vin­kel og bry­de med gam­le vaner. Den jord­næ­re og kri­ti­ske del af for­fat­ter­grup­pen står hel­dig­vis ikke ale­ne i kam­pen mod main­stream-ufo­kul­tu­ren i USA, men kan fin­de gode argu­men­ter og dyb­de­bo­ren­de research hos man­ge dyg­ti­ge ame­ri­ka­ne­re, her­i­blandt Tim Prin­ty, Robert She­af­fer, Joe Nick­ell og Micha­el Sher­mer.

Er der nogen der­u­de?

I 19 eksem­pla­risk kor­te og meget velskrev­ne artik­ler for­sø­ger astro­bi­o­lo­ger, zoo­lo­ger, fysi­ke­re, psy­ko­lo­ger, pla­net­for­ske­re, gen­for­ske­re, SETI-for­ske­re m.fl. at give svar på sto­re spørgs­mål som fx: Hvad gør en pla­net bebo­e­lig? Hvad let opstår liv? Hvor­dan kan man iden­ti­fi­ce­re tegn på liv? Det sker i bogens fire dele: Clo­se Enco­un­ters, Whe­re to look for Life Elsewhe­re, Life as We Know It og Ali­en Hunting.

Bogen har et kapi­tel, som omhand­ler ufo­mytens histo­rie med fokus på fem cen­tra­le hændelser/emner: Ken­neth Arnolds obser­va­tion, Roswell-hæn­del­sen, Area 51, Rend­les­ham Forest-sagen samt Bet­ty og Bar­ney Hill bort­fø­rel­ses­sa­gen. Gen­nem­gan­gen er kort­fat­tet, men nøg­tern og ret præ­cis og giver læse­ren det kla­re ind­tryk, at der end­nu ikke fin­des bevi­ser for, at Jor­den har fået besøg ude­fra.

Vores fore­stil­lin­ger om, hvor­dan frem­med liv kan se ud og opfø­re sig, behand­les bl.a. i et kapi­tel om sci­en­ce fiction-film, skre­vet af Adam Rut­her­ford. Fil­me­nes ind­hold lig­ger ofte meget langt fra viden­ska­bens fore­stil­lin­ger om, hvor­dan frem­med liv vil kun­ne se ud og age­re. Und­ta­gel­sen er dog sf-fil­men Con­ta­ct fra 1997.

Rut­her­ford afslut­ter sin arti­kel med orde­ne: „… Hvis der er intel­li­gent liv i uni­ver­set, er vi tvun­get til at ven­te i lang tid, før vi møder det. I mel­lem­ti­den leder vi. Er vi ale­ne? Andre bidrag­y­de­re i den­ne bog vil have givet begrun­de­de eller mate­ma­ti­ske svar. For mig er det vir­ke­li­ge svar, at jo mere vi leder, des mere lærer vi om os selv, både inden for viden­skab og sci­en­ce fiction …“

Ali­ens kan varmt anbe­fa­les til alle, som vil have aktu­el viden om, hvad natur­vi­den­ska­ben i dag rent fak­tisk ved, gæt­ter sig til og tror om livets opstå­en, udvik­ling og beskaf­fen­hed både på Jor­den, i Jor­dens nær­me­ste omegn og helt der­u­de, hvor kun fan­ta­si­en kan nå ud.