Bortført eller hva’?


Tirsdag 3. februar får Steven Spielbergs nye science fiction-serie »Taken« premiere på CANAL+.
Men allerede tirsdag 20. januar kl. 18.30 kan du komme til snigpremiere på seriens introduktionsafsnit. Det sker, når CANAL+ i samarbejde med SUFOI og Politiken Plus slår dørene op til en aften i rum-bortførelsens tegn i Grand Teatret (sal 3), Mikkel Bryggers Gade 8, København K.
Efter snigpremieren på Spielberg-seriens 1. afsnit og en pause, hvor der bydes på sandwich og en øl/vand, løfter SUFOI for første gang i Danmark sløret for de skræmmende rum-bortførelser, ligesom astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium giver sin vurdering af mulighederne for liv i det ydre rum.
Med afsæt i »Taken« og de nyeste teorier på området byder aftenen på en spændende indsigt i dette fascinerende emne. Hvad er fakta, og hvad er fiktion?
»Taken« er beretningen om tre familier, der på forskellig måde kommer i forbindelse med liv fra det ydre rum. Serien følger familierne fra Anden Verdenskrig og helt frem til i dag, og spændingen stiger og stiger — så markant, at serien slog samtlige seer-rekorder ved tv-premieren i USA samt vandt prisen for bedste miniserie ved Emmy Award 2003.
Sted: Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, København K
Pris: Kr. 50,- pr. person (dækker foredrag og forfriskninger)
Tilmelding: Sker til CANAL+, Irene Sørensen, tlf. 3636 4053 inden fredag 16/1 kl. 16
Bliv medlem af SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og bliv medlem af SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Som velkomstgave modtager du:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
Hvert år modtager du endvidere også:
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og bliv medlem i dag:

Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Danske X‑filer – Politibetjentens oplevelse i mørket
Da politibetjent Maarups patruljevogn blev standset af en ufo en mørk augustaften i 1970, blev sagen hurtigt til Danmarks mest kendte ufosag. Bogen genåbner sagen 50 år senere.
Ufoer i 80 år: Dengang de flyvende tallerkener blev født
Bogen om, hvordan fortællingen om de flyvende tallerkener blev født, og hvorfor den fortælling er mere aktuel og oppe i tiden nu end nogensinde før.

Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.




