Hvad den sven­ske rege­ring bør gøre for ufo-forsk­nin­gen?

Det sven­ske dag­blad Afton­bla­det har i for­gang­ne uge haft en afstem­ning blandt læse­re af den elek­tro­ni­ske udga­ve af bla­det.

Af Ole Hen­nings­en

Her kun­ne læser­ne stem­me om, hvem de helst vil have til at skri­ve en arti­kel i bla­det om et bestemt emne.

Anna Hed­borg, der er gene­ral­di­rek­tør på Skat­te­ver­ket kun­ne skri­ve om emnet: Der­for vil jeg ikke stem­me for Skan­dia-Ramq­vist.

Lot­tie Knut­son, der er infor­ma­tions­di­rek­tør for rej­se­bu­reau­et Fri­tids­resor kun­ne skri­ve om emnet: Det sted vil jeg IKKE rej­se til.

Og ende­lig kun­ne Clas Sva­hn, der er for­mand for vor søste­r­or­ga­ni­sa­tion, UFO-Sve­ri­ge, skri­ve om emnet: Hvad rege­rin­gen bør gøre for ufo-forsk­nin­gen.

Det fore­lø­bi­ge resul­tat af afstem­nin­gen blandt læser­ne af den elek­tro­ni­ske udga­ve af Aften­po­sten ser såle­des ud:

Anna Hed­borg (grøn)

Lot­tie Knut­son (rød)

Clas Sva­hn (blå)

21.2 %

30.0 %

 48.8 %

  

 

Afstem­nin­gen star­te­de den 20. april og først på ugen så resul­ta­tet ud som oven­for — alt­så meget over­be­vi­sen­de i favør af Clas Sva­hn.

De i alt 5.455 stem­mer blev dog lidt mere jævn­byr­digt for­delt, da afstem­nin­gen var over­stå­et for­le­den dag, hvor Clas Sva­hn fik i alt 2.292 stem­mer sva­ren­de til 42,1% af de afgiv­ne stem­mer.

Vi vil natur­lig­vis hol­de ufo-mails læse­re ori­en­te­ret om Clas Sva­hns spæn­den­de syn på, hvad han mener, den sven­ske rege­ring bør gøre for ufo-forsk­nin­gen.

For­man­den for UFO-Sve­ri­ge Clas Sva­hn.

Satel­lit op fra Råd­hus­plad­sen

På Råd­hus­plad­sen i Køben­havn opsen­des satel­lit­ten Spa­ce­Lab fle­re gan­ge i 200 meters høj­de ved hjælp af to vej­r­bal­lo­ner.

Af Ole Hen­nings­en

 

Det sker på Forsk­nin­gens Døgn den 12. maj, hvor DTU-satel­lit­ten Spa­ce­Lab bli­ver sendt op før­ste gang kl. 16.00.

Publi­kum kan sam­men med syv stu­de­ren­de fra DTU føl­ge med på storskærm, når Spa­ce­Lab leve­rer data om satel­lit­tens posi­tion, atmos­fæ­risk tryk, tem­pe­ra­tur, vindstyr­ke og hastig­hed og sen­der bil­le­der fra Køben­havns cen­trum.

De syv stu­de­ren­de har udvik­let og byg­get satel­lit­ten Spa­ce­Lab spe­ci­elt til Forsk­nin­gens Døgn. Instru­men­ter­ne i Spa­ce­Lab er eksem­pla­rer af instru­men­ter fra vir­ke­li­ge inter­na­tio­na­le satel­lit­ter, som de stu­de­ren­de har udvik­let under deres uddan­nel­se ved DTU.

I kon­trol­cen­te­ret på jor­den for­tæl­ler de stu­de­ren­de om tek­no­lo­gi­en bag de viden­ska­be­li­ge instru­men­ter ombord på Spa­ce­Lab og om de inge­ni­ør­mæs­si­ge udfor­drin­ger i det­te rum­fart­s­pro­jekt. Pro­jek­tet er et eksem­pel på et vir­ke­ligt pro­jekt — men i lil­le ska­la.

Sam­ti­dig er det­te pro­jekt kun et enkelt eksem­pel på de man­ge akti­vi­te­ter lan­det over, der løber af sta­be­len den 12. maj 2005. Ved et væld af arran­ge­men­ter, får alle lov til at kom­me i nær­kon­takt med for­ske­re og deres spæn­den­de forsk­nings­pro­jek­ter.

Forsk­ning har stor betyd­ning i vores dag­lig­dag — det vi spi­ser, de ting vi omgi­ver os med, og den måde vores sam­fund fun­ge­rer på. Men ikke alle ken­der til de man­ge sjove histo­ri­er fra forsk­nin­gens ver­den, og der­for er Forsk­nin­gens Døgn et nyt ini­ti­a­tiv, som brin­ger forsk­nin­gen ud i dag­lig­da­gen.

På hjem­mesi­den http://www.forskningensdoegn.dk/ kan du se, hvil­ke arran­ge­men­ter du kan del­ta­ge i på Forsk­nin­gens Døgn. Og du kan få en fors­mag på de man­ge spæn­den­de ople­vel­ser i de for­skel­li­ge artik­ler om forsk­ning, for­sker­portræt­ter m.m.

Jens Mar­tin Knud­sen æret i rum­met

En af de man­ge aste­roi­der i bæl­tet mel­lem pla­ne­ter­ne Mars og Jupi­ter er ble­vet opkaldt efter Jens Mar­tin Knud­sen.

Af Ole Hen­nings­en

Jens Mar­tin Knud­sen ved fored­rag i Stormarks­kir­ken, Naks­kov, 5. okto­ber 2004.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Dan­marks kend­te Mars-mand, der vie­de en stor del af sin kar­ri­e­re til udforsk­nin­gen af Mars, døde den 17. febru­ar i år.

Aste­roi­de num­mer 5427, har net­op fået nav­net Jens­mar­tin på for­an­led­ning af astro­fy­si­ker Kri­sti­an Peder­sen fra Niels Bohr Insti­tut­tet, for­tæl­ler Rik­ke Hartung på www.rummet.dk

Aste­roi­de 5427 blev opda­get af obser­va­tør Poul B. Jen­sen alle­re­de den 13. maj 1986 på Køben­havns Uni­ver­si­tets obser­va­to­ri­um i Bror­fel­de.

I dag er der obser­ve­ret omkring 100.000 aste­roi­der i aste­roi­de­bæl­tet, men astro­no­mer­ne mener, at der er fle­re mil­li­o­ner af dem.

De stør­ste er næsten 1.000 kilo­me­ter i dia­me­ter, mens de mind­ste ikke er stør­re end sand­korn.

- Vi gæt­ter på, at 5427 Jens­mar­tin er omkring 10 kilo­me­ter i dia­me­ter. For­di vi ikke ved, hvil­ken form og over­fla­de aste­roi­den har, bli­ver det kun et gæt. Det kræ­ver læn­ge­re­va­ren­de obser­va­tio­ner at bestem­me aste­roi­dens præ­ci­se stør­rel­se, for­kla­rer Kri­sti­an Peder­sen.

Såle­des tager banen sig ud for aste­roi­den 5427 Jens­mar­tin.
Foto: NASA

 

Yder­li­ge­re oplys­nin­ger om aste­o­ri­dens bane kan ses på den­ne adres­se: http://ssd.jpl.nasa.gov/sbdb.cgi?sstr=jensmartin;orb=1.

For at navn­gi­ve en aste­roi­de skal man hen­ven­de sig til Den Inter­na­tio­na­le Astro­no­mi­ske Uni­on, der skal sige god for, at aste­roi­den er nyop­da­get, og at nav­net ikke er kom­merci­elt eller anstø­de­ligt på noget sprog. Det er det, Kri­sti­an Peder­sen har gjort for at ære hele Dan­marks Mars-mand.

Udover Jens Mar­tin Knud­sen har også DR’s viden­skabspro­gram Viden Om og obser­va­to­ri­er­ne Stjer­ne­borg på Hven og Run­de­taarn i Køben­havn fået opkaldt aste­roi­der efter sig.

H.C. Ander­sen og Vagn F. Buchwald — også på him­len

Det er ikke før­ste gang, at aste­roi­der har fået dan­ske nav­ne. En af dem hed­der fx Hol­bæk efter byen i nær­he­den af obser­va­to­ri­et i Bror­fel­de.

Den 20. juni 1996 navn­gav rus­si­ske astro­no­mer en lil­le pla­net — eller aste­roi­de — efter vor ver­dens­be­røm­te even­tyr­dig­ter H. C. Ander­sen, som vi i år fejrer 200-året for. Den­ne aste­roi­de blev før­ste gang iagt­ta­get den 2. maj 1976 og fik num­me­ret 2476. Den frem­ti­di­ge beteg­nel­se for him­mel­le­ge­met blev her­ef­ter 1976JF2 = (2476) Ander­sen.

En anden af små­pla­ne­ter­ne er opkaldt efter en af ver­dens før­en­de eks­per­ter i jer­n­me­te­o­rit­ter, civil­in­ge­ni­ør Vagn F. Buchwald. Den kend­te mete­o­rit­for­sker fandt efter en inten­siv efter­søg­ning den 31. juli 1963 den 20 tons sto­re jer­n­me­te­o­rit »Agpa­li­lik« ved Cape York i Grøn­land.

Besø­gen­de kan beun­dre den berøm­te mete­o­rit i går­den hos Geo­lo­gisk Muse­um i Køben­havn.

De reste­ren­de ca. 15 tons af jer­n­me­te­o­rit­ten Agpa­li­lik ved Geo­lo­gisk Muse­um i Køben­havn.
Foto: Ole Hen­nings­en

Vej­r­bal­lo­ner­ne fal­der ned igen

Det er høj­sæ­son for ned­fald­ne vej­r­bal­lo­ner.

Af Ole Hen­nings­en
 

Redak­tør Peter Foer­som beret­ter i en arti­kel i Lol­land-Falsters Fol­ke­ti­den­de den 15. april 2005 om ikke min­dre end tre ned­fald af vej­r­bal­lo­ner inden­for en uge på Sydsjæl­land, Syd­fal­ster og ved Rad­sted på Midt­lol­land, hvor Gun­vor Øst­berg fandt rester­ne af en vej­r­bal­lon hæn­gen­de over sin have­dør tirs­dag den 12. april.

Den vej­r­bal­lon, som faldt ned hos Gun­vor Øst­berg er fra Tys­kland, og lader sig let iden­ti­fi­ce­re. »Wet­ter­son­de« står der, og med vin­den fra syd­lig ret­ning lig­ger det lige for, at tyske vej­r­bal­lo­ner sag­tens kan fal­de ned i det syd­li­ge Dan­mark.

De tyske vej­r­son­der er des­u­den udsty­ret med en sølv­far­vet radar­re­flek­tor, idet deres bane under­vejs sta­dig føl­ges via radar. Det­te er man for længst holdt op med i Dan­mark.

Der er i åre­nes løb kom­met adskil­li­ge mel­din­ger om den­ne slags vej­r­son­der — også til SUFOIs loka­le repræ­sen­tant, som har kig­get på fle­re af slagsen for at til­freds­stil­le nyger­rig­he­den både hos sig selv men ikke mindst hos fin­der­ne af de mysti­ske ned­fald­ne rester.

Gun­vor Øst­berg med den ned­fald­ne verj­son­de.
Til ven­stre ses rester­ne af den hvi­de late­x­bal­lon og den røde faldskærm, der har bragt tin­ge­ne ned gen­nem atmos­fæ­ren i for­holds­vis god behold. Til høj­re ses for­oven den sølv­far­ve­de radar­re­flek­tor og for­ne­den den hvi­de styro­por­kas­se, der inde­hol­der måle­in­stru­men­ter, bat­te­ri­er og radio­sen­der.
Foto: Peter Foer­som
Den åbne­de hvi­de styro­por­kas­se ses at inde­hol­de måle­in­stru­men­ter, bat­te­ri­er og radio­sen­der.
Foto: Peter Foer­som

 

Vej­r­son­der af den type, der blev fun­det af Gun­vor Øst­berg koster 700 kr. på grund af den elek­tro­nik m.v., den er udsty­ret med. For vis­se son­ders ved­kom­men­de er de udsty­ret med navn og adres­se på det opsen­den­de insti­tut, så man kan sen­de son­den retur — dog med posten! — og mod­ta­ge en min­dre dusør.

Den oppu­ste­de hvi­de late­x­bal­lon er 1,5 meter i dia­me­ter, når den opsen­des. Den sti­ger der­ef­ter til en høj­de af 30–35 kilo­me­ter, inden bal­lo­nen almin­de­lig­vis sprin­ger, og faldskær­men brin­ger måle­in­stru­men­ter­ne ned igen i nogen­lun­de god behold.

På vej op regi­stre­res eksem­pel­vis tem­pe­ra­tur, luft­fug­tig­hed og vin­dret­nin­ger. Sig­na­ler­ne sen­des via radio til mod­ta­ge­sta­tio­ner på jor­den, og mate­ri­a­let ind­går i de man­ge andre for­mer for målin­ger, der til sidst ender op i de hele tiden ajour­før­te vej­r­ud­sig­ter.

800 op hvert døgn

Iflg. DMIs oplys­nin­ger opsen­des der hvert døgn 800 vej­r­bal­lo­ner ver­den over, her­un­der 9 fra Dan­mark, så det er ikke mær­ke­ligt, at der også fin­des en hel del af dis­se bal­lo­ner på dansk jord.

ICAO radio­son­de­sta­tio­nen ved Aasi­aat (Ege­des­min­de) på Vest­grøn­land opsend­te den 29. april 2004 sin vej­r­bal­lon eller radio­son­de no. 40.000 siden star­ten i 1948. I anled­ning af jubilæ­et for­tal­te DMI’s Obser­va­tions­chef Erik Bødt­ker, at i de 56 år sta­tio­nen har fun­ge­ret, er det meget, meget få af opsen­del­ser­ne, der er aflyst eller mis­lyk­ket — på trods af det tem­pe­ra­ments­ful­de grøn­land­ske vejr, der nog­le gan­ge gør det sær­de­les van­ske­ligt at hånd­te­re den sto­re bal­lon.

Sekun­der før radio­son­de no. 40.000 sti­ger til vej­rs fra Aasi­aat.
Bal­lonskip­per er Elmar Absa­lon­sen og ved hans side står Inge Marie Rosing.
Vej­ret er udmær­ket for bred­degra­den og års­ti­den — 3 m/s fra øst og +0,2°C.
Radio­son­de­sta­tio­nen i Asi­at dri­ves af Tele Gre­en­land for DMI og den inter­na­tio­na­le luft­fart­sor­ga­ni­sa­tion ICAO.
Foto Poul-Erik Nis­sen.

ISS ses igen på aften­him­len

Neden­for ses, hvor­når Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, næste gang kan ses fra dan­ske bred­degra­der.

Af Ole Hen­nings­en

 

Der er angi­vet dato, ver­dens­hjør­ne og høj­de i gra­der over hori­son­ten for rum­sta­tio­nens til­sy­ne­komst, hvor højt den bevæ­ger sig op på him­len, og hvor den igen for­svin­der.

Den vil på dis­se omtrent­li­ge tids­punk­ter kun­ne ses som en stor klar stjer­ne, der bevæ­ger sig fra en vest­lig ret­ning mod øst hen over den syd­li­ge him­mel.

Dato
Mag.
Start
Max. høj­de
Slut
Tid
Høj­de
Retn.
Tid
Høj­de
Retn.
Tid
Høj­de
Retn.
05. maj
 
22:15:46
10
SV
22:18:12
24
SSØ
22:20:15
13
ØSØ
05. maj
 
23:50:23
10
VSV
23:51:54
25
SV
23:51:54
25
SV
06. maj
 
22:42:08
10
VSV
22:44:55
36
SSØ
22:46:34
19
ØSØ
07. maj
 
00:17:09
10
V
000:18:12
19
VSV
00:18:12
19
VSV
07. maj
 
23:08:46
10
VSV
23:11:33
44
S
23:12:32
31
SØ
08. maj
 
00:43:59
10
V
00:44:09
16
V
00:44:09
11
V
08. maj
 
22:00:26
10
VSV
22:03:13
38
SSØ
22:05:58
10
Ø
08. maj
 
23:35:29
10
V
23:38:14
40
S
23:38:18
10
ØSØ
09. maj
 
22:27:02
10
VSV
22:29:47
44
S
22:32:20
13
ØSØ
10. maj
 
00:02:18
10
V
00:03:56
23
SV
00:03:56
23
SV
10. maj
 
22:53:44
10
V
22:56:28
39
SSV
22:57:53
23
SØ
11. maj
 
00:29:21
10
VSV
00:29:29
11
VSV
00:29:29
11
VSV
11. maj
 
21:45:13
10
VSV
21:48:03
44
S
21:50:52
10
ØSØ
11. maj
 
23:20:30
10
V
23:23:03
27
SSV
23:23:23
26
S
12. maj
 
22:11:52
10
V
22:14:37
38
SSV
22:17:15
11
ØSØ
12. maj
 
23:47:35
10
VSV
23:48:50
15
SV
23:48:50
15
SV
13. maj
 
22:38:36
10
V
22:41:07
25
SSV
22:42:41
16
SSØ
14. maj
 
23:05:43
10
VSV
23:07:27
15
SSV
23:08:06
14
SSV
15. maj
 
21:56:37
10
V
21:59:04
24
SSV
22:01:31
10
SØ
16. maj
 
22:23:47
10
VSV
22:25:21
14
SSV
22:26:54
10
S

 

Fle­re oplys­nin­ger om Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, kan ses på den­ne adres­se: http://spaceflight.nasa.gov/

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Vælg Støt­te­med­lem A

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Vælg Støt­te­med­lem B

Hvor er de hen­ne?

”Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

Vælg Støt­te­med­lem C

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.

 

Vælg Støt­te­med­lem D
Læs mere om støt­te­med­lem­skab her