Kan ET fin­de os?

Der fin­des en skrø­ne, der er så popu­lær, at næsten alle tror på den, nem­lig at der svøm­mer alliga­to­rer rundt i klo­ak­ker­ne under New York. En anden skrø­ne, der er næsten lige så popu­lær, hand­ler om, at det ene­ste men­ne­ske­skab­te, som astro­nau­ter­ne kan se fra rum­met, er Den kine­si­ske Mur. Glem det. Den kine­si­ske Mur er omkring tre meter bred, og selv fra så lav høj­de som 350 km (den høj­de, som rum­fær­ger­ne fly­ver i) har muren en vin­kel på 1/20 af et bue­mi­nut. Men­ne­skets øje kan kun opfat­te gen­stan­de, der er over to bue­mi­nut­ter, hvil­ket bety­der, at øjet ikke kan se muren. Med en god kik­kert bli­ver både muren, for ikke at tale om min­dre spæn­den­de ting såsom de sto­re motor­ve­je, dog syn­li­ge fra rum­met. Frem­me­de væs­ner kan alt­så fra en afstand på nog­le få hund­re­de kilo­me­ter uden besvær se de ting, som vores civi­li­sa­tion har skabt. De vil­le så uden tvivl være klar over, at der er tek­no­lo­gisk vel­ud­vik­le­de væs­ner på Jor­den. Men hvor syn­li­ge er vi for frem­me­de væs­ner læn­ge­re væk?

Seni­or-astro­nom ved SETI Insti­tu­te
 

Olym­pus Mons på Mars er sol­sy­ste­mets stør­ste
vulkan. Den­ne skjold­vulkan er 25 km høj og har
en dia­me­ter på 550 km.
Foto: NASA

 

I det 19. århund­re­de fore­slog den østrig­ske fysi­ker Joseph von Lit­trow (1781 — 1840), at man gra­ve­de gigan­ti­ske, geo­me­tri­ske figu­rer i Saha­ra Ørke­nen som en slags sig­nal. Udgrav­nin­ger­ne skul­le så fyl­des med vand og petrole­um og antæn­des om nat­ten for at fan­ge mars­bo­er­nes opmærk­som­hed. Figu­rer­ne i ørke­nen skul­le være rundt reg­net 25 km bre­de. Det vil­le kræ­ve et 10-meter Keck-teleskop anbragt på top­pen af fx Olym­pus Mons (her er de atmos­fæ­ri­ske for­styr­rel­ser mindst), hvis figu­rer­ne skul­le ses fra Den røde Pla­net. Hvis der eksi­ste­re­de avan­ce­re­de mars­bo­e­re, vil­le de for­modent­lig være i stand til at byg­ge et sådan teleskop og beun­dre von Lit­trows flam­men­de grøf­te­gra­ve­ri.

Det­te er blot et at de tid­lig­ste for­søg på at ind­le­de en flirt med de nær­mest­bo­en­de ali­ens, men ker­nen i sagen er den­ne: Hvis der befin­der sig intel­li­gen­te væs­ner et eller andet sted i sol­sy­ste­met, vil­le det rent tek­no­lo­gisk være en let sag for dem at spo­re de moder­ne homo sapi­ens, Saha­ra-grøf­ter eller ej.

Men hvad så med ali­ens, som bebor andre ver­de­ner ved andre stjer­ner? Hvor let vil­le det være for dem at fin­de ud af, at vi eksi­ste­rer? Måske har de alle­re­de byg­get sto­re telesko­per, som kan spo­re andre pla­ne­ter. Dis­se telesko­per kan være magen til og måske end­da lidt bed­re end dem, som NASA vil sen­de i kredsløb om Jor­den inden for det næste dusin år. Med dem vil de kun­ne fin­de Jor­den. Med meget stør­re og bed­re telesko­per vil­le de være i stand til at fin­de vores pla­net i en afstand på hund­re­de eller end­da tusin­de lysår. Og ikke nok med det, de vil­le også kun­ne fore­ta­ge spek­trosko­pi­ske ana­ly­ser af det lys, som vores atmos­fæ­re reflek­te­rer, og på den måde fin­de ud af, at den inde­hol­der sto­re mæng­der af ilt og metan, hvil­ket afslø­rer Jor­dens bio­lo­gi.
Med andre ord kan ali­ens — selv om de er for­holds­vis langt bor­te — fore­ta­ge sik­re astro­no­mi­ske obser­va­tio­ner, som kan bevi­se, at den tred­je pla­net fra Solen er vært for liv. Hvis bio­lo­gi­en er den sam­me overalt i kos­mos, er Jor­den blot et num­mer på en lang liste over ver­de­ner med liv, som en ali­en uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de har sam­let. Opda­gel­sen vil måske ikke frem­kal­de den sto­re ophid­sel­se blandt de ekstra­ter­re­stri­a­le. Men bevis på intel­li­gen­te bebo­e­re på den­ne pla­net vil­le.

Men hvor­dan kan ali­ens fin­de ud af, at der går intel­li­gen­te skab­nin­ger rundt på Jor­den? For dem vil det være ekstremt besvær­ligt at se Den kine­si­ske Mur, lys fra vores byer og sel­ve byer­ne. Men som de fle­ste ved, afslø­rer vores radio­sig­na­ler, at der er intel­li­gen­te væs­ner på Jor­den. Ali­ens kan „høre“ os meget let­te­re, end de kan se os.

Om nat­ten udsen­der Jor­den mas­ser af lys fra byer, bræn­den­de natur­gas
og anden men­ne­ske­lig akti­vi­tet.
Foto: NASA GSFC

 

Radio­en blev opfun­det i det 19. århund­re­de, og i begyn­del­se af 1920’erne kom der for alvor gang i radioud­sen­del­ser­ne. Med desvær­re send­te man den­gang med meget lav effekt og på meget lave fre­kven­ser. Pro­ble­met med radi­o­trans­mis­sio­ner på lave fre­kven­ser er, at radiobøl­ger­ne reflek­te­res af Jor­dens ionos­fæ­re og der­for ikke fort­sæt­ter ud i rum­met. Men i begyn­del­sen af 1950’erne begynd­te vi at sen­de med stør­re effekt og på høje­re fre­kven­ser — radar, FM-radio­fo­ni og tv-trans­mis­sio­ner. Dis­se sig­na­ler for­lod pla­ne­ten og fort­sat­te ud i rum­met mod stjer­ner­ne.

En moder­ne tv-sen­der kan sen­de med en effekt på omkring en megawatt. Da den ikke sen­der i en bestemt ret­ning, spre­des sig­na­let, og en stor del af det fort­sæt­ter ud i rum­met. Det er dog meget svagt, når det engang når til et andet sol­sy­stem. Fore­stil dig, at et af vores før­ste tv-pro­gram­mer er nået ud til en pla­net omkring 50 lysår bor­te. For at mod­ta­ge det sva­ge sig­nal blot nog­le få minut­ter, kræ­ver det, at man har en anten­ne på 1.200 hektar for­bun­det med en meget føl­som mod­ta­ger. Det er godt nok lidt af en anten­ne, men ikke umu­lig at byg­ge, så ali­ens er i stand til det. Hvis de ekstra­ter­re­stri­a­le af ufor­klar­li­ge grun­de ønsker at se hele pro­gram­met, skal de byg­ge en anten­ne, der er omkring 30.000 gan­ge stør­re (på stør­rel­se med sta­ten Col­ora­do). Besvær­ligt, men muligt.

Det vil være let­te­re at mod­ta­ge sig­na­ler­ne fra de mili­tæ­re rada­rer. De sto­re rada­rer sen­der typisk med man­ge megawatt og er meget ret­nings­be­stem­te. De udsen­der radio­sig­na­let i en strå­le med en vin­kel på en til to gra­der. Der er så man­ge af den slags rada­rer, at de på et givet tids­punkt dæk­ker en pro­cent af him­len. Sig­na­let fra de mest kraf­ti­ge kan mod­ta­ges i en afstand på 50 lysår, og få minut­ter kræ­ver kun en anten­ne med en dia­me­ter på omkring 30 m. Rent fak­tisk er dis­se mili­tær­ra­da­rer de ene­ste, der regel­mæs­sigt sen­der sig­na­ler, der er kraf­ti­ge nok til at kryd­se de inter­stel­la­re afstan­de, så de er egne­de til vores eget lil­le SETI-eks­pe­ri­ment.

Og sidst, men ikke mindst. Med en radi­o­tek­no­lo­gi, der er bare lidt bed­re end vores, kan homo sapi­ens spo­res over en afstand på i hvert fald 50 lysår. Inden for den afstand er der omkring 5.000 stjer­ner, der har haft den for­nø­jel­se, at de alle har mod­ta­get tv-sig­na­ler fra Jor­den. Og hver ene­ste dag bli­ver et nyt stjer­ne­sy­stem udsat for sig­na­ler fra Jor­den.

Men selv om vi er meget opti­mi­sti­ske i vores anta­gel­ser med hen­syn til udbre­del­sen af kos­misk intel­li­gens, er det usand­syn­ligt, at der fin­des andre civi­li­sa­tio­ner inden for en afstand på 50 lysår. Det er en alt for kort afstand. Vi er uden tvivl på en eller anden ali­en stu­dents data­li­ste som en ver­den med liv, men uden en fod­no­te, der siger intel­li­gent liv.
Vi er de nye børn på lege­plad­sen, og så er det bedst at tro på, at ingen af de andre børn ved, at vi er her.V
Kil­de: www.space.com/ — for

Støt Støt­te­fon­den

SUFOI’s arbej­de udfø­res ale­ne gen­nem fri­vil­lig arbejds­kraft. Men nog­le gan­ge skal der også pen­ge til for at rea­li­se­re for­e­nin­gens mål. For­u­den et over­skud fra UFO-Nyt finan­si­e­res man­ge af for­e­nin­gens akti­vi­te­ter gen­nem SUFOI’s Støt­te­fond, der har eksi­ste­ret siden 1980.

Der står i dag kr. 9.000 i fon­den, men SUFOI vil have brug for end­nu fle­re mid­ler for at kun­ne gen­nem­fø­re de kom­men­de akti­vi­te­ter.

På vores ønske­sed­del står der:

  • En ny plan­cheud­stil­ling. Den nuvæ­ren­de er utro­lig popu­lær og lånes ud til man­ge bibli­o­te­ker og arran­ge­men­ter — men den er neds­lidt og skal for­nys.
  • Et stort ufo-arran­ge­ment i 2007, hvor for­e­nin­gen fyl­der 50 år! Det er slet ikke for tid­ligt at tage fat på plan­læg­nin­gen af det­te, men en for­ud­sæt­ning er, at der er mid­ler til afhol­del­se af et sådant arran­ge­ment.
  • Nyt oplag af hef­tet »Når du ser et stjer­neskud«. Igen en af for­e­nin­gens suc­ces­hi­sto­ri­er, hvor Tipsmidlerne/Undervisningsministeriet støt­te­de udgi­vel­sen af det­te oplys­nings­h­ef­te i et oplag på 15.000 eksem­pla­rer. Dis­se er nu væk, og vi har hårdt brug for et nyt oplag. Desvær­re vil Tips­mid­ler­ne ikke støt­te et nyt oplag, så vi må selv finan­si­e­re det.

Vi mod­ta­ger der­for meget ger­ne støt­te fra UFO-Nyts læse­re og andre, der med et lil­le (eller stør­re!) bidrag ønsker at bidra­ge til gen­nem­fø­rel­sen af dis­se akti­vi­te­ter. Bidrag kan frem­sen­des på for­e­nin­gens giro­kon­to 9 11 77 25. Anfør ven­ligst „Støt­te­fond“ ved ind­be­ta­ling.

UFO kon­tra UAV

I de kom­men­de år vil him­len bli­ve fyldt med et sti­gen­de antal fan­ta­sti­ske fly. Men der vil ikke sid­de inter­stel­la­re rej­sen­de i dis­se far­tø­jer. De vil højst sand­syn­ligt være af jor­disk oprin­del­se. Fly­e­ne er bed­re kendt som ube­man­de­de, fly­ven­de far­tø­jer (på engelsk „Unman­ned Aeri­al Vehi­c­les“, UAV’s). Dis­se robot­far­tø­jer er spæk­ket med høj­tek­no­lo­gisk udstyr og andet spiongrej.

 
Pre­da­tor er en af de meste kend­te og mest anvend­te UAV’er.
Den star­ter og lan­der på en almin­de­lig start­ba­ne. Pre­da­tor
har bl.a. gjort tje­ne­ste under Irak-kri­gen.

 

Che­fen for Homeland Securi­ty i USA, Tom Rid­ge, har sagt, at hans sel­skab over­ve­jer at gøre brug af UAV’er til over­våg­ning af USA’s græn­ser og plan­læg­ger der­for et sam­ar­bej­de med For­svars­mi­ni­ste­ri­et, så det bli­ver muligt at bru­ge robot­fly­e­ne til den slags opga­ver inden årets udgang.

Robert Bon­ner fra Homeland Securi­tys afde­ling for græn­se­kon­trol for­tal­te i juni Kon­gres­sen, at UAV’er vil­le være ene­stå­en­de til den slags opga­ver.

„UAV’s kan meget vel være løs­nin­gen de ste­der, hvor det ellers er svært at over­vå­ge græn­ser­ne“, sag­de han.

Ved at over­vå­ge græn­ser­ne med UAV’er, er det muligt at få øje på ter­r­o­ri­ster eller ille­ga­le ind­van­dre­re sam­ti­dig med, at man fore­ta­ger andre over­våg­nings­op­ga­ver, hvil­ket tid­li­ge­re er gjort i Afg­ha­ni­stan og Irak. Ufo-orga­ni­sa­tio­ner­ne mener dog, at bru­gen af UAV’er ska­ber et bipro­dukt, nem­lig et sti­gen­de antal ufoob­ser­va­tio­ner. For den ikke træ­ne­de obser­va­tør ser UAV’er under­li­ge ud.

Under­li­ge objek­ter på him­len

Efter­som inter­es­sen for UAV’er sti­ger, bli­ver det svæ­re­re at skil­le rap­por­ter om jord­byg­ge­de far­tø­jer ud fra uforap­por­ter. Det er alle­re­de pro­ble­met i fle­re til­fæl­de. UAV’er eller hem­me­li­ge test­fly — såsom den mysti­ske “sor­te tre­kant” — kan godt se ud til at være af ikke-jor­disk oprin­del­se.

Glo­bal Hawk har flø­jet over Atlan­ten.

„Jeg mener afgjort, at som tiden går, bli­ver det svæ­re­re at se, om det dre­jer sig om rap­por­ter om noget uiden­ti­fi­ce­ret (ufo­er), eller om det blot er et af de man­ge pro­jek­ter, hvor man udvik­ler og tester UAV’er“, siger Colm Kel­le­her, med­ar­bej­der og admi­ni­stra­tor i Natio­nal Insti­tu­te of Discove­ry Sci­en­ce (NIDS). NIDS er et pri­vat fore­ta­gen­de i Las Vegas, Neva­da, som beskæf­ti­ger sig med ufo­er og lig­nen­de fæno­me­ner.

I 1999 opret­te­de NIDS en hot­li­ne, som man kun­ne rin­ge til, hvis man så noget usæd­van­ligt. Siden da har 5.000 i Nor­da­me­ri­ka hen­vendt sig enten via tele­fon eller e‑mail. NIDS har under­søgt de indrap­por­te­re­de rap­por­ter så viden­ska­be­ligt som muligt. Efter at have sor­te­ret fal­ske hen­ven­del­ser, rake­top­sen­del­ser, satel­lit­ter såvel som mete­o­rer og andre iden­ti­fi­cer­ba­re objek­ter fra, har NIDS 1.100 rap­por­ter, det er værd at føl­ge op på.

Blandt dis­se rap­por­ter var der omkring 300 obser­va­tio­ner af sto­re, sor­te tre­kan­ter, men også man­ge rap­por­ter om små objek­ter, man­ge set i dags­lys, oply­ser Kel­le­her.

„Der er man­ge andre rap­por­ter med obser­va­tio­ner om små objek­ter, som meget vel kan beteg­nes som små UAV’er.“

NIDS for­sø­ger at flyt­te man­ge af „ufo“-observationerne over til grup­pen af „ifo“-observationer — iden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter.

„For at kun­ne gøre det plan­læg­ger vi bl.a. at opret­te en stor data­ba­se over UAV’er“, for­kla­rer Kel­le­her.

Det er dog svært at hol­de en data­ba­se over UAV’er opda­te­ret. Meget af arbej­det med UAV’er fore­går jo bag luk­ke­de døre.

NASA Wal­l­ops Flight Faci­li­ty i Vir­gi­nia.

Dro­nen

For det meste fly­ver UAV’er lyd­lø­se i fle­re timer hen over slag­mar­ken, hvor de spej­der efter bevæ­gel­ser på jor­den. Data­e­ne sen­des der­ef­ter til ana­ly­se på fjer­ne over­våg­nings­cen­tre. Dro­nen, som den kal­des, er kon­stru­e­ret til at udfø­re man­ge for­skel­li­ge mili­tæ­re og civi­le opga­ver.
 
Mikro UAV med vin­ge­fang på 6 inches (på for­søgs­sta­di­et).

 

Dro­ner­ne er kendt af offent­lig­he­den som Pre­da­tor eller Glo­bal Hawk. Mindst 11 for­skel­li­ge typer blev brugt under Pen­ta­gons Ope­ra­tion Iraqi Fre­edom, hvor man afsat­te Iraks Sad­dam Hus­se­in.

Iføl­ge oplys­nin­ger ind­sam­let af NASA’s Wal­l­ops Flight Faci­li­ty skul­le der i USA være omkring 50 virk­som­he­der, aka­de­mi­ske insti­tu­tio­ner og rege­rings­grup­per, som er i gang med at udvik­le over 150 for­skel­li­ge udga­ver af UAV’er. Og her tales kun om dem, der ikke er hem­me­ligtstemp­le­de. Der­til skal så reg­nes alle de hem­me­li­ge pro­jek­ter.

Heli­kop­ter UAV (anven­des ofte på flå­de­far­tø­jer).

Eks­per­ter hos NASA’s Wal­l­ops Flight Faci­li­ty ind­de­ler UAV’er i syv kate­go­ri­er:

  • Tak­ti­ske — en gene­rel beteg­nel­se for alle­steds­væ­ren­de 50-pound (23 kg) til 1.000-pound (455 kg) fly.
  • Lang­træk­ken­de — de er i stand til at fly­ve meget læn­ge, typisk 24 timer eller mere.
  • Lodret start og lan­ding (VTOL) — typisk rote­ren­de vin­ger.
  • Hånd­holdt — let nok til at lig­ge i en ryg­sæk og affy­res af en enkelt per­son, fx ved hjælp af en optræk­nings­me­ka­nis­me. De er ikke stør­re end et mikro­luft­far­tøj.
  • Ope­ra­tio­nelt sty­ret fly (OPV) — kan fore­ta­ge sty­re­de eller auto­ma­ti­ske flyv­nin­ger. Typisk et ombyg­get kon­ven­tio­nelt fly.
  • Mikro­luft­far­tøj (MAV) — defi­ne­ret som et far­tøj, der ikke er stør­re end 6‑inches (15 cm).
  • Over­våg­ning — udvik­let til spe­ci­el­le opga­ver, fx mil­jøover­våg­ning.

I mid­ten af marts 2003 offent­lig­gjor­de det ame­ri­kan­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um en mil­li­ard-dol­lar-plan for brug af ube­man­de­de luft­far­tø­jer de næste 25 år. Iføl­ge pla­nen skal der udvik­les UAV’er, som kan udfø­re alle slags opga­ver fra over­våg­ning til luftslag.

Sol­dre­vet UAV til bl.a. mil­jøover­våg­ning fra sto­re høj­der.

Over­flyv­ning af byom­rå­der

At UAV’er er ble­vet fejl­for­tol­ket som ufo­er, er ikke helt umu­ligt, siger Mark Rodeg­hier, viden­ska­be­lig leder af J. Allen Hynek Cen­ter for UFO Stu­di­es i Chi­ca­go, Illi­nois.

„Vi er sik­re på, at der er ind­lø­bet og frem­over kom­mer sådan­ne rap­por­ter. UAV’er har selv­føl­ge­lig, så vidt vi ved, ikke flø­jet over hele lan­det, men kun over vis­se områ­der, såsom nær mili­tær­ba­ser, ved græn­ser­ne, og måske også over byom­rå­der efter den 11. sep­tem­ber. Så det er over dis­se områ­der af lan­det, tror jeg, at UAV’er er ble­vet mis­for­tol­ket som ufo­er“, siger Rodeg­hier.

Boe­ings X‑45A Unman­ned Com­bat Air Vehi­c­le er udvik­let til U.S.
Defen­se Advan­ced Research Pro­jects Agen­cy og fly­ve­våb­net. UAV’en
fløj før­ste gang den 22. maj 2003 på Dry­den Flight Research Cen­ter,
som er en del af Edwards Air For­ce Base i Cali­for­ni­en.

„Det er svært at afgø­re, om en ufoob­ser­va­tion dre­jer sig om en UAV“, til­fø­jer Rodeg­hier. „Med min­dre ufo­en har en facon, der sva­rer til en kendt UAV-facon. Der er ikke andre måder at afgø­re det på. Vi har fx ikke en over­sigt over, hvor UAV’er har ope­re­ret“.

Når man ser på tidens sik­ker­heds­mæs­si­ge situ­a­tion, tviv­ler Rodeg­hier stærkt på, at det nogen­sin­de bli­ver til­fæl­det.

„UAV’er har ofte et mær­ke­ligt design og lig­ner der­for ikke almin­de­li­ge fly. De lig­ner ofte det, som man i almin­de­lig­hed betrag­ter som en ufo“, siger Rodeg­hier.

Råd til UAV-obser­va­tø­ren

Hvil­ke råd kan man give de per­so­ner, som ser en UAV, så de kan afgø­re, at det ikke er et far­tøj fra en frem­med ver­den?

„UAV’er er typisk meget små og bærer ikke lys. Det gør dem svæ­re at få øje på om nat­ten“, siger Rodeg­hier.

„Så de fle­ste UAV-obser­va­tio­ner bør fin­de sted om dagen. UAV’er vil sand­syn­lig­vis hel­ler ikke lan­de i bebo­e­de områ­der. Så men­ne­sker, der ser noget tæt på jor­den, ser højst sand­syn­ligt en UAV. Hvis vi så kun­ne få at vide sådan nogen­lun­de, hvor UAV’er fly­ver over USA — og hvor de ikke fly­ver — vil­le det være en stor hjælp“, siger Rodeg­hier.

Sca­nE­ag­le-fami­li­en

For at dæk­ke Homeland Securi­tys behov er et antal UAV’er ved at tage form. For eksem­pel har Boe­ing og The Insi­tu Group of Bin­gen, Was­hin­g­ton, for nylig under­skre­vet en kon­trakt, som til­la­der virk­som­he­der­ne at arbej­de sam­men om at frem­stil­le en lav­pris lang­di­stan­ce Sca­nE­ag­le. Boe­ing og Insi­tu for­ud­ser, at Sca­nE­ag­le kan bru­ges til man­ge for­skel­li­ge over­våg­nings- og kom­mu­ni­ka­tions­op­ga­ver for mili­tæ­ret, Homeland Securi­ty og kom­merci­el­le fir­ma­er.
 

Sca­nE­ag­le er Boe­ings lang­di­stan­ce UAV.
Dro­nen sen­des af sted med en kata­pult.
Foto: Boe­ing

 

Sca­nE­ag­le-fami­li­en er luft­far­tø­jer, som kan hol­de sig i luf­ten fra 15 til over 40 timer. The Insi­tu Group har demon­stre­ret den før­ste UAV, som har kryd­set Atlan­ter­ha­vet. Fir­ma­ets Sea­scan UAV er desig­net til at betje­ne fiske­in­du­stri­en med at søge efter fiske­sti­mer.

Andre UAV’er ven­ter i kulis­sen. I febru­ar 2003 fløj Nort­hrop Grum­man før­ste gang med deres hale­lø­se, højst besyn­der­li­ge Pegasus X‑47A. Erfa­rin­ger­ne med test­flyv­nin­ger­ne af den­ne UAV har skær­pet virk­som­he­dens inter­es­se for at byg­ge et søgå­en­de, ube­man­det kam­pluft­far­tøj, UCAV‑N.

Mystisk og sni­gen­de

Det er muligt, at de UAV’er, der kryd­ser kyst­linjer­ne, ikke behø­ver at have et vildt design, i hvert fald i mod­sæt­ning til de andre mysti­ske og sni­gen­de udga­ver, der bru­ges andre ste­der. Det mener Scott Mil­ler, pro­fes­sor ved Depart­ment of Aeros­pa­ce Engi­ne­e­ring ved Wichi­ta Sta­te Uni­ver­si­ty i Wichi­ta, Kansas.

„Jeg er ikke sik­ker på, at et ekso­tisk udse­en­de er nød­ven­digt her, da et sådan far­tøj ikke behø­ver at kom­me sni­gen­de. I sådan­ne til­fæl­de kan UAV’er­ne have et tra­di­tio­nelt udse­en­de, og alli­ge­vel vil folk i almin­de­lig­hed ikke læg­ge mær­ke til dem, med min­dre fly­e­ne styr­ter ned i deres have“, siger Mil­ler.

Ikke over­ra­sken­de er der UAV’er, som hol­des skjult for offent­lig­he­den. Dis­se „Bla­ck Wor­ld“ fly er i aller­hø­je­ste grad usæd­van­li­ge.

Mil­lers bed­ste gæt på et super­hem­me­ligt robot­fly er et højt­fly­ven­de, sni­gen­de lang­di­stan­ce­far­tøj, måske noget i stil med U‑2, Darkstar og Glo­bal Hawk.

„Et sådan far­tøj vil være ekstremt vær­di­fuldt. Der går ryg­ter om, at Lock­he­ed har arbej­det på et fly­ven­de vin­ge­far­tøj på stør­rel­se med en B‑2 (bom­be­ma­ski­ne). Som et lang­di­stan­ce-ube­man­det far­tøj vil det være ide­elt“, siger han.

Mil­ler anty­der, at et andet spionfly alle­re­de er på vin­ger­ne. Det­te „Wild-Wea­sel“, som er et sni­gen­de far­tøj, er ide­elt til at opspo­re og øde­læg­ge fjen­dens for­svars­sy­ste­mer. Det ube­man­de­de far­tøj kan fyl­des med elek­tro­nisk krigs­ud­styr til loka­li­se­ring af fjen­dens radar og har våben, som kan sæt­te radar­ud­styr ud af spil­let.

„Jeg har mistan­ke om, at det har fun­det sted — og mere er i ven­te“, siger Mil­ler.

Kil­de: www.space.com / ‑for

Tår­n­fal­ken — en UAV i Dan­mark

Hæren er det før­ste værn i det dan­ske for­svar, der tager UAV (Unman­ned Aeri­al Vehi­c­le) i anven­del­se. Den 6. sep­tem­ber 2002 blev der leve­ret 2 UAV syste­mer — hvert bestå­en­de af 4 fly og til­hø­ren­de jor­dud­styr — til Dron­nin­gens Artil­le­ri­re­gi­ment i Var­de.

I febru­ar 1999 ind­gik Fly­ve­ma­te­ri­el­kom­man­do­en på for­sva­rets veg­ne kon­trakt med det fran­ske fir­ma SAGEM om leve­ring af 2 UAV syste­mer til hæren til en vær­di af 226 mio. kr. SAGEM er en af mar­keds­le­der­ne i Euro­pa inden for UAV, kom­plet­te GPS base­re­de navi­ga­tions­sy­ste­mer, sen­so­rer til fly, heli­kop­te­re og UAV’er.

Fly­et er et ube­man­det rekog­nos­ce­ring­fly, der under næsen er udsty­ret med et almin­de­lig dags­lyska­me­ra og et infrarødt kame­ra. Her­fra sen­des leven­de video­bil­le­der til jord­s­ta­tio­nen. Da vej­ret i Dan­mark ofte er over­sky­et og diset, har Fly­ve­ma­te­ri­el­kom­man­do­en sik­ret sig en option på en Synthe­tic Aper­tu­re Radar (SAR), der gør det muligt at „se“ igen­nem sky­er. Ud over SAGEM kon­trak­ten omfat­ter pro­jek­tet også opbyg­ning af støt­te­funk­tio­ner, anskaf­fel­se af køre­tø­jer og byg­ge- og anlægs­ar­bej­der på Var­de kaser­ne, hvor Dron­nin­gens Artil­le­ri­re­gi­ment hører hjem­me.

Tår­n­fal­ken er en tak­tisk UAV, som anven­des til støt­te for artil­le­ri­re­gi­men­tet og i sam­ar­bej­de med artil­le­ripej­le­ra­dar­ud­styr. Dens pri­mæ­re opga­ve er at frem­skaf­fe efter­ret­nin­ger om stør­re fjendt­li­ge grup­pe­rin­ger, her­un­der kom­man­do­sta­tio­ner, reser­ve­en­he­der og artil­le­ri.

De 8 Tår­n­fal­ke er i før­ste omgang ind­købt til mil­li­tær anven­del­se i Dron­nin­gens Artil­le­ri­re­gi­ment i Var­de. Men i krav­spe­ci­fi­ka­tio­nen til UAV-syste­met er det for­ud­sat, at det kan anven­des til civi­le over­våg­nings­op­ga­ver:

  • mil­jøover­våg­ning i Dan­ske far­van­de (fx ved olieud­s­lip)
  • tra­fi­ko­ver­våg­ning
  • red­nings­op­ga­ver
  • over­våg­ning af smug­le­re
  • bistand ved bekæm­pel­se af bran­de (infrarød kame­ra kan „se“ gen­nem røg)

Kil­de: www.hok.dk/uav/ ‑kmh

Tår­n­fal­ken sen­des af sted med en kata­pult.
Dro­nen er en mel­lem­stor UAV på ca. 300 kg,
men de fås i alle stør­rel­ser.

Moto­ren stop­per, faldskær­men udlø­ses, og
air­bags pustes op.

UAV’en er klar til at bli­ve trans­por­te­ret bort.

UAV’en under­sø­ges for even­tu­el­le ska­der.

Bog­nyhed – Udvi­det sær­ud­ga­ve!

Kon­spira­tions­te­o­ri­er — 40 popu­læ­re sam­men­svær­gel­ser

I for­å­ret 2003 udgav SUFOI »Kon­spira­tions­te­o­ri­er: 20 popu­læ­re sam­men­svær­gel­ser« — og bogen blev hur­tigt udsolgt! Nu er den­ne popu­læ­re bog udkom­met i en udvi­det sær­ud­ga­ve på for­la­get Ding­bat og kan købes hos SUFOI.

Bogen er på 151 sider, ill. og ind­bun­det.
Kr. 69,95
„En læk­ker­bi­sken for alle elske­re af kon­spira­tions­te­o­ri­er. Skre­vet af Lars Bug­ge, der har skre­vet en ræk­ke bøger om sam­me emne, fx Myste­ri­et om mor­det på John F. Ken­ne­dy, 2002. Det­te mysti­ske atten­tat er da også en læk­ker­bid­s­ken for enhver kon­spira­tions-fan, og er selv­føl­ge­lig med i den­ne bog, som omfat­ter 39 andre mysti­ske begi­ven­he­der, som kan få blo­det i kog hos en rig­tig fan. Atten­ta­ter, mysti­ske døds­fald, mysti­ske begi­ven­he­der, her er det hele…“ (fra Lek­tør­ud­ta­lel­sen, DBC)

Jule­til­bud til alle UFO-mails læse­re!
UFO-bøl­ger
Luftskibs­bøl­gen over USA og andre ufo-bøl­ger.
50 sider, ill.
Nor­mal­pris kr. 29,00. Jule­pris kr. 9,00
Dob­belt­må­ner
Sjæld­ne atmos­fæ­ri­ske fæno­me­ner obser­ve­ret over Dan­mark.
59 sider, ill.
Nor­mal­pris kr. 39,00. Jule­pris kr. 19,00
UFO­er: Hvad siger viden­ska­ben
Pro et con­tra Con­don-rap­por­ten.
39 sider.
Nor­mal­pris kr. 29,00. Jule­pris kr. 9,00
Nye UFO-bevi­ser — og mod­be­vi­ser
MJ-12 sagen, New Zealand ufo-fil­men m.m.
59 sider, ill.
Nor­mal­pris kr. 86,00. Jule­pris kr. 39,00
Mira­kel­man­den Uri Gel­ler
Beret­nin­gen om et medi­e­fæ­no­men.
35 sider, ill.
Nor­mal­pris kr. 19,00. Jule­pris kr. 9,00
Bestil til­bu­de­ne i SUFOI Butik­ken
Dan­marks stør­ste butik for ufo-mate­ri­a­ler!
 

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.